”Jeg mener godt, at man kunne nedlægge de regionale vækstfora.”

Så kontant er meldingen fra KL-formand Martin Damm (V). Han mener, at erhvervsfremmesystemet, som hvert år koster de danske skatteborgere 4,7 mia. kr., er et kludetæppe, hvor mange af pengene i dag går til at holde et unødigt bureaukrati af overlappende indsatser kørende.

”Der er behov for et A3-ark, hvis man vil tegne bare et simpelt organisationsdiagram af erhvervsfremmesystemet. Det kan gøres både bedre og billigere,” siger Martin Damm.

Som eksempel nævner han, at kommunerne hvert år giver regionerne et udviklingsbidrag på knap 750 mio. kr., som bl.a. udmøntes af de regionale vækstfora til projekter via væksthusene og andre kommunale aktører. Kommunerne får med andre ord i flere tilfælde deres egne penge igen, efter at de har været inde og vende i det regionale erhvervsfremmesystem.

”Det ville være langt mere naturligt – og mindre bureaukratisk – hvis pengene i stedet blev udmøntet via de tværkommunale business regions,” siger Martin Damm.

Han henviser til, at alle kommuner i dag indgår i formelle tværkommunale ’business regions’-samarbejder, der kan håndtere mange af de opgaver, som de regionale vækstfora varetager.

Dermed udfordrer Martin Damm regionerne, der i dag varetager den strategiske og koordinerende rolle, hvad angår udmøntningen af regeringens erhvervsfremmepolitik. Og han appellerer til, at den nye trekløverregering gør op med den eksisterende erhvervsfremmestruktur, som i høj grad tager sit afsæt i strukturreformen fra 2007, hvor bl.a. de regionale vækstfora og væksthusene blev dannet.

”Regionerne er dannet ud fra en sundhedsopgave – ikke en erhvervsopgave,” understreger Martin Damm og fortsætter: ”Virksomhederne respekterer ikke regionsgrænserne. Man kører jo ikke rundt og kigger på asfalten og siger ’hov, der er en regionsgrænse’. Det er heller ikke regionerne, virksomheder går til i hverdagen. Hvis de skal have klaret noget, går de til kommunerne,” siger han.

Ifølge Martin Damm ligger over 90 pct. af den kontaktflade, som virksomhederne har med den offentlige sektor i dag, såsom byggesager, lokalplaner, jobformidling m.m., hos kommunerne. ”Derfor er det naturligt, at kommunerne får en mere koordinerende rolle,” siger han med adresse til den nye regering, der har indskrevet i regeringsgrundlaget, at den vil ”forenkle erhvervsfremmesystemet”.

Den passus står erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) ved:

”Vi har en ambition om at skabe et mere enkelt og velfungerende erhvervsfremmesystem,” siger han.

Den nye erhvervsminister ønsker ikke at kommentere Martin Damms forslag, men han er enig i, at der skal gøres noget ved den udvikling, som erhvervsfremmesystemet har taget siden kommunalreformen.

”Siden da har vi set en knopskydning i systemet, hvor der er overlap i indsatsen, som det bl.a. blev vist i McKinsey-rapporten for nylig. Jeg mener derfor, at det er vigtigt, at vi får større fokus på kvalitet og effektivitet i indsatsen, og det arbejde tager regeringen fat på, så virksomhederne og samfundet kan få mest ud af det offentlige erhvervsfremmesystem,” siger Brian Mikkelsen.

Stor opgave

Det er en stor opgave, den nye erhvervsminister står over for. Det såkaldte McKinsey-eftersyn konstaterer således, at det eksisterende erhvervsfremmesystem er fyldt med ’uklare snitflader’, ’overlap mellem erhvervsfremmeydelser’ og ’suboptimalt ressourceforbrug’.

I hver region møder virksomhederne således over 80 forskellige lokale, regionale og nationale erhvervsfremmeaktører. Og på landsplan er der over 250 offentlige aktører, som beskæftiger mere end 1.900 årsværk.

Det bliver en bunden opgave for Brian Mikkelsen at tynde ud i de aktører. Og dermed bliver han nødt til at forholde sig til de overlap, der er mellem regionerne og kommunerne, for ingen af dem gearer frivilligt ned for indsatsen. Som næstformand i Danske Regioner Jens Stenbæk (V) siger som modsvar til Martin Damms angreb:

”Jeg synes ikke, at det giver mening at lukke vækstfora for at oprette business regions. Hvorfor opfinde noget nyt – når vi har noget, der fungerer?”

Sagen er imidlertid den, at de tværkommunale business regions allerede er en realitet. Alle kommuner er i dag en del af en af ni business regions, der er blevet oprettet løbende siden 2007. Det er her, kommunerne i dag samarbejder om vækst og erhvervsudvikling og koordinerer på tværs af kommunegrænser. Så overlappet til de regionale vækstfora er til at få øje på. Se figur 1.

Jens Stenbæk mener imidlertid fortsat, at strukturen med business regions er uklar set i forhold til de regionale vækstfora.

