Bare urolig, SKAT er ikke holdt op med at producere skandaler

Så længe ledelsen i SKAT ikke får tilført mere ledelseskapacitet og lærer at sondre mellem det komplicerede og det komplekse vil skandalerne fortsætte.

Selv om skatteministerens redningsplan ”SKAT ud af krisen” få uger efter lanceringen i september blev efterfulgt af endnu en SKATdaleom for meget opkrævet ejendomsskat gennem mange år, har der siden været forholdsvis stille omkring SKAT. Det vil ikke vare ved.

Redningsplanen var ministerens og SKAT’s svar på sensommerens skandaler om EFI og refusion af skat på aktieudbytte. Planen indeholdt fyringer af de ansvarlige chefer på niveauerne under direktøren, tilførsel af ekstra penge, flere sagsbehandlere og mere it-ekspertise samt en dybdegående gennemgang og i sin yderste konsekvens mulig udskiftning af alle it-systemer. En sådan plan skal selvfølgelig have tid til at blive konkretiseret, blive implementeret og vise sin virkning.

Problemet er efter min vurdering imidlertid, at planen ikke vil virke. Den nuværende stilhed er stilhed før stormen. Den næste skandale fra SKAT kommer inden for få år (og man kan derfor kun håbe, at den næste gang kommer den almindelige skatteyder til gode).

Den næste skandale kommer, fordi hverken redningsplanen, de i efteråret offentliggjorte anbefalinger til god embedsmandsførelse fra Bo Smith-udvalget eller for den sags skyld Statens IT-projektråd kan kurere SKAT’s grundlæggende sygdom: den manglende beslutningskapacitet. Skandalerne, inklusiv de fejlbehæftede it-systemer, er blot symptomer.

Sagt på en anden måde er de fejlbehæftede it-systemer symptomatiske for de dysfunktionelle hierarkier af menneskelige vurderinger og beslutninger, som it-systemerne er indlejret i og er et resultat af.

Den ene skandale vil derfor fortsætte med at følge den anden, så længe den sondring ikke forstås og adresseres, hvilket den ikke er blevet i ovennævnte plan, udvalg og organ. I stedet ordinerer man symptombehandlende tiltag, og det bliver patienter som bekendt ikke raske af: Hovedpinepiller tager smerten midlertidigt, men behandler ikke den skæve ryg, som er årsag til hovedpinen.

SKAT mangler lederskab

Havde man i stedet lagt vægt på at få tilvejebragt tilstrækkelig menneskelig beslutningskapacitet på alle niveauer i SKAT’s organisation, ville vi i løbet af få år stå med en offentlig virksomhed, som selvfølgelig lavede fejl, men ikke tilbagevendende producerede nye skandaler, og som ville være kendt for sin driftssikkerhed og evne til at udvikle sig sammen med det samfund, virksomheden er en afgørende støttepille i.

Lidt bredere kan man sige, at den arbejdsgruppe, som udarbejdede redningsplanen for ministeren, sandsynligvis vil bidrage til at fikse det eller de konkrete it-systemer, som den er blevet bedt om at kulegrave. Men det hjælper ikke SKAT med at flytte sig til et sted, hvor virksomheden ikke igen udvikler skandaløse it-systemer.

Det bunder i tre forhold:

1. It-systemer er komplicerede, og den virkelighed, de skal fungere som en del af, erkompleks. Forståelsen og konsekvenserne af den forskel – mellem kompliceret og kompleks – er ikke indeholdt i kriseplanen.

2. It-systemer er perfekte, i den forstand at de gør lige præcis det, man beder dem om. Derfor er det de bagvedliggende menneskelige beslutninger og vurderinger, som er mangelfulde, når det går galt. Ud over at fyre nogle chefer fortoner denne vigtige sondring sig ligeledes i redningsplanen.

3. Der er i situationer som denne typisk blevet gennemført nye regelkodekser, anbefalinger og lederuddannelser a la de femten anbefalinger i Bo Smith-udvalgets rapport ”Embedsmanden i det moderne folkestyre”. Anbefalingerne kan være udmærkede, men de løser ikke SKAT’s problem.

Skeln mellem kompleks og kompliceret

Sondringen mellem kompleks og kompliceret er relevant her og i mange andre ledelses- og virksomhedssammenhænge, fordi de to begreber skal forstås helt forskelligt og håndteres af forskellige persontyper. Lad os se nærmere på det med SKAT’s vanskelige situation som gennemgående eksempel.

Det komplicerede har én korrekt og eneste løsning. Det har det komplekse ikke. Det komplekse kan kun udredes, forstås og håndteres, så man sandsynliggør en ønsket udvikling. Men ikke mere end det. Man kan ikke på beslutningstidspunktet fejre at have gjort det rigtige, for det kan man ikke vide. Det afhænger af uforudsigelige fremtidige udviklinger.

