Big Brother skal tøjles intelligent

Skandalen om Nets’ lemfældige omgang med data og det skandaløse læk af personfølsomme oplysninger om kendissers kreditkortoplysninger til Se og Hør har været brændstof på en nødvendig og længe forsømt debat om datasikkerhed i Danmark.

[quote align="right" author=""]Vi kan ikke blot bede Datatilsynet om "at oppe sig", for den eksisterende lovgivning er slet ikke god nok.[/quote]

Men her to uger efter afsløringerne er debatten allerede på vej ud ad et ufrugtbart, selvsvingende spor. Den har udviklet sig til en følelsesladet skyttegravskrig mellem dem, der frygter Big Brother, og dem, der elsker big data. Den første fløj taler om øget kontrol med virksomhederne, den anden om fortsat liberalisering.

Men hverken stram kontrol eller hovedkulds liberalisering er løsningen på de kæmpe udfordringer, vi står over for. Svaret er at give data fri. Men det skal ske under et ansvar af en helt anden karakter, end hvad vi ser i dag. Og derfor skal rammerne også ændres. Den omfattende datarevolution, vi står midt i, kræver en lige så stor juridisk revolution. Hvordan den kan se ud, vender vi tilbage til. Men først er det værd at dvæle ved udgangspunktet for debatten.
 

DET ER AFGØRENDE AT HUSKE, at dataindsamling ikke i sig selv er et onde. De seneste år har vi set utallige eksempler på, at data kan bruges til at forbedre vores liv. Ugebrevet kan denne gang fortælle om to af potentialerne i datarevolutionen. Dels i artiklen om, hvordan systematisk brug af data i folkeskolen kan sikre den differentierede undervisning, som politikere, lærere og uddannelsesforskere hungrer efter. Dels i artiklen om den nye teknologi Internet of Things, der bl.a. kan bruges til at reducere spild i det offentlige, danne grundlaget for mere raffinerede og bæredygtige forretningsmodeller samt skabe ny vækst og innovation.

Mandag Morgen har tidligere beskrevet, hvordan big data redder for tidligt fødte babyer, fordi det med data er muligt at forudse en infektion, 24 timer før den indtræffer. Ifølge OECD kan intelligente, datadrevne elnet – smartgrid – give en miljøgevinst på 2 milliarder ton CO2 i 2020. Organisationen har endda anslået, at europæiske regeringer kan spare 15-20 pct. på de offentlige driftsbudgetter, hvis de arbejder mere systematisk med data i forvaltningen.

Lige så vigtigt er det, at datafiseringen allerede er i gang, og at den ikke kan rulles tilbage. Ingen af os forestiller sig vel for alvor, at vi lukker og slukker for internettet?

Men heller ingen kan lukke øjnene for de åbenlyse problemer. Betalingsvirksomheden Nets’ åbenlyst sløsede omgang med data kalder kun på forargelse og selvransagelse. Ikke alene Se og Hør fik oplysninger om kendte, men ansatte surfede angiveligt også rundt i jagten på detaljer om betalingstransaktioner i deres bekendtskabskreds.
 

DERFOR ER DET OGSÅ EN FORSTÅELIG REAKTION, at der råbes på øget kontrol. Og med de mange store økonomiske og livsforbedrende potentialer kan man heller ikke fortænke den anden fløj i at ville liberalisere markedet. Problemet er, at ingen af løsningerne har den tilsigtede effekt. De blokerer blot begge for en udvikling, der på mange måder er ustoppelig.

Decideret kontrol er allerede umulig. Et studie fra Cambridge Universitys Psychometrics Centre og Microsoft Research har f.eks. påvist, at man alene på baggrund af oplysninger afgivet på offentlige Facebook-profiler kan tegne temmelig retvisende psykologiske profiler af folk. Enkeltstående data er ofte harmløse i sig selv. Det er med den snedige algoritme, de kan gøres nyttige, men også farlige. Og hvem kan kontrollere det?

Den anden fløjs krav om fortsat liberalisering og laden stå til vil også være ødelæggende. Tilliden til behandlingen af data er allerede brudt. Kun ved at reparere på tilliden bliver det muligt at forløse de store potentialer, der omgærder data.
 

DET HIDTIL BEDSTE BUD PÅ EN LØSNING er udtænkt af bl.a. professor fra Oxford University Viktor Mayer-Schönberger. Han er medforfatter til en af de mest toneangivende bøger om big data, "Big Data: A Revolution That Will Transform How We Live, Work and Think".  

Udgangspunktet for Mayer-Schönberger og andre førende tænkere er at se datarevolutionen på linje med andre store og ønskelige fremskridt i verden – fremskridt, vi gerne vil værne om.

Da Johann Gutenberg opfandt trykpressen, skete der en eksplosion i det skrevne ord. Men undervejs fandt man også ud af, at der var et behov for en vis indhegning for at holde det i live. Man indførte copyright for at beskytte forfatterne, og man så et behov for regler, der beskyttede mod statscensur. Men friheden til at ytre sig kom også med et ansvar. Der blev bl.a. slået hårdt ned på aviser, der gik for tæt på privatsfæren.

Et andet eksempel er udviklingen af det kapitalistiske system. I slutningen af 1800-tallet opstod der i USA en række monopoldannelser, der var gift under hele systemets dynamik og tillid. Svaret var at indføre konkurrencelovgivning og etablere myndigheder, der håndhævede lovgivning og – om nødvendigt – krævede virksomheder splittet op.

I begge tilfælde vidste man, at de lette løsninger ikke virkede. Da det skrevne ord fik frit løb, var fordelene så store, at man aldrig forbød trykpressen. Og selv om finanskrisen i de seneste år har udstillet skyggesiderne ved det kapitalistiske system, taler de færreste om at afvikle det, men i stedet at finde metoder, der kan reparere det.
 

VI HAR REELT BEHOV FOR DEN SAMME ERKENDELSE med datarevolutionen. Vi kan ikke blot bede Datatilsynet om "at oppe sig", for den eksisterende lovgivning er slet ikke god nok.

Vi er nødt til at forholde os mere overordnet til, hvordan vi på den ene side kan tilskynde, at data fortsat kan drive vækst og innovation, og samtidig undgå eventuelle skadevirkninger.

Vi vil utvivlsomt fortsat se tilfælde af lemfældig omgang med data. Vi vil sågar se databaroner, der udnytter deres magt, hvis de får lov. Vi vil se læk af personfølsomme data. Og vi vil se virksomheder, der krydser data på nye og snedige måder, og som dermed får helt ny indsigt i, hvem vi er – uden vi aner det.

Svaret er i lyset af skandalen paradoksalt nok at give data helt fri med den ene hånd, mens vi med den anden sætter klare rammer for, hvordan de må bruges af virksomheder og offentlige myndigheder. Det vil gavne virksomhederne og det offentlige, fordi de får et frirum til at bruge data som en innovationsmotor. Det vil samtidig gavne os som borgere og forbrugere, fordi vi slipper for at have et tungt åg hvilende på vores skuldre, hver gang vi siger ja til en endeløs række af "terms of agreements". 

For at øge ansvarligheden hos virksomhederne kan man forestille sig, at man får en slags eksterne og interne dataadvokater og -revisorer, som kan være borgernes og forbrugernes vagthunde. Man kan også forestille sig bødestørrelser, der slår hårdt. Allerede nu er EU på vej med en forordning, der strammer op på bødedelen.

Men når justitsminister Karen Hækkerup (S) nu vil gennemgå datalovgivningen – og eventuelt stramme den – griber hun grundlæggende udfordringen forkert an. Man kan ikke nøjes med at forlænge de lovgivningsmæssige brædder. Der skal støbes helt nye bropiller baseret på input fra mange grupperinger. Data er en gevinst og en trussel i alle sektorer, f.eks. sundhedssektoren, uddannelsessektoren og energisektoren, så alle skal være med til at sikre innovationen og samtidig holde i tøjlerne.

Big Brother er vores nye ven. Men selv en god ven skal socialiseres. Hvis politikerne over en bred kam forstår den udfordring, har vi alle chancer for at indtage en frontløberrolle i verden. 

