Asylcentre er vækstmotorer i Udkantsdanmark

De 2,5 milliarder kroner, som staten i 2016 bruger på finansiering af det historisk høje antal asylansøgere, virker som en vækstpakke i de yderste egne af Danmark, hvor statslige investeringer ellers sjældent når ud. Danmarks snart 100 asylcentre ansætter hundredvis af nye medarbejdere, som ofte kommer direkte fra ledighed. Også håndværkere, detailhandel, campingpladser, vandrehjem, kommuner og uddannelsesinstitutioner nyder godt af den øgede efterspørgsel. Steen Jakobsen, cheføkonom i Saxo Bank, anslår, at den samlede finanspolitiske stimulans på op imod 5 milliarder kr. om året vil booste væksten med op imod 0,5 pct. af BNP i 2016. I Vemb i Vestjylland glæder man sig over, at 16 mandlige flygtninge er flyttet ind i den almennyttige boligforening, og at deres familier snart kommer til Danmark. ”Helt kynisk ser vi sådan på det, at det giver 20 nye børn til børnehaven og skolen. Vi vil hellere have udvikling end afvikling,” siger Leif Carøe, formand for borgerforeningen i Vemb.
Claus Kragh

Thorkild Poulsen er en travl topchef i en af Danmarks hurtigst voksende industrier. På knap 6 måneder har han øget overnatningskapaciteten med mere end 100 pct., således at han i dag har flere end 4.200 overnattende gæster i døgnet.

Vækstvirksomheden, der er hjemhørende i Jammerbugt Kommune i det nordvestlige Jylland, har rundet 259 millioner kroner i årsomsætning og beskæftiger 350 medarbejdere. Alene virksomhedens relativt nye afdeling i Haderslev i det sydlige Jylland har skabt over 50 nye arbejdspladser.

Thorkild Poulsen er leder af asylafdelingen i Jammerbugt Kommune i Nordjylland, som i dag er en af de største operatører af asylcentre i Danmark. Jammerbugt Asylafdeling er en kommunalt ejet virksomhed, der enten selvstændigt eller sammen med andre kommuner, Røde Kors eller Beredskabsstyrelsen driver i alt 20 asylcentre i Jylland.

”I 2012 indgik vi en aftale med Udlændingeservice om at blive operatør uden for Jammerbugt Kommune. Nu er vi i 5 kommuner, og alene i Haderslev har man fået mellem 60 og 75 nye arbejdspladser. Det er de altså glade for dernede,” siger Thorkild Poulsen.

Ifølge Poulsen skaber asylcentrene markant øget omsætning i den lokale detailhandel og hos lokale håndværkere, ligesom også skoler, børnehaver, idrætsklubber og uddannelsesinstitutioner nyder godt af den øgede efterspørgsel. ”Hver asylansøger får omkring 28.000 kr. om året, som de blandt andet skal bruge til deres aftensmad. De penge lægger de i lokalområdet, og jeg kan da se, at brugsuddeleren smiler huldsaligt,” siger Poulsen.

Thorkild Poulsen er dermed en af nøglepersonerne i den paradoksale udvikling, som finder sted i Danmark i 2016. Her har Venstreregeringen og dens borgerlige støttepartier lovet deres vælgere flygtningestop og skattelettelser. I stedet har virkeligheden i form af den historiske tilstrømning af asylansøgere ført til et foreløbigt farvel til de borgerlige drømme om lavere skatter og et goddag til et markant statsfinansieret investeringsboom i mange af landets yderkommuner.

Regeringen er nemlig – formentlig til sin egen store fortrydelse – i gang med at gennemføre en historisk finanspolitisk lempelse, der sender 2,5 milliarder statslige kroner i omløb i de yderste egne af Danmark, hvor statslige investeringer ellers sjældent når ud. Dermed virker de statslige udgifter til driften af Danmarks snart 100 asylcentre reelt som en vækstpakke. Som det fremgår af Mandag Morgens opgørelse ligger to ud af tre af landets asylcentre i kommunale bygninger, teltlejre, campingpladser og vandrehjem i kommuner, der er udfordrede af lav gennemsnitlig indkomst og en markant negativ befolkningsudvikling i form af fraflytning og højere gennemsnitsalder i lokalbefolkningen. Se figur 1.

