Alle MIT-studerende skal lære at anvende AI

Universitetet MIT i Boston vil reorganisere undervisningen, så viden om kunstig intelligens fremover indgår i alle akademiske discipliner.

Af Torben Orla Nielsen, forskningsattaché, Innovation Centre Denmark - Boston

Kunstig intelligens vil på godt og ondt ændre, hvordan vi lever og arbejder. Derfor bør nyudklækkede kandidater inden for alle akademiske discipliner have de basale kundskaber og en forståelse for implikationerne af kunstig intelligens.

Det er i al sin enkelthed baggrunden for, at MIT (Massachusetts Institute of Technology) i Boston, et af verdens førende tekniske universiteter, nu opretter et tværgående institut for computing, og samtidig gør kunstig intelligens til en integreret del af alle studieretninger.

Oprettelsen af Stephen A. Schwarzman College of Computing, der blev annonceret i torsdags, er en del af den største reorganisering af MIT i 65 år. Det nye fokus på kunstig intelligens kommer til at få betydning for alle studieretninger på MIT – og vil forventeligt være med til at sætte standarden for universitetsuddannelser globalt set.

MIT bakker det nye fokus op med en investering på 1 milliard dollar (6,5 milliarder kroner) i kunstig intelligens. Det er flere penge, end de fleste lande har afsat på deres nationale forskningsbudgetter inden for dette område.

Boston har siden 1950’erne været arnestedet for kunstig intelligens, og med MIT's annoncering forventer man at fastholde denne position.

”Tosprogede” akademikere

I stedet for at betragte områder som datalogi, it og kunstig intelligens som noget, der kun hører hjemme under traditionelle tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, bliver forståelsen for computere fremover en tværgående disciplin for alle studerende på MIT.

Dermed vil mulighederne i kunstig intelligens vil blive inddraget på tværs af ingeniørvidenskab, naturvidenskab, arkitektur, økonomi, humaniora og samfundsvidenskab.      

Målet for det nye tværgående institut rækker langt ud over at hjælpe studerende i andre discipliner til at bruge programmering og algoritmer mere effektivt. En af de centrale pointer er, at færdighederne fra alle de akademiske discipliner skal påvirke de etiske, politiske og sociale konsekvenser af arbejdet på dette område – ikke kun som en eftertanke, men som en grundlæggende del af tænkningen.

På MIT har computer science længe været det mest populære felt, men den seneste tids interesse blandt de studerende har været eksplosiv. Det interessante er imidlertid, at omkring 40 procent af de studerende på MIT allerede nu kombinerer computer science med fag fra helt andre områder såsom molekylærbiologi, økonomi og byplanlægning.

Det er denne ”tosprogede" tilgang, som er fundamentet i MIT's nye satsning.

Wall Streets topinvestor donerede 2,5 milliarder kroner

MIT lægger ikke skjul på, at omstruktureringen af universitetet har haft en svær fødsel. Visionen om at sætte kunstig intelligens i centrum fik imidlertid afgørende opbakning fra Stephen Schwarzman, der er stifter af og direktør for Blackstone – et af verdens største investeringsselskaber.

Sidste år fandt Schwarzman den store tegnebog frem og donerede 350 millioner dollars til det nye center, som skal bære hans navn.

Verden over forsøger mange universiteter at finde den rette dosering af computerforståelse og -kompetencer i lyset af det enorme potentiale – og de store usikkerheder – som udviklingen af kunstig intelligens rummer. Der vil utvivlsomt komme lignende annonceringer af samme størrelse og måske endnu større i den kommende tid.

Men mange vil have øjnene rettet mod, hvordan MIT vil implementere det nye tværgående initiativ. 

National AI-strategi i USA

Det officielle USA er også begyndt at røre på sig.  

Den 11. februar annoncerede Det Hvide Hus en national amerikansk strategi for kunstig intelligens, der vil indeholde fem konkrete indsatsområder:

1. Øgede investeringer i research and development (R&D), 2. lovgivning og regulering, 3. digitalisering og automatisering af den offentlige sektor, 4. AI-uddannelse af amerikanske borgere samt 5. tiltrækning af et stærkt internationalt netværk til USA.

Præcis hvor mange milliarder dollar, der skal investeres i R&D i kunstig intelligens, og hvor disse skal komme fra, er endnu uklart. Men for at skubbe efterspørgslen i gang skal den offentlige sektor i USA stå i spidsen for implementeringen af automatiserede services. Det kan åbne nogle muligheder for danske digitale løsninger.

Strategien skal sikre, at kunstig intelligens bliver udviklet i overensstemmelse med amerikanske og vestlige værdier. Derfor skal der opbygges et internationalt miljø, som kan lede denne udvikling. En ikke helt utydelig henvisning til riget i midten.

Henry Kissinger kan stadig blande sig – også i AI

Ved MIT's præsentation af planerne for det nye center i torsdags var USA’s tidligere nationale sikkerhedsrådgiver og udenrigsminister Henry Kissinger en af gæsterne. Han blev interviewet af Thomas Friedman fra New York Times.

Trods sine 94 år er Kissinger fortsat i stand til at sætte fingeren på nye udfordringer. 

Med sin karakteristiske dybe stemme konstaterede Kissinger indledningsvis, at Kina allerede er i front. Kina har flere iværksættere inden for kunstig intelligens og producerer flere videnskabelige artikler om kunstig intelligens end noget andet land.

Dermed er Kina bedre stillet end de fleste i den kamp om ressourcer og talent, der pågår for tiden. Men Kissinger ser et kæmpe gab mellem de videnskabelige muligheder, der ligger i kunstig intelligens, og den nuværende mangel på forståelse og interesse for de samfundsmæssige implikationer, der rækker ud over hvilke brancher, der bliver berørt. 

Som dansker var det interessant at høre Kissingers tanker om, at den amerikanske udenrigsminister bør have en viceudenrigsminister med ansvar for kunstig intelligens. Det lyder lidt som de tanker, der i Danmark har ført til udnævnelse af den første tech-ambassadør.

For Kissingers vedkommende var tanken om at give kunstig intelligens en større diplomatisk bevågenhed affødt af det voksende behov for kontrol med kunstig intelligens anvendt som våben. Den Kolde Krigs logik om våbenkontrol giver ikke mening med våbensystemer med indbygget intelligens.

Det er forståelsen af denne type af udfordringer, som MIT også vil imødekomme ved at indføre tværfagligt fokus på kunstig intelligens på tværs af alle uddannelser.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu