Big data støtter velgørenhed

I dag bruger flere og flere virksomheder big data til at afdække ellers skjulte mønstre i kundernes adfærd, så deres tilbud hele tiden kan tilpasses til kundernes aktuelle behov.

Nu viser ny britisk forskning, hvordan big data også kan være med til at målrette velgørende organisationers arbejde og bringe indsatsen tættere på de mennesker, man forsøger at hjælpe. Samtidig kan organisationerne selv bruge big data til at forenkle arbejdsgange og procedurer – på samme måde som private virksomheder gør det.

Det sker bl.a. med hjælp fra DataKind, en velgørende amerikansk organisation bemandet af data-nørder med et ønske om at bruge deres viden til at hjælpe andre velgørende organisationer med at anvende data til at præcisere og forbedre indsatsen over for netop deres målgrupper og samtidig forbedre deres interne organisation.

Britiske Nesta, der ligeledes er en velgørende organisation, der gennem partnerskaber arbejder innovativt med at hjælpe både borgere og organisationer, har fulgt, hvordan DataKind har hjulpet en britisk NGO, der driver hospicer for døende børn. Her har DataKind ud fra big data rådgivet en række hospicer med at forenkle de interne procedurer og med at tilrettelægge deres services bedst muligt ud fra lokalsamfundets behov. En indsats, der har frigjort midler, så organisationen har kunnet hyre tre ekstra sygeplejersker.

Et andet eksempel er Citizens Advice, der fra over 3.300 lokale kontorer i England og Wales kvit og frit rådgiver borgere om alt, hvad der har med forbrugerservice at gøre. Sammen med DataKind har Cititzens Advice bl.a. brugt big data til at afdække, hvor mange borgere der optager for dyre lån. En viden, organisationen har brugt politisk til at overbevise den britiske regering om behovet for at stramme reguleringen af særlige typer af lån, så færre havner i økonomisk uføre.

Den amerikanske organisation Crisis Text Line, der hjælper teenagere i krise via sms, har også nydt godt af DataKinds viden. Her var udfordringen, at de frivillige voksne kun i begrænset omfang brugte erfaringerne fra deres samtaler med teenagerne til at forbedre deres rådgivning. Lige præcis den del af deres arbejde har DataKind forenklet, så de frivillige nu deler viden og erfaringer fra 75 pct. af deres samtaler til gavn for kriseramte unge.

DataKind breder sig nu til alle dele af verden. Det gælder f.eks. Indien, hvor DataKind har været med til at skabe en sundhedstjeneste, som patienter sms’er deres symptomer til, hvorefter de modtager en diagnose og en recept på medicin.

Der er, skriver Nesta i sin vurdering af potentialet for brugen af big data inden for sociale og velgørende institutioner, endog meget store muligheder for at forbedre arbejdsmetoder og ydelser. Og i en verden, hvor det ikke er penge og fortjeneste, der er drivkraften, kræver brugen af big data den helt samme dedikation og det samme engagement som indsatsen over for børnene, de hjemløse og de andre målgrupper, der har brug for hjælp.

Kilde – ”Data for good”, Nesta, 2015, samt www.datakind.org.

Forrige artikel Kapitalfonde tjente 70 pct. på TDC-investering Næste artikel Danmark fulgte terroristernes opskrift Danmark fulgte terroristernes opskrift
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.