De har meget til fælles. De er alle fremtrædende eksperter inden for deres fag og jævnlige deltagere i den offentlige debat. Tilsammen repræsenterer de alle vigtige brikker til udviklingen af den danske samfundsmodel. Adskillige af dem har beklædt stillinger og løftet opgaver, der har givet dem stærk indflydelse på de holdninger, værdier og prioriteringer, der præger Danmark i dag. Nu er de for første gang fælles om en enkelt opgave: At nytænke Danmarks konkurrenceevne og mulighederne for at øge den danske velstand. De udgør Mandag Morgens Velstandsgruppe.

I løbet af det kommende år skal de sætte fokus på de udfordringer og muligheder, som Danmark konfronteres med under en forstærket, global konkurrence. Udgangspunktet er påstanden om, at Danmark igennem de sidste 25 år har opbygget en stærk økonomi og konkurrencekraft og med rette kan opfatte sig som et dansk bevis på den nordiske supermodel, som store dele af verden for tiden er meget optaget af. Det rejser to spørgsmål, som Velstandsgruppen bl.a. skal beskæftige sig med:

For det første: Hvad er den egentlige opskrift på “supermodellen”? Hvilke særlige styrkepositioner har skabt de hidtidige resultater? Ét er, hvad omverdenen forstår, noget andet er, hvad vi selv forstår og erkender. Svaret på dette første spørgsmål afgør, hvordan vi i givet fald kan fortsætte succesen.

For det andet: Er modellen stærk nok til at klare de fremtidige vilkår? De seneste års udvikling – bl.a. drøftet i forskellige fora og beskrevet i en række forskellige analyser – har afsløret bekymrende sprækker i supermodellen. Hvor er de, hvad forårsager dem, og hvordan kan de lukkes, så vi fremtidssikrer modellen?

Siden sin grundlæggelse for 25 år siden har Mandag Morgen engageret sig i debatten om Danmarks fremtid og igennem en lang række artikler, analyser, rapporter, netværk og konferencer fokuseret på såvel udfordringer som muligheder. Det er den indsats, vi nu ønsker at forstærke ved at etablere Velstandsgruppen og trække på dens medlemmers viden, indsigt og erfaringer. Det sker ud fra en ambition om at tilføre samfundsdebatten nye visioner og perspektiver – og forhåbentlig kunne identificere nye typer af løsninger på nye typer af udfordringer.

Vi er selvsagt stolte af at kunne præsentere så stærkt et team af nogle af Danmarks bedste hjerner. Over det kommende år vil Ugebrevets kunder kunne følge gruppens analysearbejde fra første parket. I tæt samarbejde med Ugebrevets redaktion vil Velstandsgruppens medlemmer bidrage til en skarp og dagsordensættende samfundsanalyse i Ugebrevets spalter. I tæt samarbejde med redaktionen vil Velstandsgruppens kapaciteter bl.a. 

• identificere og prioritere de dagsordener, Danmark skal forholde sig til netop nu og i de kommende år – hvad er risiciene, og hvad er mulighederne?
• bidrage til udarbejdelsen af analyser.
• selv skrive indlæg, der formidler viden og giver skarpe input i den aktuelle debat.
• deltage i konferencer og åbne møder, hvor Mandag Morgens kunder får dybere forståelse for gruppens analyser og lejlighed til at diskutere gruppens resultater.
• inspirere og udvikle Ugebrevet.

Ugebrevet bliver krumtappen i Velstandsgruppens arbejde. Bladet vil i det kommende år fokusere på netop de dagsordener, der handler om at nytænke og udvikle landets konkurrenceevne og styrke danskernes fælles velstand. Det sker ikke alene igennem en række analyser, men også ved at involvere Mandag Morgens læsere og kunder i jagten på nationens nye velstand. En gang om måneden inviteres Ugebrevets kunder til idéudvikling og debat om aktuelle emner på åbne morgenmøder, hvor skiftende medlemmer af Velstandsgruppen stiller op til debat. På denne måde ønsker vi at aktivere den værdifulde verden af viden og erfaringer, som Mandag Morgens unikke kundegruppe besidder. Et par gange om året mødes vi til et større arrangement, hvor vi samler og debatterer konklusioner og resultater fra det fælles, løbende udviklingsarbejde.

Ugebrevet ønsker hermed at være katalysator for en bredt anlagt samfundsdebat mellem de nøglepersoner, der både har en egeninteresse i og en forpligtelse til at befæste Danmarks rolle som supermodel.

6 bud på Danmarks udfordringer

Hvor er sprækkerne og udfordringerne i den danske supermodel – truslerne mod Danmarks fremtidige velstand? Seks af Velstandsgruppens medlemmer giver deres første bud på nogle af de ideer og forslag, de ønsker, at gruppen – og Mandag Morgens læsere – skal analysere og drøfte i det kommende år.

Hvilken velstand ønsker vi?

