Aldrig har mulighederne været større

1 million menneskeliv reddet, 195.000-261.000 nye job skabt, bruttonationalproduktet øget med 37-60 milliarder dollar, 1,5 millioner ton afgrøder sparet og udledningen af CO2 markant reduceret. Det kunne blive de kontante resultater af fire klimasmarte projekter i fire lande. Verdensbanken står bag de opsigtsvækkende forsøg, der handler om moderne komfurer i Kina, hurtigbusruter i Indien, biogasanlæg på gårde i Mexico og energiudvinding af Brasiliens skrald. Resultaterne uddybes i artiklen "Verdensbanken: Lad klimabeskyttelse drive social fremgang" og viser, at hvis de lokale forsøg blev nationale, ville de fire lande opnå opsigtsvækkende resultater både økonomisk og socialt.

Det er eksempler som disse, der har inspireret Mandag Morgen til sammen med den norske koncern DNV GL at starte Global Opportunity Network – et internationalt projekt, der over de kommende måneder skal dokumentere, hvordan globale risici kan forvandles til nye vækst- og udviklingsmuligheder overalt i verden. Som det fremgår af artiklen "Kriserne skal drive verden til ny vækst" vil omkring 300 eksperter fordelt på 8 destinationer i Europa, Sydamerika, Nordamerika, Afrika og Asien drøfte, hvordan 5 udvalgte risici kan blive til 15 nye forretningsidéer for såvel lande som virksomheder.

Idéen er netop udsprunget af den fundamentale erkendelse, at vi kun kan bekæmpe de største risici ved at vende dem til muligheder. Det vil sige gøre op med risikosamfundet og i stedet fokusere på en fremtid,  der rummer flere muligheder end nogensinde. Det er udelukkende et spørgsmål om, hvilken virkelighed vi vælger – om glasset er halvfyldt eller halvtomt. Verdensbankens eksempler viser, at det ikke bare er en smart formulering, men kan blive en ny realitet.
 

MEN DET UDFORDRER ET MINDSET, der har domineret den internationale dagsorden igennem en årrække og produceret en stadig stigende strøm af analyser og bøger om de trusler og risici, der næsten uundgåeligt vil forandre vores livsvilkår, bl.a. som følge af klimaforandringer og manglen på basale naturressourcer. Den ”vækkelse”, som analyserne har skabt, har været nødvendig, og de dystre perspektiver skal fortsat holdes varme for at motivere til en forstærket indsats. Men de skal ikke stå alene. Vi skal i mindst lige så høj grad fokusere på det valg, vi har – på, at enhver risiko kræver en løsning, og på, at summen af løsninger kan blive en afgørende driver af ny vækst og velstand. Ud fra den logik kan vi stå foran en ny industriel revolution – en revolution, der er drevet frem af klodens desperate behov for at tænke nyt, for at innovere.

Perspektivet i den tankegang skal nu afprøves af Global Opportunity Network. Mandag Morgen og DNV GL har valgt at fokusere på følgende fem risici: ekstremt vejr, manglen på rent vand, fortsat afhængighed af fossile brændsler, kroniske sygdomme og risikoen for et globalt bykaos, dvs. at en eksplosiv vækst i urbaniseringen kan udløse store sociale og miljømæssige udfordringer. Andre udfordringer kunne med lige så stor berettigelse have været udvalgt. Fællesnævneren for de fem er bl.a.,  at de er hastigt accelererende, meget komplekse, globale, rammer store befolkningsmængder og kræver nye typer af løsninger – hurtigt. Derfor kan de ikke løses af nogen sektor alene, men forudsætter et bredt og tæt samarbejde på tværs i samfundet.

Byernes eksplosive udvikling er et godt eksempel.  De vil spille en altafgørende rolle i udviklingen af fremtidens samfund. Det fremgår bl.a. af den kendsgerning, at der ifølge OECD skal nyinvesteres omkring 70 billioner dollar i udvikling og renovering af verdens byer. Det drejer sig ikke mindst om fornyelsen af infrastruktur som veje, jernbaner, energi og vandforsyning. Investeringens omfang svarer til 3,5 pct. af verdens BNP. Udfordringen illustreres af, at i 2050 vil 70 pct. af verdens befolkning leve i byområder mod godt 50 pct. i dag. Befolkningers livsform og livskvalitet bestemmes af, om byerne er i stand til at håndtere så voldsom en befolkningsvækst og løse de problemer, der automatisk følger med.  F.eks. er risikoen for at få diabetes flere gange højere i byer end i landdistrikter.

Samme analyse kan overføres til de øvrige fire risici, og flere af dem spiller sammen. Som f.eks. det ekstreme vejrs indflydelse på byernes infrastruktur og manglen på rent vand eller byvæksten, der påvirker udviklingen af kroniske sygdomme. Budskabet er entydigt: Risiciene griber ind i hinanden i et stadigt mere komplekst mønster og kræver derfor i samme grad sammenhængende løsninger.
 

DEN HELT STORE UDFORDRING ER DEN HAST, den nye virkelighed udvikler sig med. For blot få år siden var klimaforandringer fremtidsscenarier, trusler, som var et halvt århundrede ude i fremtiden. I dag er de blevet hverdag og kræver handling nu og her. Vi konfronteres med det, den amerikanske forfatter Alvin Toffler så overbevisende beskrev i sin bog ”Fremtidschok” tilbage i 1970, hvor han forudså en fremtid med stadig større forandringer, der sker med stadig kortere intervaller. Chokket handler om, at vi ikke er forberedte på den nye virkelighed og derfor ikke tilpasser os tilstrækkelig hurtigt, hvilket blot accelererer udfordringerne.

”Fremtidschok” var og er et scenarie og kan bruges til en ny erkendelse. Det er den erkendelse, Global Opportunity Network er udtryk for. Dette projekt alene ændrer næppe verdens gang, men kan forhåbentlig bidrage til at udbrede forståelsen af forskellen på en risiko og en mulighed. Den bestemmes nemlig af, hvor hurtigt vi opdager forskellen, underforstået at jo hurtigere, vi reagerer, des større muligheder udløser risikoen. Det er en meget enkel cost-benefit-analyse, og den vil det nye projekt antagelig kunne dokumentere.

Hvor meget der skal til for at ændre et mindset, fremgår bl.a. af analysen "Regeringens vækstdilemma: mere industri – mindre CO2" af Danmarks store vækstdilemma. Hvad er vigtigst: et kortsigtet og ensidigt fokus på vækst eller en langsigtet strategi for en bæredygtig vækst? Med andre ord: Er vækst et mål i sig selv, eller skal de fremtidige bivirkninger af øget CO2-udslip være en del af regnestykket? Hvis Danmark fortsat ønsker at være et industrielt produktionsland og samtidig leve op til overordnede målsætninger om at være et klimavenligt foregangsland, forudsætter det store og hurtige investeringer i energieffektivitet. Det opfattes af mange som en konkurrenceforvridende omkostning, men af andre som en langsigtet investering i langsigtet vækst. Regeringen har ikke fundet svaret, og meget afhænger af, hvilken af interessegrupperne der har de bedste argumenter, og hvilket mod regeringen kan mobilisere.

Eksemplet nævnes blot for at illustrere, at overgangen til en ny økonomisk verdensorden konfronteres med en række indbyggede barrierer, der udfordrer vores hidtidige vækst- og udviklingsbegreber. Det bedste middel til at nedbryde barriererne er eksemplernes magt – eksempler, der tilsammen beviser de oplagte og mangesidede fordele ved en ny økonomisk virkelighed. Den slags eksempler bliver der heldigvis stadig flere af, så mange, at de også former nye holdbare teorier.

Mandag Morgen identificerer sig med en langsigtet og bredspektret væksttænkning – netop fordi det kombinerer sund og økonomisk fornuft i ét begreb. Når vi sammen med DNV GL etablerer Global Opportunity Network, er det blot et led i vores bestræbelser på at dokumentere de indlysende fordele – og dermed bidrage til teoridannelsen.

Et pejlemærke for, at paradigmeskiftet virkelig trænger igennem i de store virksomheder, er, når de gør op med ”risk mangement” og i stedet begynder at ansætte ”opportunity managers” – netop ud fra erkendelsen af, at mulighederne trods alt er større end risiciene. Men der er en væsentlig mental forskel på at undgå risici og at udnytte muligheder. Det er bl.a. et spørgsmål om graden af at være reaktiv eller proaktiv – om at bygge de berømte læhegn eller de lige så berømte vindmøller.

Forrige artikel 10 karakteristika ved en superentreprenør Næste artikel Regeringens vækstdilemma: mere industri – mindre CO2