Alle MIT-studerende skal lære at anvende AI

Universitetet MIT i Boston vil reorganisere undervisningen, så viden om kunstig intelligens fremover indgår i alle akademiske discipliner.

Af Torben Orla Nielsen, forskningsattaché, Innovation Centre Denmark - Boston

Kunstig intelligens vil på godt og ondt ændre, hvordan vi lever og arbejder. Derfor bør nyudklækkede kandidater inden for alle akademiske discipliner have de basale kundskaber og en forståelse for implikationerne af kunstig intelligens.

Det er i al sin enkelthed baggrunden for, at MIT (Massachusetts Institute of Technology) i Boston, et af verdens førende tekniske universiteter, nu opretter et tværgående institut for computing, og samtidig gør kunstig intelligens til en integreret del af alle studieretninger.

Oprettelsen af Stephen A. Schwarzman College of Computing, der blev annonceret i torsdags, er en del af den største reorganisering af MIT i 65 år. Det nye fokus på kunstig intelligens kommer til at få betydning for alle studieretninger på MIT – og vil forventeligt være med til at sætte standarden for universitetsuddannelser globalt set.

MIT bakker det nye fokus op med en investering på 1 milliard dollar (6,5 milliarder kroner) i kunstig intelligens. Det er flere penge, end de fleste lande har afsat på deres nationale forskningsbudgetter inden for dette område.

Boston har siden 1950’erne været arnestedet for kunstig intelligens, og med MIT's annoncering forventer man at fastholde denne position.

”Tosprogede” akademikere

I stedet for at betragte områder som datalogi, it og kunstig intelligens som noget, der kun hører hjemme under traditionelle tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, bliver forståelsen for computere fremover en tværgående disciplin for alle studerende på MIT.

Dermed vil mulighederne i kunstig intelligens vil blive inddraget på tværs af ingeniørvidenskab, naturvidenskab, arkitektur, økonomi, humaniora og samfundsvidenskab.      

Målet for det nye tværgående institut rækker langt ud over at hjælpe studerende i andre discipliner til at bruge programmering og algoritmer mere effektivt. En af de centrale pointer er, at færdighederne fra alle de akademiske discipliner skal påvirke de etiske, politiske og sociale konsekvenser af arbejdet på dette område – ikke kun som en eftertanke, men som en grundlæggende del af tænkningen.

På MIT har computer science længe været det mest populære felt, men den seneste tids interesse blandt de studerende har været eksplosiv. Det interessante er imidlertid, at omkring 40 procent af de studerende på MIT allerede nu kombinerer computer science med fag fra helt andre områder såsom molekylærbiologi, økonomi og byplanlægning.

Det er denne ”tosprogede" tilgang, som er fundamentet i MIT's nye satsning.

Wall Streets topinvestor donerede 2,5 milliarder kroner

MIT lægger ikke skjul på, at omstruktureringen af universitetet har haft en svær fødsel. Visionen om at sætte kunstig intelligens i centrum fik imidlertid afgørende opbakning fra Stephen Schwarzman, der er stifter af og direktør for Blackstone – et af verdens største investeringsselskaber.

Sidste år fandt Schwarzman den store tegnebog frem og donerede 350 millioner dollars til det nye center, som skal bære hans navn.

Verden over forsøger mange universiteter at finde den rette dosering af computerforståelse og -kompetencer i lyset af det enorme potentiale – og de store usikkerheder – som udviklingen af kunstig intelligens rummer. Der vil utvivlsomt komme lignende annonceringer af samme størrelse og måske endnu større i den kommende tid.

Men mange vil have øjnene rettet mod, hvordan MIT vil implementere det nye tværgående initiativ. 

National AI-strategi i USA

Det officielle USA er også begyndt at røre på sig.  

Den 11. februar annoncerede Det Hvide Hus en national amerikansk strategi for kunstig intelligens, der vil indeholde fem konkrete indsatsområder:

1. Øgede investeringer i research and development (R&D), 2. lovgivning og regulering, 3. digitalisering og automatisering af den offentlige sektor, 4. AI-uddannelse af amerikanske borgere samt 5. tiltrækning af et stærkt internationalt netværk til USA.

Præcis hvor mange milliarder dollar, der skal investeres i R&D i kunstig intelligens, og hvor disse skal komme fra, er endnu uklart. Men for at skubbe efterspørgslen i gang skal den offentlige sektor i USA stå i spidsen for implementeringen af automatiserede services. Det kan åbne nogle muligheder for danske digitale løsninger.

Strategien skal sikre, at kunstig intelligens bliver udviklet i overensstemmelse med amerikanske og vestlige værdier. Derfor skal der opbygges et internationalt miljø, som kan lede denne udvikling. En ikke helt utydelig henvisning til riget i midten.

