6 anbefalinger til lovgivere om deleøkonomi

Deleøkonomien, hvor man f.eks. kan leje sin bil ud i det tidsrum, hvor den ellers ville stå stille, hvor man kan bytte lejlighed med nogen fra den anden side af jorden, eller hvor man bare deler en plæneklipper med naboen, er over os.

Det er oftest amatører uden indsigt i lovgivning og uden samme juridiske apparat bag sig som internationale hotelkæder og taxafirmaer, der er de flittigste aktører på delemarkedet.

4 deleøkonomier og udfordringer ved dem

Og hvis vi hensigtsmæssigt skal imødekomme den nye type af økonomi og de nye spillere på markederne og ikke dræbe en spirende udvikling, bør loven også være indrettet efter den, lyder det i en ny rapport fra den britiske tænketank Nesta.

Fordelene er ifølge rapporten indlysende. Man kan ved hjælp af f.eks. delebilsordninger spare miljøet for unødig CO2-udledning, mindske trafik på de offentlige veje og sikre bedre og billigere transportmuligheder.

I Danmark er bl.a. delebilsordningerne MinbilDinbil og GoMore med på vognen. De tilbyder, at private kan udleje deres biler til andre private, der mangler en transportmulighed. Et andet succesrigt site er platformen Airbnb. I første halvdel af 2014 havde sitet formidlet 75.000 gæster til private udlejere i Danmark.

I rapporten kommer Nesta med 6 spørgsmål, som beslutningstagere bør tage til indtægt, når og hvis de vil regulere deleøkonomien. Det er en balancegang mellem at sikre innovation og udvikling på lige fod med de offentlige interesser. Anbefalingerne er generelle, og man bør tage højde for de specifikke sektorer. Se tekstboks. Anbefalingerne er til nationalt såvel som lokalt niveau.

1) Hvordan kan regering, regioner og kommuner få gavn af deleøkonomien? Stat, kommuner og regioner kan bruge deleøkonomien til meget andet end at regulere den. De kan også tage del i den, støtte den, opfordre og promovere samarbejder og aktiviteter, der sikrer en bedre offentlig service med hjælp fra deleøkonomien. De kan ud over at spørge, hvad de kan få ud af initiativerne, spørge, hvordan den offentlige service kan blive bedre ved helt eller delvist at inddrage initiativer fra deleøkonomien? Det er her værd at måle og afveje fordele og risici. Potentielt kan det føre til lavere udgifter for det offentlige, og der kan være besparelser at hente.

2) Skal lovgivningen være differentieret? Deleøkonomi inkluderer både initiativer, der giver oveskud, og nonprofit-initiativer. Skal disse to forskellige typer af deleøkonomien reguleres forskelligt? Og hvordan? Det er ligeledes en udfordring for lovgiverne at skelne mellem, hvad der er en profitabel forretning, og hvad der er non-profit.

3) Skal aktiviteten beskattes? Er det muligt at beskatte aktiviteten, og i så fald hvornår, hvorfor og hvordan? Hvor går grænsen mellem et professionelt foretagende og en ikke-professionel aktivitet? Hvem skal beskattes?

En problematik, der også rejser sig, er, om der skal beskattes de steder, der ikke er penge involveret? Og hvordan man kan gøre det, eller om det overhovedet skal beskattes?

4) Hvornår skal det være nødvendigt at have en licens? Mange kommercielle aktiviteter, som at køre taxa eller at eje en lille virksomhed, kræver licenser og godkendelser. I deleøkonomien er grænsen mellem personlige og kommercielle aktiviteter ofte flydende. Det er derfor værd at overveje, hvor grænsen går, med hensyn til hvornår en licens er påkrævet.

Ligeledes er det vigtigt at overveje, hvordan man vil forholde sig til forretningsmodeller, der ikke passer ind i den ene eller anden kategori? Skal der være forskellige registreringssystemer for modeller, der bygger på deleøkonomi, der er non-profit, og deleøkonomi, der ikke er? Og skal der være forskel på modeller, hvor der er penge involveret, og modeller, hvor der ikke er?

5) Hvordan skal by- og lokalplanen se ud? Historisk set har byer været opdelt i forskellige områder med skel mellem beboelses- og industriområder. Det er deleøkonomien et opgør med, hvor arbejde f.eks. kan foregå hjemmefra foran computeren. Det sætter spørgsmålstegn ved, hvordan de kommende by- og lokalplaner skal se ud.

Og man kan spørge, hvordan deleøkonomien kan være med til at give et løft eller et økonomisk rygstød til visse områder ved f.eks. at fokusere på at få flere turister til. Man kan også undersøge, hvad efterladte områder og bygninger kan bidrage med i henseende til deleøkonomien. Det kan f.eks. være, hvordan man laver landbrug og byhaver i byerne, som folk kan blive engageret i og omkring.

6) Skal der være krav om forsikring? Forsikring og risikostyring er centrale elementer i økonomisk aktivitet. Folk vil kun tage del, hvis de ved, at de er sikre og beskyttet, hvis noget går galt. Det er værd at undersøge, hvordan forsikring skal fungere inden for deleøkonomi. Hvordan kan det offentlige og firmaer arbejde sammen om at imødekomme de nye behov? Evt. er der også en mulighed for at lave fælles forsikringsordninger gennem peer-to-peer. Ligeledes er det værd at overveje, hvilke forsikringsordninger der skal gælde, når der ikke er penge involveret.

En fordel – også for det offentlige

Deleøkonomi behøver ikke kun at være et gode for folk, der har et værelse tilovers, de kan leje ud, eller for civilsamfundet, hvor aktører kan udveksle goder. Også for det offentlige kan det være en overordentlig god forretning. I lokaldistriktet Croydon i England har byrådet indgået en aftale med delebilsordningen Zipcar, som kommunens ansatte bruger, når de er på arbejde. Det har nedbragt omkostningerne til transport med 42 pct. per år. Fra 1,3 millioner pund til 756.000 i 2013. I USA er Portland i Oregon gået ind i samarbejdet Shared City, der går ud på at gøre kvarterer i byen mere sikre og modstandsdygtige ved at få turister til gennem Airbnb. Det øger samtidig indtægterne i de lokale områder, der er involveret.

I Danmark viser en undersøgelse fra Det Økologiske Råd fra 2013, at landets kommunalpolitikere er klar til at dele kommunernes biler med kommunernes borger i de tidsrum, hvor kommunerne ikke bruger dem. Således svarer 46 pct. af de, der har svaret, at de gerne så, at kommunens biler bliver delt med borgerne. Og ideen er allerede blevet en realitet i Greve Kommune og i Hedensted Kommune, hvor man for at imødekomme problemer med manglende offentlig transport er indgået et samarbejde med LetsGo om at stille kommunens bilflåde til rådighed for kommunens borgere, når de ikke bliver brugt.

Kilde — “Making Sense of the UK Collaborative Economy”, Nesta, 2014.

Forrige artikel Crowdsourcing af sociale problemer går uden om Danmark Næste artikel På sporet af en uopklaret succes
Visualisering af data bag udvikling af ny velfærd

Visualisering af data bag udvikling af ny velfærd

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Den næste bølge af deletransport er på vej

Den næste bølge af deletransport er på vej

Der kommer masser af nye dele-cykler og dele-løbehjul til Danmark – men i andre byer bliver de smidt ud.
Virtual Reality kan give en enestående naturoplevelse, men det er ny form for natur.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Den danske kunstner Morten Rockford Ravn har skabt en fotoreportage fra computerspillet Grand Theft Auto.
Som enhver anden fotograf måtte han udsøge sig interessante steder og vente tålmodigt på at de rette situationer opstod. I den virtuelle verden er der dog noget videre rammer for, hvad man kan gøre for at fremkalde de helt rigtige fotogene situationer.

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Globalt set er det indiske Aadhaar projekt blandt de største og mest betydningsfulde IT-projekter – men meget få i vores del af verden har hørt om det. På under ti år er det lykkes at give 1.3 milliarder indere en digital identitet. 

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Nye teknologier vil i fremtiden kunne fremstille videoer, billeder og tekster, der ser så troværdige ud, at vi får endnu større problemer med misinformation. Det kan i sidste ende betyde, at demokratiet kommer i fare, advarer teknologiekspert, der forudså problemer med ‘fake news’ på internettet, før fænomenet eksploderede.

Sikke en voldsom trængsel

Sikke en voldsom trængsel

I dag planlægger danskerne deres transport ved hjælp af Rejseplanen og Rejsekortet. Men Uber, Google og mange andre er for længst gået ind i kampen om at være de selskaber, der koordinerer fremtidens mobilitet.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

What’s next – i 2019?

What’s next – i 2019?

Virksomheder skal tage forbrugernes værdier alvorligt – for det er blevet alvor med klimaet, miljøet og datasikkerheden.
Det er muligt at nyhederne er dårlige, men i gamle dage var de også kedelige.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Det måtte komme: En telefon, der skiller sig ud ved at have meget få funktioner. Light phone kaldes den, og som selskabet bag den lille telefon siger, så er den ”designet til at blive brugt så lidt som muligt”.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.