Automatisering af arbejdsmarkedet i Indien - trussel eller mulighed?

Indiens fremtidige økonomiske udvikling afhænger af automatisering og udstrakt brug af avanceret teknologi. På lang sigt vil dette skabe job og vækst, men på kort sigt vil millioner af rutineprægede job blive elimineret. Hvordan kan danske interesser spille ind i denne udvikling?

Af Tom Sebastian, vicedirektør, Innovation Centre Denmark, Indien

Effekten af ​​automatiseringen af arbejdsmarkedet kan virke bekymrende i Danmark, men dens indvirkning vil sandsynligvis være betydeligt større på emerging markets som det indiske.

Med over en million unge indere, der kommer ind på arbejdsmarkedet hver måned, fremstår jobskabelsen som en af ​​Indiens største udfordringer på vej mod en positiv udvikling. Estimater fra Verdensbanken peger på, at over 69 pct. af det rutineprægede arbejde i Indien i løbet af de næste 20-25 år vil kunne automatiseres.

I alle de store industrisektorer er der et sammenhængende mønster af automatisering, som, på kort sigt, reducerer det rutineprægede arbejde. Men der er håb for fremtiden, når man kigger på de langsigtede trends med nye, mere kvalificerede og mere produktive job, der opstår i takt med, at teknologien siver ind i udviklingen af den indiske økonomi. Herunder er eksempler fra tre udviklingsområder.

Landbrug: Med over 55 pct. af inderne beskæftiget i landbruget vil automatisering og nye teknologier dramatisk ændre landskabet for denne sektor. På den korte bane vil landmænd kunne anvende teknologi til videndeling, udvikling af færdigheder og til at komme tættere på markedsdynamikkerne, og dermed får de bedre muligheder for at sælge til højere priser og mindske tab på vej til markedet.
I det lange løb vil fremtidens indiske farmere kunne indlejre sensorer, udnytte IoT, robotter og kunstig intelligens for at øge produktiviteten, reducere driftsomkostningerne og måske også bane vejen for en teknologiledet grøn revolution, der igen vil føre til højere faglært arbejde på landbrugene på grund af videreudviklingen af økosystemet omkring værdikæden.

Produktion: 3D-print, robotter og kunstig intelligens, der øger produktiviteten, men også reducerer behovet for menneskelig arbejdskraft, vil naturligvis have en indflydelse på produktionen i Indien. I øjeblikket er 12 pct. af alle job i Indien inden for fremstilling.

Den indiske regering har introduceret udviklingsprogrammet 'Make in India' i håb om at stimulere jobskabelsen inden for industriel produktion, men initiativet vil blive udsat for en række udfordringer og dilemmaer med at tackle produktivitetsforøgelsen i forhold til jobskabelsen. Dette fremgår tydeligt af flere udmeldinger, som eksempelvis fra den indiske tekstilkæmpe Raymond, der planlægger at skære omkring 10.000 fremstillingsjob i løbet af de næste tre år ved at installere robotter i produktionen.

Vi ser allerede, at Universal Robots fra Danmark baner vejen for at styrke arbejderne på produktionsgulve gennem brugen af ​​deres samarbejdende robotter i mange indiske produktionshubs – og der er plads til flere danske spillere inden for automatisering i Indien.

På kort sigt kan automatiseringen erstatte rutine og manuelle job, men samtidig åbne for en anden type ansatte. Fremtidens fabrik vil blive drevet af nyuddannede fagfolk, der udnytter et integreret miljø af teknologi og data fra forsknings- og udviklingsafdelingen, samt optimeringsforslag fra produktionsprocesser, vedligehold og reparation.

It-branchen: Indiens it-industri vil også opleve et stort skift i beskæftigelsesmønstret: En rapport udgivet af National Association of Software and Services Companies i Indien forudsiger, at industrien vil generere en omsætning på 350 milliarder dollar i 2025 – over 2.000 milliarder kr. Men på grund af automatisering vil det samlede antal nye job blive 50 pct. mindre end forudsagt. It-giganten Infosys har allerede annonceret en reduktion i arbejdsudbuddet på baggrund af øget automatisering.