Henry Kissinger kan stadig blande sig – også i AI

Ved MIT's præsentation af planerne for det nye center i torsdags var USA’s tidligere nationale sikkerhedsrådgiver og udenrigsminister Henry Kissinger en af gæsterne. Han blev interviewet af Thomas Friedman fra New York Times.

Trods sine 94 år er Kissinger fortsat i stand til at sætte fingeren på nye udfordringer. 

Med sin karakteristiske dybe stemme konstaterede Kissinger indledningsvis, at Kina allerede er i front. Kina har flere iværksættere inden for kunstig intelligens og producerer flere videnskabelige artikler om kunstig intelligens end noget andet land.

Dermed er Kina bedre stillet end de fleste i den kamp om ressourcer og talent, der pågår for tiden. Men Kissinger ser et kæmpe gab mellem de videnskabelige muligheder, der ligger i kunstig intelligens, og den nuværende mangel på forståelse og interesse for de samfundsmæssige implikationer, der rækker ud over hvilke brancher, der bliver berørt. 

Som dansker var det interessant at høre Kissingers tanker om, at den amerikanske udenrigsminister bør have en viceudenrigsminister med ansvar for kunstig intelligens. Det lyder lidt som de tanker, der i Danmark har ført til udnævnelse af den første tech-ambassadør.

For Kissingers vedkommende var tanken om at give kunstig intelligens en større diplomatisk bevågenhed affødt af det voksende behov for kontrol med kunstig intelligens anvendt som våben. Den Kolde Krigs logik om våbenkontrol giver ikke mening med våbensystemer med indbygget intelligens.

Det er forståelsen af denne type af udfordringer, som MIT også vil imødekomme ved at indføre tværfagligt fokus på kunstig intelligens på tværs af alle uddannelser.

Forrige artikel Skal dine børn også undervises af en kinesisk startup? Skal dine børn også undervises af en kinesisk startup? Næste artikel Indiens landbrug skal digitaliseres Indiens landbrug skal digitaliseres
Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality er stadig en teknologi, der kæmper for at finde sin plads i dagligdagen.

Det er især tre anvendelser, der driver den professionelle brug af VR: Træning af medarbejdere, salg og demonstrationer af udstyr og brugen af VR-oplevelser som terapi.

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Robotterne der leder lederne

Robotterne der leder lederne

Flere virksomheder bruger kunstigt intelligente apps, der hjælper nye chefer med påmindelser og tip til at skabe velfungerende arbejdspladser.

Danske startups skal turde at drømme stort

Danske startups skal turde at drømme stort

I 2019 kommer vi til at se nogle af de største børstnoteringer i Silicon Valleys historie –  ikke mindst Uber og Airbnb.  Tech startups byder stadig på et stort vækstpotentiale, og det potentiale skal også danske startups turde at gå efter.  Det er hårdt arbejde, men gevinsten kan være enorm. 

Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

Det er svært at finde bedre eksempler på radikal omstilling af en stor virksomhed end den, der på ti år forvandlede Dong fra et nationalt dansk energiselskab baseret på olie, gas og kul til Ørsted, en international kæmpe inden for vedvarende energi. Strategisk chef i Ørsted, Jakob Askou Bøss, fortæller i dette interview om vejen dertil.

Snart kan du swipe dig til en bæredygtig pension

Snart kan du swipe dig til en bæredygtig pension

Den danske startup Matter Pension vil gøre det let for den enkelte at bruge pensionen til at påvirke verden i en mere bæredygtig retning. “Man skal kunne se på sin pension, hvor meget grøn energi, man har været med til at producere,” siger den unge stifter, Niels Fibæk Jensen.

I Japan brainstormer man ikke på møderne

I Japan brainstormer man ikke på møderne

KOMMENTAR: Mit firma blev for snart fem år siden opkøbt af japanske Canon. Vi er stadig en virksomhed dybt forankret i vores oprindelige skandinaviske værdier, men vi har lært meget. Og håbet er, at vi også kan lære japanerne noget.

"Jeg opsøger ikke kolbøtter. Det virker mere, som om de opsøger mig"

Historien om Erick Thürmer er ikke nødvendigvis en succeshistorie. Det er alt for tidligt at sige. Det er snarere historien om en perlerække af kolbøtter, som Thürmer har været igennem på sin mission for at revolutionere den danske fremstillingsindustri. I dag er han landet på benene, men der går næppe så længe, før han springer videre – igen.

Fire ting vi har lært som startup i Silicon Valley

Fire ting vi har lært som startup i Silicon Valley

Hvad er det, der trækker danskere med gode ideer til Californiens superinkubator i Silicon Valley? To danske iværksættere fortæller her, hvorfor de rejste fra Danmark, og hvad der skal til for at slå igennem i den amerikanske tech-dal. 

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Vi er ved at drukne i plastik, men lovgivningen og nye måder at bruge emballage på er så småt på vej.
I Silicon Valley holder Mozilla-fonden den etiske fane højt.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.