Ansigtsgenkendelse ændrer privatlivet :: Opgøret med de digitale demokrati-vandaler

Det internationale diplomati er i krise. Og nej, 3D print handler ikke længere om at printe små lyserøde dinosaurer i billig plast.

Velkommen tilbage fra en dejlig – varm – sommer! Så kører vi igen.
 
Ansigtsgenkendelse kan vende op og ned på, hvad der er privat og offentligt, og hvad vi ved om hinanden. Og det ser ud til, at den storstilede anvendelse af teknologien for os i den brede masse venter lige om hjørnet.

I dag scanner Facebook eksempelvis samtlige fotos, der uploades fra de 2,25 mia. brugere, for at kunne identificere, hvem der er på billederne. I Thailand er 11.000 7-Eleven butikker ved at installere ansigtsgenkendelse i butikkernes overvågningskameraer. Og i Rusland og Kina anvender politiet ansigtsgenkendelse rutinemæssigt - og hvem ved, hvad politiet herhjemme reelt gør i den retning?
 
I dagens store artikel undersøger vi, hvor langt virksomheder og myndigheders brug af ansigtsgenkendelse er kommet, og hvordan det uundgåeligt vil forandre privatlivet for os alle.
 
De fleste er forhåbentlig enige i, at det bestemt ikke er lige meget, om vi har et fungerende demokrati eller ej. Brexit-afstemningen og den amerikanske præsidentvalgkamp, der begge fandt sted i 2016, har haft afgørende betydning for verdens videre gang. Debatten om misinformation, mistænkelige pengestrømme, misbrug af folks personlige oplysninger og forbindelser til Rusland i forbindelse med begge afstemninger har kørt længe, og nu har debatten fået ny næring i form af endnu en rapport.
 
Et britisk parlamentsudvalg har netop kulegravet forløbet omkring Brexit, og de kommer med en række konkrete forslag til, hvordan man kan ændre lovgivningen for bedre at sikre demokratiet mod 'digital vandalisme'.

Som Mandag Morgens chefredaktør Lisbeth Knudsen skriver i sin tankevækkende klumme om den britiske rapport, så haster det med at tage ved lære af briternes erfaringer. Det er nemlig naivt at tro, at det samme ikke vil kunne ske herhjemme.
 
Den danske techambassadør, Kasper Klynge, har udsendt endnu en ’Techplomacy talk’-podcast, der denne gang er en samtale med Karen Donfried, direktør for tænketanken The German Marshall Fund of the United States. Hun efterlyser mere samarbejde på tværs af Atlanten om at udvikle normer, mekanismer og institutioner, som reguleringen af brugen af teknologi kan bygge på.
 
3D-print er ikke længere bare en måde at printe små lyserøde dinosaurusser ud i dårlig plastik. Faktisk er det en nøgleteknologi, hvis Danmark fortsat skal kunne hævde sig indenfor avanceret fremstilling. Mads Kjøller Damkjær, CEO i Dansk AM Hub, giver i dagens klumme nogle eksempler på, hvor langt fremme 3D-printteknologien er indenfor vidt forskellige brancher.

God fornøjelse!

Peter Hesseldahl

Redaktør, MM Next

Forrige artikel AI finder de rette designere til opgaven – og spotter ludomaner i tide AI finder de rette designere til opgaven – og spotter ludomaner i tide Næste artikel Uklarhed om brug af ansigtsgenkendelse :: Danmark som iværksætterland Uklarhed om brug af ansigtsgenkendelse :: Danmark som iværksætterland
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.