Biotek + it = præcisionsmedicin :: It-giganter rykker ind i medico-industrien :: Gassen er gået af Medicon Valley

Nye biologiske teknologier i kombination med big data lover godt for fremtidens behandling af kræft, diabetes og Alzheimers. Og så gør vi status på det dansk-svenske medico-samarbejde i Medicon Valley.

I denne uge stiller vi skarpt på bioteknologi, som (stadig) befinder sig i en rivende udvikling. Forskerne får stadig større indsigt i, hvordan de menneskelige gener fungerer, og man er blevet langt bedre til at redigere og reparere på DNA-niveau.

Men det er ikke mindst i kombination med computere, der kan analysere enorme datamængder, at vi vil få nye effektive behandlinger, der i mange tilfælde vil være skræddersyet til den enkelte patient.

Vi ser på, hvordan den udvikling også medfører, at medicinalbranchens forretningsmodeller udfordres, når de store it-selskaber nu begynder at blande sig.

Danmark er et af verdens førende lande indenfor behandling af diabetes. Siden Øresundsbroen åbnede for snart 18 år siden, har der været store forhåbninger og et væld af projekter om at gøre hele Øresundsregionen til et Medicon Valley med tæt samarbejde mellem danske og svenske forskere, virksomheder og andre inden for life science.

Men hvordan er det egentlig gået med Medicon Valley, ikke mindst politisk? Anders Rostgaard Birkmann gør status.

CRISPR-metoden er et af de revolutionerende nye redskaber – den fungerer som en ’molekylær saks’, der kan klippe og klistre i DNA. Som professor Cord Brakebusch fra Københavns Universitet fortæller, så har CRISPR fuldstændig ændret, hvad der er praktisk muligt indenfor bioteknologi.

”Det er som at gå fra at arbejde med vanter på til at have handsker på. Nu kan vi gøre alt det, vi drømte om. Det er billigere, hurtigere, mere præcist og det virker hver gang,” siger han.

En anden særdeles lovende udvikling er den stigende forståelse for den menneskelige epigenetik. Vi har efterhånden alle sammen lært, at den genetiske kode er indlejret i den lange, snoede DNA-streng.

Men det viser sig, at der findes et andet, parallelt system, der bestemmer hvordan de genetiske informationer kommer til udtryk i praksis. Hvis cellerne var computere, ville det svare til at generne er apps, mens epigenitikken er selve operativsystemet.

Udviklingen af bioteknologiske behandlinger hænger tæt sammen med den generelle it-udvikling, bl.a. fordi kraftigere computere og kunstig intelligens gør det muligt at analysere millioner af menneskers sygdomsforløb, for at finde præcis den behandling, som passer til den enkelte person.

Vi har talt om mulighederne indenfor bioinformatik med professor Søren Brunak fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på KU, der har arbejdet med big data, siden både computerne og mængderne af data var små.

Oh yes, teknologien skænker os utrolige muligheder, men hvad bruger vi dem til? Smarte teknologier bliver ikke altid brugt lige smart. Mads Thimmer, CEO for Innovationlab, har en veloplagt og tankevækkende klumme om det digitale dilemma.

”Digitalisering er frisætning, som kræver, at du starter med at gøre det grundlæggende tankearbejde selv. Hvilket liv vil du have? Kan du svare klart på dette, kan jeg relativt nemt vise dig, hvordan teknologien kan hjælpe dig. Men starter du med redskaberne, dvs. teknologierne, kommer de til at styre, og dit formål og dit arbejdsliv vil blive bestemt af algoritmerne,” skriver Thimmer.

God læselyst!

Peter Hesseldahl,

redaktør MM Next 

 

Forrige artikel Politikere gambler med dansk-svensk biotekeventyr Politikere gambler med dansk-svensk biotekeventyr Næste artikel Kinesere topper europæiske patentansøgninger Kinesere topper europæiske patentansøgninger
Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Store digitale selskaber skal reguleres ud fra værdier om frihed, miljø og social retfærdighed, siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Hun mener, at EU skal finde sin egen vej mellem amerikansk angst for staten og Kinas krænkelse af individer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea er verdens måske mest gennemdigitaliserede land, men efter en række skandaler om misbrug af data og overvågninger arbejder man nu på at indføre regler for databeskyttelse, der minder meget om EU’s GDPR-regelsæt.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Mulighederne for at skabe vækst og udvikling ved hjælp af internet of things-initiativer (IoT) er kommet på den politiske dagsorden i Brasilien. Det er en udvikling, som dansk forskning og virksomheder i Danmark kan være en del af.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.