Den belgiske vicestatsminister taler om betydningen af teknologi for udvikling af de fattigste land med den danske tech-ambassadør

Det kræver forbløffende mængder af gammeldags papirformularer, underskrifter og stempler at sende varer rundt i den globale økonomi anno 2018. Virksomheder og myndigheder i ’det blå Danmark’ er i front med at udvikle løsninger med blockchain-teknologi, som på mange måder er perfekt egnet til formålet. Men løsningerne fungerer kun, hvis mange går med.

Er blockchain verdens frelse – eller blot et værktøj, man kan bruge, under de rette omstændigheder? Og hvad sker der, hvis man hakker universitetsuddannelse op i små stykker, som kan kombineres efter behov?

Alt forandres, når vi ikke behøver mellemmænd til at facilitere tilliden i samfundet, mener den canadiske erhvervsguru Don Tapscott. Det bliver muligt med blockchain-teknologien, som dog stadig har lang vej igen.

Blockchain er muligvis en revolution. Men det betyder ikke, at det er svaret på alle problemer, og de første erfaringer med teknologien tegner et billede af begyndervanskeligheder. Vi dykker ned i en af tidens mest hypede teknologier.

Med en gennemdigitaliseret offentlige sektor er vi i Danmark godt rustede til at blive et foregangsland på blockchain-området, mener konsulenthuset Deloitte. Netop fordi teknologien lige nu er på et tidligt stadie, er der også potentiale til nyt dansk erhvervseventyr, lyder det.

I Silicon Valley dukker der hele tiden nye virksomheder op, der forsøger at gentænke den traditionelle form for videregående uddannelse. Det gør de bl.a. ved at dele den akademiske uddannelsesrejse op i mindre dele, som virksomhederne så specialiserer sig i.

Samfundsansvar er nu et must. Og professor gør op med en stribe ledelsesmyter, der præger de fleste virksomheder.

Arenaen har ændret sig på de store ledelseskonferencer, hvor de store ledelsestænkere taler. Mens temaerne tidligere handlede om at maksimere værdien for ejerne, handler de i dag om at gøre verden til et bedre sted. Men er det mere end snak? 

Igennem snart en menneskealder har en af verdens fremmeste ledelsestænkere, den canadiske professor Roger Martin, samlet eksempler på, hvordan fejlantagelser driver virksomheder og organisationer i forkerte retninger. Alligevel fortsætter vi alle med at begå fejlene. Vi er nødt til at have en mere videnskabelig tilgang til ledelse, mener han. 

Og ifølge Christian Bason, direktør i Dansk Design Center, kan danske virksomheder udmærke sig ved at anvende digital teknologi på mere menneskelige måder.

Tysklands magtfulde bilindustri satser massivt på elbiler efter at være sendt i defensiven på grund af den store dieselskandale. Men det går ikke så hurtigt som håbet for tyskerne, og det påvirker udrulningen af elbiler i såvel Danmark som resten af Europa.

Statsministerens ønske om en slutdato for udfasning af fossile bilmotorer er et skridt fremad, men langt fra nok, mener Gitte Seeberg, direktør for AutoBranchen Danmark. Hun peger på økonomiske incitamenter og udbygning af infrastruktur som afgørende – et synspunkt, der får opbakning fra såvel oppositionspartier som regeringspartnere.

Når vi skal styrke de kreative erhverv i Danmark, er det ikke kun for at gavne de kreative brancher selv. Vi skal aktivere vores kreative ressourcer i alle brancher for at skabe fremtidens markeder, skriver Christian Bason, direktør for Dansk Design Center.

Der er mange overvejelser på vejen fra startup til 100 ansatte. Kineserne bruger blockchain til at overkomme manglen på tillid i samfundet.

Det danske startup-miljø er set med økonomiske briller mere velfungerende end længe, viser ny rapport fra Vækstfonden og nye tal for Europa. Men vi mangler stadigvæk at se nogle af de helt store kassesucceser, før vi er i mål.  

Danske madikoner som Noma og Claus Meyer har været med til at hæve barren i den danske iværksætterbranche inden for fødevareinnovation. Den danske foodtech-startup OrderYOYO i København skaber nye løsninger til takeaway-branchen.

Blockchains er en måde at skabe tilstrækkelig tillid blandt mange, meget forskellige aktører til, at de kan samarbejde. Derfor er Kina, et samfund med lav tillid, blandt de førende udviklere af teknologien.

Kunstigt intelligente apps og wearables skal holde øje med vores helbred. Startup-miljøet i Danmark er sundt og vokser. Og fyringer kan forebygge forfald.

Bedre og billigere enheder til at måle på vores kroppe kombineret med programmer, der hastigt bliver bedre til at tolke dataene, varsler et længe ønsket paradigmeskifte i sundhedssektoren: Fra behandling til forebyggelse. Og aflastet af kunstig intelligens kan lægerne fokusere på at behandle de patienter, som har mest brug for det.

Mange opsamler allerede i dag sundhedsdata med mobilen eller et smartwatch. Målingerne bruges bare kun sjældent af sygehuset, den praktiserende læge eller sundhedsplejersken. Nyt projekt, HealthD360, vil – efter samtykke – samle borgernes egne data og de mange offentlige data på en ny, fælles platform for deling og brug af sundhedsdata i Danmark.

Sundhedsapps rykker ind i vores hverdag. Nu er regeringen, KL og Danske Regioner på vej med en guide efter engelsk forbillede.

Glem alt om DR. Den interessante fyringsrunde i denne uge foregik et helt andet sted. Den handler om fremtidens lægevidenskab, og om at alle store selskaber i dag er techselskaber.

Brasilien bruger telemedicin til at levere sundhed helt ud i junglen. Og så vender digital teknologi op og ned på det traditionelle diplomati.

Den kommende superhurtige standard for mobildata, 5G, er en central og nødvendig motorvej for de enorme datamængder, der bliver råstoffet i de kommende års økonomiske udvikling.