Alle MIT-studerende skal lære at anvende AI

Universitetet MIT i Boston vil reorganisere undervisningen, så viden om kunstig intelligens fremover indgår i alle akademiske discipliner.

Af Torben Orla Nielsen, forskningsattaché, Innovation Centre Denmark - Boston

Kunstig intelligens vil på godt og ondt ændre, hvordan vi lever og arbejder. Derfor bør nyudklækkede kandidater inden for alle akademiske discipliner have de basale kundskaber og en forståelse for implikationerne af kunstig intelligens.

Det er i al sin enkelthed baggrunden for, at MIT (Massachusetts Institute of Technology) i Boston, et af verdens førende tekniske universiteter, nu opretter et tværgående institut for computing, og samtidig gør kunstig intelligens til en integreret del af alle studieretninger.

Oprettelsen af Stephen A. Schwarzman College of Computing, der blev annonceret i torsdags, er en del af den største reorganisering af MIT i 65 år. Det nye fokus på kunstig intelligens kommer til at få betydning for alle studieretninger på MIT – og vil forventeligt være med til at sætte standarden for universitetsuddannelser globalt set.

MIT bakker det nye fokus op med en investering på 1 milliard dollar (6,5 milliarder kroner) i kunstig intelligens. Det er flere penge, end de fleste lande har afsat på deres nationale forskningsbudgetter inden for dette område.

Boston har siden 1950’erne været arnestedet for kunstig intelligens, og med MIT's annoncering forventer man at fastholde denne position.

”Tosprogede” akademikere

I stedet for at betragte områder som datalogi, it og kunstig intelligens som noget, der kun hører hjemme under traditionelle tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, bliver forståelsen for computere fremover en tværgående disciplin for alle studerende på MIT.

Dermed vil mulighederne i kunstig intelligens vil blive inddraget på tværs af ingeniørvidenskab, naturvidenskab, arkitektur, økonomi, humaniora og samfundsvidenskab.      

Målet for det nye tværgående institut rækker langt ud over at hjælpe studerende i andre discipliner til at bruge programmering og algoritmer mere effektivt. En af de centrale pointer er, at færdighederne fra alle de akademiske discipliner skal påvirke de etiske, politiske og sociale konsekvenser af arbejdet på dette område – ikke kun som en eftertanke, men som en grundlæggende del af tænkningen.

På MIT har computer science længe været det mest populære felt, men den seneste tids interesse blandt de studerende har været eksplosiv. Det interessante er imidlertid, at omkring 40 procent af de studerende på MIT allerede nu kombinerer computer science med fag fra helt andre områder såsom molekylærbiologi, økonomi og byplanlægning.

Det er denne ”tosprogede" tilgang, som er fundamentet i MIT's nye satsning.

Wall Streets topinvestor donerede 2,5 milliarder kroner

MIT lægger ikke skjul på, at omstruktureringen af universitetet har haft en svær fødsel. Visionen om at sætte kunstig intelligens i centrum fik imidlertid afgørende opbakning fra Stephen Schwarzman, der er stifter af og direktør for Blackstone – et af verdens største investeringsselskaber.

Sidste år fandt Schwarzman den store tegnebog frem og donerede 350 millioner dollars til det nye center, som skal bære hans navn.

Verden over forsøger mange universiteter at finde den rette dosering af computerforståelse og -kompetencer i lyset af det enorme potentiale – og de store usikkerheder – som udviklingen af kunstig intelligens rummer. Der vil utvivlsomt komme lignende annonceringer af samme størrelse og måske endnu større i den kommende tid.

Men mange vil have øjnene rettet mod, hvordan MIT vil implementere det nye tværgående initiativ. 

National AI-strategi i USA

Det officielle USA er også begyndt at røre på sig.  

Den 11. februar annoncerede Det Hvide Hus en national amerikansk strategi for kunstig intelligens, der vil indeholde fem konkrete indsatsområder:

1. Øgede investeringer i research and development (R&D), 2. lovgivning og regulering, 3. digitalisering og automatisering af den offentlige sektor, 4. AI-uddannelse af amerikanske borgere samt 5. tiltrækning af et stærkt internationalt netværk til USA.

Præcis hvor mange milliarder dollar, der skal investeres i R&D i kunstig intelligens, og hvor disse skal komme fra, er endnu uklart. Men for at skubbe efterspørgslen i gang skal den offentlige sektor i USA stå i spidsen for implementeringen af automatiserede services. Det kan åbne nogle muligheder for danske digitale løsninger.

Strategien skal sikre, at kunstig intelligens bliver udviklet i overensstemmelse med amerikanske og vestlige værdier. Derfor skal der opbygges et internationalt miljø, som kan lede denne udvikling. En ikke helt utydelig henvisning til riget i midten.

Henry Kissinger kan stadig blande sig – også i AI

Ved MIT's præsentation af planerne for det nye center i torsdags var USA’s tidligere nationale sikkerhedsrådgiver og udenrigsminister Henry Kissinger en af gæsterne. Han blev interviewet af Thomas Friedman fra New York Times.

Trods sine 94 år er Kissinger fortsat i stand til at sætte fingeren på nye udfordringer. 

Med sin karakteristiske dybe stemme konstaterede Kissinger indledningsvis, at Kina allerede er i front. Kina har flere iværksættere inden for kunstig intelligens og producerer flere videnskabelige artikler om kunstig intelligens end noget andet land.

Dermed er Kina bedre stillet end de fleste i den kamp om ressourcer og talent, der pågår for tiden. Men Kissinger ser et kæmpe gab mellem de videnskabelige muligheder, der ligger i kunstig intelligens, og den nuværende mangel på forståelse og interesse for de samfundsmæssige implikationer, der rækker ud over hvilke brancher, der bliver berørt. 

Som dansker var det interessant at høre Kissingers tanker om, at den amerikanske udenrigsminister bør have en viceudenrigsminister med ansvar for kunstig intelligens. Det lyder lidt som de tanker, der i Danmark har ført til udnævnelse af den første tech-ambassadør.

For Kissingers vedkommende var tanken om at give kunstig intelligens en større diplomatisk bevågenhed affødt af det voksende behov for kontrol med kunstig intelligens anvendt som våben. Den Kolde Krigs logik om våbenkontrol giver ikke mening med våbensystemer med indbygget intelligens.

Det er forståelsen af denne type af udfordringer, som MIT også vil imødekomme ved at indføre tværfagligt fokus på kunstig intelligens på tværs af alle uddannelser.

Forrige artikel Skal dine børn også undervises af en kinesisk startup? Skal dine børn også undervises af en kinesisk startup? Næste artikel Indiens landbrug skal digitaliseres Indiens landbrug skal digitaliseres
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?