Alle går til angreb på techgiganterne

De store techvirksomheder er blevet globale børskonger. Til gengæld er deres omdømme styrtdykket. Eksperter og politikere i Europa og USA advarer om, at giganternes dominans truer staters økonomi, demokratiet og sikkerheden og vil fortsætte presset på techgiganterne.

MM Special: Alle mod techgiganterne

Selv om Apple, Amazon, Google og Facebook i dag er verdens mest værdifulde selskaber, kan deres aktieværdi i sommeren 2018, hvor Apples passerede 1.000 milliarder dollar, meget vel vise sig at være en historisk børstinde for big data-selskaberne, på samme måde som de multinationale olieselskaber peakede på verdens børser i 2008.

Mandag Morgen har bedt en række eksperter i Danmark, England og Canada om at forholde sig til, om Google, Apple, Facebook, Amazon, Microsoft, Netflix og andre af tidens digitale børssucceser vil være lige så højt værdisat i 2028, som de er i dag.

Konklusionen på analysen er, at selskabernes nuværende dominans og deres potentiale for yderligere markedsdominans i de kommende år er så omfattende og potentielt skadelig, at det ikke længere er et spørgsmål, om politikere i Europa og USA vil gribe ind for at begrænse den. For det vil de.

Spørgsmålet er nærmere, om politikere på nationalt og internationalt niveau vil være kloge og hurtige nok til at tilvejebringe ny regulering, der sikrer, at man får gavn af dataøkonomiens uomtvistelige fordele, alt imens man på samme tid sikrer de samfundsinteresser, der også er på spil.

”De store dataselskabers dominans udgør på en række områder systemiske risici for både nationalstater og det internationale samfund, fordi kritisk infrastruktur inden for sikkerhed, energi og andre centrale samfundsopgaver er afhængige af private selskaber, der har et andet syn på risiko, end samfundet som helhed har. En CEO tænker ikke i et perspektiv på 100 år,” siger Dan Ciuriak, der er medforfatter til rapporten ’Data Governance in the Digital Age’, som den canadiske tænketank Centre for International Governance Innovation, CIGI, offentliggjorde i maj i år.

”Der er ingen tvivl om, at der kommer meget mere regulering af dataøkonomien. Det er nødvendigt. Men i hvilket omfang det påvirker de dominerende selskaber, er et lige så kompliceret spørgsmål, som det er at finde ud af, hvordan man overhovedet skal regulere dataøkonomien,” siger Ciuriak, der har en fortid som cheføkonom i det canadiske udenrigsministerium.

Jan Damsgaard, professor og leder af Institut for Digitalisering på Copenhagen Business School, mener, at tech-giganternes dominans er et udtryk for de ’ekstreme stordriftsfordele’, som deres forretningsmodeller bygger på. At gå fra én kunde til en million kunder øger stort set ikke omkostningerne for et selskab som Google, påpeger professoren. Han konstaterer dog samtidig, at de digitale giganter i mange henseender er mere sårbare end tidligere tiders børskonger.

”Det er gået hurtigt opad, men det kan også gå hurtigt ned. De ser så ufejlbarlige og kapitalstærke ud, men de er langt mere sårbare end de gamle industri- og oliegiganter. Hvor de store industrigiganters monopoler var forbundet med ejerskab af infrastruktur, produktionsapparat eller et distributionsnet, der ikke lige kunne rykkes ved, så er de ting ikke så afgørende i dag, fordi internettet er åbent for alle,” siger Jan Damsgaard.

Viktor Mayer-Schönberger, østrigsk økonomiprofessor i Internet Governance and Regulation på Oxford Internet Institute, er en af verdens førende eksperter i big data. Tidligere på året udgav han bogen ’Reinventing Capitalism in the Age of Big Data’. Mayer-Schönberger siger i et interview med Mandag Morgen, at techgiganterne skal tøjles, hvis ikke markedsøkonomien og demokratiet skal lide skade.

Derfor er det efter hans opfattelse helt afgørende, at fremtidens regulering sikrer, at andre end selskaberne har adgang til de data, der er grundlaget for hele forretnings- og samfundslivet. Mayer-Schönberger mener ikke, at det er en holdbar løsning at gennemføre tvangsopsplitninger af selskaberne.

”Hvis problemet er, at innovation i fremtiden er baseret på data, så hjælper det ikke meget at bryde virksomhederne op eller på anden vis ødelægge deres forretning. Løsningen er i stedet at sprede den ressource, som disse selskaber bygger deres velstand og magt på, og det er data,” siger han og foreslår, at fremtidig regulering skal indeholde regler om såkaldt ’obligatorisk datadeling’.

Oxford-professoren erkender, at det lyder kontroversielt, men han påpeger, at det ikke er nyt.

