Afrikas befolkning vil ryste Europa

Afrikas befolkning fordobles inden år 2050 – og igen frem mod 2100. Skal Europa frygte de milliarder af unge afrikanere eller satse på at udnytte de muligheder, befolkningsvæksten skaber? Udviklingen er et tveægget sværd, siger FN-direktør. En stor mulighed og samtidig en tikkende bombe, erkender afrikanske ledere.

Andreas BaumannClaus Kragh

MM Special: Verden bliver mere afrikansk
  • Inden år 2050 vil Afrikas befolkning være fordoblet. Millioner vil søge mod Europa.
  • Udviklingen i Afrika er et tveægget sværd. På den ene side er der store muligheder, men på den anden side lurer en tikkende bombe, erkender afrikanske ledere.
  • Danske fonde mobiliserer milliarder til Afrika, og dansk virksomhed sætter big data på Ghanas vand.

Afrikas befolkning vil ryste Europa

Per Stig Møller: ”Kun kolossal vækst kan holde afrikanerne hjemme”

Dansk investeringsoffensiv på vej i Afrika

Nigerias udenrigsminister: "Vi vil have en plads ved det øverste bord"

Ny bog: Skarpe sandheder om Afrika og Europa

MM MENER: Drop sortsynet på Afrika

Afrika er midt i en eksplosiv og skæbnesvanger udvikling, hvor ikke mindst Europa har store interesser på spil. På den ene side buldrer den heftige befolkningsvækst i Afrika fremad, så 26 afrikanske lande står til minimum en fordobling af deres befolkningstal inden 2050. På den anden side halser væksten, udviklingen og jobskabelsen på det store kontinent bagefter de behov, som befolkningseksplosionen fører med sig.

For hvis ikke væksten i Afrikas økonomier kommer seriøst foran befolkningsvæksten, står ikke mindst Europa med udsigt til et massivt migrationspres fra unge, arbejdsløse afrikanere på udkig efter muligheder på den anden side af Middelhavet.

Den erkendelse breder sig i disse år hastigt i hele Europa. Frankrigs præsident Emmanuel Macron taler om, at befolkningsudviklingen i Afrika er en ”veritabel bombe”. I Berlin lancerede Merkel allerede i 2016 et forslag til en ny Marshall-plan i Afrika, og i Bruxelles er alle involverede dybt bevidste om, at migrationspresset fra syd er en afgørende politisk udfordring, som skal håndteres, hvis man vil bevare folkelig opbakning til EU.

Også i Danmark er Afrika for alvor kommet på dagsordenen. Regeringen vil adressere de grundlæggende årsager til migration i Afrika, og Socialdemokratiet slår til lyd for et ”historisk løft af Afrika” uden at lægge skjul på, at det især drejer sig om at udvikle Afrika for at holde migranterne væk. Migrationsspørgsmålet er uden sammenligning det vigtigste politiske omdrejningspunkt i de nationale arenaer på tværs af de 28 EU-lande.

Uanset hvad man gør i Europa og i Danmark, står det klart, at verden bliver mere og mere afrikansk. FN forventer mere end en tredobling af Afrikas befolkning i dette århundrede, og den fransk-amerikanske Afrika-specialist, Stephen Smith, anslår, at der vil være 150 millioner afro-europæere i Europa i 2050.

Denne udvikling skaber nye erhvervs- og markedsmuligheder i Afrika og Europa, men den skaber også store risici for konflikter og nye migrationsbølger – risici som forstærkes af de klimaforandringer, som en række afrikanske lande er hårdt ramt af. Omvendt er der i Afrika en sand overflod af naturlige ressourcer samt et stort potentiale inden for vedvarende energi, som gør det muligt meget hurtigt at sikre store fremskridt for befolkningerne i Afrika – hvis ellers verdenssamfundet kunne mobilisere de investeringer, som Afrika har så hårdt brug for, og som europæiske investorer uden tvivl sagtens kan få interessante afkast af.

