Antorini vil have it ind med skolemælken

Med 50 vidtgående anbefalinger, som ministerens særlige it-rådgivningsgruppe afleverer i dag, vil undervisningsminister Christine Antorini give it en langt mere fremtrædende rolle i undervisningen på landets skoler og i børnehaver. It skal gøre eleverne til innovative “medskabere” af deres egen undervisning, og allerede fra 3. klasse skal de udfordres med opgaver, der kun kan løses ved hjælp af it, så de lærer at mestre det digitale sprog. Lærere og pædagoger skal opkvalificeres til at anvende it. De mange anbefalinger skal nu integreres i de nye og mere præcise mål for, hvad eleverne skal kunne i fremtidens folkeskole. Målet er stort: De skal ikke bare blive gode it-brugere, men kreative it-skabere ligesom Facebooks berømte far, Mark Zuckerberg.

Verdens næste Mark Zuckerberg kan blive en dansk folkeskoleelev. Danske skoleelever skal nemlig indstille sig på at skifte blyant og lærebog ud med computere, tablets og smartphones. De skal have it ind med skolemælken, så de ikke bare bliver it-brugere, men it-skabere ligesom Facebooks far.

Det er ambitionerne i 50 anbefalinger om at styrke it i skolen, som et ekspertudvalg nedsat af undervisnings-minister Christine Antorini offentliggør i dag.

Fremover skal it spille en langt mere fremtrædende rolle i undervisningen på landets skoler og i børnehaverne. Allerede fra 3. klasse skal it være en helt naturlig integreret og nødvendig del af undervisningen. It skal indgå i de nationale test, og afgangsprøver skal foregå digitalt, så eleverne slipper for at aflevere prøver i tre eksemplarer på papir.

Login