Bankerne har efterladt et hul i kapitalmarkedet
Trods et spirende opsving og et rekordlavt renteniveau har mindre danske virksomheder stadig svært ved at finde kapital til vækst og udvikling. Efter finanskrisen er bankerne blevet mere forsigtige – bl.a. på grund af strammere regulering og lovkrav. Det har efterladt et tomrum på kapitalmarkedet, som ingen af de øvrige aktører har været i stand til at udfylde. En stor del af investeringskapitalen herhjemme forvaltes af pensionskasserne, som slet og ret er for store til at gå ind i små og mellemstore virksomheder. “Det efterlader hele mellemlaget af helt almindelige virksomheder uden nogen steder at gå hen efter kapital,” siger Joachim Sperling fra tænketanken Axcelfuture.
Peter Engberg, tidligere koncernchef i Nykredit, tror ikke på en tilbagevenden til situationen før finanskrisen kommer tilbage. “Den generelle tendens er, at vi bevæger os over mod et kapitalmarked, der minder mere om det amerikanske,” siger han.
Fra flere sider efterlyses et opgør med den danske “lånekultur”, hvor banken er første station, når en virksomhed skal finansiere sine vækstplaner. En velfungerende “minibørs” kunne gøre mellemstore virksomheder mere synlige over for investorer, som også vil få lettere ved at afhænde deres investeringer.
Martin Skovbjerg Jensen
Syv år efter finanskrisen er de globale konjunkturer omsider ved at vende. Renten er i bund, danskernes opsparing vokser, og der burde være rigeligt med investeringskapital på markedet. Alligevel har danske vækstvirksomheder stadig svært ved at tiltrække investeringer, og det bremser vækstmulighederne for dansk erhvervsliv.
Det skyldes først og fremmest, at det hjemlige kapitalmarked aldrig rigtig har fundet en ny balance efter krisen. Både danske og internationale lovgivere har vedtaget nye og skrappere reguleringer af bankerne for at gøre dem mere solide og få dem til at skrue ned for risiciene. Derfor har de bevæget sig opad i værdikæden mod større og mere sikre investeringer. Det efterlader et hul i markedet, hvor små og mellemstore virksomheder har svært ved at skaffe vækstkapital.
Trods opsvinget er markedet ikke vendt tilbage til business as usual fra før krisen, siger Kenneth Larsen, direktør for rådgivervirksomheden Keystones, som formidler risikovillig kapital til vækstvirksomheder. Han er dagligt i dialog med de nye og lovende vækstvirksomheder.
”Før finanskrisen gav bankerne ofte de afgørende lån til en stor del af de virksomheder, som manglede kapital og endnu ikke var på markedet med deres produkt. Den situation er vi ikke vendt tilbage til, og nu er investorernes fokus flyttet længere op i markedet, hvor virksomhederne allerede har noget omsætning,” fortæller han.
Renterne er lavere – for de sikre lån" caption="Figur 1
Virksomheder gør typisk brug af forskellige finansieringskilder i forskellige vækstfaser. Efter finanskrisen har bankerne bevæget sig opad i værdikæden mod mere etablerede virksomheder. Det har efterladt et hul i kapitalmarkedet for de mindre virksomheder.
Kilde: Axcelfuture og Mandag Morgen
Det er i første omgang de mindste virksomheder, der nu befinder sig i et finansieringstomrum.
”Problemerne er størst for de mindre virksomheder, som har svært ved at få tilført nok kapital,” siger Joachim Sperling fra tænketanken Axcelfuture, som arbejder for at forbedre det danske investeringsklima.
Christian Motzfeldt fra Vækstfonden ser dog også udfordringer for større og mere etablerede virksomheder.
”Selv de virksomheder, som allerede har produktet på markedet, men vil forfølge en aggressiv vækstplan, får et nej fra bankerne, hvis de ikke har en meget solid egenkapital,” siger han. Vækstfonden har i de senere år haft travlt med at dække netop disse virksomheders kapitalbehov.
Vækstfondens succes er også en advarselslampe
Vækstfonden – statens uafhængige finansieringsfond – har i de senere år øget sine aktiviteter betragteligt.
Fonden havde sidste år et overskud på over 800 millioner kr. Det fornemme afkast blev modtaget som en indikator på, at de danske vækstvirksomheder præsterer godt.
Det er dog ikke kun Vækstfondens overskud, som stiger i disse år.
