Automatisering af arbejdsmarkedet i Indien - trussel eller mulighed?

Indiens fremtidige økonomiske udvikling afhænger af automatisering og udstrakt brug af avanceret teknologi. På lang sigt vil dette skabe job og vækst, men på kort sigt vil millioner af rutineprægede job blive elimineret. Hvordan kan danske interesser spille ind i denne udvikling?

Af Tom Sebastian, vicedirektør, Innovation Centre Denmark, Indien

Effekten af ​​automatiseringen af arbejdsmarkedet kan virke bekymrende i Danmark, men dens indvirkning vil sandsynligvis være betydeligt større på emerging markets som det indiske.

Med over en million unge indere, der kommer ind på arbejdsmarkedet hver måned, fremstår jobskabelsen som en af ​​Indiens største udfordringer på vej mod en positiv udvikling. Estimater fra Verdensbanken peger på, at over 69 pct. af det rutineprægede arbejde i Indien i løbet af de næste 20-25 år vil kunne automatiseres.

I alle de store industrisektorer er der et sammenhængende mønster af automatisering, som, på kort sigt, reducerer det rutineprægede arbejde. Men der er håb for fremtiden, når man kigger på de langsigtede trends med nye, mere kvalificerede og mere produktive job, der opstår i takt med, at teknologien siver ind i udviklingen af den indiske økonomi. Herunder er eksempler fra tre udviklingsområder.

Landbrug: Med over 55 pct. af inderne beskæftiget i landbruget vil automatisering og nye teknologier dramatisk ændre landskabet for denne sektor. På den korte bane vil landmænd kunne anvende teknologi til videndeling, udvikling af færdigheder og til at komme tættere på markedsdynamikkerne, og dermed får de bedre muligheder for at sælge til højere priser og mindske tab på vej til markedet.
I det lange løb vil fremtidens indiske farmere kunne indlejre sensorer, udnytte IoT, robotter og kunstig intelligens for at øge produktiviteten, reducere driftsomkostningerne og måske også bane vejen for en teknologiledet grøn revolution, der igen vil føre til højere faglært arbejde på landbrugene på grund af videreudviklingen af økosystemet omkring værdikæden.

Produktion: 3D-print, robotter og kunstig intelligens, der øger produktiviteten, men også reducerer behovet for menneskelig arbejdskraft, vil naturligvis have en indflydelse på produktionen i Indien. I øjeblikket er 12 pct. af alle job i Indien inden for fremstilling.

Den indiske regering har introduceret udviklingsprogrammet 'Make in India' i håb om at stimulere jobskabelsen inden for industriel produktion, men initiativet vil blive udsat for en række udfordringer og dilemmaer med at tackle produktivitetsforøgelsen i forhold til jobskabelsen. Dette fremgår tydeligt af flere udmeldinger, som eksempelvis fra den indiske tekstilkæmpe Raymond, der planlægger at skære omkring 10.000 fremstillingsjob i løbet af de næste tre år ved at installere robotter i produktionen.

Vi ser allerede, at Universal Robots fra Danmark baner vejen for at styrke arbejderne på produktionsgulve gennem brugen af ​​deres samarbejdende robotter i mange indiske produktionshubs – og der er plads til flere danske spillere inden for automatisering i Indien.

På kort sigt kan automatiseringen erstatte rutine og manuelle job, men samtidig åbne for en anden type ansatte. Fremtidens fabrik vil blive drevet af nyuddannede fagfolk, der udnytter et integreret miljø af teknologi og data fra forsknings- og udviklingsafdelingen, samt optimeringsforslag fra produktionsprocesser, vedligehold og reparation.

It-branchen: Indiens it-industri vil også opleve et stort skift i beskæftigelsesmønstret: En rapport udgivet af National Association of Software and Services Companies i Indien forudsiger, at industrien vil generere en omsætning på 350 milliarder dollar i 2025 – over 2.000 milliarder kr. Men på grund af automatisering vil det samlede antal nye job blive 50 pct. mindre end forudsagt. It-giganten Infosys har allerede annonceret en reduktion i arbejdsudbuddet på baggrund af øget automatisering.

Igen vil der imidlertid skabes en ny type job: It-sektoren i Indien har i dag for det meste rutineprægede job. Men sektoren vil ifølge flere prognoser se en stigning på 56 pct. i jobs til højtuddannede, der har analytiske og problemløsende færdigheder på højt niveau. Dermed vil intelligente teknologier kunne videreudvikle mange job og hjælpe til højere produktivitet og  bedre beslutninger og til at kunne producere varer og tjenester hurtigere og tættere på slutbrugeren.

Udviklingen i retning af job med højere kvalifikationer modsvares af en ny, ambitiøs generation af arbejdstagere i Indien, der har helt andre forventninger til arbejde end deres forældre. De nye generationer søger i stigende grad formål og personlig udvikling gennem deres arbejdsplads. Her er Indien ikke anderledes end resten af verden.

I Danmark er der allerede relevante erfaringer med at imødekomme den nye arbejdsstyrke. Det kan Indien lære af, og derfor fokuserer Innovation Centre Denmark i Indien i stigende grad på fremtidens arbejdsmarked og uddannelse for at gøre det muligt for Indien at opkvalificere talenter og tackle fremtidens udfordringer og muligheder.

Hvis du er interesseret i at vide mere om, hvordan danske virksomheder og forskere aktivt kan deltage i den indiske væksthistorie, kan du deltage i konferencen ’The Future of Work & Education – Augmented by Technology’ den 6. juni 2018 på IT-Universitetet i København. Her kan du blandt andet møde rådgivere fra vores indiske innovationscenter.

Forrige artikel Brasilien vil have dansk uddannelsesteknologi Brasilien vil have dansk uddannelsesteknologi Næste artikel Op på tæerne-ledelse i en digital verden Op på tæerne-ledelse i en digital verden
Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Store digitale selskaber skal reguleres ud fra værdier om frihed, miljø og social retfærdighed, siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Hun mener, at EU skal finde sin egen vej mellem amerikansk angst for staten og Kinas krænkelse af individer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea er verdens måske mest gennemdigitaliserede land, men efter en række skandaler om misbrug af data og overvågninger arbejder man nu på at indføre regler for databeskyttelse, der minder meget om EU’s GDPR-regelsæt.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Mulighederne for at skabe vækst og udvikling ved hjælp af internet of things-initiativer (IoT) er kommet på den politiske dagsorden i Brasilien. Det er en udvikling, som dansk forskning og virksomheder i Danmark kan være en del af.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.