”Banker bør påtage sig et socialt samfundsansvar”

Hvis banker skal bevare deres relevans i en tid, hvor de er under pres fra nye digitale løsninger, er de nødt til at genopfinde sig selv. Hollandske Rabobank går nye veje med deleøkonomiske banklån, investeringer i bæredygtig udvikling og globalt netværk til småbønder, hvilket skal forhindre sult i verden.

Er det virkelig en banks fremmeste opgave at agitere for en bæredygtig og grøn samfundsudvikling? Og skal en bank ligefrem fungere som selve drivkraften i gentænkningen af vores velfærdssamfund og en omlægning til cirkulær økonomi med fokus på at reducere spild, genbruge mere og gentænke vores offentlige forretningsmodeller?

Ja, mener hollandske Rabobank, som lige før sommer etablerede en ny fond baseret på venturekapital – the Rabo Food & Agri Innovation Fund – der målrettet skal investere i innovative landbrugs- og fødevarevirksomheder, der arbejder på at fremme global fødevaresikkerhed ved hjælp af nye teknologier inden for genforskning, præcisionslandbrug og biobaserede applikationer.

”Vi er nødt til at finde en ny måde at betjene vores kunder på og næsten helt glemme, at vi er en bank, for det er der så mange andre, der er,” siger bestyrelsesformand Wiebe Draijer, der for snart tre år siden kunne sætte sig i spidsen for Rabobank.

Fakta

Wiebe Draijer har en fortid som mangeårig McKinsey-ansat og var bl.a. direktør for konsulentvirksomhedens aktiviteter i Benelux fra 2006 til 2012. Inden han kom til Rabobank, var han fra 2012 til 2014 præsident for Hollands Økonomiske og sociale råd, der rådgiver regeringen i socioøkonomiske spørgsmål.

Konkurrerer med algoritmer

Den nye Rabo F&A Innovation Fund er i øvrigt kun en del af en stribe initiativer fra Wiebe Draijer og Rabobank, der alle fokuserer på at fremme en bæredygtig udvikling, og som matcher bankens nye vision om at påtage sig et socialt samfundsansvar. Det er en tilgang, som ellers er lidt af en sjældenhed i finansverden, der i øjeblikket er langt mere optaget af at levere smarte, nye digitale betalingsløsninger og sømløse bankoplevelser.

Og jo, Rabobank, der har rødder i landbruget og den traditionelle hollandske andelsbevægelse, er naturligvis også bevidst om behovet for at gennemføre en digital transformation af virksomheden, men snarere som en biting – eller en selvfølgelighed. For den store samfundsmission er det centrale i bankens strategi og en måde at opbygge en identitet, som kunderne kan relatere til.

Ifølge Wiebe Draijer handler det om, at klassiske banker som hans egen er nødt til at tænke ud af boksen og genoverveje, hvad det egentlig vil sige at være bank, hvis man fortsat vil spille en rolle i kundernes liv. Og overleve for den sags skyld.

Han peger på, at Rabobanks kundeservice traditionelt har bestået af klassiske finansielle produkter, men at nutidens behov er nogle helt andre. Ikke mindst fordi de finansielle produkter er blevet så almindelig en vare, at de nemt kan erstattes og leveres af stort set hvem som helst. Ja sågar af algoritmer og kunstig intelligens, hvilket de i stigende grad bliver.

”Det er derfor, vi fortager en transformation af Rabobank til en ny type bank, der matcher vores nuværende samfund og brugernes behov. Vi påtager os et socialt samfundsansvar, og derfor er vi nødt til at vide præcis, hvad der sker i kundernes liv, hvad der optager dem, deres problemer og behov, og hvilke samfundsforandringer der påvirker deres forretningsmuligheder,” siger Wiebe Draijer, der har sat sig et personligt mål om at tale med to almindelige kunder hver eneste dag.

Transformationen til en mere samfundsengageret bank har gjort det muligt for Rabobank at markedsføre sig selv som en decideret missionerende bank, der bidrager til en bæredygtig global vækst og har en mission om at løse fødevareproblemer verden over.

Det er en tænkning, som Draijer allerede stod for i tiden som formand for Hollands Sociale og Økonomiske Råd. Her var han eksempelvis med til at udtænke og søsætte en større national energiaftale, der fundamentalt ændrede på Hollands energiforsyning i en bæredygtig retning. Efterfølgende har han ofte argumenteret for, at det er nødvendigt at gennemføre en omstilling af samfundsøkonomien, så vi passer bedre på klodens knappe ressourcer.

”Jeg er stærkt overbevist om, at overgangen til en cirkulær økonomi vil bidrage til masser af rigdom og muligheder for virksomheder. Og jeg anser innovation som selve motoren i denne bæredygtige udvikling,” erklærede Wiebe Draijer eksempelvis kort efter sin tiltræden i Rabobank.

Rabobanks indflydelse

Innovation er motoren

Siden har han gjort alvor af ordene og sat skub i en fundamentral transformation af den gamle bankverden. Blandt de mange nye banebrydende initiativer fra Rabobanks side er der særligt tre, der skiller sig ud:

Det første er Rabobanks deleøkonomiske låneplatform, Rabo & Co, hvor små og mellemstore virksomheder kan låne penge fra bankens øvrige kunder. Det vil sige de kunder, der er så velbeslåede, at de har noget at dele ud af. Platformen er en helt ny hybrid form for peer-to-peer-långivning, som udvider adgangen til fordelagtige lån til mange flere, og som samtidig gør det muligt for flere at investere.

Nuværende kunder, der ønsker at bidrage, udvælger selv, hvilke projekter og virksomheder de ønsker at medfinansiere. Det hele foregår via Rabobanks onlineplatform Rabo & Co. I den første testperiode har Rabobank også bidraget med en del af långivningen.

Derudover lancerede Rabobank sidste år fødevare- og landbrugs-acceleratorprogrammet Terra sammen med det San Francisco-baserede tech-selskab RocketSpace. Terra er det første acceleratorprogram i verden, som fokuserer specifikt på startups inden for fødevare- og landbrugssektoren. Målet er at forbinde de mest disruptive startups med de mest progressive virksomheder rundt om i verden, som ønsker at forandre selve systemet for fødevareproduktion.

Endelig har Rabobank etableret et helt nyt globalt og eksklusivt fællesskab for landmænd, Global Farmers, hvor Rabobanks egne godt fem millioner småbondekunder verden over samt landbrugseksperter udveksler viden og erfaringer. På tværs af kloden kan enhver landmand således gå i dialog med ligesindede eller få hjælp til at gøre tingene smartere. Fællesskabet er samtidig Rabobanks bidrag til at løse verdens problemer med fødevareknaphed, som ventes at blive yderligere udfordret, i takt med at jordens befolkningstal vil eksplodere i de kommende årtier.

I dag bor der godt 7,6 milliarder mennesker på kloden. Frem mod 2030 vil det antal stige med yderligere 1 milliard, og allerede i 2050 vil verdens befolkning ifølge FN’s seneste fremskrivning være 9,8 milliarder.

”Ud fra missionen om at gøre en samfundsforskel arbejder vi på at ændre på fødevareproduktionen og fødekæden i verden. Vi ønsker at hjælpe med at brødføde de godt 9 milliarder mennesker, vi bliver i 2050. Og alle de innovationer i fødevarebranchen, som vi støtter, er gearet ud fra en målsætning om, at det skal lykkes,” siger Wiebe Draijer og tilføjer, at det samme gør sig gældende for deres indsats hjemme i Holland.

”Vi ønsker at være med til at hjælpe landet frem. Alle de innovationsprojekter, vi støtter, handler om, hvordan Holland bedst muligt kan blive forbedret og båret frem. Så det er den rejse, vi er i gang med”.

Wiebe Draijer erkender, at transformationen af Rabobank ikke er nogen nem opgave, og særligt for de ansatte kan det være svært at bidrage til skabelsen af fremtiden, når deres eget job måske bliver påvirket eller sågar kan komme i fare.

”Vi beder dem sådan set om at tænke langsigtet, samtidig med at deres egen jobsituation bliver disruptet og er usikker. Det er en proces, som det er utroligt hårdt for mange at gå igennem, men det er den forvandling, vi er nødt til at gennemføre. Så jeg bruger det som et skoleeksempel på, hvordan vi alle er nødt til at vænne os til en ny virkelighed, hvor konstant forandring er det normale,” siger han.

Ud over de mange innovative programmer, der skal cementere Rabobank som den samfundsbevidste aktør, som kunderne direkte kan blive en del af, er den gamle bank bevidst om, at man samtidig er nødt til at understøtte udviklingen af de mange nye fintech-virksomheder.

I stedet for at se til fra sidelinjen eller blive overhalet har Rabobank valgt at være med i etableringen af egne fintech-startups.

I de seneste år har Rabobank således screenet godt 1.000 startups om året, hvoraf 50 vælges ud til acceleratorprogrammer, for så at lave konkrete forsøg med omkring 30. Slutteligt vælger banken at investere i 3-5 startup-projekter eller virksomheder, der virker lovende og har potentiale til at blive til virkelighed. I øjeblikket har Rabobank gang i omkring 120 innovationsprojekter, der involverer mere end 700 personer i og uden for banken.

”Rigtige mange entreprenører tænker som udgangspunkt, at nu skal de sørme disrupte finansbranchen. Men der er det mit udgangspunkt, at de i stedet bør tænke på, hvordan de kan indgå strategiske partnerskaber med de gamle virksomheder for dermed at servicere kunderne langt bedre. For det er i virkeligheden her, den allerstørste mulighed for disruption ligger, hvis man tør. Altså hvordan kan en gammel gigantisk bank fungere som platform for visionær samfundsforandring,” siger Wiebe Draijer.

LÆS OGSÅ: Når bankerne bliver usynlige

Forrige artikel Snart bliver skrueproducenten til digitalt tech-selskab Snart bliver skrueproducenten til digitalt tech-selskab Næste artikel Når bankerne bliver usynlige Når bankerne bliver usynlige
Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Kineserne overhaler

Kineserne overhaler

Det er skræmmende at se hvor hurtigt den kinesiske teknologiudvikling går sammenlignet tempoet i Danmark.
Kræftbehandlinger baseret på den enkelte patients gener plus Big Data tegner lovende.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Danske Bank kunne lære af Googles nye retningslinjer for fyring af skandaleramte chefer. I Brasilien er de vilde med Big Data – ikke mindst skattevæsenet.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

En rigtig øl i en virtuel pub

En rigtig øl i en virtuel pub

Da det irske bryggeri Old Irish lancerede deres øl på det georgiske marked brugte de virtual reality til markedsføringen – på en særdeles overraskende måde

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Det gamle supermarkedskoncept er presset af nethandel og nye indkøbsvaner hos forbrugerne. Konceptet skal genopfindes, hvis Coop skal overleve i en digital fremtid, mener virksomhedens nye teknologidirektør, Morten Holm Christiansen: "Coop er en startup med 550.000 kunder. Og det er jo helt unikt."

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

World Economic Forum har netop udpeget Tyskland til verdensmester i Innovation. Det skyldes især den hastige omstilling i retning af Industri 4.0, som i Tyskland ses som afgørende for at sikre fortsat konkurrencedygtighed, arbejdspladser og vækst.
Det er også en omstilling, der rummer muligheder for danske virksomheder og start-ups.

Angst for at blive Amazoned

Angst for at blive Amazoned

Lige om lidt kommer Amazon og rusker op i den danske detailhandel med en kombination af rå styrke og en ekstremt effektiv forretningsmodel. Og så bør danske produktionsvirksomheder overveje hvordan 3D kan bringe dem ind i den digitale økonomi.

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

I dansk detailhandel er Amazons lige ved og næsten-indtog i Norden det, alle taler om, fordi e-handelsgigantens buldrende vækst indgyder både respekt og frygt. På uforlignelig vis er det lykkedes Amazon at suge kunder til sig ved at udnytte teknologi, rabatter og ifølge kritikere ufine tricks.

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Amazons succes kan forklares på mange måder, men lad os zoome ind på de fire vigtigste komponenter: De lave varepriser, det tillokkende loyalitetskoncept, den gigantiske kundebase, samt muligheden for at køre med underskud og finansiere det med andre dele af forretningen.

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Kun én ud af 10 danske handels-og producentvirksomheder har undersøgt muligheden for at sælge varer og services via globale onlinemarkedspladser som Amazon, eBay og Alibaba. Nyt projekt skal lære virksomhederne om platformsalg for dermed at styrke dansk e-eksport.

3D print gør helt nye forretningsmodeller mulige

3D print gør helt nye forretningsmodeller mulige

3D print er ikke blot et nyt værktøj i produktion eller i udviklingsafdelingen. På sigt kan teknologien ændre hele den måde, virksomheder skaber værdi for kunderne. Men de muligheder skal defineres af ledelsen – ikke teknikken.

Da Jeff Bezos tog Amazon fra dødsdømt til dominerende

Da Jeff Bezos tog Amazon fra dødsdømt til dominerende

I 2001 stod Amazon ved en korsvej. Hvordan skulle selskabet skabe ny vækst? Stifter Jeff Bezos lod sig inspirere af forskellige ledelsestænkere, og det førte bl.a. til konceptet bag den selvforstærkende effekt, der siden har fået millioner af kunder i især USA til at klæbe sig til Amazons platform.

Hvordan skal vi regulere den digitale teknologi?

Hvordan skal vi regulere den digitale teknologi?

Det er ikke nemt at skabe globalt samarbejde og forståelse for hvordan man sikrer at den teknologiske udvikling kommer alle til gavn.
FN, World Economic Forum og den danske tech-ambassadør arbejder på problemet. Selv koreanerne er begyndt at stille spørgsmål ved udviklingen.

Succes – og begyndende frygt – for Koreas robotter

Succes – og begyndende frygt – for Koreas robotter

Siden 2000’erne har der i Sydkorea været kraftigt fokus på robot-teknologi, og i dag har landet verdens højeste tæthed af robotter - ikke kun i den industrielle produktion, men også indenfor industrier såsom MedTech, Gaming og service.
I takt med robotternes indtog kan der imidlertid spores en stigende bekymring fra befolkningens side, blandt andet i forhold til jobsikkerhed.

Globale fora undersøger ny regulering til den digitale tidsalder

Globale fora undersøger ny regulering til den digitale tidsalder

Digitaliseringen forandrer samfundet og økonomien så grundlæggende og hurtigt, at de sædvanlige måder at styre på kommer til kort. Sammen med FN og World Economic Forum er Danmark i høj grad med til at sætte rammerne for en ny type internationalt samarbejde om regulering af teknologi.