65 tommers video skærm kan rulles sammen

På CES i Las Vegas har LG netop vist en kæmpe videoskærm, der kan rulles sammen som var det en plakat. 

Peter Hesseldahl

(videoen åbnes på bbc.co.uk)

Der er CES i Las Vegas lige nu. Det årlige, enorme consumer electronics show, hvor alle de nye gadgets bliver vist frem. Konferencen kører ugen ud, men der er allerede interessante præsentationer at fortælle om. Koreanske LG viser en 65 tommers skærm der kan rulles sammen som en plakatrulle - i fuld 4K opløsning.

Som man kan høre i BBCs lille videoklip er den ikke til salg, der ingen antydninger af priser, og skærmen ruller ned i en stor klodset kasse… Men den virker, og der kan ikke være nogen tvivl om at vi snart får displays, der foldes hen over bøjede overflader, f.eks. som armbånd eller buede displays i bilers instrumentbrædt. Man kunne også forestille sig, at lamper erstattes med lysende videoflader på vægge og i loftet - eller biler, hvor hele ydersiden er ét stort videodisplay.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu