Bæredygtighed er en overskudsforretning
Marianne Kristensen Schacht
JournalistDet er o.k. at lave forretning på bæredygtighed. Faktisk er det først, når bæredygtighed kan ses på bundlinjen, at det giver mening for virksomhederne, og dette er forudsætningen for at tage livtag med de store globale udfordringer i stor skala.
Når globale megabrands som Coca-Cola, Unilever og Procter & Gamble gør det til en del af kerneforretningen, sker der mærkbare og synlige forandringer.
Men koblingen mellem bæredygtighed og business har ofte været en stor mundfuld for den private sektor.
I A.P. Møller-Mærsk fortæller CSR-direktør Annette Stube, at netop koblingen mellem profit og det at gøre en forskel for mennesker og miljø har været den absolut største udfordring i hendes arbejde med at gøre bæredygtighed til en dagsorden i Danmarks største virksomhed.
Allan Søgaard Larsen, adm. direktør for Falck, nærmest undskylder, at selskabet er nødt til at tage penge for sine serviceydelser og ikke kan hjælpe verdens allerfattigste, men må rette blikket mod den voksende middelklasse for at gøre en forskel for mennesker med behov for hjælp.
Tendensen har været, at bæredygtighed er noget virksomheder adresserer for samfundets skyld og ikke for egen vinding. Men det bliver først bæredygtigt, når man tjener penge på det.
”Vi skal gøre det her, fordi vi skal hjælpe mennesker og miljø. Men er det ikke en god forretning, så holder vi jo op, når kassen er tom,” siger Annette Stube.
For den gastronomiske iværksætter Claus Meyer er missionen, om at få danskerne til at spise bedre, hele grundlaget for koncernen, der nærmer sig en halv milliard i omsætning.
Shared value
De tre danske forandringsledere fra den private sektor er alle eksempler på, at når erhvervslivet sætter sig for at lave forretning på samfundsudfordringer, har det en effekt, der rækker langt ud over den enkelte virksomheds bundlinje.
A.P. Møller-Mærsk har 121.000 ansatte, et utal af leverandører og en kundeportefølje, der tæller en række af verdens største brands. Når Maersk Line skærer toppen af CO2-forbruget, giver det enorme dønninger inden for shippingbranchen, hos kunder og hos leverandører.
Men det bliver også en kontant konkurrencefordel, som betyder, at kunderne vælger Maersk Line frem for konkurrenter.
Professor Michael Porter fra Harvard Business School kalder det shared value, når virksomhederne kan hente omsætning i at løse samfundets udfordringer. I en række lande er det i dag obligatorisk for de største selskaber at rapportere på, hvad man gør for at minimere de aftryk og skader, man som virksomhed påfører sine omgivelser.
Men ideen om shared value tager bæredygtighedsarbejdet et skridt videre. Det handler ikke bare om at minimere påvirkningen, men om at arbejde aktivt for at skabe et positivt aftryk.
Mærsk Line arbejder f.eks. med at uddanne vestafrikanske avokadofarmere, så de kan sende deres høst ud i verden og opnå højere priser. Deres succes giver vækst i Afrika – og mere forretning til Mærsk.
Fælles for de private forandringsledere er, at de tjener penge, men på en måde, der adresserer de store globale udfordringer.
