3D-printere skaber disruption og øger kopivarekriminalitet

Den globale produktion af kopivarer stiger stadig med voldsom hast. ICC, Det Internationale Handelskammer, skønner, at kopivarers globale økonomiske konsekvenser i 2015 når op på svimlende 11.500 mia. kr. Set i det lys bidrager piratkopiering via 3D-printere endnu ikke med de store summer, men det er udelukkende et spørgsmål om tid, før 3D-teknologien slår igennem. Mandag Morgen var med, da den globale varemærkeorganisation MARQUES for nylig diskuterede 3D-printere og piratkopiering i Wien.

Oppe på scenen i den store konferencesal er man ved at være klar til formiddagens session. Endnu er lyset dæmpet. Der er fortsat kun få folk i lokalet, og de taler dæmpet sammen og får de sidste ting på plads. Midt på scenen står et kvadratisk bord med en nystrøget, hvid dug på. Herpå har man placeret et mærkeligt omkring 1 kubikmeter stort monstrum, der ikke hører naturligt hjemme på scenen i en konferencesal.

Vi er på Hotel Hilton i Wiens centrum, hvor den europæiske, men reelt globale, varemærke­organisation MARQUES holder sin 29. årlige konference. I MARQUES drøfter store virksomheder – såkaldte brand owners – og advokater m.fl. den seneste udvikling inden for varemærker, intellektuelle rettigheder, copyright og branding. Mandag Morgen er med.

Maskinen sættes i gang og begynder at snurre lystigt. Den skal tydeligvis producere et eller andet til ære for konferencedeltagerne, der nu myldrer ind i det enorme lokale og sætter sig. Nu har de fleste tilhørere gættet, hvad de kan se på scenen. Det er selvfølgelig en 3D-printer.

For selv om mange interessante emner er på dagsordenen på den tre dage lange konference, er noget af det, der fylder mest, 3D-printere og de problemer, denne – i sig selv enormt spændende – teknologi fører med sig. Derfor har MARQUES afsat en hel formiddag til at drøfte den nye teknologi. Men hvad er det, maskinen er ved at printe? For mens almindelige printere hurtigt spytter kopier ud, skal 3D-printere i sagens natur bruge mere tid. Printobjektet bygges op fra bunden, så man først efter noget tid kan se, hvad det skal forestille.

Integreret del af organiseret kriminalitet

[quote align="right" author="Adam Lebech, direktør for DI ITEK"]Der er ingen tvivl om, at der er stor risiko for, at de samfundsmæssige tab på kopivarer vil blive større, når prisen på 3D-printere falder, og kvaliteten øges[/quote]

Nogle har sikkert svært ved at forstå, at kopivarer er så stort et problem, som det hævdes af stærke brands og advokater med speciale i intellektuelle rettigheder. Sker der så meget ved, at der sidder nogle fattige mennesker og sælger et par kopierede tasker eller solbriller hist og her?

Ja, det gør der faktisk, for det er kun toppen af isbjerget. Det er typisk organiserede kriminelle grupper, der står bag det hele. Det er således ikke tilfældigt, at produktion af kopivarer nu efterforskes og analyseres som systematisk organiseret kriminalitet på linje med narkotika, menneske- og våbenhandel. Og mens det i begyndelsen netop primært var tasker og solbriller, der blev kopieret, har kriminaliteten i dag bredt sig til bl.a. medicin, føde- og drikkevarer for ikke at nævne husholdningsmaskiner og reservedele til biler, motorcykler, busser og fly. Disse reservedele fungerer ikke altid, som de skal. Og medicinen er nogle gange virkningsløs.

Stadig flere indberetninger fra virksomhederne" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/ef70a-frans_fig02_kina-hong-kong-og-tyrkiet-de-storste-skurke.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/2930a-frans_fig02_kina-hong-kong-og-tyrkiet-de-storste-skurke.png | Forstør   Luk

Kineserne har sat sig tungt på kopivarekriminaliteten. Målt i værdi står Kina bag tre ud af fire kopivarer. Tyrkiet har også en omfattende produktion af kopivarer

Kilde: EU-Kommissionens “Report on EU customs enforcement of intellectual property rights. Results at the EU border 2013” [/graph]

Der findes ikke statistiske data om omfanget af og udviklingen inden for piratkopiering på samme måde, som der findes data for handel. Derfor er de undersøgelser, der er gennemført, baseret på faktiske oplys­ninger om, hvad myndighederne har tilbageholdt og beslaglagt ved grænserne og ved konkrete aktioner kombineret med originalproducenternes egne efterretninger. Se figur 1.

Det Internationale Handelskammer med base i Paris, ICC, skønner, at kopivarers globale økonomiske og sociale effekter i form af f.eks. mistede job her i 2015 kan nå op på intet mindre end 1.770.000.000.000 dollars – eller ca. 11.500 milliarder kr.

Et sådant tal sætter gang i overvejelser om, at det spirende økonomiske opsving kan komme i fare.

Der er mange andre tankevækkende tal om piratkopiering:

  • DI oplyser, at piratkopiering i G20-landene hidtil har kostet op mod 2,5 millioner job.
  • Myndighederne i EU-landene afslørede dobbelt så mange sager om piratkopiering i 2013 som i 2009, kun fire år tidligere.
  • Et europæisk forskningsprojekt, Organised Crime Portfolio, når i en rapport fra i år frem til, at den form for organiseret kriminalitet alene i Danmark giver bagmændene indtægter på ca. 12 milliarder kr.
  • Målt i værdi står Kina bag tre ud af fire kopivarer. Se figur 2.
[graph title="Kina, Hongkong og Tyrkiet de største skurke" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: EU-Kommissionens “Report on EU customs enforcement of intellectual property rights. Results at the EU border 2013” 

EU har oprettet et såkaldt observatorie, OHIM, der skal holde øje med overtrædelser af intellektuelle rettigheder i hele unionen. Observatoriet udsender løbende oversigter over udviklingen i forskellige erhvervssektorer i EU. Den 10. september var der f.eks. nyt om gruppen ”Tøj, tilbehør og fodtøj”.

Og konklusionen er klar: 

  • Sektoren mister næsten 10 pct. af sit årlige salg pga. kopivarer.
  • Det svarer til små 200 milliarder kr. i tabt omsætning, mens relaterede sektorer mister ca. 125 milliarder kr.
  • Ser man på beskæftigelseseffekten, svarer det til et tab på hele 363.000 job i sektoren – og ca. 520.000 job i relaterede sektorer, i alt små 900.000 job.
  • De forskellige stater taber også på kopivarer. Observatoriet skønner, at EU-landenes statskasser mister ca. 60 milliarder kr. om året som følge af faldende indtægter via skatter og sociale bidrag.

Sådan bliver tabslisterne gjort op – sektor for sektor, år for år. Og det er i dette scenarie, at der nu kommer en ny trussel, som kun vil gøre ondt værre: udviklingen af nye og superhurtige 3D-printere.

En game changer

Analysekoncernen Gartner har i en rapport kortlagt effekterne af 3D-printere og konkluderer, at den hurtige fremvækst af denne teknologi vil skabe store udfordringer i henseende til tyveri af intellektuelle rettigheder. Helt konkret estimerer Gartner, at det på verdensplan allerede i 2018 vil kunne føre til tab på mindst 650 milliarder kr. om året.

[quote align="left" author="Ernst-Jan Louwers, jurist med speciale i IP-rettigheder"]Når der kommer en game changer som 3D-printere, bliver vi, når det gælder kopivarer, nødt til at revurdere den måde, hvorpå vi bruger de eksisterende love om intellektuelle rettigheder[/quote]

Hovedtaleren på sessionen denne formiddag i Wien er den hollandske advokat Ernst-Jan Louwers, der har specialiseret sig i de udfordringer, 3D-printere giver. Han siger, at det vil variere meget fra branche til branche, hvor stor en trussel 3D-printere vil udgøre.

”Men de er helt sikkert en game changer,” siger Louwers.

Adam Lebech, direktør for DI ITEK, der er et branchefællesskab for omkring 300 virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation, er enig i, at der vil være samfundsmæssige tab, men tør ikke sætte beløb på.

”Der er ingen tvivl om, at der er stor risiko for, at de samfundsmæssige tab på kopivarer vil blive større, når prisen på 3D-printere falder, og kvaliteten øges. Det afgørende vil være, hvor hurtigt det sker, ligesom det vil afhænge af, hvor intelligente produkterne er, og hvordan ens marked ser ud,” siger Adam Lebech.

Nu har 3D-printeren været i gang i en halv time, og man begynder at ane konturerne af et objekt med en rund bund og kurvede sider. Det ser ud, som om det er et produkt, der bliver produceret i plastic. Kan det være en vase?

Ernst-Jan Louwers siger til Mandag Morgen, at markedet for tandimplantater, bøjler brugt i behandlingssammenhæng, men også reservedele af alle slags, legetøj og smykker vil opleve en massiv lokal, small-scale og meget udbredt produktion af kopivarer.

”Industrielle metalprintere vinder stadig mere frem, og de vil blive brugt i mindre skala i små produktion­svirksomheder, f.eks. i områder, hvor det er svært at nå frem. Det kunne være i Afrika eller i forbindelse med en militær operation i et afsides område, hvor man har brug for reservedele, som det normalt ville tage mindst et par uger at fremskaffe. NASA eksperimenterer angiveligt med det lige nu på deres rumstationer,” siger Ernst-Jan Louwers.

Alle venter på det store prisfald 

Han tror ikke, at 3D-printere vil afskaffe masseproduktion på kort sigt, men undersøgelser tyder på, at det er sandsynligt, at de vil tage en pæn del af markedet. ”Det er min hovedpointe, at virksomhederne skal være meget opmærksomme på denne udvikling – herunder også om deres produkter kan blive udsat for 3D-kopiering,” siger den hollandske advokat.

[quote align="right" author="Adam Lebech, direktør for DI ITEK"]Vi skal se et stort prisfald på de store indu­strielle 3D-printere, før vi for alvor vil opleve disse problemer. Men det prisfald kommer. Det er kun et spørgsmål om tid[/quote]

Adam Lebech fra DI ITEK er overbevist om, at 3D-printere samlet set vil føre til øget produktivitet på tværs af virksomheder og sektorer.

”Men de rummer også en masse udfordringer for vores virksomheder. Kvalite­ten bliver stadig bedre og vil nærme sig kvaliteten for støbte produkter. Vi ved dog endnu ikke, hvor hurtigt kvaliteten vil stige, og hvor hurtigt prisen vil falde. Men når teknikken bliver yderligere forfinet, vil det givet være et problem for mange virksomhe­der, og det vil naturligvis gøre de allerede kendte problemer med kopivarer endnu større,” siger Adam Lebech.

Udviklingen er dog stadig i den indledende fase, mener han.

”Vi skal se et stort prisfald på de store indu­strielle 3D-printere, før vi for alvor vil opleve disse problemer. Men det prisfald kommer. Det er kun et spørgsmål om tid. Man kan sammenligne det med laserprintere, der pludselig blev rele­vante for langt større segmenter, og derfor skal vi naturligvis holde øje med udviklingen,” siger Adam Lebech.

Disruption og deleøkonomi

Hollandske Ernst-Jan Louwers peger på, at 3D-printeren er en disruptiv teknologi, fordi den kan vende op og ned på forretningsmodeller og leverandørkæder. Det kan, som en pudsig bivirkning, bringe fremstillingsvirk­som­hederne tilbage til byen, hvor de kan ligge lige rundt om hjørnet. Det vil ændre mange roller, som ellers har været statiske. Forbrugere bliver også producenter (prosumers), detailhandelen bliver til fabrikker, læger bliver designere, hospitaler bliver fremstillingsvirksomheder. Man kan sammenligne udviklingen inden for 3D-printere med den disruption, virksomheder som Uber og Airbnb har udløst inden for taxakørsel og overnatning. 

[quote align="left" author="Ernst-Jan Louwers, jurist med speciale i IP-rettigheder"]Den helt centrale bekymring er jo, om det i sådanne tider over­hovedet er muligt effektivt at beskytte virksomhederne mod effekterne af 3D-kopi­varer[/quote]

Adam Lebech er enig i, at der er tale om disruption.

”Vi ser det jo også på andre områder. Digita­lisering er en horisontal transformerende og potentielt kreativ, men også destruktiv kraft på tværs af brancher, der kan få massiv betydning for mange virksomheder. 3D-printere vil f.eks. føre til helt nye måder at drive detail­handel på. Man får helt nye muligheder, men samtidig vil det medføre en øget risiko for pirat­kopi­ering.”

I konferencesalen på Hilton i Wien kan man nu fornemme, at det printede objekt er en flaske, der buler ud på midten. Den ser lidt buttet ud.

Ernst-Jan Louwers siger, at problematikken med 3D-printere hænger sammen med den demokratiske tendens, der er oppe i tiden, hvor dele­øko­nomi, open design, open source etc. er det nye mantra.  

”Den helt centrale bekymring er jo, om det i sådanne tider over­hovedet er muligt effektivt at beskytte virksomhederne mod effekterne af 3D-kopi­varer,” siger han.

Advokaten peger på, at de nye generationer kræver stadig mere åbenhed og deling. Samti­dig flytter man sig fra ejerskab til ”brugerskab”. Det sker alle steder. Man ejer mindre og mindre og deler og låner mere og mere. I en sådan økonomi er det svært at finde ud af, hvem der prin­ter konkrete produkter. Og det vil give advokater og myndigheder grå hår i hovedet.

