”Banker bør påtage sig et socialt samfundsansvar”

Hvis banker skal bevare deres relevans i en tid, hvor de er under pres fra nye digitale løsninger, er de nødt til at genopfinde sig selv. Hollandske Rabobank går nye veje med deleøkonomiske banklån, investeringer i bæredygtig udvikling og globalt netværk til småbønder, hvilket skal forhindre sult i verden.

Er det virkelig en banks fremmeste opgave at agitere for en bæredygtig og grøn samfundsudvikling? Og skal en bank ligefrem fungere som selve drivkraften i gentænkningen af vores velfærdssamfund og en omlægning til cirkulær økonomi med fokus på at reducere spild, genbruge mere og gentænke vores offentlige forretningsmodeller?

Ja, mener hollandske Rabobank, som lige før sommer etablerede en ny fond baseret på venturekapital – the Rabo Food & Agri Innovation Fund – der målrettet skal investere i innovative landbrugs- og fødevarevirksomheder, der arbejder på at fremme global fødevaresikkerhed ved hjælp af nye teknologier inden for genforskning, præcisionslandbrug og biobaserede applikationer.

”Vi er nødt til at finde en ny måde at betjene vores kunder på og næsten helt glemme, at vi er en bank, for det er der så mange andre, der er,” siger bestyrelsesformand Wiebe Draijer, der for snart tre år siden kunne sætte sig i spidsen for Rabobank.

Fakta

Wiebe Draijer har en fortid som mangeårig McKinsey-ansat og var bl.a. direktør for konsulentvirksomhedens aktiviteter i Benelux fra 2006 til 2012. Inden han kom til Rabobank, var han fra 2012 til 2014 præsident for Hollands Økonomiske og sociale råd, der rådgiver regeringen i socioøkonomiske spørgsmål.

Konkurrerer med algoritmer

Den nye Rabo F&A Innovation Fund er i øvrigt kun en del af en stribe initiativer fra Wiebe Draijer og Rabobank, der alle fokuserer på at fremme en bæredygtig udvikling, og som matcher bankens nye vision om at påtage sig et socialt samfundsansvar. Det er en tilgang, som ellers er lidt af en sjældenhed i finansverden, der i øjeblikket er langt mere optaget af at levere smarte, nye digitale betalingsløsninger og sømløse bankoplevelser.

Og jo, Rabobank, der har rødder i landbruget og den traditionelle hollandske andelsbevægelse, er naturligvis også bevidst om behovet for at gennemføre en digital transformation af virksomheden, men snarere som en biting – eller en selvfølgelighed. For den store samfundsmission er det centrale i bankens strategi og en måde at opbygge en identitet, som kunderne kan relatere til.

Ifølge Wiebe Draijer handler det om, at klassiske banker som hans egen er nødt til at tænke ud af boksen og genoverveje, hvad det egentlig vil sige at være bank, hvis man fortsat vil spille en rolle i kundernes liv. Og overleve for den sags skyld.

Han peger på, at Rabobanks kundeservice traditionelt har bestået af klassiske finansielle produkter, men at nutidens behov er nogle helt andre. Ikke mindst fordi de finansielle produkter er blevet så almindelig en vare, at de nemt kan erstattes og leveres af stort set hvem som helst. Ja sågar af algoritmer og kunstig intelligens, hvilket de i stigende grad bliver.

”Det er derfor, vi fortager en transformation af Rabobank til en ny type bank, der matcher vores nuværende samfund og brugernes behov. Vi påtager os et socialt samfundsansvar, og derfor er vi nødt til at vide præcis, hvad der sker i kundernes liv, hvad der optager dem, deres problemer og behov, og hvilke samfundsforandringer der påvirker deres forretningsmuligheder,” siger Wiebe Draijer, der har sat sig et personligt mål om at tale med to almindelige kunder hver eneste dag.

Transformationen til en mere samfundsengageret bank har gjort det muligt for Rabobank at markedsføre sig selv som en decideret missionerende bank, der bidrager til en bæredygtig global vækst og har en mission om at løse fødevareproblemer verden over.

Det er en tænkning, som Draijer allerede stod for i tiden som formand for Hollands Sociale og Økonomiske Råd. Her var han eksempelvis med til at udtænke og søsætte en større national energiaftale, der fundamentalt ændrede på Hollands energiforsyning i en bæredygtig retning. Efterfølgende har han ofte argumenteret for, at det er nødvendigt at gennemføre en omstilling af samfundsøkonomien, så vi passer bedre på klodens knappe ressourcer.

”Jeg er stærkt overbevist om, at overgangen til en cirkulær økonomi vil bidrage til masser af rigdom og muligheder for virksomheder. Og jeg anser innovation som selve motoren i denne bæredygtige udvikling,” erklærede Wiebe Draijer eksempelvis kort efter sin tiltræden i Rabobank.

Rabobanks indflydelse

Innovation er motoren

Siden har han gjort alvor af ordene og sat skub i en fundamentral transformation af den gamle bankverden. Blandt de mange nye banebrydende initiativer fra Rabobanks side er der særligt tre, der skiller sig ud:

Det første er Rabobanks deleøkonomiske låneplatform, Rabo & Co, hvor små og mellemstore virksomheder kan låne penge fra bankens øvrige kunder. Det vil sige de kunder, der er så velbeslåede, at de har noget at dele ud af. Platformen er en helt ny hybrid form for peer-to-peer-långivning, som udvider adgangen til fordelagtige lån til mange flere, og som samtidig gør det muligt for flere at investere.

Nuværende kunder, der ønsker at bidrage, udvælger selv, hvilke projekter og virksomheder de ønsker at medfinansiere. Det hele foregår via Rabobanks onlineplatform Rabo & Co. I den første testperiode har Rabobank også bidraget med en del af långivningen.

Derudover lancerede Rabobank sidste år fødevare- og landbrugs-acceleratorprogrammet Terra sammen med det San Francisco-baserede tech-selskab RocketSpace. Terra er det første acceleratorprogram i verden, som fokuserer specifikt på startups inden for fødevare- og landbrugssektoren. Målet er at forbinde de mest disruptive startups med de mest progressive virksomheder rundt om i verden, som ønsker at forandre selve systemet for fødevareproduktion.

Endelig har Rabobank etableret et helt nyt globalt og eksklusivt fællesskab for landmænd, Global Farmers, hvor Rabobanks egne godt fem millioner småbondekunder verden over samt landbrugseksperter udveksler viden og erfaringer. På tværs af kloden kan enhver landmand således gå i dialog med ligesindede eller få hjælp til at gøre tingene smartere. Fællesskabet er samtidig Rabobanks bidrag til at løse verdens problemer med fødevareknaphed, som ventes at blive yderligere udfordret, i takt med at jordens befolkningstal vil eksplodere i de kommende årtier.

I dag bor der godt 7,6 milliarder mennesker på kloden. Frem mod 2030 vil det antal stige med yderligere 1 milliard, og allerede i 2050 vil verdens befolkning ifølge FN’s seneste fremskrivning være 9,8 milliarder.

”Ud fra missionen om at gøre en samfundsforskel arbejder vi på at ændre på fødevareproduktionen og fødekæden i verden. Vi ønsker at hjælpe med at brødføde de godt 9 milliarder mennesker, vi bliver i 2050. Og alle de innovationer i fødevarebranchen, som vi støtter, er gearet ud fra en målsætning om, at det skal lykkes,” siger Wiebe Draijer og tilføjer, at det samme gør sig gældende for deres indsats hjemme i Holland.

”Vi ønsker at være med til at hjælpe landet frem. Alle de innovationsprojekter, vi støtter, handler om, hvordan Holland bedst muligt kan blive forbedret og båret frem. Så det er den rejse, vi er i gang med”.

Wiebe Draijer erkender, at transformationen af Rabobank ikke er nogen nem opgave, og særligt for de ansatte kan det være svært at bidrage til skabelsen af fremtiden, når deres eget job måske bliver påvirket eller sågar kan komme i fare.

”Vi beder dem sådan set om at tænke langsigtet, samtidig med at deres egen jobsituation bliver disruptet og er usikker. Det er en proces, som det er utroligt hårdt for mange at gå igennem, men det er den forvandling, vi er nødt til at gennemføre. Så jeg bruger det som et skoleeksempel på, hvordan vi alle er nødt til at vænne os til en ny virkelighed, hvor konstant forandring er det normale,” siger han.

Ud over de mange innovative programmer, der skal cementere Rabobank som den samfundsbevidste aktør, som kunderne direkte kan blive en del af, er den gamle bank bevidst om, at man samtidig er nødt til at understøtte udviklingen af de mange nye fintech-virksomheder.

I stedet for at se til fra sidelinjen eller blive overhalet har Rabobank valgt at være med i etableringen af egne fintech-startups.

I de seneste år har Rabobank således screenet godt 1.000 startups om året, hvoraf 50 vælges ud til acceleratorprogrammer, for så at lave konkrete forsøg med omkring 30. Slutteligt vælger banken at investere i 3-5 startup-projekter eller virksomheder, der virker lovende og har potentiale til at blive til virkelighed. I øjeblikket har Rabobank gang i omkring 120 innovationsprojekter, der involverer mere end 700 personer i og uden for banken.

”Rigtige mange entreprenører tænker som udgangspunkt, at nu skal de sørme disrupte finansbranchen. Men der er det mit udgangspunkt, at de i stedet bør tænke på, hvordan de kan indgå strategiske partnerskaber med de gamle virksomheder for dermed at servicere kunderne langt bedre. For det er i virkeligheden her, den allerstørste mulighed for disruption ligger, hvis man tør. Altså hvordan kan en gammel gigantisk bank fungere som platform for visionær samfundsforandring,” siger Wiebe Draijer.

LÆS OGSÅ: Når bankerne bliver usynlige

Forrige artikel Snart bliver skrueproducenten til digitalt tech-selskab Snart bliver skrueproducenten til digitalt tech-selskab Næste artikel Når bankerne bliver usynlige Når bankerne bliver usynlige
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.