Det er i hvert fald den overbevisning, man har i den danske Afrika Infrastruktur Fond, der i sommeren 2017 blev stiftet af Robert Mærsk Uggla i samarbejde med tre danske pensionskasser. Fonden har sammen med en statslig britisk udviklingsfond budt 2,3 milliarder kr. på energiselskabet Copperbelt Energy Corporation i Zambia. Uanset om aktionærerne ender med at sige ja eller nej, viser sagen, at der i toppen af dansk erhvervsliv er vilje, lyst og mod til at tage del i den økonomiske udvikling af Afrika.

Babyboom uden sidestykke

Selv om afrikanske familier i dag får færre børn pr. kvinde end tidligere, er bremselængden på befolkningsvæksten på det store kontinent lige syd for Europa stadig meget lang. Længe efter befolkningsvæksten i Asien er stagneret og stabiliseret, vil den fortsætte opad, særligt i landene syd for Sahara, ført an af bl.a. Nigeria, Niger, Chad, Congo, Uganda og Tanzania. Se figur 1.

“Den forventede befolkningsvækst i Afrika er ret slående. Der er ca. 1,3 milliarder mennesker nu. Det bliver fordoblet til 2,5 milliarder i 2050. Og derfra stiger det til 4,5 milliarder i 2100. Der sker altså mere end en tredobling af Afrikas befolkning i dette århundrede,” siger John Wilmoth, der er direktør for FN’s befolkningsafdeling, som hvert andet år opdaterer prognoserne for udviklingen i verdens befolkningstal.

I dag er 16 pct. af verdens befolkning afrikanere. I år 2100 vil det være mere end 40 pct.

Der er andre eksempler på hurtig befolkningsvækst tidligere i historien, bemærker Wilmoth: I Europa for 100 til 200 år siden og i Asien de seneste 50 år. Men befolkningstilvæksten i Afrika nu og i de kommende årtier er alligevel så massiv, at den slår alle tidligere tilfælde, skønner FN-direktøren.

“For så stort et område i så vedvarende en periode er befolkningsvæksten i Afrika formentlig uden fortilfælde, når man ser på det samlede antal mennesker, kontinentet vokser med,” siger John Wilmoth.

Det skaber udfordringer for de afrikanske regeringer, der vil industrialisere økonomierne for at skabe nye job. Længe er det gået fint med vækstraterne i Afrika, men de har været båret frem af eksport af naturressourcer, og da råvarepriserne faldt voldsomt i 2014, faldt også væksten, som den dag i dag stadig skraber rundt meget tæt på befolkningsvæksten. Se figur 2.

”Det er udfordrende for lande, der vokser så hurtigt, fordi udvidelsen af alt andet i økonomien og i den offentlige sektor skal følge med, ja faktisk overstige den hastighed, befolkningen vokser med, hvis du vil sikre reelle forbedringer over tid. Så det her er basalt set et kapløb mellem befolkningsvækst og væksten af alt andet i samfundet, hvad end det er økonomien eller antallet af skoler og hospitaler, der skal bygges,” siger John Wilmoth.

En bombe af unge afrikanere …

Afrika har i dag allerede verdens yngste befolkning, og det vil fortsætte mange årtier endnu. I dag er i gennemsnit 60 pct. af de knap 1,3 milliarder afrikanere ikke fyldt 25 år endnu. Og kigger vi alene på de afrikanske lande syd for Sahara, vil antallet af unge under 25 år vokse til i alt 1,3 milliarder i 2050, selv om andelen til den tid ’kun’ vil udgøre 52 pct. Se figur 3.

”Afrika bliver et kontinent af milliarder af unge mennesker, som skal til at skabe sig et liv. Og kan de ikke det, hvor de er, ved vi fra historien, at så vandrer de. Det har de altid gjort,” konstaterer tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K).