Igen vil der imidlertid skabes en ny type job: It-sektoren i Indien har i dag for det meste rutineprægede job. Men sektoren vil ifølge flere prognoser se en stigning på 56 pct. i jobs til højtuddannede, der har analytiske og problemløsende færdigheder på højt niveau. Dermed vil intelligente teknologier kunne videreudvikle mange job og hjælpe til højere produktivitet og  bedre beslutninger og til at kunne producere varer og tjenester hurtigere og tættere på slutbrugeren.

Udviklingen i retning af job med højere kvalifikationer modsvares af en ny, ambitiøs generation af arbejdstagere i Indien, der har helt andre forventninger til arbejde end deres forældre. De nye generationer søger i stigende grad formål og personlig udvikling gennem deres arbejdsplads. Her er Indien ikke anderledes end resten af verden.

I Danmark er der allerede relevante erfaringer med at imødekomme den nye arbejdsstyrke. Det kan Indien lære af, og derfor fokuserer Innovation Centre Denmark i Indien i stigende grad på fremtidens arbejdsmarked og uddannelse for at gøre det muligt for Indien at opkvalificere talenter og tackle fremtidens udfordringer og muligheder.

Hvis du er interesseret i at vide mere om, hvordan danske virksomheder og forskere aktivt kan deltage i den indiske væksthistorie, kan du deltage i konferencen ’The Future of Work & Education – Augmented by Technology’ den 6. juni 2018 på IT-Universitetet i København. Her kan du blandt andet møde rådgivere fra vores indiske innovationscenter.

Forrige artikel Brasilien vil have dansk uddannelsesteknologi Brasilien vil have dansk uddannelsesteknologi Næste artikel Op på tæerne-ledelse i en digital verden Op på tæerne-ledelse i en digital verden
De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Den næste bølge af deletransport er på vej

Den næste bølge af deletransport er på vej

Der kommer masser af nye dele-cykler og dele-løbehjul til Danmark – men i andre byer bliver de smidt ud.
Virtual Reality kan give en enestående naturoplevelse, men det er ny form for natur.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Den danske kunstner Morten Rockford Ravn har skabt en fotoreportage fra computerspillet Grand Theft Auto.
Som enhver anden fotograf måtte han udsøge sig interessante steder og vente tålmodigt på at de rette situationer opstod. I den virtuelle verden er der dog noget videre rammer for, hvad man kan gøre for at fremkalde de helt rigtige fotogene situationer.

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Globalt set er det indiske Aadhaar projekt blandt de største og mest betydningsfulde IT-projekter – men meget få i vores del af verden har hørt om det. På under ti år er det lykkes at give 1.3 milliarder indere en digital identitet. 

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Nye teknologier vil i fremtiden kunne fremstille videoer, billeder og tekster, der ser så troværdige ud, at vi får endnu større problemer med misinformation. Det kan i sidste ende betyde, at demokratiet kommer i fare, advarer teknologiekspert, der forudså problemer med ‘fake news’ på internettet, før fænomenet eksploderede.

Sikke en voldsom trængsel

Sikke en voldsom trængsel

I dag planlægger danskerne deres transport ved hjælp af Rejseplanen og Rejsekortet. Men Uber, Google og mange andre er for længst gået ind i kampen om at være de selskaber, der koordinerer fremtidens mobilitet.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

What’s next – i 2019?

What’s next – i 2019?

Virksomheder skal tage forbrugernes værdier alvorligt – for det er blevet alvor med klimaet, miljøet og datasikkerheden.
Det er muligt at nyhederne er dårlige, men i gamle dage var de også kedelige.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Det måtte komme: En telefon, der skiller sig ud ved at have meget få funktioner. Light phone kaldes den, og som selskabet bag den lille telefon siger, så er den ”designet til at blive brugt så lidt som muligt”.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Højsæson for spåkoner

Højsæson for spåkoner

Bliver Tesla overtaget af Apple? Finder du det næste job gennem Google?
Og hvad kan danske hospitaler lære af deres israelske kolleger?

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Det er ved at være den tid på året, hvor tænketanke og andre kloge hoveder forsøger at komme med forudsigelser for næste år. Det første kuld af spådomme er ude.