Biotek + it = præcisionsmedicin :: It-giganter rykker ind i medico-industrien :: Gassen er gået af Medicon Valley

Nye biologiske teknologier i kombination med big data lover godt for fremtidens behandling af kræft, diabetes og Alzheimers. Og så gør vi status på det dansk-svenske medico-samarbejde i Medicon Valley.

I denne uge stiller vi skarpt på bioteknologi, som (stadig) befinder sig i en rivende udvikling. Forskerne får stadig større indsigt i, hvordan de menneskelige gener fungerer, og man er blevet langt bedre til at redigere og reparere på DNA-niveau.

Men det er ikke mindst i kombination med computere, der kan analysere enorme datamængder, at vi vil få nye effektive behandlinger, der i mange tilfælde vil være skræddersyet til den enkelte patient.

Vi ser på, hvordan den udvikling også medfører, at medicinalbranchens forretningsmodeller udfordres, når de store it-selskaber nu begynder at blande sig.

Danmark er et af verdens førende lande indenfor behandling af diabetes. Siden Øresundsbroen åbnede for snart 18 år siden, har der været store forhåbninger og et væld af projekter om at gøre hele Øresundsregionen til et Medicon Valley med tæt samarbejde mellem danske og svenske forskere, virksomheder og andre inden for life science.

Men hvordan er det egentlig gået med Medicon Valley, ikke mindst politisk? Anders Rostgaard Birkmann gør status.

CRISPR-metoden er et af de revolutionerende nye redskaber – den fungerer som en ’molekylær saks’, der kan klippe og klistre i DNA. Som professor Cord Brakebusch fra Københavns Universitet fortæller, så har CRISPR fuldstændig ændret, hvad der er praktisk muligt indenfor bioteknologi.

”Det er som at gå fra at arbejde med vanter på til at have handsker på. Nu kan vi gøre alt det, vi drømte om. Det er billigere, hurtigere, mere præcist og det virker hver gang,” siger han.

En anden særdeles lovende udvikling er den stigende forståelse for den menneskelige epigenetik. Vi har efterhånden alle sammen lært, at den genetiske kode er indlejret i den lange, snoede DNA-streng.

Men det viser sig, at der findes et andet, parallelt system, der bestemmer hvordan de genetiske informationer kommer til udtryk i praksis. Hvis cellerne var computere, ville det svare til at generne er apps, mens epigenitikken er selve operativsystemet.

Udviklingen af bioteknologiske behandlinger hænger tæt sammen med den generelle it-udvikling, bl.a. fordi kraftigere computere og kunstig intelligens gør det muligt at analysere millioner af menneskers sygdomsforløb, for at finde præcis den behandling, som passer til den enkelte person.

Vi har talt om mulighederne indenfor bioinformatik med professor Søren Brunak fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på KU, der har arbejdet med big data, siden både computerne og mængderne af data var små.

Oh yes, teknologien skænker os utrolige muligheder, men hvad bruger vi dem til? Smarte teknologier bliver ikke altid brugt lige smart. Mads Thimmer, CEO for Innovationlab, har en veloplagt og tankevækkende klumme om det digitale dilemma.

”Digitalisering er frisætning, som kræver, at du starter med at gøre det grundlæggende tankearbejde selv. Hvilket liv vil du have? Kan du svare klart på dette, kan jeg relativt nemt vise dig, hvordan teknologien kan hjælpe dig. Men starter du med redskaberne, dvs. teknologierne, kommer de til at styre, og dit formål og dit arbejdsliv vil blive bestemt af algoritmerne,” skriver Thimmer.

God læselyst!

Peter Hesseldahl,

redaktør MM Next 

 

Forrige artikel Politikere gambler med dansk-svensk biotekeventyr Politikere gambler med dansk-svensk biotekeventyr Næste artikel Kinesere topper europæiske patentansøgninger Kinesere topper europæiske patentansøgninger