”Når der kommer en game changer som 3D-printere, bliver vi, når det gælder kopivarer, nødt til at revurdere den måde, hvorpå vi bruger de eksisterende love om intellektuelle rettigheder. Lovene er sådan set gode nok, så udfordringen består primært i at håndtere de faser i 3D-printning, hvor man går fra en CAD-fil til et printet produkt. Det er jo nemt at distribuere CAD-filer, og derfor er det svært at håndhæve reglerne,” siger Ernst-Jan Louwers.

På konferencen i Wien kommer det da også frem, at der endnu ikke i noget europæisk land er faldet dom i en sag vedrørende kopivarer på basis af 3D-printere. Det indikerer selvfølgelig også, at vi stadig kun befinder os på tærsklen til den nye virkelighed.

Behov for nye forretningsmodeller

Adam Lebech siger, at virksomhederne er nødt til at være på mærkerne.

”Hvis der er risiko for, at det produkt, man producerer, kan kopieres med en 3D-printer endnu nemmere, end det allerede kan kopieres i dag, skal man helt klart tænke over, hvordan man håndterer det.”

[quote align="right" author="Adam Lebech, direktør for DI ITEK"]Erfaringerne fra film- og musikbranchen viser, at det kan blive meget attraktivt for brugerne, når denne type adgang til produkterne for eksempel kobles sammen med andre typer af servicer[/quote]

Når det gælder 3D-print, skal man huske, at det skal være billigere at producere 3D-printet end at producere normalt, og hvad angår danske virksomheder, bliver langt de fleste af denne type produkter produceret i lavtlønslande, og de er dermed allerede forholdsvis billige. Derfor vil det være nogle særlige brancher, der vil være udsat, f.eks. designprodukter.

Film- og musikbranchen var udsat for en tilsvarende digital disruption for år tilbage. Det var simpelthen disse branchers forretningsgrundlag, der pludselig forsvandt, da digitaliseringen gjorde det muligt for alle og enhver at downloade musik og film på deres harddisk.

”En af de strategier, virksomhederne kan benytte sig af i forhold til kopitruslen fra 3D-printere, er at gøre som film- og musikbranchen, hvor man sørger for, at brugerne – mod en beskeden betaling – får adgang til legale, digitale modeller af deres produkter, som derefter kan produceres med 3D-print. Erfaringerne fra film- og musikbranchen viser, at det kan blive meget attraktivt for brugerne, når denne type adgang til produkterne for eksempel kobles sammen med andre typer af servicer,” siger Adam Lebech.

På den måde kan man – mod betaling – få adgang til et print af det, man gerne vil producere, f.eks. en designervase, og derefter printe den på sin egen printer hjemme i kælderen eller i en printhub nede på hjørnet. Den version, man køber, vil til gengæld være 100 pct. i orden kvalitetsmæssigt, beskyttet på alle relevante måder og være omfattet af garantier, etc.

3D-kopiering sværere at stoppe

De samfundsøkonomiske effekter af endnu flere kopivarer er dog kun én af ulemperne ved pirateriet. Noget af det mest ubehagelige ved kopivarer er nemlig, at de kan være decideret farlige. Piller, der ikke virker, og reservedele i biler eller fly, der ikke virker efter hensigten, kan være livsfarlige.

[quote align="left" author=""]I løbet af de næste ti år vil metalprintere angiveligt blive otte gange hurtigere end i dag[/quote]

Og det er også tilfældet med kopivarer, der er produceret af 3D-printere. Problemet forværres af, at det her er meget sværere at komme efter synderne, da man kan køre en produktion i små, skjulte og ukontrol­lerede produktionslokaler. Og man kan hurtigt pakke det hele væk igen, hvis myndighederne pludselig banker på.

”Det er helt klart min forventning, at mangel på garanti og den manglende mulighed for at spore den faktiske producent vil være to af de centrale problemer ved 3D-printede kopivarer,” siger Ernst-Jan Louwers.

I konferencesalen er det nu tydeligt, hvad der er ved at blive printet. Ligheden med originalen er slående. Det er en Coca-Cola flaske – komplet med logo på siden. Printet er ikke udført i gennemsigtig plastic, men det kunne det lige så godt have været.

Louwers følger udviklingen på 3D-området tæt og skønner på basis af sine mange kontakter i forskellige erhvervs­sektorer, at 3D-printere snart vil blive markant hurtigere, præcis som man har set det med alle andre digitale teknologier, der ofte udvikler sig eksponentielt.

Det gælder også printere, der kan håndtere metal. I løbet af de næste ti år vil metalprintere angiveligt blive otte gange hurtigere end i dag. General Electric Aviation har allerede annonceret, at man på sigt forventer at kunne printe 60.000 reservedele til fly om året – decen­tralt, hvor der er brug for det, selvfølgelig.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu