3D-printere rebooter den globale fremstillingsindustri

Sig farvel til massefremstilling i lavtlønslande og goddag til lokalproduktion, skræddersyede produkter og eftertragtede vidensarbejdspladser. 3D-printteknologien er nu så moden, at den er klar til at gøre sit indtog i produktionshaller og private hjem verden over. Eksperter forudsiger, at teknologien vil revolutionere fremstillingsindustrien og vende op og ned på den globale fordeling af arbejdskraft. Det kan komme de vestlige økonomier til gode.

De startede i Vesten. Så rykkede de til Østen. Og nu er mange af dem måske på vej tilbage igen – de millioner af produktionsarbejdspladser, der udgør den kritiske rygrad i alle veldrevne økonomier.

Forklaringen på det markante skifte, der udfordrer Asiens, og især Kinas, status som globalt center for masseproduktion, skal hverken findes i protektionistisk handelspolitik eller lavkonjunktur, men i en kasse, der kan være på størrelse med en printer. Faktisk er det en printer, men i stedet for blæk og papir bruger den materialer som plastik, metal eller keramik til at udforme fysiske genstande i tre dimensioner.

3D-printere er ikke en nyskabelse. Siden den første 3D-printer så dagens lys i 1981, har arkitekter, designere, ingeniører og opfindere leget rundt med teknologien, der efterhånden har været i brug på alle slags genstande – fra sko, kjoler, biler og huse til pistoler og PEZ-dispensers med ansigter af kendte personer.

Login