Forrige artikel København skal være international talentmagnet Næste artikel Forretningseventyr venter efter ældrebombe
Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Kineserne overhaler

Kineserne overhaler

Det er skræmmende at se hvor hurtigt den kinesiske teknologiudvikling går sammenlignet tempoet i Danmark.
Kræftbehandlinger baseret på den enkelte patients gener plus Big Data tegner lovende.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Danske Bank kunne lære af Googles nye retningslinjer for fyring af skandaleramte chefer. I Brasilien er de vilde med Big Data – ikke mindst skattevæsenet.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

En rigtig øl i en virtuel pub

En rigtig øl i en virtuel pub

Da det irske bryggeri Old Irish lancerede deres øl på det georgiske marked brugte de virtual reality til markedsføringen – på en særdeles overraskende måde

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Det gamle supermarkedskoncept er presset af nethandel og nye indkøbsvaner hos forbrugerne. Konceptet skal genopfindes, hvis Coop skal overleve i en digital fremtid, mener virksomhedens nye teknologidirektør, Morten Holm Christiansen: "Coop er en startup med 550.000 kunder. Og det er jo helt unikt."

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

World Economic Forum har netop udpeget Tyskland til verdensmester i Innovation. Det skyldes især den hastige omstilling i retning af Industri 4.0, som i Tyskland ses som afgørende for at sikre fortsat konkurrencedygtighed, arbejdspladser og vækst.
Det er også en omstilling, der rummer muligheder for danske virksomheder og start-ups.

Angst for at blive Amazoned

Angst for at blive Amazoned

Lige om lidt kommer Amazon og rusker op i den danske detailhandel med en kombination af rå styrke og en ekstremt effektiv forretningsmodel. Og så bør danske produktionsvirksomheder overveje hvordan 3D kan bringe dem ind i den digitale økonomi.

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

I dansk detailhandel er Amazons lige ved og næsten-indtog i Norden det, alle taler om, fordi e-handelsgigantens buldrende vækst indgyder både respekt og frygt. På uforlignelig vis er det lykkedes Amazon at suge kunder til sig ved at udnytte teknologi, rabatter og ifølge kritikere ufine tricks.

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Amazons succes kan forklares på mange måder, men lad os zoome ind på de fire vigtigste komponenter: De lave varepriser, det tillokkende loyalitetskoncept, den gigantiske kundebase, samt muligheden for at køre med underskud og finansiere det med andre dele af forretningen.

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Kun én ud af 10 danske handels-og producentvirksomheder har undersøgt muligheden for at sælge varer og services via globale onlinemarkedspladser som Amazon, eBay og Alibaba. Nyt projekt skal lære virksomhederne om platformsalg for dermed at styrke dansk e-eksport.

3D print gør helt nye forretningsmodeller mulige

3D print gør helt nye forretningsmodeller mulige

3D print er ikke blot et nyt værktøj i produktion eller i udviklingsafdelingen. På sigt kan teknologien ændre hele den måde, virksomheder skaber værdi for kunderne. Men de muligheder skal defineres af ledelsen – ikke teknikken.

Da Jeff Bezos tog Amazon fra dødsdømt til dominerende

Da Jeff Bezos tog Amazon fra dødsdømt til dominerende

I 2001 stod Amazon ved en korsvej. Hvordan skulle selskabet skabe ny vækst? Stifter Jeff Bezos lod sig inspirere af forskellige ledelsestænkere, og det førte bl.a. til konceptet bag den selvforstærkende effekt, der siden har fået millioner af kunder i især USA til at klæbe sig til Amazons platform.

Hvordan skal vi regulere den digitale teknologi?

Hvordan skal vi regulere den digitale teknologi?

Det er ikke nemt at skabe globalt samarbejde og forståelse for hvordan man sikrer at den teknologiske udvikling kommer alle til gavn.
FN, World Economic Forum og den danske tech-ambassadør arbejder på problemet. Selv koreanerne er begyndt at stille spørgsmål ved udviklingen.

Succes – og begyndende frygt – for Koreas robotter

Succes – og begyndende frygt – for Koreas robotter

Siden 2000’erne har der i Sydkorea været kraftigt fokus på robot-teknologi, og i dag har landet verdens højeste tæthed af robotter - ikke kun i den industrielle produktion, men også indenfor industrier såsom MedTech, Gaming og service.
I takt med robotternes indtog kan der imidlertid spores en stigende bekymring fra befolkningens side, blandt andet i forhold til jobsikkerhed.

Globale fora undersøger ny regulering til den digitale tidsalder

Globale fora undersøger ny regulering til den digitale tidsalder

Digitaliseringen forandrer samfundet og økonomien så grundlæggende og hurtigt, at de sædvanlige måder at styre på kommer til kort. Sammen med FN og World Economic Forum er Danmark i høj grad med til at sætte rammerne for en ny type internationalt samarbejde om regulering af teknologi.