Big data får musikken til at spille på Roskilde Festival

Indsamling af big data om alt fra medieomtale til madsalg og tracking af festivalgængerne skaber unik viden, der kan gøre Roskilde Festival mere bæredygtig, sikker og effektiv. Metoden kan bruges af alle virksomheder, organisationer og myndigheder, der lever af at være tæt på deres kunder og brugere.

Tonerne til Red Hot Chili Peppers klassiker Under the Bridge strømmer ud af højtalerne ved Orange Scene. Foran scenen er blikkene blanke hos de mest hardcore fans, for hvem det er lykkedes at komme helt tæt på deres ungdomsidoler, mens den overvejende del af publikum nøjes med at lade kroppene følge ekstranummerets på en gang tilbagelænede og skarpe nuancer, der fylder den milde aftenluft. I Tuborgbaren er der fuld bemanding og derfor ingen kø for de tørstige ganer. Mellem sangene uploader festivalgængerne billeder fra koncerten på de sociale medier, der viser den særlige orange feeling, der opstår, når musikken spiller, og alt går op i en højere enhed. Hvad festivalgængerne formentlig ikke ved er, at omfattende big data-analyser er årsagen til, at det hele klapper.

Beskrivelsen ovenfor foregriber selvfølgelig det amerikanske rockbands koncert på Orange Scene på onsdag kl. 22.30. Men ellers beskriver scenariet, hvad man ved hjælp af big data kan forvente at kunne forudsige om festivaldeltagernes adfærd på årets Roskilde Festival.

Indsamling af data om alt fra vejrforhold, over toiletvaner, til ølsalg kan skabe en mere effektiv og bæredygtig festival, og det er netop, hvad teamet bag projektet Fra Rio til Roskilde har specialiseret sig i. Og eftersom Roskilde Festival fungerer som et stort laboratorium, kan løsningerne også overføres til verdenen udenfor festivalpladsen.

Projektet blev skudt i gang sidste år, og et 40 mand stort hold indsamlede millioner af informationer fra et hav af kanaler, under de 8 dage festivalen varede. Det er et samarbejde mellem CBS, Roskilde Festival og IBM, som fortsætter indtil 2018. For at finde ud af hvilke dele af de anonyme data, der spiller sammen, sendes al data først op i en cloudserver, hvorefter det køres gennem forskellige analyseværktøjer. Et af dem er IBM’s supercomputer Watson, der blandt andet har vist sig uovertruffen i Jeopardy. Endelig er det også forskernes sunde fornuft, der afgør, om f.eks. vejrdata skal kædes sammen med informationer om billetter eller ølsalg. Overordnet projektleder og ekstern lektor på Institut for Operation Management på CBS Per Østergaard Jacobsen forklarer projektet med en restaurantanalogi:

”Hvis du forestiller dig, at vi åbnede en ny restaurant, kiggede vi sidste år på, hvilke råvarer vi havde adgang til. Det har vi så lavet et menukort ud fra. Nu skal vi til at servere de menuer.”

Her er råvarerne lig med data, menukortet er de indsigter, som teamet har fundet frem til, mens det er festivalledelsen og interesserede virksomheder, som skal have den nye viden serveret.

Det er smart at bruge Roskilde Festival som eksperimentarium, fordi den foregår på er et afgrænset geografisk område og et afgrænset tidsrum. Fordi der er så mange unge mennesker på festivalen, får man via projektet viden om adfærden hos fremtidens forbrugere, ligesom alt kan overføres til verdenen uden for festivalpladsen.

Big data skaber ny viden, der kan optimere Roskilde Festival og samfundet

Figur 1 | Forstør   Luk

Teamet bag Fra Rio til Roskilde indsamler data fra mange forskelligartede kilder. Det kan være alt fra billetsalg over sociale medier til salg i madboder. Derefter køres dataet igennem forskellige analyseværktøjer, og teamet ender til sidst med værdifulde indsigter om f.eks. forventet salg, der kan reducere madspild, eller antal koncertgængere kombineret med data om vejret, hvilket kan give bedre muligheder for forebyggende indsatser. Den viden kan også bruges i resten af samfundet.