”Vi har igennem de sidste par år haft en meget markant stigning i vores aktivitet. For 10 år siden medfinansierede vi for ca. en halv milliard, og nu ligger vi på 2,5 milliarder kr., og vi forventer, at det vil stige herfra,” siger Christian Motzfeldt. Det er særligt på låne- og kautionsområdet, at Vækstfondens aktiviteter er vokset. Se figur 3.
Og dét er ikke ubetinget positivt. ”Vi er en investor of last resort. Vi er der, hvor markedet tøver. Hvis efterspørgslen efter vores produkter stiger, er det udtryk for at der et gab mellem efterspørgsel og udbud af risikovillig kapital,” siger Christian Motzfeldt.
”En af udfordringerne for danske business angels er, at det kan være pokkers svært at komme ud af investeringerne igen. Derfor bliver de typisk hængende i de samme virksomheder for længe, og så kan de ikke geninvestere kapitalen i nye virksomheder,” fortæller Kenneth Larsen.
Det samme gør sig gældende for venturefondene, som Christian Motzfeldt sidste sommer gav en opsang efter endnu et år med skuffende afkast. Men han medgiver, at de også står i en svær situation. ”Venturefondene skal bruge nogle gode exit-kanaler for at lykkes, og det har de desværre ikke i Danmark,” konkluderer han.
De seneste tal for venturemarkedet giver dog grund til forsigtig optimisme. Vækstfondens opgørelser viser nemlig, at antallet af exits stiger. Se figur 4.
Joachim Sperling advarer dog mod at tro, at det er løsningen på alle markedets udfordringer. ”Venturekapitalen fokuserer næsten udelukkende på de mest lovende it- og life science-virksomheder,” siger han.
Peter Engberg Jensen har samme bekymring for, at der kun investeres i de mere spektakulære virksomheder med potentiale for meget højt afkast. ”Problemet er, at det kan føre til en nedprioritering af plain vanilla-lånene til de mere almindelige virksomheder,” siger han.
Fra låne- til investeringskultur
En måde at sikre mere alsidige og dynamiske finansieringskilder kunne være tidligere børsnoteringer, hvilket både Motzfeldt og Sperling ser et potentiale i.
De efterlyser en velfungerende minibørs for de små og mellemstore virksomheder, som man kender det i Norge og Sverige, hvor virksomheder generelt bliver børsnoteret langt tidligere. Det gør bl.a. virksomhederne mere synlige og styrker investorernes exit-muligheder.
Kenneth Larsen er enig. ”Vi er noget bagud i sammenligning med Svergie. Her er det f.eks. også en folkesport at eje aktier blandt lønmodtagerne,” siger han.
Christian Motzfeldt gør opmærksom på, at man også på børsområdet skal skelne mellem mindre og større virksomheder for at få øje på det reelle problem. Den danske fondsbørs fungerer nemlig fint for de store selskaber, mens minibørsen First North for små virksomheder langtfra er en succes.
Kenneth Larsens møder med nye danske virksomheder bekræfter behovet. ”Der er ikke rigtigt nogen i segmentet af unge virksomheder, som overvejer at gå på børsen. Vi er langt bagefter bl.a. svenskerne her, og vi skal selvfølgelig have dette instrument i værktøjskassen i Danmark,” siger han.
En minibørs er dog ikke svaret på alle problemerne. Både Kenneth Larsen og Christian Motzfeldt påpeger, at finansieringsproblemerne også bunder i værdier, mentalitet og kultur.
”Vi har i Danmark i udpræget grad en fremmedkapitalkultur – en lånekultur,” som Christian Motzfeldt formulerer det. Danske virksomheder går oftest til bankerne, når de mangler kapital.
Kenneth Larsen mener, at dette delvist skyldes manglende viden. ”På samfundsniveau gør vi rigtigt meget ud af at uddanne iværksættere – helt ned til folkeskolen. Men der er ingen, der snakker om, hvordan der investeres i en virksomhed. I mit hoved er der et lige så stort uddannelsesbehov, hvis man skal investere i en virksomhed, som hvis man skal skabe den,” siger han.
Alle Mandag Morgens kilder peger dog på, at en sådan kulturændring må understøttes af økonomiske incitamenter. Bl.a. bør der kigges nærmere på skatteområdet, hvor private investeringer ikke er lige så fordelagtige som eksempelvis pensionsindbetalinger.