Mens regeringen og oppositionen varmer op til valgkamp med vækstpakker og løfter om miljølempelser til Danmarks kriseramte landbrugssektor, samarbejder forskere og erhvervsliv om en helt anden måde at optimere den kriseramte landbrugssektor på, nemlig gennem teknologisk innovation.

Ifølge deltagerne i det spritnye partnerskab Future Cropping, der tæller toneangivende forskningsinstitutioner og virksomheder som Novozymes, Kongskilde Industries og specialforskningsenheder på Aarhus og Københavns Universiteter, har dansk landbrug oplagte muligheder for at sætte sig i førersædet for udviklingen af nye, bæredygtige og supereffektive landbrugsteknologier, som kan hjælpe landmændene til at øge produktionen pr. arealenhed, samtidig med at udledning af kvælstof til miljøet mindskes.

Men det potentiale er fuldstændigt overset i den igangværende politiske debat om det gældsramte og lukningstruede landbrug.

”Begge blokke har overset, at ny teknologi og smart regulering kan løse mange af de problemer, landbruget har med produktivitet og bæredygtighed,” siger institutleder for Aarhus Universitets afdeling for landbrugsteknologi, Erik Steen Kristensen.

Han har igennem hele sit professionelle liv arbejdet med at finde højeffektive måder at producere fødevarer og biomasse på, som både er økonomisk og miljømæssigt bæredygtige. Og han mener, at politikerne tænker for ”gammeldags”, når de fokuserer på produktivitet og miljø som hinandens modsætninger. Det er de ikke nødvendigvis.

”Den ene blok fokuserer på tilskud til gældsnedbringelse og nye investeringer. Den anden på miljølempelser. Ingen af delene er nok. Det er vigtigt, at man også får skabt incitament til såvel udvikling som anvendelse af ny teknologi, som både kan øge produktionen og mindske miljøbelastningen ved landbrug. Det er teknologisk muligt i dag, og det rummer enorme muligheder for Danmark,” siger Erik Steen Kristensen, der leder Aarhus Universitets bidrag til det nye partnerskab.

Stort potentiale for vækst

Future Cropping bliver først officielt skudt i gang i løbet af de kommende uger. Arbejdet skal delvist finansieres af medlemmerne og delvist af en projektbevilling fra Innovationsfonden på 50 millioner kroner. Sidstnævnte forventes først at falde på plads inden for de næste par uger. Men parterne har allerede arbejdet tæt sammen gennem flere måneder for at lægge en slagplan for, hvordan det danske landbrugs produktivitetsudfordring kan løses og for at kortlægge eksportpotentialer for den udviklede teknologi.

Projektparterne vil strikke systemet sammen med sensorer, droner, internetteknologi og avancerede databaseværktøjer, der automatisk opsamler og behandler data fra de enkelte led af produktionsprocesserne, kobler det med viden om vejrforhold og det specifikke landbrugsareal og serverer informationerne for landmanden på hans iPad eller computer, så han kan tage forbehold for dem og optimere sin produktionsproces. Se figur 2.

Det er bare ikke nok i sig selv. Hvis det skal give virke optimalt, er det også nødvendigt at gøre op med uhensigtsmæssig lovgivning, der i dag fokuserer enøjet på at begrænse tilførsel af gødning.

Med den nye teknologi vil landmanden kunne gøde langt mere præcis efter det behov, afgrøderne rent faktisk har. Landmanden vil med andre ord både kunne øge produktionen og reducere udledningen af næringsstoffer. Men det får han, ifølge Ivar Ravn, ikke lov til under de nuværende lovgivningsmæssige rammer.

”Hvis danske landmænd skal få det maksimale udbytte af teknologien, bør man gøre lovgivningen mere smart, så landmanden reguleres efter, hvor meget forurening han udleder, og ikke efter hvor meget gødning han tilfører,” siger Ivar Ravn.

Han påpeger, at den nuværende lovgivning betyder, at danske landmænd i dag undergøder deres marker med cirka 20 procent, i forhold til hvad der er produktionsteknisk optimalt. Med de nye systemer, der differentierer gødning efter vejr og jordforhold, vil det være muligt at øge mængden af gødning – og dermed udbyttet og landmændenes konkurrenceevne – uden at der bliver udledt mere til miljøet.

Fødevarekrise skaber eksportmuligheder

Behovet for lovgivningsændringer er så småt ved at opnå politisk opmærksomhed. Men et af de forhold, der stadig udestår, er enkle, troværdige metoder til at måle og regulere udledningen på, som samtidig ikke bliver alt for bureaukratiske og ressourcekrævende at administrere.

Uanset lovgivningen vurderes teknologien imidlertid at have et stort potentiale for at øge landbrugets produktivitet og bæredygtighed. Og det er ikke bare interessant for danske landmænd, men formodes også at skabe stor udenlandsk interesse og dermed eksportmuligheder.

At det er tilfældet, viser den amerikanske landbrugsmaskinproducent John Deere’s succes med sin nylige lancering af den digitale platform MyJohnDeere. Som Mandag Morgen beskrev i Ugebrevet i sidste uge er denne platform netop baseret på opsamling og analyse af data via intelligente sensorer i såvel John Deeres egne maskiner som i droner, på marken og i konkurrenters maskiner. Platformen blev fremhævet af den internationale konsulentvirksomhed Accenture som kerneeksempel på en ny teknologitrend, der handler om at løse industrispecifikke udfordringer via industrielle internetbaserede dataplatforme, der skaber et ”digitalt økosystem” mellem aktørerne i branchen.

I den sammenhæng rummer Future Cropping-partnerskabet nogle perspektiver, som formodes at føre til udvikling af teknologiske løsninger, som vil blive efterspurgt i stigende grad på de globale markeder. Ikke mindst partnerskabets stærke fokus på at arbejde med åbne datastandarder og miljømæssig bæredygtig produktion kan i sidste ende booste de deltagende erhvervsvirksomheders eksportmuligheder.

”Hvis verden skal brødføde en voksende befolkning uden at ødelægge miljøet, er fokus på bæredygtighed og åbenhed om data helt afgørende egenskaber,” siger Ivar Ravn.

Testplatform for nye teknologier

Flere af de deltagende virksomheder er allerede i gang med at teste og udvikle løsninger, der kan indgå i åbne digitale miljøer, og som er designet med miljømæssig bæredygtighed for øje. Det gælder bl.a. den danske afdeling af verdens største producent af kunstgødning, Yara.

”Vi kan se store eksportperspektiver i projektets tilgang til at få mere ud af mindre,” siger Mogens Nielsen, Projektchef hos Yara Danmark Gødning.

Ifølge Mogens Nielsen rummer særligt projektets fokus på at give landmændene mulighed for at differentiere anvendelsen af gødning i forhold til lokale forhold gode eksportpotentialer.

”Det med at gøre tingene på en mere intelligent måde, så både produktion og bæredygtighed optimeres, vil også finde fodfæste uden for Danmarks grænser,” siger Mogens Nielsen.

Yara arbejde på en såkaldt nitrogensensor med en indbygget algoritme til at optimere tilførslen af gødning til en given plante alt efter dens nitrogenindhold. Det system skal bl.a. testes i projektet, og det, forventer Mogens Nielsen, vil kunne give værdifulde input til optimering af sensorteknologien og dermed bidrage til at øge afsætningen af såvel denne som Yaras gødningsprodukter på det globale marked.

På samme måde bruger den lille teknologivirksomhed Ejlskov projektet som en platform til at teste en ny målesonde. Kongskilde Industries tester nye sensorbaserede systemer til sine trukne landbrugsmaskiner, og Novozymes tester nye mikrobiologiske teknologier til at øge planters evne til at optage næringsstoffer.

Men også for virksomheder uden for partnerkredsen forventes den nye digitale platform at kunne fungere som test af udvikling af ny bæredygtig landbrugsteknologi. En afledt effekt af projektet forventes at være, at der i projektperioden bliver oprettet 200 nye udviklings- og forskningsstillinger i brancher i og omkring den danske landbrugssektor.