Kilde: Per Østergaard Jacobsen, projektleder på ‘Fra Rio til Roskilde’.

”Det hele kan bruges i det offentlige rum. Alt, hvad der handler om facility management, kan bruges i den virkelige verden, og man kan f.eks. optimere kørselsruter, tidsforbrug, brændstofforbrug, osv.,” forklarer Per Østergaard Jacobsen.

Projektet har også en stor værdi for kommercielle virksomheder. For eksempel arbejder man i Fra Rio til Roskilde meget med at analysere data fra sociale medier, og det er noget, som mange kommercielle virksomheder også er interesserede i.

Alt fra Meyers til medieomtale

Big data på Roskilde Festival genereres ud fra et utal af forskellige kilder. Det kan være data om vind og vejr, som spiller sammen med data fra sociale medier og download af musiknumre, og som i sidste ende er afgørende for, hvor meget øl man kan forvente, der bliver solgt til en specifik koncert. Vejret er nemlig en altafgørende faktor.

”Vejret har stor betydning, da der er en sammenhæng mellem, hvad man drikker og så temperaturgrænser. Vi kan se, at hvis temperaturen kommer over 28 grader, sælger man ikke så meget sodavand eller øl. I stedet sælger man vand. Samtidig må det heller ikke være for koldt, for så drikker folk heller ikke øl,” siger Per Østergaard Jacobsen.

GPS-tracking af festivalgængerne er også en stor kilde til information. Når folk har downloadet Roskilde Festival app’en, kan man følge dem via GPS, og det skaber viden om bevægemønstre på festivalpladsen. Sidste år havde cirka 60.000 downloadet app’en. Der måles dermed på et stort udsnit af alle festivalgængerne, idet der til hele festivalen bliver solgt cirka 100.000 billetter.

Forskelligartet data om billetsalg og strømforbrug kan give nogle overordnede billeder. Det kan være med til at vise, hvor der bruges mange ressourcer på f.eks. køling af fødevarer, og om der kan skrues ned, alt afhængig af vejr, temperaturforskelle mellem nat og dag osv. Samtidig har studerende fra forskellige institutter på DTU sat en række sensorer op rundt omkring på pladsen, der måler mængden af støv, CO2 og luftfugtighed samt støjniveau.

Et tænkt eksempel kan ifølge Per Østergaard Jacobsen være at undersøge, om der eksisterer en sammenhæng mellem koncerttype og indholdet af ammoniak iluften:

”Man kunne forestille sig, der er en stigning i ammoniakindhold i luften efter Neil Young koncerten, fordi alle mændene til koncerten går ud i hegnet og tisser bagefter”.

Med en sådan viden kan arrangørerne sætte forbyggende indsatser i gang, inden koncerten er slut, f.eks. ved at lægge mere absorberende flis ud de steder, hvor folk føler trang til at markere deres territorium.

Tilfredshed og toiletbesøg

Også toiletterne rundt på pladsen har fået indbygget sensorer, der reducerer risikoen for at åbne døren indtil et overfyldt toilet.

”Det betyder, at vi kan se, hvor meget og hvornår de forskellige toiletter bliver brugt og ud fra den viden kan vi optimere servicen efter, om nogle toiletter skal tømmes hyppigere end andre. Det kan også tages med i planlægning af kloakbilernes ruter. I den virkelige verden kan det f.eks. bruges i lufthavne, i idrætsparker og andre steder i det offentlige rum, ” siger Per Østergaard Jacobsen.

Mediers omtale af Roskilde Festival måles hele året rundt. Data fra sociale medier som Twitter, Facebook og Instagram indsamles under hele festivalen ud fra forskellige søgeord. Projektet har analyse af data fra de sociale medier som særligt fokusområde, og sidste år blev der indsamlet 61 mio. observationer.

”Det er relativt meget, og det er ustruktureret tekstdata. Det kræver nogle værktøjer at analysere det, som vi har udviklet gennem tiden,” fortæller Per Østergaard Jacobsen.

Ved hjælp af data fra de sociale medier kan man lave en øjebliksmåling af, hvordan folk går rundt og har det på festivalen. Dermed kan det fungere som en tilfredshedsmåling, der kan bruges som led i kommunikations- og markedsføringsstrategien de kommende år.