To ud af tre asylcentre ligger i Udkantsdanmark

Figur 1 | Forstør   Luk

Den store tilstrømning af flygtninge gør asylcenterindustrien til en dynamisk branche. Ifølge Mandag Morgens opgørelse ligger 66 ud af i alt 99 asylcentre i såkaldte udkantskommuner. Centrene omsætter i gennemsnit for ca. 25 mio. kr., og dermed modtager udkantskommunerne i 2016 rundt regnet 1,6 mia. kr. fra statskassen til drift af asylcentrene.

Note: En udkantskommune er her defineret som en kommune, hvor den gennemsnitlige erhvervsindkomst ligger under landsgennemsnittet, og hvor befolkningstilvæksten er svag eller negativ., Note: 2 Asylcentre, der står klar til at blive taget i brug, men endnu er uden beboere, indgår ikke i opgørelsen., Kilde: Udlændingestyrelsen og de enkelte operatører.

I asylcentrene ansætter man hundredvis af nye medarbejdere, som ofte kommer direkte fra ledighed. Også håndværkere, detailhandel, campingpladser, vandrehjem, kommuner og uddannelsesinstitutioner nyder godt af den øgede efterspørgsel, som flygtningeboomet skaber i yderområder og mindre byer i omegnen af landets 98 kommunale ’hovedstæder’ – de såkaldte centerbyer.

Saxo Bank-økonom: Flygtninge giver vækst

Steen Jakobsen, cheføkonom i Saxo Bank, anslår, at den samlede finanspolitiske stimulans på op imod 5 milliarder kr. om året vil booste væksten med op imod 0,5 pct. af BNP i 2016. Han understreger, at vækstfaktoren på længere sigt afhænger af den efterfølgende integration på arbejdsmarkedet.

”Det er vores evne til som samfund at gøre flygtningene til produktive individer, der afgør, om de også på lang sigt bliver til en vækstdynamo for det danske samfund,” siger Steen Jakobsen.

I 2015 udgjorde statens udgifter alene til modtagelse og underhold af asylansøgerne godt 1,7 milliarder kroner – et beløb, der ifølge et svar fra finansminister Claus Hjort Frederiksen til Folketinget ventes at stige til ca. 2,5 milliarder kroner i 2016. Samlet set forventes det offentlige Danmark – dvs. stat og kommuner – i 2016 ifølge finansministeren at bruge over 11 milliarder kroner på modtagelse af asylansøgere og integration af flygtninge. Dermed er Danmark et af de lande i Nordeuropa, der ifølge Den Internationale Valutafond, IMF, gennemfører markante finanspolitiske lempelser som følge af den store tilstrømning af asylsøgere.

“På kort sigt vil det øgede offentlige forbrug på modtagelse og støtte til asylansøgere i form af husly, bespisning, sundhed og uddannelse øge den samlede efterspørgsel. Denne finanspolitiske ekspansion vil sammen med en lempelig pengepolitik kompensere for det mulige nedadgående pres på lønninger og inflation i relation til flygtningenes gradvise indtræden på arbejdsmarkedet,” skriver IMF-eksperterne i rapporten The Refugee Surge in Europe: Economic Challenges (på dansk: Flygtningebølgen i Europa: Økonomiske udfordringer).

De øgede statslige udgifter til de mange asylansøgere er i øvrigt fritaget fra EU’s regler om, at medlemsstaterne højst må have et underskud på tre pct. af BNP – et argument, som kommunernes topfolk i KL formentlig vil vide at gøre brug af i de forestående forhandlinger med regeringen om kommunernes økonomi.

Ifølge Saxo Banks cheføkonom bliver der fremført mange faktuelt forkerte argumenter i den ophedede debat om flygtningene og integrationen af dem. Det er emner, der også er omdrejningspunkt for de aktuelle trepartsforhandlinger mellem regeringen, arbejdsgiverne og lønmodtagerne.