Anders Eldrup Formand for CLEAN, Tænketanken Grøn Energi og vindmølletestcenteret på Lindø Industripark:

"For 30 år siden var det en udbredt opfattelse blandt toneangivende økonomer, at de skandinaviske velfærdssamfund ikke kunne overleve presset fra globaliseringen. I dag topper de skandinaviske lande stort set alle internationale ranglister. Hvad kan vi lære af det? Det er en kerneopgave for Velstandsgruppen at finde ud af, hvorfor neoliberalismens spådom om de skandinaviske velfærdsmodeller ikke gik i opfyldelse. Mange hypoteser kan bringes på banen:

• Er det rigtigt, at øget ulighed skaber større velfærd? Eller er det omvendt?
• Er det rigtigt, at en stor offentlig sektor er en “klods om benet” på velstandsudviklingen? Eller er det omvendt sådan, at en effektiv offentlig sektor er forudsætningen for velstand?
• Er det rigtigt, at innovation kommer af sig selv med “den usynlige hånd”? Eller kommer den mest effektive udvikling, når det offentlige styrer udviklingen gennem klare rammer?
• Er det rigtigt, at jo mindre det offentlige blander sig, jo bedre går det? Eller er det omvendt sådan, at det offentlige ved at pege på brede satsningsområder som f.eks. det grønne område kan katalysere en erhvervsudvikling, som ellers ikke ville ske?
• Skal konkurrenceparameteren mellem lande udelukkende måles i kroner pr. indbygger? Eller er det et langt bredere begreb – f.eks. ren luft og rent vand, lav kriminalitet, god infrastruktur – som afgør kampen om fremtidens veluddannede arbejdskraft?
• Er USA vores idealsamfund? Ønsker vi at omforme den skandinaviske velfærdsmodel til en kopi af USA? Kan vi undgå det, eller er det netop vores styrke, at vi stræber efter en anden samfundsmodel med et bredere værdibegreb?"

Velstanden skabes af en ny innovativ klasse

Jørgen Rosted Tidl. departementschef og udviklingsdirektør for FORA:

"En meget stor del af fremtidens innovation og nye løsninger som f.eks. intelligente forsyningssystemer, trafiksystemer og automatiserede hjem, som allesammen vil være mere bæredygtige, kommer næppe fra de store industrigiganter, men fra nye innovationsaktører, der laver innovation for de store giganter eller bruger dem som underleverandører for deres egne løsninger. Skal Danmark være blandt de første til at udnytte de nye kreative muligheder, må det danske iværksættersystem reformeres. Jeg foreslår, at man:

• Reformerer styringen af universiteterne, så de får incitamenter til at uddanne kandidater med de rette kvalifikationer. Det er hverken nødvendigt eller hensigtsmæssigt at privatisere dem, men de bør kunne gå konkurs, hvis de opretter uddannelser, der producerer kandidater, der ikke er tilstrækkelig efterspørgsel efter.
• Reformerer det nationale innovationssystem og lader det blive et element i en dansk strategi for at løse den danske del af klimaudfordringen, ressourceknapheden og velfærdsudfordringen. Det kræver ambitiøse politiske målsætninger. Nye modeller for offentlig-privat innovation, som f.eks. CLEAN-modellen, og et finansieringssamarbejde med pensionskapitalen.
• Reformerer det danske iværksættersystem. Fremtidens innovation kommer til at foregå helt anderledes end fortidens. De store globale og samfundsmæssige udfordringer kræver samarbejde mellem det offentlige, universiteterne og virksomhederne, men den afgørende del af innovationen må komme fra virksomhederne. Men selv de største virksomheder vil ikke kunne håndtere den udfordring. De har ikke og vil ikke kunne skaffe sig de nødvendige kompetencer. Mange af fremtidens kreative talenter vil ikke arbejde i big corporations, og de store virksomheder kan næppe heller organisere innovationen, så den kan konkurrere med fremtidens fleksible grupper og netværk af kreative talenter og små innovative virksomheder."

Væksten skal tilføres ny kapital

Christian Motzfeldt Direktør i Vækstfonden:

"Økonomer er ofte uenige om diagnoser og anbefalinger. Men mindst ét forhold er alle økonomer enige om: Vækst i morgen kræver investeringer i dag. I det lys er det bekymrende, at en stadig mindre del af det finansielle system er rettet imod finansiering af vækst. De fleste alvorlige finansielle kriser, inklusive den seneste, er tæt knyttet til udsving på ejendomsmarkederne. Alligevel kræver de regulerende myndigheder også i dag større kapitalreservationer af simple udlån til vækst i små virksomheder end udlån mod pant i fast ejendom. Den private risiko vægter mere end den samfundsmæssige og systemiske. Samtidig favoriserer skattesystemet finansiering via lån frem for finansiering via egenkapital.

Samlet set svækker det kapitalmarkedets evne til at kanalisere den private opsparing ind i produktive investeringer. Det finansielle system er karakteriseret ved en væsentlig grad af short-termism, som cheføkonomen fra Bank of England, Andy Haldane, har udtrykt det. I en periode, hvor det kan forventes, at en stigende andel af væksten potentielt vil finde sted i nye virksomheder, vil det blive en konkurrenceparameter at kalibrere det finansielle system, så det rettes mere mod finansiering af vækst i virksomheder end finansiering af ejendomme."

Brug for et opgør med masseuddannelserne

Peter Birch Sørensen Professor i økonomi ved Københavns Universitet:

"Gymnasieuddannelserne og de højere uddannelser er i de seneste årtier blevet rendyrkede masseuddannelser, og uddannelserne finansieres via et taxametersystem, der tilskynder uddannelsesinstitutionerne til at sluse så mange unge gennem uddannelserne som muligt. Disse tendenser medfører stigende vanskeligheder med at fastholde et højt fagligt niveau i uddannelserne. Vanskelighederne forstærkes af problemer med kvaliteten af den særdeles vigtige uddannelse til folkeskolelærer og af det forhold, at de lærerstuderende i gennemsnit har svagere faglige kvalifikationer, målt på karaktergennemsnittet i gymnasiet, end den gennemsnitlige student i det danske gymnasium. 

Der er derfor behov for væsentlige reformer i uddannelsessystemet, der kan sikre både kvaliteten, og at så mange som muligt får en relevant uddannelse, der kan bruges på arbejdsmarkedet. Et velfungerende uddannelsessystem er afgørende ikke blot for den fremtidige velstand, men også for mulighederne for at opretholde et velfungerende demokrati og en høj grad af lighed i samfundet. Samtidigt er der overvældende forskningsmæssig evidens for, at en tidlig indsats til fordel for børn fra socialt udsatte grupper er afgørende vigtig for at bryde negativ social arv. På den baggrund er der behov for en forstærket indsats for at sikre høj kvalitet af dagtilbuddene til børn."

Sådan bliver fremtidens arbejdsmarked

Per Kongshøj Madsen Professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet. 

"Vi skal som nation forholde os til ni afgørende megatrends, der vil udfordre fremtidens arbejdsmarked og dermed vores fremtidige velstandsskabelse. I punktform kan man sammenfatte tendenserne således:

• Flexicurity-modellen er under pres.
• Arbejdsstyrken er aldrende, og der er risiko for mangel på 
• arbejdskraft.
• Arbejdsstyrken bliver multietnisk og multikulturel.
• Vare- og arbejdsmarkeder globaliseres.
• Både lokalt og globalt øges udbredelsen af distancearbejde.
• Der er stigende kvalifikationskrav til arbejdsstyrken.
• Der sker en vis tilbagerulning af den nordiske velfærdsstatsmodel.
• Den traditionelle fagbevægelse oplever medlemstilbagegang.

Det betyder, at den model og den balance, der har skabt og præget det danske arbejdsmarked, er truet. Det er nu op til politikerne og arbejdsmarkedets parter at bestemme dens fremtid."

Vi trænger til et nyt folkeoplysningsprojekt 

Rasmus Kleis Nielsen Forskningsleder ved University of Oxford, lektor ved Center for Magt, Medier og Kommunikation på RUC:

"Ved vi danskere, hvorfor vi har det bedre end de fleste andre verden over? Ved vi, hvad vi lever af, hvad forudsætningerne for det er, og hvorfor vi kan leve af det trods et stigende konkurrencepres i en stadig mere åben og global økonomi? Ved vi, hvor vores velstand kommer fra?

For de fleste af os er svaret nej.

Vores, forståelige, uvidenhed er i sig selv en udfordring for såvel vores fremtidige velstand som for vores folkestyre. Hvis vi ikke forstår, hvordan vores samfund egentlig hænger sammen, kan vi ikke træffe meningsfulde valg om, hvor vi gerne vil have, det bevæger sig hen i fremtiden. Hvis vi ikke forstår, hvad der har skabt det samfund, de fleste danskere synes grundlæggende glade for, er risikoen, at vores uvidenhed i sig selv er med til at undergrave det. Hvordan skal vi tage stilling politisk, ved overenskomstforhandlinger og i den daglige samfundsdebat, hvis vi ikke forstår konsekvenserne af de forskellige valgmuligheder? 

I dag er tilliden ikke, hvad den har været, og det er partierne, interesseorganisationerne og medierne heller ikke. Det er med til at forklare, hvorfor de fleste af os ikke forstår vores egen velstand, hvor den kommer fra, dens forudsætninger i dag, og hvad der skal til, for at vi også kan leve i et af verdens mest rige, lige og frie lande i morgen. Derfor er der behov for et nyt, bredt baseret folkeoplysningsprojekt for det 21. århundrede. Det er vigtigt for fremtidens Danmark, at ikke kun beslutningstagere og andre dele af eliten, men også resten af os kan forstå grundtrækkene ved de udfordringer, vi står over for. At der er forskellige mulige svar på dem, og at vi kan vurdere de sandsynlige konsekvenser af disse forskellige forslag – ikke bare for Danmark som samfundsøkonomi og velfærdsstat, men også for os, for folket, for forskellige danskere."

[graph title="" caption=" " align="center" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/b8e52-velstandsgruppen_ok.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/31c7c-velstandsgruppen_ok.png" text="Koordinering af projektet"] [/graph]