SKAT’s sammenfiltrede og op til 50 år gamle systemer af kode, software og data er udelukkende komplicerede. De kan filtres op og rettes. Ikke af ret mange, i dette tilfælde sandsynligvis kun af ganske få. Vi fascineres generelt af ­e­ksper­ter, der kan udrede det komplicerede. De kan udtænke det bedste næste træk i skak, kortlægge dna, opstille regnskaber for verdens største virksomheder og finde hoved og hale i et indviklet it-system i SKAT. De bed­ste eksperter har typisk en høj intelligenskvotient og har arbejdet i mange år inden for deres felt. De er uundværlige, men de er – og det er vigtigt – ofte ikke ret gode beslutningstagere.

Dygtige beslutningstagere har vi f.eks. brug for, når vi som borgere i samfundet og medarbejdere i virksomheder er afhængige af, at cheferne vurderer, tager stilling til og beslutter i forhold til komplekse forhold. Det komplekse er kendetegnet ved flertydighed, usikkerhed, uklarhed, kaos og lignende. Det er der intet af i et it-system. Kompleksitet optræder typisk i sammenhænge, som omhandler fremtidige udviklinger eller menneskers og gruppers reaktioner.

Man kan sige, at det komplekse beskriver det, der i vurderings- og beslutningssammenhænge står tilbage, når det komplicerede er kortlagt. Et aktuelt eksempel er, hvordan stater og virksomheder med interesser i Mellemøsten skal agere i forhold til sammenhængende udviklinger i borgerkrigen i Syrien, den vestlige verdens forsøg på tilnærmelse til styret i Teheran, IS’ barbariske fremfærd i hele regionen, de afledte flygtningestrømme til Europa, påvirkningen af verdensmarkedspriserne på olie og andre energiformer etc.

Så komplekse er beslutningerne i SKAT ikke. Men de er blevet mere komplekse, end de var for blot ti år siden, sådan som beslutninger generelt er blevet det på ledelsesgangene i de fleste offentlige og private virksomheder. Den igangværende overgang, fra industrisamfund til digitalt samfund, fra den fysiske til den virtuelle verden, fra nationale rammer for lovgivning og statslig styring til globale og grænseoverskridende sammenhænge og løsninger, løfter kompleksitetsniveauet for de overordnede beslutninger, der skal forstås og træffes i en offentlig virksomhed som SKAT.

Hvis ikke stigningen i kompleksitet besvares af et tilsvarende løft i beslutningskapaciteten i ledelseshierarkiet, vil hverdagen på alle niveauer være præget af personer og grupper, som finder de beslutninger, de skal forstå og træffe, uoverskuelige. De tre skandaler i SKAT i løbet af 2015 tyder på denne form for organisatorisk dysfunktionalitet i organisationen.

Den situation kan nok så mange regelkodekser ikke rette op på. Bo Smith-udvalget anbefaler f.eks. bedre pressehåndtering, bedre beskyttelse af embedsmænd, nye undersøgelsesformer af embedsmænd, flere offentlige høringer ved større reformer, årlige evalueringer af alle disse nye tiltag og styrket politisk (men ikke embedsmandsmæssig) beslutningstagning. Alle femten anbefalinger kunne være skrevet i det forrige årtusinde. Dengang måske med stor effekt, men ikke nu og fremover i en tiltagende kompleks verden, hvor anbefalingerne mere end noget andet fremstår bedagede og defensive.

I SKAT er der brug for personer i ledelseshierarkiet, som visionært og med overblik kan sætte rammerne for blandt andre eksperter i systemdesign og kodning ved at forstå, hvilke samfundsudviklingsmæssige, lovgivningsmæssige og teknologiske udviklinger, som systemerne skal fungere i i fremtiden. Disse beslutningstagere vil i SKAT – som alle andre steder – være ingens helte i en tid, hvor man er mere optaget af dag-til-dag-pressehåndtering, symbolpolitik og slagkraftighed. Til gengæld vil de i fremtidens historieskrivning blive hyldet som fremsynede.

Sådanne beslutningstagere indbilder sig ikke naive forestillinger om enten rigtigt eller forkert. De forsøger at navigere i en stadig forandrende verden af udviklinger, hvori de bestræber sig på at forstå og vurdere betydning og vigtighed og på den baggrund træffe beslutninger for de mennesker, virksomheder og som her vigtige samfundsopgaver, de har fået ansvaret for.

Denne beslutningstagerkapacitet – evnen til at håndtere kompleksitet, ikke at forenkle den, for det kan man kun med det komplicerede – er typisk ikke til stede i tilstrækkeligt mål i virksomheder, som tilbagevendende producerer skandaler eller bare gennemgående middelmådighed. Beslutningstagerne i sådanne virksomheder kan ikke forstå, vurdere og beslutte i forhold til den komplekse virkelighed, de er en del af. Derfor træffer de dårlige beslutninger og indretter en virksomhed, som strukturelt, bemandings- og samarbejdsmæssigt gør det samme. Det har intet med it-systemer at gøre, ud over at det betyder, at de beslutninger, der træffes om disse, gennemsnitligt er dårlige og i visse situationer katastrofale.

