Automatisering af arbejdsmarkedet i Indien - trussel eller mulighed?

Indiens fremtidige økonomiske udvikling afhænger af automatisering og udstrakt brug af avanceret teknologi. På lang sigt vil dette skabe job og vækst, men på kort sigt vil millioner af rutineprægede job blive elimineret. Hvordan kan danske interesser spille ind i denne udvikling?

Af Tom Sebastian, vicedirektør, Innovation Centre Denmark, Indien

Effekten af ​​automatiseringen af arbejdsmarkedet kan virke bekymrende i Danmark, men dens indvirkning vil sandsynligvis være betydeligt større på emerging markets som det indiske.

Med over en million unge indere, der kommer ind på arbejdsmarkedet hver måned, fremstår jobskabelsen som en af ​​Indiens største udfordringer på vej mod en positiv udvikling. Estimater fra Verdensbanken peger på, at over 69 pct. af det rutineprægede arbejde i Indien i løbet af de næste 20-25 år vil kunne automatiseres.

I alle de store industrisektorer er der et sammenhængende mønster af automatisering, som, på kort sigt, reducerer det rutineprægede arbejde. Men der er håb for fremtiden, når man kigger på de langsigtede trends med nye, mere kvalificerede og mere produktive job, der opstår i takt med, at teknologien siver ind i udviklingen af den indiske økonomi. Herunder er eksempler fra tre udviklingsområder.

Landbrug: Med over 55 pct. af inderne beskæftiget i landbruget vil automatisering og nye teknologier dramatisk ændre landskabet for denne sektor. På den korte bane vil landmænd kunne anvende teknologi til videndeling, udvikling af færdigheder og til at komme tættere på markedsdynamikkerne, og dermed får de bedre muligheder for at sælge til højere priser og mindske tab på vej til markedet.
I det lange løb vil fremtidens indiske farmere kunne indlejre sensorer, udnytte IoT, robotter og kunstig intelligens for at øge produktiviteten, reducere driftsomkostningerne og måske også bane vejen for en teknologiledet grøn revolution, der igen vil føre til højere faglært arbejde på landbrugene på grund af videreudviklingen af økosystemet omkring værdikæden.

Produktion: 3D-print, robotter og kunstig intelligens, der øger produktiviteten, men også reducerer behovet for menneskelig arbejdskraft, vil naturligvis have en indflydelse på produktionen i Indien. I øjeblikket er 12 pct. af alle job i Indien inden for fremstilling.

Den indiske regering har introduceret udviklingsprogrammet 'Make in India' i håb om at stimulere jobskabelsen inden for industriel produktion, men initiativet vil blive udsat for en række udfordringer og dilemmaer med at tackle produktivitetsforøgelsen i forhold til jobskabelsen. Dette fremgår tydeligt af flere udmeldinger, som eksempelvis fra den indiske tekstilkæmpe Raymond, der planlægger at skære omkring 10.000 fremstillingsjob i løbet af de næste tre år ved at installere robotter i produktionen.

Vi ser allerede, at Universal Robots fra Danmark baner vejen for at styrke arbejderne på produktionsgulve gennem brugen af ​​deres samarbejdende robotter i mange indiske produktionshubs – og der er plads til flere danske spillere inden for automatisering i Indien.

På kort sigt kan automatiseringen erstatte rutine og manuelle job, men samtidig åbne for en anden type ansatte. Fremtidens fabrik vil blive drevet af nyuddannede fagfolk, der udnytter et integreret miljø af teknologi og data fra forsknings- og udviklingsafdelingen, samt optimeringsforslag fra produktionsprocesser, vedligehold og reparation.

It-branchen: Indiens it-industri vil også opleve et stort skift i beskæftigelsesmønstret: En rapport udgivet af National Association of Software and Services Companies i Indien forudsiger, at industrien vil generere en omsætning på 350 milliarder dollar i 2025 – over 2.000 milliarder kr. Men på grund af automatisering vil det samlede antal nye job blive 50 pct. mindre end forudsagt. It-giganten Infosys har allerede annonceret en reduktion i arbejdsudbuddet på baggrund af øget automatisering.

Igen vil der imidlertid skabes en ny type job: It-sektoren i Indien har i dag for det meste rutineprægede job. Men sektoren vil ifølge flere prognoser se en stigning på 56 pct. i jobs til højtuddannede, der har analytiske og problemløsende færdigheder på højt niveau. Dermed vil intelligente teknologier kunne videreudvikle mange job og hjælpe til højere produktivitet og  bedre beslutninger og til at kunne producere varer og tjenester hurtigere og tættere på slutbrugeren.

Udviklingen i retning af job med højere kvalifikationer modsvares af en ny, ambitiøs generation af arbejdstagere i Indien, der har helt andre forventninger til arbejde end deres forældre. De nye generationer søger i stigende grad formål og personlig udvikling gennem deres arbejdsplads. Her er Indien ikke anderledes end resten af verden.

I Danmark er der allerede relevante erfaringer med at imødekomme den nye arbejdsstyrke. Det kan Indien lære af, og derfor fokuserer Innovation Centre Denmark i Indien i stigende grad på fremtidens arbejdsmarked og uddannelse for at gøre det muligt for Indien at opkvalificere talenter og tackle fremtidens udfordringer og muligheder.

Hvis du er interesseret i at vide mere om, hvordan danske virksomheder og forskere aktivt kan deltage i den indiske væksthistorie, kan du deltage i konferencen ’The Future of Work & Education – Augmented by Technology’ den 6. juni 2018 på IT-Universitetet i København. Her kan du blandt andet møde rådgivere fra vores indiske innovationscenter.

Forrige artikel Brasilien vil have dansk uddannelsesteknologi Brasilien vil have dansk uddannelsesteknologi Næste artikel Op på tæerne-ledelse i en digital verden Op på tæerne-ledelse i en digital verden
22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?