Han har netop udgivet en bog om verdens største udfordringer, hvor dette ”demografiske isbjerg” er den første, Europa skal forholde sig til.

”Den store befolkningstilvækst, vi har nu i bl.a. Afrika, fører også til ekspansion og migranter, og det er det, vi ser begyndelsen på i disse tider. Men der er bare ikke nogen tomme områder at tage til. Så hvis ikke de lande, hvor der sker en befolkningstilvækst, får en kolossal økonomisk vækst, der betyder, at økonomien vokser mere end befolkningstilvæksten – hvad der er meget krævende i Afrika – ja, så vil du få en vandring, der b.la. går op til os,” siger han.

For det folkerigeste land Nigerias vedkommende er eksempelvis 63 pct. af befolkningen i dag under 25 år. Det svarer til 120 millioner nigerianere, der endnu ikke har rundet 25 år. Og det tal vil stige til 225 millioner i år 2050. Det får selv afrikanere til tale om en ”bombe” af unge.

”En meget stor procentdel af vores befolkning er ung. Det kan være en dividende, men det kan også være en tikkende bombe,” siger Nigerias udenrigsminister, Geoffrey Onyeama.

Denne bombe af unge kan ifølge professor emeritus i afrikastudier ved Københavns Universitet, Holger Bernt Hansen, få i hvert fald tre konsekvenser: 1. migration, 2. øget rekruttering til militser og 3. stigende marginalisering af etniske og religiøse grupper internt i de enkelte lande. Altså en bombe med seriøse konsekvenser for sikkerhed og stabilitet.

”Derfor er det altoverskyggende hovedspørgsmål, der bliver ved med at vende tilbage på topmøderne i Den Afrikanske Union, hvordan man gør ungdommen til en dividende i stedet for en risiko,” siger Holger Bernt Hansen.

… eller en løsning på ældrebombe?

Kort sagt er befolkningsvæksten i Afrika enten en risiko eller en mulighed, afhængig af hvordan udviklingen håndteres, siger FN-direktøren, John Wilmoth.

”Den hurtige befolkningsvækst i Afrika er et tveægget sværd. Hvis udviklingen håndteres godt, er det en kæmpe mulighed; Hvis ikke, ja, så risikerer vi at se en tilbagevenden til situationen i 2015, hvor Europa forståeligt nok var meget bekymrede for, hvad migrationsbølgerne skulle ende med,” siger han og hælder selv mest til at fokusere på det positive.

”Man kan se den store, unge befolkning i Afrika som en trussel for Europa, men man kan også se den som en kæmpe mulighed, nu hvor Europa selv har aldrende befolkninger. I Afrika vil man have en kæmpe pulje af potentiel arbejdskraft, der er ung og klar til tage arbejde, når Europa efterspørger det,” siger John Wilmoth, der selv er amerikaner og sammenligner situationen med USA’s brug af mexicansk arbejdskraft de sidste mange årtier.

Dette mulighedsperspektiv deler også store dele af dansk erhvervsliv, der eksporterer mere og mere til Afrika, men som ifølge en ny analyse fra Dansk Industri ligger langt nede på listen over de europæiske lande, når det gælder eksport.

Ifølge Thomas Bustrup, direktør i Dansk Industri, er der store forretningsmuligheder i Afrika.

”Markederne er ofte svære at komme ind på, men når først virksomhederne har fået fat, viser det sig at være anstrengelserne værd,” siger Bustrup, der påpeger, at eksport er fint, men at det i lige så høj grad handler om at investere i både produktion og infrastruktur i de afrikanske lande, sådan at der skabes udvikling. Dansk Industri promoverer i øjeblikket sammen med regeringen FN’s 17 verdensmål som strategiske pejlemærker for danske virksomheder.

”Dette har stor relevans i Afrika, hvor store befolkningsgrupper mangler vand, energi og basal sundhed. Her har danske virksomheder og investorer meget at byde på,” siger han.

