Bag nyheden om Lisbeth Knudsens ansættelse på Mandag Morgen

Den hurtige nyhed. Torsdag d. 5. november kl. 12.25 kan mediernes specialmagasin MediaWatch fortælle, at Lisbeth Knudsen tiltræder som direktør for Mandag Morgens danske aktiviteter. Tre minutter efter står nyheden hos Berlingske Business. 12.45 ligger historien på DR Nyheders hjemmeside, og kl. 12.46 opdaterer Morgenavisen Jyllands-Posten for sidste gang historien.

Det er ikke altid, at medierne er lige omhyggelige med at indstille tidskoderne på deres hjemmesider. Konkurrencen om at være først med nyheder på nettet er meget hård. Og også i den her situation går det ekstremt hurtigt. Mandag Morgen offentliggør selv nyheden om Lisbeth Knudsens tiltrædelse på sin hjemmeside kl. 12.20, og samtidig tweeter ejer og adm. direktør Erik Rasmussen nyheden til sine følgere.

Historien om Lisbeth Knudsens tiltrædelse er et eksempel på, hvor hurtigt medierne bringer en nyhed. Det er ofte kun et spørgsmål om minutter, før ’det nye’ eller ’netop skete’ ligger på en hjemmeside.

Her kommer et paradoks. Langt de fleste journalister og redaktører vil i egen selvforståelse til enhver tid sætte et stort lighedstegn mellem journalistik og kritik. Men det er ganske enkelt ikke muligt at stille bare et enkelt kritisk spørgsmål, når tiden er så kort. Selv om de fleste danskere løbende følger nyhedsstrømmen, er det ikke et kapløb, Mandag Morgen skal deltage i.

Lisbeth Knudsen

Lisbeth Knudsen inddeler medierne i tre meget forskellige grupper.

”Alle medier følger nyhedsstrømmen med sekund til sekund- og minut til minut-historierne. Aviserne og de store tv-udsendelser tager de to til tre første spadestik fra netmedierne og begynder at grave ned i de dybere lag. De giver tid til fordybelse og perspektiv. Mandag Morgen skal kunne stikke spaden endnu dybere ned og have fokus på sammenhænge og perspektiv. Det er en kæmpeopgave,” siger hun.

Den opgave skal Lisbeth Knudsen stå i spidsen for som direktør fra 1. december. Der er tale om et karrierespring af de store. Indtil 1. oktober var hun ansvarshavende chefredaktør og koncernchef for Berlingske Media, et mediehus, der beskæftiger 1.770 medarbejdere. Mandag Morgens danske aktiviteter tegnes til sammenligning af 35 ansatte.

Den intelligente journalistik

Skridtet fra Berlingske til Mandag Morgen er stort, og det ligger derfor lige for at spørge Lisbeth Knudsen om, hvad der har bragt hende til netop Mandag Morgen.

”Det er, fordi Mandag Morgen har en original journalistisk ambition. Vi skal give den intelligente journalistik en chance og søge efter muligheder og løsninger og ikke bare lede efter konflikter og skandaler. Afdækningen af kritisable forhold er en del af journalistikkens DNA, men vi skal gå dybere og finde ud af, hvad der er gået galt, og ikke mindst hvad vi kan lære af det,” siger hun.

Man kan næsten forestille sig et hold journalister med en spade i hånden. Men det er også journalister, der smiler på vej til arbejde, for hvem vil ikke gerne beskæftige sig med intelligent journalistik?

For Lisbeth Knudsen bygger den intelligente journalistik oven på den konstruktive journalistik, som også andre medier arbejder med. Mandag Morgen står med andre ord ikke alene med ambitionerne om ikke bare at afdække og påpege kritisable forhold, men også at udpege løsningerne. Men for den nye direktør er det ikke nok at udpege en løsning. Også her skal Mandag Morgen stikke spaden lidt dybere ned.

”Konstruktiv journalistik er blevet lidt af et modeord. Det bruges for meget og for overfladisk til at sørge for, at vi ikke bliver alt for deprimerede af nyhedsstrømmen, ved at fortælle, at noget trods alt går godt. Der er lidt for meget feel good-tilgang over det. Mandag Morgen skal gennem sin journalistik hjælpe beslutningstagerne ved at sætte fingeren på et problem, en tendens eller en udfordring, der kræver fokus og opmærksomhed. Så vi alle kan lære af, hvad der er gået galt, og beslutningstagerne kan få inspiration og forberede sig bedst muligt til at finde nye løsninger,” siger hun.

Knudsens vision

Men der er en ting til. Lige som Lisbeth Knudsen vil bygge oven på den konstruktive journalistik, så ønsker hun også at bygge oven på det publicistiske ideal om, at medierne har en forpligtelse over for samfundet.

”Journalistikken på Mandag Morgen skal kunne berige den offentlige debat og tilføre ekstra nytteværdi. Vi skal ikke bare fokusere på taktisk spin og processtudier, som rigtig meget journalistik gør i dag. Vi skal ind til substansen og berige debatten med viden,” siger hun.

Og her kommer visionen ind. Lisbeth Knudsen tiltræder som chef, ikke bare for Ugebrevet Mandag Morgen, men også for husets anden danske aktivitet, Mandag Morgen Velfærd. Tænketanken formidler analyser, etablerer netværk og afholder konferencer om fornyelsen af velfærdssamfundet. De to, Ugebrevet og Velfærd, er i dag organiseret i to adskilte enheder, fremover skal de samles i en.

”Kombinationen af medie og videnscenter er noget helt unikt, som vi bør kunne udnytte i markedet. Som virksomhedsleder har jeg selv oplevet, hvordan man bliver overdænget med information, og derfor skal vi kuratere information, så vi kun præsenterer det vigtigste og mest væsentlige for vores publikum,” siger hun.

Samme betragtning har Erik Rasmussen lagt til grund for ansættelsen af den nye direktør.

Det internationale Mandag Morgen

”Jeg ser store potentialer på det danske marked for en ny type vidensvirksomhed, der satser på at formidle løsninger på de komplekse udfordringer, vi konfronteres med, og hvor den intelligente journalistik spiller en vigtig rolle. Jeg anser Lisbeth Knudsen for at være en af landets mest kompetente medieledere, og med hendes dybe indsigt i de kræfter, der former morgendagens samfund, er hun skræddersyet til at løfte den opgave,” siger Erik Rasmussen.

Digitalisering og forretningsmodellen

Omsætningen flytter til nettet. Lisbeth Knudsen har stået i spidsen for mediehuse i en tid, hvor brugernes medievaner har udviklet sig meget hurtigt. I de 8 år, hun stod i spidsen for Berlingske, er det trykte oplag gået tilbage med ca. 40 pct. Hvor avisen i 2007 havde et dagligt oplag på 125.000 er 2014-tallet ifølge Danmarks Statistik ca. 75.000.

Tilbagegangen er ikke exceptionel, men den udtrykker ret præcist udviklingen for de fleste danske printmedier. Mens Berlingske årsregnskaber med et oplag på 125.000 var i minus, var regnskabet med et oplag på 75.000 til gengæld i plus. Også på det område kan en tilsvarende udvikling genfindes i de fleste andre mediehuse. Medierne er begyndt at tjene penge på de digitale platforme, der ellers på et tidspunkt så ud til at true dem på livet.

Udviklingen er bestemt ikke slut, men den tjener som et eksempel på, hvordan digitaliseringen for alvor kan vende op og ned på en forretningsmodel.

”Jeg tror rigtigt meget på, at Mandag Morgen som en kombination af et medie og et videnscenter kan give vores primære publikum, beslutningstagere i den private og den offentlige sektor, værktøjerne til at håndtere digitaliseringen og dens disruptive kræfter, lige som vi selv i huset skal forholde os til de udfordringer,” siger hun.

Det første skridt bliver en transformation i huset Mandag Morgen. Fra og med nytår bliver en nyudviklet hjemmeside omdrejningspunktet for husets aktiviteter.

Forrige artikel Digital tillidsmaskine giver panderynken i bankerne Digital tillidsmaskine giver panderynken i bankerne Næste artikel Københavns digitale vækstmiljø er i den europæiske superliga Københavns digitale vækstmiljø er i den europæiske superliga
Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI laboratoriet Tel Aviv

AI laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodi grandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange high-tech startups i små gyder og støvede computer-rum andet steds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.