Salgsboder videregiver kasseterminaldata, så teamet kan se, hvad der bliver solgt og hvornår. Derigennem kan man f.eks. arbejde på at optimere kølefaciliteter ud fra, hvor meget køling der er brug for, alt efter hvornår man kan forvente, der bliver solgt mange varer. Man kan også regne ud, hvornår der er brug for at kalde flere på vagt.

Fra følelser til fakta

Fødevarer er et af de områder, hvor big data er særligt værdifuldt. På begivenheder som en festival er der nogle særlige kølekæder, der skal fungere. Mad og drikke transporteres fra fjernlagre til nærlagre tæt på festivalen. Det sidste led går ud til de enkelte boder, og når først fødevarerne er nået derhen, kan de ikke føres tilbage. Det betyder, at det er meget vigtigt, at der ikke kommer mere ud, end der er brug for. Her har data en særlig forudsigende kraft, mener Per Østergaard Jacobsen.

”Målet med projektet og brugen af big data er at skabe værdi for festivalgængeren for derigennem at skabe værdi for festivalen,” forklarer han.

Uden for festivalen handler den samme øvelse om at skabe værdi for kunden for derigennem at skabe værdi for virksomheden eller borgeren, der skaber værdi for samfundet.

Meyers madboder har samarbejdet særligt intensivt med datateamet. De har videresendt alt salgsdata til teamet, som på den baggrund har udført beregninger og er klar med anbefalinger til, hvordan boderne kan optimere salget.

”Vi kan f.eks. lave et skærmbillede til Meyers over salget lige nu og over tallene totalt. Ud fra hvordan f.eks. vejret er, kan vi sige, at de kan forvente at sælge 300 jordbærsmoothies de næste fire timer. Vi kan også afgøre det forventede salg ud fra, hvilken type band der spiller, da det påvirker sandsynligheden for salg,” siger Per Østergaard Jacobsen. Præcis hvilken slags musik der påvirker salget i boderne, kan Per ikke sige, da det er forretningshemmeligheder.

Madspild, logistik og ressourceanvendelse er bare nogle af de områder, som Per Østergaard Jacobsen og det øvrige team har fokus på, og som kan skabe store forbedringer både på festivalen og i samfundet generelt. Men han oplever, at der kan være en ledelsesmæssig blokering i forhold til at tage indsigterne fra big data til sig.

”Nogle gange sidder der mennesker og blokerer for noget, som de ikke synes er en god idé, selv om det for helheden ville være godt,” siger han.

Han tror på, at festivalens ledelse vil blive overvældet, når de ser, hvilke resultater der er kommet på baggrund af de indsamlede data fra sidste år.

”De indsigter betyder, at man vil kunne gå fra beslutninger baseret på mavefornemmelser til mere faktabaserede beslutninger. Hvis man kan se, at nogle nye ting kunne være bedre, vil man kunne ændre i større eksisterende systemer,” siger han.

Men der er trods alt grænser for, hvor bæredygtig en event som Roskilde Festival kan blive. I hvert fald hvis man spørger Fabian Holt, der forsker i innovation i service og oplevelse på RUC. Han mener, at mange musikfestivaler a la Roskilde Festival har udviklet sig til at blive rene forbrugsfestivaler for middelklassen. Det sætter en naturlig grænse for bæredygtigheden:

”Selvfølgelig kan festivalen udvikle nogle nye teknikker. Men hvis det skal være en miljørigtig festival, og festivalgæsterne skal inspireres til at være mindre forbrugermindede og mere miljøbevidste, skal der være færre gæster,” siger han.

Forklaringen er den, at mange gæster udelukkende kommer med et ønske om at have det sjovt, og det rimer sjældent på ansvar.

”Det betyder ikke, at festivalen ikke kan fremme miljøbevidstheden for en stor del af deres publikum, men de er nødt til at acceptere, at det er en meget blandet situation. Festivalen må acceptere en stor grad af forbrugermentalitet, for at deres forretning kan fungere,” siger han.

 

,

Forrige artikel Welcome to Denmark Welcome to Denmark Næste artikel Big data kræver nyt mindset hos virksomhederne
22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?