Aldrig har mulighederne været større

1 million menneskeliv reddet, 195.000-261.000 nye job skabt, bruttonationalproduktet øget med 37-60 milliarder dollar, 1,5 millioner ton afgrøder sparet og udledningen af CO2 markant reduceret. Det kunne blive de kontante resultater af fire klimasmarte projekter i fire lande. Verdensbanken står bag de opsigtsvækkende forsøg, der handler om moderne komfurer i Kina, hurtigbusruter i Indien, biogasanlæg på gårde i Mexico og energiudvinding af Brasiliens skrald. Resultaterne uddybes i artiklen "Verdensbanken: Lad klimabeskyttelse drive social fremgang" og viser, at hvis de lokale forsøg blev nationale, ville de fire lande opnå opsigtsvækkende resultater både økonomisk og socialt.

Det er eksempler som disse, der har inspireret Mandag Morgen til sammen med den norske koncern DNV GL at starte Global Opportunity Network – et internationalt projekt, der over de kommende måneder skal dokumentere, hvordan globale risici kan forvandles til nye vækst- og udviklingsmuligheder overalt i verden. Som det fremgår af artiklen "Kriserne skal drive verden til ny vækst" vil omkring 300 eksperter fordelt på 8 destinationer i Europa, Sydamerika, Nordamerika, Afrika og Asien drøfte, hvordan 5 udvalgte risici kan blive til 15 nye forretningsidéer for såvel lande som virksomheder.

Idéen er netop udsprunget af den fundamentale erkendelse, at vi kun kan bekæmpe de største risici ved at vende dem til muligheder. Det vil sige gøre op med risikosamfundet og i stedet fokusere på en fremtid,  der rummer flere muligheder end nogensinde. Det er udelukkende et spørgsmål om, hvilken virkelighed vi vælger – om glasset er halvfyldt eller halvtomt. Verdensbankens eksempler viser, at det ikke bare er en smart formulering, men kan blive en ny realitet.
 

MEN DET UDFORDRER ET MINDSET, der har domineret den internationale dagsorden igennem en årrække og produceret en stadig stigende strøm af analyser og bøger om de trusler og risici, der næsten uundgåeligt vil forandre vores livsvilkår, bl.a. som følge af klimaforandringer og manglen på basale naturressourcer. Den ”vækkelse”, som analyserne har skabt, har været nødvendig, og de dystre perspektiver skal fortsat holdes varme for at motivere til en forstærket indsats. Men de skal ikke stå alene. Vi skal i mindst lige så høj grad fokusere på det valg, vi har – på, at enhver risiko kræver en løsning, og på, at summen af løsninger kan blive en afgørende driver af ny vækst og velstand. Ud fra den logik kan vi stå foran en ny industriel revolution – en revolution, der er drevet frem af klodens desperate behov for at tænke nyt, for at innovere.

Perspektivet i den tankegang skal nu afprøves af Global Opportunity Network. Mandag Morgen og DNV GL har valgt at fokusere på følgende fem risici: ekstremt vejr, manglen på rent vand, fortsat afhængighed af fossile brændsler, kroniske sygdomme og risikoen for et globalt bykaos, dvs. at en eksplosiv vækst i urbaniseringen kan udløse store sociale og miljømæssige udfordringer. Andre udfordringer kunne med lige så stor berettigelse have været udvalgt. Fællesnævneren for de fem er bl.a.,  at de er hastigt accelererende, meget komplekse, globale, rammer store befolkningsmængder og kræver nye typer af løsninger – hurtigt. Derfor kan de ikke løses af nogen sektor alene, men forudsætter et bredt og tæt samarbejde på tværs i samfundet.

Byernes eksplosive udvikling er et godt eksempel.  De vil spille en altafgørende rolle i udviklingen af fremtidens samfund. Det fremgår bl.a. af den kendsgerning, at der ifølge OECD skal nyinvesteres omkring 70 billioner dollar i udvikling og renovering af verdens byer. Det drejer sig ikke mindst om fornyelsen af infrastruktur som veje, jernbaner, energi og vandforsyning. Investeringens omfang svarer til 3,5 pct. af verdens BNP. Udfordringen illustreres af, at i 2050 vil 70 pct. af verdens befolkning leve i byområder mod godt 50 pct. i dag. Befolkningers livsform og livskvalitet bestemmes af, om byerne er i stand til at håndtere så voldsom en befolkningsvækst og løse de problemer, der automatisk følger med.  F.eks. er risikoen for at få diabetes flere gange højere i byer end i landdistrikter.

Samme analyse kan overføres til de øvrige fire risici, og flere af dem spiller sammen. Som f.eks. det ekstreme vejrs indflydelse på byernes infrastruktur og manglen på rent vand eller byvæksten, der påvirker udviklingen af kroniske sygdomme. Budskabet er entydigt: Risiciene griber ind i hinanden i et stadigt mere komplekst mønster og kræver derfor i samme grad sammenhængende løsninger.
 

DEN HELT STORE UDFORDRING ER DEN HAST, den nye virkelighed udvikler sig med. For blot få år siden var klimaforandringer fremtidsscenarier, trusler, som var et halvt århundrede ude i fremtiden. I dag er de blevet hverdag og kræver handling nu og her. Vi konfronteres med det, den amerikanske forfatter Alvin Toffler så overbevisende beskrev i sin bog ”Fremtidschok” tilbage i 1970, hvor han forudså en fremtid med stadig større forandringer, der sker med stadig kortere intervaller. Chokket handler om, at vi ikke er forberedte på den nye virkelighed og derfor ikke tilpasser os tilstrækkelig hurtigt, hvilket blot accelererer udfordringerne.

”Fremtidschok” var og er et scenarie og kan bruges til en ny erkendelse. Det er den erkendelse, Global Opportunity Network er udtryk for. Dette projekt alene ændrer næppe verdens gang, men kan forhåbentlig bidrage til at udbrede forståelsen af forskellen på en risiko og en mulighed. Den bestemmes nemlig af, hvor hurtigt vi opdager forskellen, underforstået at jo hurtigere, vi reagerer, des større muligheder udløser risikoen. Det er en meget enkel cost-benefit-analyse, og den vil det nye projekt antagelig kunne dokumentere.

Hvor meget der skal til for at ændre et mindset, fremgår bl.a. af analysen "Regeringens vækstdilemma: mere industri – mindre CO2" af Danmarks store vækstdilemma. Hvad er vigtigst: et kortsigtet og ensidigt fokus på vækst eller en langsigtet strategi for en bæredygtig vækst? Med andre ord: Er vækst et mål i sig selv, eller skal de fremtidige bivirkninger af øget CO2-udslip være en del af regnestykket? Hvis Danmark fortsat ønsker at være et industrielt produktionsland og samtidig leve op til overordnede målsætninger om at være et klimavenligt foregangsland, forudsætter det store og hurtige investeringer i energieffektivitet. Det opfattes af mange som en konkurrenceforvridende omkostning, men af andre som en langsigtet investering i langsigtet vækst. Regeringen har ikke fundet svaret, og meget afhænger af, hvilken af interessegrupperne der har de bedste argumenter, og hvilket mod regeringen kan mobilisere.

Eksemplet nævnes blot for at illustrere, at overgangen til en ny økonomisk verdensorden konfronteres med en række indbyggede barrierer, der udfordrer vores hidtidige vækst- og udviklingsbegreber. Det bedste middel til at nedbryde barriererne er eksemplernes magt – eksempler, der tilsammen beviser de oplagte og mangesidede fordele ved en ny økonomisk virkelighed. Den slags eksempler bliver der heldigvis stadig flere af, så mange, at de også former nye holdbare teorier.

Mandag Morgen identificerer sig med en langsigtet og bredspektret væksttænkning – netop fordi det kombinerer sund og økonomisk fornuft i ét begreb. Når vi sammen med DNV GL etablerer Global Opportunity Network, er det blot et led i vores bestræbelser på at dokumentere de indlysende fordele – og dermed bidrage til teoridannelsen.

Et pejlemærke for, at paradigmeskiftet virkelig trænger igennem i de store virksomheder, er, når de gør op med ”risk mangement” og i stedet begynder at ansætte ”opportunity managers” – netop ud fra erkendelsen af, at mulighederne trods alt er større end risiciene. Men der er en væsentlig mental forskel på at undgå risici og at udnytte muligheder. Det er bl.a. et spørgsmål om graden af at være reaktiv eller proaktiv – om at bygge de berømte læhegn eller de lige så berømte vindmøller.

Forrige artikel 10 karakteristika ved en superentreprenør Næste artikel Regeringens vækstdilemma: mere industri – mindre CO2
Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Kineserne overhaler

Kineserne overhaler

Det er skræmmende at se hvor hurtigt den kinesiske teknologiudvikling går sammenlignet tempoet i Danmark.
Kræftbehandlinger baseret på den enkelte patients gener plus Big Data tegner lovende.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Danske Bank kunne lære af Googles nye retningslinjer for fyring af skandaleramte chefer. I Brasilien er de vilde med Big Data – ikke mindst skattevæsenet.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

En rigtig øl i en virtuel pub

En rigtig øl i en virtuel pub

Da det irske bryggeri Old Irish lancerede deres øl på det georgiske marked brugte de virtual reality til markedsføringen – på en særdeles overraskende måde

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Det gamle supermarkedskoncept er presset af nethandel og nye indkøbsvaner hos forbrugerne. Konceptet skal genopfindes, hvis Coop skal overleve i en digital fremtid, mener virksomhedens nye teknologidirektør, Morten Holm Christiansen: "Coop er en startup med 550.000 kunder. Og det er jo helt unikt."

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

World Economic Forum har netop udpeget Tyskland til verdensmester i Innovation. Det skyldes især den hastige omstilling i retning af Industri 4.0, som i Tyskland ses som afgørende for at sikre fortsat konkurrencedygtighed, arbejdspladser og vækst.
Det er også en omstilling, der rummer muligheder for danske virksomheder og start-ups.

Angst for at blive Amazoned

Angst for at blive Amazoned

Lige om lidt kommer Amazon og rusker op i den danske detailhandel med en kombination af rå styrke og en ekstremt effektiv forretningsmodel. Og så bør danske produktionsvirksomheder overveje hvordan 3D kan bringe dem ind i den digitale økonomi.

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

I dansk detailhandel er Amazons lige ved og næsten-indtog i Norden det, alle taler om, fordi e-handelsgigantens buldrende vækst indgyder både respekt og frygt. På uforlignelig vis er det lykkedes Amazon at suge kunder til sig ved at udnytte teknologi, rabatter og ifølge kritikere ufine tricks.

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Amazons succes kan forklares på mange måder, men lad os zoome ind på de fire vigtigste komponenter: De lave varepriser, det tillokkende loyalitetskoncept, den gigantiske kundebase, samt muligheden for at køre med underskud og finansiere det med andre dele af forretningen.

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Kun én ud af 10 danske handels-og producentvirksomheder har undersøgt muligheden for at sælge varer og services via globale onlinemarkedspladser som Amazon, eBay og Alibaba. Nyt projekt skal lære virksomhederne om platformsalg for dermed at styrke dansk e-eksport.

3D print gør helt nye forretningsmodeller mulige

3D print gør helt nye forretningsmodeller mulige

3D print er ikke blot et nyt værktøj i produktion eller i udviklingsafdelingen. På sigt kan teknologien ændre hele den måde, virksomheder skaber værdi for kunderne. Men de muligheder skal defineres af ledelsen – ikke teknikken.

Da Jeff Bezos tog Amazon fra dødsdømt til dominerende

Da Jeff Bezos tog Amazon fra dødsdømt til dominerende

I 2001 stod Amazon ved en korsvej. Hvordan skulle selskabet skabe ny vækst? Stifter Jeff Bezos lod sig inspirere af forskellige ledelsestænkere, og det førte bl.a. til konceptet bag den selvforstærkende effekt, der siden har fået millioner af kunder i især USA til at klæbe sig til Amazons platform.

Hvordan skal vi regulere den digitale teknologi?

Hvordan skal vi regulere den digitale teknologi?

Det er ikke nemt at skabe globalt samarbejde og forståelse for hvordan man sikrer at den teknologiske udvikling kommer alle til gavn.
FN, World Economic Forum og den danske tech-ambassadør arbejder på problemet. Selv koreanerne er begyndt at stille spørgsmål ved udviklingen.

Succes – og begyndende frygt – for Koreas robotter

Succes – og begyndende frygt – for Koreas robotter

Siden 2000’erne har der i Sydkorea været kraftigt fokus på robot-teknologi, og i dag har landet verdens højeste tæthed af robotter - ikke kun i den industrielle produktion, men også indenfor industrier såsom MedTech, Gaming og service.
I takt med robotternes indtog kan der imidlertid spores en stigende bekymring fra befolkningens side, blandt andet i forhold til jobsikkerhed.

Globale fora undersøger ny regulering til den digitale tidsalder

Globale fora undersøger ny regulering til den digitale tidsalder

Digitaliseringen forandrer samfundet og økonomien så grundlæggende og hurtigt, at de sædvanlige måder at styre på kommer til kort. Sammen med FN og World Economic Forum er Danmark i høj grad med til at sætte rammerne for en ny type internationalt samarbejde om regulering af teknologi.