”Det er et værktøj, der er brugt flere gange. I Tyskland skal store forsikringsselskaber f.eks. poole nogle af deres data og lade mindre selskaber få adgang til dem, så de mindre spillere kan beregne f.eks. risiko,” siger han. 

Backlash mod big data

Politisk regulering af de omsværmede digitale darlings fra Silicon Valley befinder sig fortsat i en tidlig fase i både Europa og USA. Men det politiske momentum omkring reguleringen vokser kraftigt, og det har i dag opbakning fra højre til venstre i både EU og USA. Fra spanske venstrefløjsaktivister over danske socialdemokrater og liberale briter til konservative Trump-tilhængere i Midtvesten er man enige om, at de globale amerikanske datagiganter nu for alvor skal til at bidrage til de velfærdssamfund, som de selv er vokset ud af.

Politikere og eksperter i København, Bruxelles og Washington konstaterer, at de globale datagiganters dominans er skadelig på snart sagt alle områder: De fordrejer og disrupter værdiskabelsen i samfundet, skattebetalingen, beskæftigelsen, ligesom de har vist sig som magtfulde våben i hænderne på politiske kræfter, der vil undergrave demokratiet, retsstaten og selve den vestlige verdens centrale frihedsværdier og kollektive sikkerhedsalliancer.

Selv om EU over årene har udstukket bøder for snart 200 mia. kr. – senest en bøde på fem mia. dollars, godt 32 mia. kr., til Google i juli i år – står det klart, at de succesrige globale datavirksomheder i de kommende år vil blive mødt med endnu mere striks myndighedsbehandling og stribevis af nye krav og restriktioner fra både EU som helhed og fra EU-staterne hver for sig.

I USA har den politiske vilje til at regulere de digitale giganter været stærkt begrænset – ikke mindst fordi Silicon Valley-virksomheder har stået sig uhyre godt med magthaverne i Washington. Men valget i 2016 har ændret dette billede, især efter at det kom frem, at valgets udfald var kraftigt påvirket af det misbrug af Facebook og Twitter, som Cambridge Analytica og andre aktører stod bag.

Både i den amerikanske Kongres og i det britiske Underhus har Facebooks chef, Mark Zuckerberg, i år måttet inkassere voldsom kritik og personligt undskylde for sin virksomheds manglende evne til at leve op til selskabets fine paroler om at styrke fællesskaber og demokrati. 26. juli kom reaktionen på børsen, da Facebook-aktien præsterede det største kursfald i verdenshistorien: 20 pct. svarende til 115 mia. dollar blev værdien af Facebook reduceret med på den dag.

Den amerikanske forfatter og journalist Franklin Foer har skrevet den roste bog ’World Without Mind: The Existential Threat of Big Tech’, der handler om tech-kapitalismens skadelige dominans. Han vurderer i et interview med The Guardian, at giganterne i dag befinder sig i en fundamentalt set helt anderledes situation, end de gjorde før præsidentvalget i 2016, hvor ikke ret mange politikere i Washington ønskede at lægge sig ud med de succesrige selskaber fra Silicon Valley. Sådan er det ikke i dag, hvor både demokrater og republikanere lufter ideer til, hvordan man skal tæmme datagiganterne.

”Det er det valg, der har ændret debatten. For mange liberale handler det om en vrede relateret til fornemmelsen af, at Facebook på en måde var medskyldig i valget af Trump. For de konservative handler det om, at man ser selskaberne som gatekeepers for de store liberale medier, som de hader. I sidste ende deler man bekymringerne,” siger Foer, der understreger, at der endnu ikke findes nogen hvidbog i Washington for, hvordan reguleringen skal ske, men at han ikke er i tvivl om, at den kommer.

Amerikansk bekymring vokser

I USA har myndighederne i en række delstater over de seneste år rejst sager mod Google for at misbruge sin dominans, selv om den føderale konkurrencemyndighed FTC i 2013 frikendte Google for det konkurrencemisbrug, som selskabet er blevet straffet for i EU. Særligt sagen i delstaten Missouri, der er rejst af den politisk valgte offentlige anklager Josh Hawley i efteråret 2017, tiltrækker sig opmærksomhed. Hawley henviser direkte til EU’s indgriben mod Google, og han har udtalt, at han er bekymret for, at Google arbejder efter samme model i USA.

Hawley er en ung og ambitiøs republikansk politiker, der spås en fremtid i Washington, og han har fået betydelig økonomisk støtte af den omdiskuterede tech-milliardær Peter Thiel, der også har støttet Donald Trump. Thiel, der bl.a. sidder i Facebooks bestyrelse, er ikke alene stærkt kritisk over for Google. Det samme er han over for Facebook og Apple, selv om han samtidig har fungeret som initiativtager til et møde mellem Donald Trump og topcheferne fra de store tech-selskaber, der støttede Hilary Clinton før valget i 2016.

I den demokratiske lejr i Washington har senator Mark Warner udarbejdet et omfattende forslag til en hvidbog om, hvordan man i fremtiden skal regulere Facebook, Google, Twitter, Amazon og Apple. I papiret, der blev lækket af websitet Axios i slutningen af juli, kan man læse, at senatoren er dybt bekymret over de digitale giganters bidrag til misinformation, til misbrug af personlige data og over de store dataselskabers overordnede indvirkning på selve markedsøkonomiens funktionsmåde.

”Vi politikere må sikre, at dette økosystem ikke længere lever som ’the Wild West’ – uden regulering og som ikke står til ansvar overfor brugerne og samfundet som et hele,” skriver Warner.

Bundlinjen er, at der i både USA og Europa er et bredt politisk ønske om at tøjle de store dataselskaber, der på få år er blevet verdens mest værdifulde og samtidig magtfulde virksomheder. Det er fortsat et åbent spørgsmål, om politikerne lykkes med det. Men når man ser, hvilken indflydelse nationale og internationale politikker om miljøregulering af energibranchen har haft på de store olieselskabers værditab siden 2008, er det et kvalificeret gæt, at datagiganternes dominans vil være væsentligt reduceret i 2028.

EU-bøder for 200 mia. kr.

EU har over de seneste knap 15 år afkrævet forskellige data-, it- og teknologiselskaber mindst 30 mia. dollar – knap 190 mia. kr. – i bøder for overtrædelse af unionens konkurrence- og skattelovgivning. Afgørelserne, der har ramt Apple, Microsoft og Google hårdest, har sammen med EU-love og domstolskendelser haft indflydelse i multimilliardklassen på hele den globale digitale økonomi.

Her er de vigtigste afgørelser:

Marts 2004: Bøde på 578 mio. dollar til Microsoft for at tvinge Windows-brugere til at anvende Windows Media Player.

Juli 2006: Bøde på 326 mio. dollar til Microsoft for ikke at have respekteret 2004-afgørelsen.

Februar 2008: Microsoft får ekstra bøde på godt 900 mio. dollar for ikke at efterleve 2004-afgørelsen.

December 2009: EU-Kommissionen tvinger Microsoft til at tillade Windows-brugere at bruge andre browsere end Internet Explorer.

Maj 2009: Chipproducenten Intel får en bøde på 1,2 mia. dollar for at have misbrugt sin markedsposition til at skade rivalen AMD.

December 2012: Philips, LG Electronics, Panasonic og andre selskaber får bøder for i alt 1,7 mia. dollar for at have haft to karteller kørende.

Marts 2013: Microsoft får bøde på 653 mio. dollar for ikke at overholde 2009-afgørelsen om Internet Explorer.

Maj 2014: EU-domstolen slår fast, at individet har ret til at blive glemt, og at Google og andre skal fjerne uønskede links.

August 2016: Margrethe Vestager og resten af EU-Kommissionen beordrer Irland til at opkræve 14,6 mia. dollar, som Apple har fået i skatterabat, der forbryder sig mod EU’s regler om statsstøtte.

Maj 2017: Facebook får en bøde på 122 mio. dollar for at misinformere EU-Kommissionen om sin overtagelse af WhatsApp.

Juni 2017: Google får en bøde på 2,7 mia. dollar for at bruge sin egen søgemaskine til at sende internetbrugere til deres egen shopping-platform.

Oktober 2017: EU beordrer Amazon til at betale 293 mio. dollar i skat efter ulovlige aftaler med Luxembourg.

Januar 2018: EU idømmer Qualcomm en bøde på 1,2 mia. dollar for at betale Apple for ikke at bruge chips fra Qualcomms konkurrenter.

Marts 2018: EU-Kommissionen truer Google, Facebook and Twitter med bøder og ny lovgivning, hvis de ikke fremover fjerner terrorrelateret indhold fra deres tjenester indenfor en time.

April 2018: Kommissionen meddeler, at man undersøger omstændighederne omkring Apples opkøb af musikgenkendelsesapp’en Shazam.

Maj 2018: EU’s nye persondatalov, GDPR, træder i kraft og indfører stramme regler for selskabers håndtering af brugernes data.

Juli 2018: Google får en bøde på 5 mia. dollar for at have presset Android-brugere til at bruge Google search og Googles webbrowser.

Kilder: EU-Kommissionen, BBC og CNN

, ,

Forrige artikel Dataprofessor: Techgiganterne er en trussel mod markedsøkonomien Dataprofessor: Techgiganterne er en trussel mod markedsøkonomien Næste artikel Virtuelle aktiver er big business Virtuelle aktiver er big business