Aldrig har mulighederne været større

1 million menneskeliv reddet, 195.000-261.000 nye job skabt, bruttonationalproduktet øget med 37-60 milliarder dollar, 1,5 millioner ton afgrøder sparet og udledningen af CO2 markant reduceret. Det kunne blive de kontante resultater af fire klimasmarte projekter i fire lande. Verdensbanken står bag de opsigtsvækkende forsøg, der handler om moderne komfurer i Kina, hurtigbusruter i Indien, biogasanlæg på gårde i Mexico og energiudvinding af Brasiliens skrald. Resultaterne uddybes i artiklen "Verdensbanken: Lad klimabeskyttelse drive social fremgang" og viser, at hvis de lokale forsøg blev nationale, ville de fire lande opnå opsigtsvækkende resultater både økonomisk og socialt.

Det er eksempler som disse, der har inspireret Mandag Morgen til sammen med den norske koncern DNV GL at starte Global Opportunity Network – et internationalt projekt, der over de kommende måneder skal dokumentere, hvordan globale risici kan forvandles til nye vækst- og udviklingsmuligheder overalt i verden. Som det fremgår af artiklen "Kriserne skal drive verden til ny vækst" vil omkring 300 eksperter fordelt på 8 destinationer i Europa, Sydamerika, Nordamerika, Afrika og Asien drøfte, hvordan 5 udvalgte risici kan blive til 15 nye forretningsidéer for såvel lande som virksomheder.

Idéen er netop udsprunget af den fundamentale erkendelse, at vi kun kan bekæmpe de største risici ved at vende dem til muligheder. Det vil sige gøre op med risikosamfundet og i stedet fokusere på en fremtid,  der rummer flere muligheder end nogensinde. Det er udelukkende et spørgsmål om, hvilken virkelighed vi vælger – om glasset er halvfyldt eller halvtomt. Verdensbankens eksempler viser, at det ikke bare er en smart formulering, men kan blive en ny realitet.
 

MEN DET UDFORDRER ET MINDSET, der har domineret den internationale dagsorden igennem en årrække og produceret en stadig stigende strøm af analyser og bøger om de trusler og risici, der næsten uundgåeligt vil forandre vores livsvilkår, bl.a. som følge af klimaforandringer og manglen på basale naturressourcer. Den ”vækkelse”, som analyserne har skabt, har været nødvendig, og de dystre perspektiver skal fortsat holdes varme for at motivere til en forstærket indsats. Men de skal ikke stå alene. Vi skal i mindst lige så høj grad fokusere på det valg, vi har – på, at enhver risiko kræver en løsning, og på, at summen af løsninger kan blive en afgørende driver af ny vækst og velstand. Ud fra den logik kan vi stå foran en ny industriel revolution – en revolution, der er drevet frem af klodens desperate behov for at tænke nyt, for at innovere.

Perspektivet i den tankegang skal nu afprøves af Global Opportunity Network. Mandag Morgen og DNV GL har valgt at fokusere på følgende fem risici: ekstremt vejr, manglen på rent vand, fortsat afhængighed af fossile brændsler, kroniske sygdomme og risikoen for et globalt bykaos, dvs. at en eksplosiv vækst i urbaniseringen kan udløse store sociale og miljømæssige udfordringer. Andre udfordringer kunne med lige så stor berettigelse have været udvalgt. Fællesnævneren for de fem er bl.a.,  at de er hastigt accelererende, meget komplekse, globale, rammer store befolkningsmængder og kræver nye typer af løsninger – hurtigt. Derfor kan de ikke løses af nogen sektor alene, men forudsætter et bredt og tæt samarbejde på tværs i samfundet.

Byernes eksplosive udvikling er et godt eksempel.  De vil spille en altafgørende rolle i udviklingen af fremtidens samfund. Det fremgår bl.a. af den kendsgerning, at der ifølge OECD skal nyinvesteres omkring 70 billioner dollar i udvikling og renovering af verdens byer. Det drejer sig ikke mindst om fornyelsen af infrastruktur som veje, jernbaner, energi og vandforsyning. Investeringens omfang svarer til 3,5 pct. af verdens BNP. Udfordringen illustreres af, at i 2050 vil 70 pct. af verdens befolkning leve i byområder mod godt 50 pct. i dag. Befolkningers livsform og livskvalitet bestemmes af, om byerne er i stand til at håndtere så voldsom en befolkningsvækst og løse de problemer, der automatisk følger med.  F.eks. er risikoen for at få diabetes flere gange højere i byer end i landdistrikter.

Samme analyse kan overføres til de øvrige fire risici, og flere af dem spiller sammen. Som f.eks. det ekstreme vejrs indflydelse på byernes infrastruktur og manglen på rent vand eller byvæksten, der påvirker udviklingen af kroniske sygdomme. Budskabet er entydigt: Risiciene griber ind i hinanden i et stadigt mere komplekst mønster og kræver derfor i samme grad sammenhængende løsninger.
 

DEN HELT STORE UDFORDRING ER DEN HAST, den nye virkelighed udvikler sig med. For blot få år siden var klimaforandringer fremtidsscenarier, trusler, som var et halvt århundrede ude i fremtiden. I dag er de blevet hverdag og kræver handling nu og her. Vi konfronteres med det, den amerikanske forfatter Alvin Toffler så overbevisende beskrev i sin bog ”Fremtidschok” tilbage i 1970, hvor han forudså en fremtid med stadig større forandringer, der sker med stadig kortere intervaller. Chokket handler om, at vi ikke er forberedte på den nye virkelighed og derfor ikke tilpasser os tilstrækkelig hurtigt, hvilket blot accelererer udfordringerne.

”Fremtidschok” var og er et scenarie og kan bruges til en ny erkendelse. Det er den erkendelse, Global Opportunity Network er udtryk for. Dette projekt alene ændrer næppe verdens gang, men kan forhåbentlig bidrage til at udbrede forståelsen af forskellen på en risiko og en mulighed. Den bestemmes nemlig af, hvor hurtigt vi opdager forskellen, underforstået at jo hurtigere, vi reagerer, des større muligheder udløser risikoen. Det er en meget enkel cost-benefit-analyse, og den vil det nye projekt antagelig kunne dokumentere.

Hvor meget der skal til for at ændre et mindset, fremgår bl.a. af analysen "Regeringens vækstdilemma: mere industri – mindre CO2" af Danmarks store vækstdilemma. Hvad er vigtigst: et kortsigtet og ensidigt fokus på vækst eller en langsigtet strategi for en bæredygtig vækst? Med andre ord: Er vækst et mål i sig selv, eller skal de fremtidige bivirkninger af øget CO2-udslip være en del af regnestykket? Hvis Danmark fortsat ønsker at være et industrielt produktionsland og samtidig leve op til overordnede målsætninger om at være et klimavenligt foregangsland, forudsætter det store og hurtige investeringer i energieffektivitet. Det opfattes af mange som en konkurrenceforvridende omkostning, men af andre som en langsigtet investering i langsigtet vækst. Regeringen har ikke fundet svaret, og meget afhænger af, hvilken af interessegrupperne der har de bedste argumenter, og hvilket mod regeringen kan mobilisere.

Eksemplet nævnes blot for at illustrere, at overgangen til en ny økonomisk verdensorden konfronteres med en række indbyggede barrierer, der udfordrer vores hidtidige vækst- og udviklingsbegreber. Det bedste middel til at nedbryde barriererne er eksemplernes magt – eksempler, der tilsammen beviser de oplagte og mangesidede fordele ved en ny økonomisk virkelighed. Den slags eksempler bliver der heldigvis stadig flere af, så mange, at de også former nye holdbare teorier.

Mandag Morgen identificerer sig med en langsigtet og bredspektret væksttænkning – netop fordi det kombinerer sund og økonomisk fornuft i ét begreb. Når vi sammen med DNV GL etablerer Global Opportunity Network, er det blot et led i vores bestræbelser på at dokumentere de indlysende fordele – og dermed bidrage til teoridannelsen.

Et pejlemærke for, at paradigmeskiftet virkelig trænger igennem i de store virksomheder, er, når de gør op med ”risk mangement” og i stedet begynder at ansætte ”opportunity managers” – netop ud fra erkendelsen af, at mulighederne trods alt er større end risiciene. Men der er en væsentlig mental forskel på at undgå risici og at udnytte muligheder. Det er bl.a. et spørgsmål om graden af at være reaktiv eller proaktiv – om at bygge de berømte læhegn eller de lige så berømte vindmøller.

Forrige artikel 10 karakteristika ved en superentreprenør Næste artikel Regeringens vækstdilemma: mere industri – mindre CO2
Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.