Frem mod 2017 vil op mod 900 millioner flere koble sig på internettet på verdensplan, men det efterlader stadig over 4 milliarder uden for det digitale fællesskab. Det er et presserende globalt problem, skriver konsulenthuset McKinsey i en ny rapport. I takt med at mere handel og kommunikation rykker over på nettet, vil vi stå tilbage med en opdelt klode, hvor nogle er inde, mens andre er ude.

Især lande som Bangladesh, Etiopien, Nigeria, Pakistan og Tanzania har problemer med at få udbredt internettet, men også i tigerøkonomier som Tyrkiet, Brasilien og sågar Kina er nettet kun for de få, ikke for de mange.

McKinsey har udpeget fire grundlæggende barrierer for udbredelsen af internettet og peger på, at et politisk og kommercielt fokus på at fjerne dem ikke alene vil betyde, at flere kommer online. Det vil også hæve uddannelsesniveauet, styrke økonomien og løfte levestandarden.

1: Ingen grund til at være online

Selvom man siger, man kan finde alt og alle på nettet, mener mange stadig, at der mangler noget. En af de største barrierer for at få flere på internettet er, at mange i udviklingslandene og tigerøkonomierne ikke ved, hvorfor de skal på nettet. De ved ikke, hvilke muligheder nettet byder på, og de lokale servicer og hjemmesider, de efterspørger, findes ikke. Der er ikke penge i at udvikle lokalt indhold og servicer, og landene har typiske heller ikke et sikkert betalingssystem. Det betyder, at internettet ikke kan bruges til bankoverførsler eller varekøb. 

2: Ingen infrastruktur

Der mangler elektricitet, mobildækning og kabelnetværk, som er nødvendige, hvis flere skal online. Mange lande har ikke nogen strategi for, hvordan infrastrukturen skal bygges op, og de får det heller ikke foreløbig. Internettet bliver ikke prioriteret i lande med andre infrastrukturproblemer – f.eks. lande, der ikke har et velfungerende vej- eller tognet.

3: Ingen penge

Det er ofte den fattigste del af befolkningen, der ikke har adgang til internettet. De har ikke råd, og selv hvis de havde, har det land, de bor i, sandsynligvis ikke råd til at opbygge den nødvendige infrastruktur. Flere steder har private operatører forsøgt at brede nettet ud, men høje skatter og ugennemskuelig eller stram lovgivning står ofte i vejen. I lande med rigide regler for ytrings- og informationsfrihed enten besværliggør eller modarbejder man udbredelsen.

4: Ingen evner

Mens børnene herhjemme navigerer på iPad’en som det naturligste i verden, ser det anderledes ud i lande og områder, som ikke har adgang til computerteknologi. De er teknologiske analfabeter, og mange også analfabeter i ordets oprindelige forstand. Hvis man ikke kan læse eller skrive, kan man ikke betjene en computer. Flere skal ind i uddannelsessystemet, og kvaliteten skal op. Først og fremmest med fokus på læsefærdighederne, dernæst på teknologievnerne.

Kilde — "Offline and falling behind: Barriers to Internet adoption", McKinsey, 2014.