Det gælder eksempelvis i det uroplagede Mali – hvis befolkningstal godt nok kun er en tiendedel af Nigerias – hvor der også er en fordobling af landets ca. 19 millioner indbyggere i vente, så landet i år 2050 vil tælle 44 millioner mennesker – og i år 2100 83 millioner.

”Selvfølgelig er europæerne bekymrede, fordi denne migration er på vej mod dem. Men det er ikke kun Europa – der er også lande i Afrika, som tager imod illegale indvandrere,” siger Malis udenrigsminister, Tiéman Hubert Coulibaly.

Og det har han ret i. Selv om antallet af afrikanske migranter i Europa er rekordhøjt på samlet set nær 10 millioner mennesker, er antallet af afrikanske migranter internt i Afrika næsten dobbelt så højt. Se figur 4.

Nye migrationsbølger på vej?

I 2016 erobrede flygtninge- og migrationskrisen fuldstændig det årlige FN-topmøde på grund af situationen i Syrien og migrationspresset på Europa. Siden er presset på Europas kyster lettet. I år er 35.504 migranter indtil videre ankommet til Europa ved at krydse Middelhavet i mere eller mindre sødygtige både. 792 er druknet undervejs. Begge tal er dog under halvdelen af antallet i samme periode sidste år, så der er håndgribelige tegn på, at det afrikanske migrationspres mod Europa er ved at stilne af, konstaterer FN’s migrationsenhed, IOM, der står bag opgørelserne.

Og så er det nemmere for de ansatte i verdens forenede nationer at fokusere på mulighederne ved migration.

”Hvis man får kontrol over migrationen og har regulære processer, hvor folk kan få tilladelse til at komme til Europa og arbejde under legale vilkår og veldefinerede forhold, er der enorme muligheder ved migration. Så jeg tøver med at se migration som et negativt fænomen, som det tit bliver gjort til. Der er store fordele både for de lande, der afsender migranter, og dem, der modtager dem,” siger John Wilmoth.

Fordelene for afsenderlande ved at have migranter bosat i andre er da også til at tage og føle på. Ifølge de seneste tal fra Verdensbanken var de pengeoverførsler, som migranter sendte hjem til lav- og mellem-indkomstlande i 2017, samlet set på over 466 milliarder dollar. Det er mere end tre gange så meget som udviklingsbistanden til landene og på niveau med direkte udenlandske investeringer. Heraf udgjorde pengeoverførslerne til de afrikanske lande syd for Sahara 38 milliarder dollar i 2017 – et tal, der forventes at stige til 41 milliarder i år.

Spørgsmålet er derfor, om de afrikanske lande har et dybfølt ønske om at samarbejde om at begrænse migrationen af deres unge, voksende befolkninger mod Europa. Holger Bernt Hansen tvivler.

”I udgangspunktet er de afrikanske ledere næppe interesserede i at trække migranterne tilbage, for remitterne (pengeoverførslerne, red.) er for vigtige for landene og de enkelte familier, og derfor hjælper de med at fjerne noget af presset på de afrikanske regeringer,” siger professoren.

Til gengæld tror han på, at det vil give mening for både Afrika og Europa, hvis man kunne samarbejde om at give hjemsendte migranter lidt iværksætterånd, startkapital og uddannelse med på vejen.

”I stedet for at migranter bliver sendt tilbage til det totale nederlag, kan de på den måde måske være med til at skabe job lokalt,” siger han og tilføjer: ”Det er i hvert fald tydeligt, at der er store fælles interesser mellem EU og Afrika om at skabe økonomisk vækst og job.”

Og mens USA trækker sig tilbage fra Afrika og reelt set har opgivet at have en egentlig Afrika-politik, er EU og de europæiske lande til gengæld ved at få øjnene op for nødvendigheden af at have netop det.

”Afrika kan man ikke bare ignorere,” siger Holger Bernt Hansen.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu