4 veje til vækst i den socialøkonomiske virksomhed

Ofte ligger ideer om vækst, entreprenørskab og innovation langt fra de løsninger, der er på det sociale område, når det for eksempel handler om at inkludere udsatte mennesker på arbejdsmarkedet. Men sådan behøver det ikke at være.

Den socialøkonomiske virksomhed kan nemlig sagtens fungere på markedsvilkår, viser en ny analyse fra den britiske tænketank Nesta. Ifølge analysen er der mulighed for vækst i de socialøkonomiske virksomheder, præcis som der er i en hvilken som helst anden virksomhed, og man bør ikke tænke de to størrelser som væsensforskellige.

På baggrund af otte socialøkonomiske virksomheder i vækst har Nesta udarbejdet fire råd til, hvordan man får den socialøkonomiske virksomhed til at vokse.

1. Søg indflydelse og gode råd    

Lav kampagner i offentligheden gennem publikationer og sociale medier. Søg rådgivning fra politikere og konsulenter såvel som rådgivning fra andre. Det kan føre til vækst i virksomhedens ideer, værdier, processer, services, retningslinjer og programmer.

2. Byg et forsyningsnetværk

Ved at skabe forenings- og medlemsmodeller, franchises, licenser, leveringskontrakter og samarbejder kan du skabe vækst i forretningsforbindelserne, jeres viden og retningslinjer. Det kan skabe best practices og bygge bro til lokalsamfundet.

3. Skab strategiske partnerskaber              

Skab strategiske alliancer og partnerskaber med andre virksomheder, interager med den offentlige sektor, brug andre organisationers infrastruktur, fusioner og opkøb, samtidig med at du skaber fælles værdier og definerer en mission. Det vil udvikle dit program, dine produkter og service samt give en klarere rollefordeling.

4. Skab en organisation, der kan levere       

Øg leveringskapaciteten fra centralt hold, og skab nye underafdelinger af virksomheden. Opbyg et mandskab eller et team. Rejs ny kapital. Udvikl organisationskapaciteten og -systemet. Det vil være med til at få produkter og programmer ud og sikrer rollefordelingen.

Succes i Skovsgård

Et eksempel på en socialøkonomisk virksomhed, der formår at skabe en forretning, finder man i den nordjyske by Skovsgård. I 1990 gik det lokale hotel konkurs, i dag er Skovsgård Hotel et livligt hotel og spillested med en bæredygtig økonomi. De 20 beskæftigede er ud over arbejdsledere alle førtidspensionister. Hotellet løber rundt ved hjælp af betalende gæster, men også fordi hotellet har formået at engagere lokalmiljøet. Byens borgere kan være andelshavere i hotellet, og det bliver i dag flittigt brugt til forskellige arrangementer, som kulturhus og af byens forskellige foreninger.

Der er i dag i omegnen af 300 socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Ifølge Socialstyrelsen er definitionen, at det er virksomheder, der fremmer sociale og samfundsgavnlige formål. Den socialøkonomiske virksomhed tjener penge som andre virksomheder og ser den socialt udsatte som en ressource. Det kan være at inkludere udsatte grupper på arbejdsmarkedet, at udvikle apps, der bidrager til at uddanne unge såvel som at lave udviklingsarbejde i Bangladesh.

Kilder: ”Making it Big – Strategies for scaling social innovations”, Nesta, 2014 & Skovsgård Hotel, 2014

Forrige artikel Regioner kan tage vækstens grønne førertrøje Næste artikel Virksomheder med sans for design tjener mere
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.