”De forskellige business regions har meget forskellige strukturer. I nogle tilfælde er det f.eks. kun delregionale samarbejder og dermed meget mindre geografier, man arbejder i, sammenlignet med vækstforaene. Og så er der f.eks. Greater Copenhagen-samarbejdet i Østdanmark, der er meget større og involverer tre regioner. Derfor synes jeg, at det er lidt ulogisk, hvis vi skal lukke noget ned, som vi ved virker, og åbne noget andet, som er uklart, hvad er,” siger Stenbæk.

Væksthuse som omdrejningspunkt

Og der står kampen så. Både KL og Danske Regioner har formuleret forslag til den forestående forenkling, hvor de hver især kører sig i stilling som omdrejningspunktet for den fremadrettede erhvervsfremmeindsats.

Således anbefaler KL i sit indspil med titlen ’En effektiv og sammenhængende erhvervsindsats’, at kommunerne skal være det centrale omdrejningspunkt for den virksomhedsrettede indsats. Og det understreges, at de tværkommunale business regions bør indtage en mere central rolle i den samlede vækst- og erhvervsindsats.

Omvendt konstaterer Danske Regioner i sit indspil ’Et effektivt erhvervsfremmesystem – seks principper til forenkling og virksomhedsfokus’, at en effektiv erhvervsfremmeindsats tager sit afsæt på regionalt niveau. Og at nye statslige erhvervsfremmeordninger bør udmøntes i samarbejde med de regionale vækstfora. Se tekstboks.

På et punkt er KL og Danske Regioner dog enige. Begge instanser fremhæver væksthusene som naturlig indgang til et fremtidigt erhvervsfremmesystem, så virksomhederne kun skal henvende sig ét sted for at få rådgivning om relevante statslige, regionale og lokale tilbud.

Striden står derfor om, hvem der skal sætte retningslinjerne for den rådgivning og erhvervsservice, der foregår i væksthusene.

Som det er i dag, sorterer de fem væksthuse – et i hver region – under kommunerne. Det er med andre ord kommunerne, der driver væksthusene og styrer væksthusenes daglige opgaver. Men det er imidlertid regionerne, der sætter rammerne for, hvad det er for indsatsområder og styrkepositioner, væksthusene skal arbejde med. Det bliver beskrevet i de overordnede regionale vækst- og udviklingsstrategier, som udarbejdes af de regionale vækstfora. Ligesom det er regionerne, der er hovedsponsor på væksthusene, selv om pengene i praksis tages fra det udviklingsbidrag, kommunerne hvert år giver til regionerne.

Det er præcis den mekanisme, som Martin Damm opponerer mod. Han mener, at det ville være mere naturligt, hvis pengene gik direkte fra kommunerne til væksthusene, og hvis det var de tværkommunale business regions, der satte rammerne for væksthusenes arbejde. Ligesom han mener, at koordineringen af øvrige større tværgående erhvervsfremmeindsatser generelt ligger bedre hos de 9 business regions end i de 6 regionale vækstfora

Regioner opfordrer til dialog

Den opfattelse deler Jens Stenbæk ikke.

”Jeg ville gerne overlade koordineringen til kommunerne, hvis jeg var sikker på, at man kunne få det til at lykkes,” siger han.

Men det er han ikke: ”Hvis vi kigger på virkeligheden i dag, er det sådan, at når vi udbyder større projekter fra vækstforum og opfordrer kommunerne til at gå sammen, så oplever vi, at de har svært ved det.”

Jens Stenbæk påpeger i øvrigt, at kommunerne i dag har fin mulighed for at øve indflydelse i de regionale vækstfora, som er sammensat af repræsentanter fra såvel kommuner, regioner, arbejdsmarkedets parter, forsknings- og uddannelsesinstitutioner m.fl.

”Kommunerne har dobbelt så mange repræsentanter i vækstfora som regionerne. Og når vi sidder i vækstfora, oplever vi ikke, at der er en krig mellem kommuner og regioner. Der arbejder vi sammen,” konstaterer Jens Stenbæk.

Han advarer i den sammenhæng om, at det gode samarbejde, der er regionalt, ikke spoleres.

”Hvis den her retorik kører videre, får vi også ødelagt det. Det ville være synd. Erhvervsfremmeområdet må ikke være en politisk kampplads til skade for vækst i vores virksomheder,” siger Jens Stenbæk.

Han mener, at debatten om McKinsey-eftersynet afdækker, at der er uklarhed omkring arbejdsfordelingen i erhvervsfremmeindsatsen, og opfordrer til dialog

”Vi bør sætte os om samme bord og tale om det her. Jeg vil gerne tage initiativ til et møde mellem formandskaberne i Danske Regioner og KL, så vi kan finde ud af, hvad der er ret og vrang på det her,” siger Jens Stenbæk.

Den invitation tager Martin Damm imod med forbehold.

”Vi indgår altid gerne i dialog med Danske Regioner. Men forudsætningen for at gå sammen om noget på dette område er, at der bliver gennemført en omfattende og reel forenkling af erhvervsfremmeindsatsen, og at der ikke lægges op til status quo,” siger Martin Damm og understreger, at fokus skal være på, hvad virksomhederne får ud af det:

”Forenklingen for virksomhederne sker ved at have fokus på de aktører, der har de virksomhedsrettede opgaver – nemlig kommunerne. Det bør have høj prioritet for regeringen og Folketinget," siger han.