5G-nettet er hastigt på vej – men hvad skal det egentlig bruges til?

Brasilien bruger telemedicin til at levere sundhed helt ud i junglen. Og så vender digital teknologi op og ned på det traditionelle diplomati.

Alle nøgleordene for de kommende års digitale udvikling -  Smart cities,  Industri 4.0, Virtual reality, Augmented reality, selvkørende biler og kunstig intelligens – afhænger af at der er solide og lynhurtige trådløse forbindelser. I den forstand er det kommende 5G en motorvej for væksten.

TDC forventer at danskerne vil 17-doble vores brug af mobildata i løbet af de kommende 7 år, men faktisk er 5G ikke primært til downloade Netflix i super kvalitet – nettet er især beregnet til alle med dimser og maskiner, der lige om lidt skal snakke sammen i the Internet of Things.

Vi fortæller om 5G standarden og de fordele og funktioner, teknologien kan tilbyde.
 
Vi ser også på, hvad al den kapacitet egentlig skal bruges til – det er ikke helt klart i øjeblikket. Selvom teleselskaber over hele kloden har travlt med at udvikle og installere 5G grejet, er det småt med konkrete eksempler på de anvendelser, der skal betale for infrastrukturen. For Danmarks vedkommende ligger mulighederne ikke i udviklingen af hardwaren. Det er snart længe siden, vi var blandt de førende indenfor mobilkommunikation.

Men måske kan vi blandt de bedste til at udvikle løsninger, som udnytter nettene?
 
I Brasilien bruger de nettet til telemedicin. Det er et enormt land, med både megabyer som Sao Paulo og urskove i Amazonas. Udfordringen med at skaffe sundhedstilbud til alle, ikke mindst de fattigste, er enorm. Som Tina Gottlieb, der netop er startet som leder af Innovation Centre Denmark i Sao Paolo, skriver i dagens klumme, satser man kraftigt på telemedicin som en god og billig løsning.
 
Vi har også en frisk podcast fra den danske tech-ambassadør, Casper Klynge. I den seneste udgave af ”Techplomacy talk”, taler Klynge med en anden erfaren diplomat, britiske Tom Fletcher, der bl.a. har været ambassadør i Libanon.

D’herrer ser i fællesskab på hvordan digital teknologi udfordrer governance – altså de mekanismer, vi har til at styre og samarbejde om den internationale udvikling. En af udfordringerne er, at det ikke længere er nationalstaterne, der kan bestemme.

De store tech-selskaber og de internationale NGO’er er blevet en del af processen – men det gør ikke det diplomatiske arbejde mindre komplekst.

Forrige artikel Vi har brug for humanisterne – også til det tekniske Vi har brug for humanisterne – også til det tekniske Næste artikel Tegn på digital sundhed Tegn på digital sundhed
Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.