Vi kan kun håbe, at den nuværende stilhed faktisk er udtryk for, at den øverste ledelse i SKAT adresserer disse forhold. Hvis ikke, så er det om igen, og gerne efter denne opskrift: 1. Adressér og forstå, hvilken rolle, hvilket formål og derfor hvilket arbejde i en kompetencetrekant af viden, færdigheder og (beslutnings)kapacitet SKAT’s chefer og medarbejdere skal håndtere nu og i fremtiden. 2. Strukturér, indret og bemand organisationen i overensstemmelse hermed.

Før det sker, vil SKAT med eller uden kodekser, lederuddannelse og ekstra ressourcer skabe mangelfulde systemer og alt det andet, som kommer af dårlige beslutninger.

Forrige artikel Vi skal tage internettet alvorligt Næste artikel Folket tager magten via internet og apps
Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Højsæson for spåkoner

Højsæson for spåkoner

Bliver Tesla overtaget af Apple? Finder du det næste job gennem Google?
Og hvad kan danske hospitaler lære af deres israelske kolleger?

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Det er ved at være den tid på året, hvor tænketanke og andre kloge hoveder forsøger at komme med forudsigelser for næste år. Det første kuld af spådomme er ude.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

En office-pakke for politik

En office-pakke for politik

Der er masser af effektive digitale redskaber til at føre politik, og de bruges af alle, der har noget på hjerte – både godt og ondt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Augmented reality gør Arlas mælkekartoner levende

Augmented reality gør Arlas mælkekartoner levende

Hvis de skulle trænge til yderligere underholdning, kan finske børn, der sidder ved morgenmaden med en karton Arla-mælk foran sig, tage mobilen frem og kigge på kartonen gennem kameraet – og pludselig bliver morgenbordet fyldt med små tegneseriefigurer, som man spille et spil sammen med.

Kineserne kloner robot-hund

Kineserne kloner robot-hund

Det er en kopi, det er der vist ingen tvivl om. Enhver der har set videoerne med Boston Dynamics forbløffende hunde-lignende robotter ved, hvor den kinesiske hunderobot har hentet inspiration.

Innovations-hubs blomstrer i Sydkorea

Innovations-hubs blomstrer i Sydkorea

Den koreanske regering investerer mere i entreprenørskab og innovation end noget andet land i verden, men staten kan også gøre dens startup-curling-børn en bjørnetjeneste, hvis støtten kun giver kunstigt liv - og ikke skaber den ønskede opblomstring i økonomien.

De store lytter

De store lytter

Afgørende at det dataetiske råd får tilstrækkelig med muskler. Tech-giganternes monopoler bør brydes op, argumenterer ny bog. Og hvor meget lytter den nye smart højttaler derhjemme egentlig med?

Et dataetisk råd med muskler, tak

Et dataetisk råd med muskler, tak

KOMMENTAR: Regeringens ekspertgruppe om dataetik er kommet med ni anbefalinger for arbejdet med dataetik, inklusive oprettelsen af et dataetisk råd. Det er godt, men spørgsmålet er, om et sådant råd vil få de ressourcer og kræfter, som opgaven kræver.

Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Amazon, Facebook og Google er vokset til gigantstørrelser, fordi de amerikanske myndigheder undlod at håndhæve konkurrencelovgivningen. Sådan lyder påstanden fra den anerkendte amerikanske juraprofessor Tim Wu i en ny bog. Han mener, det er på høje tid at gøre noget ved det. 

Fake news er som forurening

Fake news er som forurening

Tjekdet tjekker medierne for fake news. Den rette uddannelser vælger man ikke én gang for alle. Airbus og Audi arbejder på en flyvende bil med udskiftelige passagerkabiner.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Er det en bil? Er det en drone? Er den lækker?

Er det en bil? Er det en drone? Er den lækker?

Airbus har lavet en flot visualisering af deres Pop.Up koncept, som kombinerer droner og små, selvkørende delebiler. Den afgørende ide er de små udskiftelige kabiner, der både kan monteres på en drone og på undervognen af en lille bil.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

En bredside mod tech-giganterne

En bredside mod tech-giganterne

Forfatteren til bogen ”Verden fra forstanden”, den amerikanske journalist Franklin Foer, leverer i en samtale med Danmarks tech-ambassadør en solid bredside med tech-giganterne, som han mener har fået en alt for stor rolle i vores liv.

Kinas første robot-restaurant

Kinas første robot-restaurant

En af Kinas store restaurantkæder, Haidilao, har åbnet den første restaturant, hvor robotter i vidt omfang har erstattet både kokke og tjenere.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Kineserne overhaler

Kineserne overhaler

Det er skræmmende at se hvor hurtigt den kinesiske teknologiudvikling går sammenlignet tempoet i Danmark.
Kræftbehandlinger baseret på den enkelte patients gener plus Big Data tegner lovende.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Danske Bank kunne lære af Googles nye retningslinjer for fyring af skandaleramte chefer. I Brasilien er de vilde med Big Data – ikke mindst skattevæsenet.