”Det er indiskutabelt, at indvandring økonomisk set giver vækst. Rent økonomisk er det en vækstdynamo, og det er en tiltrængt stimulans til områder af Danmark, som er markant udfordrede i forhold til at skabe vækst. Økonomisk set hænger det overhovedet ikke sammen, når Dansk Folkeparti vil placere flygtningene i lejre og opbevare dem der, indtil de kan sendes hjem,” siger Steen Jacobsen, der understreger, at der i historien og rundt om i verden er utallige eksempler på, at øget indvandring giver øget økonomisk vækst.

”Tag Schweiz. De har haft en enorm indvandring – de er gået fra under fem pct. udlændinge i befolkningen til over ti pct. Det er baggrunden for den kraftige vækst, de har haft,” siger cheføkonomen.

Aktivitet i udkanten

Mogens Gade, Venstre-borgmester i Jammerbugt Kommune, glæder sig da også over den lokale vækst.

”Når vi ser bort fra, at det koster Danmark en masse penge, er der ingen tvivl om, at det lokalt er en god ting. Det giver mangfoldighed, penge på bundlinjen for kommunen og en mængde nye arbejdspladser,” sagde borgmesteren forleden til TV2 Nord.

Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, hilser også den nye aktivitet i yderområderne velkommen.

”Vi blander os ikke i, hvilken asylpolitik man fører i Danmark. Men der ingen tvivl om, at de mange flygtninge skaber ny aktivitet. Vi har rigtig mange landsbyer, der har meldt sig positivt på banen, og det er der flere grunde til. Nogle melder sig, fordi de er pressede af fraflytning, mens andre er interesserede i andre kulturer. Der bliver flere elever i skolen, flere elever i børnehaven. Det gavner landsbyens overordnede situation,” siger Damsgaard, der samtidig peger på, at landbruget efter hans opfattelse burde være attraktivt som arbejdsplads for flygtninge.

”Der er mange arbejdspladser i landdistrikterne, som i dag er svære at besætte med dansk arbejdskraft. Vi ser jo, at der kommer rigtig mange folk fra lande som Ukraine og Rumænien. Måske kan man bruge også flygtninge,” siger Damsgaard, der mener, at de mindre byer uden for kommunernes centerbyer har meget at byde på.

”Det er lettere at blive en del af hverdagen, når man er tættere på hinanden. De aktiviteter, der er i landsbyerne, er i høj grad foreningsbaserede, mens de i centerbyerne ofte er kommercielle.”

Udvikling i stedet for afvikling

I byen Vemb 15 kilometer vest for Holstebro har man valgt at se det som en mulighed, at man nu har fået 16 mandlige flygtninge til byen som led i Holstebro Kommunes bestræbelser på at sprede flygtningene ud i lokaleområdet.

Leif Carøe, der er formand for Borgerforeningen, har været en af de frivillige hovedkræfter i Vembs modtagelse af flygtninge. Og han lægger ikke skjul på, at han og byen har klare egeninteresser i projektet.

”Sidste år forlod 27 børn vores skole, mens vi kun fik 15 nye ind. Så vi ser helt kynisk på det her. Det kan betyde op imod 20 børn, når flygtningene får deres familier her til byen, og det er skolen og børnehaven utrolig glade for. Det er blandt andet derfor, vi arbejder på, at de skal føle sig så godt tilpas, at de bliver her,” siger Carøe.

Det var Leif Carøe, der i efteråret arrangerede det borgermøde, hvor flere end 100 af Vembs borgere dukkede op for at møde de nye Vemb-borgere, der kommer fra Syrien og Eritrea. Og det er også ham, der har engageret 32 lokale virksomheder i at tage flygtninge. I dag er der således flere praktikpladser, end der er flygtninge.

Blandt de engagerede lokale erhvervsfolk er tømrermester Torben Frandsen. Han har haft en syrisk flygtning i praktik, men vedkommende skiftede til en anden praktikplads hos en automekaniker inde i Holstebro, hvor han kunne bruge sin mekanikererfaring fra Syrien.

”Ham, vi havde, var utrolig rar. Han kom hver morgen og gav hånd til hele værkstedet, jeg kan kun sige positive ting om ham,” siger Frandsen, der understreger, at modtagelsen af flygtninge i lige så høj grad handler om, at Vembs borgere vil hjælpe sig selv, som at de vil hjælpe flygtningene.

”Vi er plaget af afvikling, fordi der er så meget fokus på, at man skal bo inde i de store byer i stedet for ude ved os. Og vi er ramt af banker og kreditforeninger, der ikke vil låne penge ud, selv om vi jo kan tilbyde vandudsigt og billige grunde og huse og et godt nærmiljø,” siger Frandsen og tilføjer:

”Man kan diskutere, om vi skal have dem i det hele taget. Det er en anden sag, men jeg har ikke mødt nogen, der har været kritiske over for, at vi har fået flygtningene til Vemb. Selv de mest inkarnerede Dansk Folkeparti-medlemmer har ikke sagt noget.”

Relationer skaber integration

Ud af de 16 flygtninge i Vemb er 13 i praktik, mens 2 ifølge Leif Carøe er decideret uarbejdsdygtige på grund af krigsskader. Flygtningene i praktik arbejder i realiteten gratis i de første to gange tre måneder. Herefter kan de, hvis arbejdsgiveren ønsker det, fortsætte med løntilskud, således at flygtningene selv får en mindre økonomisk gevinst ud af det.

Den sidste af de 16 flygtninge har, som Leif Carøe beretter det, fået en helt ordinær ansættelse som kok på Restaurant Under Klippen, der er en af Holstebros førende restauranter. Hussein, som kokken hedder, bliver også den første af Vemb-flygtninge, der får sin familie til Danmark, hvilken sker i slutningen af marts.

Ifølge Carøe spiller også Røde Kors’ afdeling i Vemb en meget vigtig rolle i bestræbelserne på at integrere flygtningene, i og med at de har fundet og knyttet en kontaktfamilie til hver enkelt flygtning.

”Kontaktfamilierne hjælper blandt andet flygtningene med at læse breve fra myndighederne og andre praktiske spørgsmål,” siger Carøe, som i øvrigt forudser problemer, når den nye – og næsten halverede – integrationsydelse indføres til sommer.

I Ulfborg-Vemb Boligforening, som råder over i alt 286 rækkehuse og lejligheder, har man ikke haft problemer med at finde boliger til flygtningene. Ifølge kontorassistent Tinna Uhre vil flygtningene gerne bo i de små rækkehuse, som boligforeningen har en del af. Men man er også godt klart over, at man skal gøre en ekstra indsats for at få de nye borgere integreret.

”Vi har talt om, at vi skal forklare dem, hvordan man bor i Danmark. Hvordan man skal betale sin husleje og den slags. Der skal vi yde en ekstra service, lidt ligesom når unge mennesker flytter hjemmefra første gang,” siger Tinna Uhre, der i øjeblikket arbejder på at få en flygtning ind som medhjælper for pedellerne i boligforeningen.

Hvad hun tilsyneladende ikke ved, er, at Leif Carøe i Borgerforeningen, der organiserer flygtningenes praktik, ikke har nogle ledige hænder for tiden.

Det store borgerengagement i Vemb er langt fra unikt. Overalt i de yderområder i Danmark, hvor man nyder godt af den nye økonomiske aktivitet, som flygtningene skaber, spiller frivillige en central rolle i forbindelse med integrationen. Og det er ifølge asylchef Thorkild Poulsen fra Jammerbugt Asylafdeling helt afgørende.

”Flygtningenes overgang fra asylcenter til integrationsdelen i kommunernes regi fungerer ikke ordentligt. Integrationen er alt andet end vellykket. Vi har masser af kontakter til tidligere beboere på asylcentret. De er i første omgang lykkelige, når de får asyl og derefter får en dejlig lejlighed. Men to eller tre måneder senere kommer de og siger, at de er så frygteligt ensomme,” siger Poulsen og tilføjer, at det er de menneskelige netværk omkring flygtningene, der for alvor skaber vellykket integration.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu