Værdien af kryptovalutaen bitcoin stiger med lynets hast. I dag, den 7. december, kostede 1 bitcoin godt 15.000 dollar.

Til sammenligning nåede kryptomønten i løbet af sit andet leveår, det var i 2010, ikke en værdi på over 39 cent. 

Men værdien af den nærmest mytiske digitale mønt er ikke dens eneste vokseværk.

Strømforbruget til at ’udvinde’ bitcoins i de såkaldte bitcoin-miner stiger med lige så stor hast som værdien, og når sandsynligvis om få uger, hvad der svarer til Danmarks strømforbrug i 2015 opgjort af Det Internationale Energiagentur.

Det viser udregninger fra mediet Digiconomist, der står bag Bitcoin Energy Consumption Index.

Faktisk viser beregninger, at hver eneste bitcoin-transaktion forbruger energi i en mængde, der svarer til en enkelt dansk husholdnings strømforbrug i en uge.

For nok er ustabiliteten valutaens største udfordring. Men der er også en miljømæssig side, som det er værd at have sig for øje, og som på sin vis er et interessant delkapitel i fortællingen om bitcoinens vilde himmelflugt.

For hvorfor er strømforbruget så enormt?

Verdens største bitcoin-mine

Det bedste sted at begynde den historie er i en af verdens største bitcoin-miner i det Indre Mongoliet, der er en autonom mongolsk region i Kina.

I midten af august slog den dørene op for medierne og gav for første gang et indblik i den nye form for industri. Det amerikanske businessmedie Quartz var et af de medier, der var inviteret med til den kinesiske kulmineby Ordos. 

Bitcoin-minen ligger i en industripark i udkanten af Ordos, har 50 personer ansat og består af otte varehuslignede bygninger, der hver især er 150 meter lange. I syv af dem står der i alt 21.000 maskiner, der samlet tegner sig for 4 pct. af computerkraften i det globale bitcoin-netværk.

Minen i Ordos er et datterselskab til Beijing Bitmain Technologies, som hævder at være verdens største bitcoin-mine. Bitmain overtog minen fra den tidligere ejer, der etablerede fabrikken i 2014. 

For en by som Ordos er det naturligvis en gave med en ny type industri. For nok er arbejdet med at passe og vedligeholde de 21.000 maskiner ikke det mest varierede, men det er på mange måder bedre end det, byens indbyggere har været vant til. 

De fleste andre arbejdspladser i området var tidligere relateret til traditionel mineindustri og ikke mindst den enorme kulproduktion, der har leveret energi til resten af Kina.

De 50 ansattes primære opgaver er at sikre, at de mange computerprocessorer kører dag og nat — og at fikse dem, når der er brug for det. Fra et centralt sted på bitcoin-fabrikken overvåges alle maskiner, og er der problemer, sendes en person straks af sted for at løse opgaven, beretter Quartz.

Bygningerne er omkranset af pigtrådshegn, og de er designet til at holde støvet fra ørkenen i det Indre Mongoliet væk fra maskinerne, så de ikke overopheder.

På den måde minder bitcoin-minen om de mange andre gigantiske datacentre, der i øjeblikket bygges rundt om i verden, bortset fra at der her er tale om rå computerkraft.

Fabrikken i Ordos er ikke den eneste bitcoin-mine i Kina. Cambridge Centre for Alternative Finance har anslået, at over halvdelen af verdens store bitcoin-udvindingssteder ligger i Kina.

Gådeløsning mod betaling

Men hvorfor alle de computere og den voldsomme processorkraft de repræsenterer?

Forklaringen er, at hastighed og effektivitet er essentielt, hvis man ønsker at få succes som deltager i det verdensomspændende og decentrale open source bitcoin-netværk. 

Det handler nemlig om at vinde de store slag, der udkæmpes mellem de mange computere, og som finder sted cirka hvert 10. minut døgnet rundt.

Her kæmper tusindvis af computere verden over med at løse komplekse matematiske udfordringer, der udgør selve grundstenen i kryptovalutaens arbejde med at sikre, at opgaven med at afstemme transaktionerne ikke kun sker ét sted.

Det er nemlig kun den computer, der løser matematikudfordringen først, der løber med gevinsten og æren i forhold til at opdatere den store bitcoin-logbog. 

Lige for tiden er gevinsten for at løse gåden og dermed registrere transaktionerne på 12,5 bitcoin, hvilket svarer til 187.500 dollar i dagens kurs. Beløbet skyldes bitcoinens aktuelt høje værdisætning, men historisk har gevinsterne været noget mindre. Se figur 1.

Antallet af maskiner med store og strømslugende processorer er derfor afgørende. Jo flere talkombinationer, computerne kan afprøve, og jo hurtigere de kan gøre det, desto større er sandsynligheden for, at ejerne modtager den eftertragtede belønning.

På det seneste er indtjeningen i disse bitcoin-miner steget voldsomt på grund af bitcoin-valutaens himmelflugt. Og jo flere miner, der kommer til, desto sværere bliver den matematiske opgave, som computerne skal løse.

Det sker for hele tiden at sikre, at der i gennemsnit går omkring ti minutter, inden de næste bitcoins sendes ud i systemet. En af reglerne er nemlig, at det ikke må gå for stærkt.

Processen er blevet sammenlignet med et ganske almindeligt lotteri. Antallet af forsøg pr. sekund afgør den enkelte bitcoin-mines succesrate.

Teknologi med indbygget tillid

Det finurlige i konceptet, og det som giver en kryptovaluta som bitcoin – og i øvrigt alle andre kryptovalutaer og blockchain-bårne teknologier – legitimitet og levedygtighed, er netop denne krævende og dermed også strømslugende metode, der modvirker, at en enkelt computer kan herske over bitcoinen.

Al almindelig tillid til institutioner er pillet ud og lagt over i teknologien. De enkelte bitcoin-miner behøver således ikke at have tillid til hinanden. Det eneste, de skal stole på, er selve grundkoden i bitcoin. Se tekstboks under artiklen.

Den indeholder reglerne for, hvordan hele konceptet er strikket sammen, og det er også netværket, der opretholder reglerne. Når en bitcoin-mine f.eks. erklærer, at den har løst det konkrete matematiske puslespil, er det netværket, der kontrollerer, om det er tilfældet – og dermed clearer transaktionerne.

Der findes tekniske alternativer, der ikke forbruger lige så meget strøm, fremhæver Digiconomist. Udfordringen er bare, at alternativerne ikke er modne endnu, men omvendt indgyder de – hvis alt går vel – en smule grønt håb for kryptovalutaernes fremtid.

Indtil videre er det dog den gamle og energislugende løsning, der driver bitcoin-teknologien frem, og det har fået flere til at rette et kritisk blik mod netop den dimension.

Digiconomist er det første medie, der har forsøgt at anslå energiforbruget i realtid. Metoden er ikke perfekt, og den bygger på en stribe antagelser, men den er lige nu et af de bedste bud.

Ifølge Digiconomist forbrugte den globale bitcoin-produktion i går, onsdag den 6. december, energi for, hvad der på årsbasis svarer til knap 32 terawatttimer (TWh). Til sammenligning var Danmarks totale energiforbrug i 2015 på 33 TWh.

Med den hastighed, som energiforbruget vokser med lige nu, er bitcoin-udvinderne kun dage og uger fra at nå den grænse. Alene siden begyndelsen af november er det estimerede årlige energiforbrug fra bitcoin steget fra 25 TWh til 33 TWh. Se figur 2. 

Det er svært at afgøre præcist, hvor meget strøm andre betalingsnetværk sluger, men et af Visas to datacentre i USA bruger kun 2 pct. af den strøm, som bitcoin kræver.

Dertil kommer, at Visa-netværket står bag over 200 millioner transaktioner i døgnet, mens bitcoin-netværket ’kun’ håndterer omkring 450.000 transaktioner. 

En af forklaringerne på det nærmest eksploderende strømforbrug de seneste måneder er naturligvis bitcoinens himmelflugt. Værdien er 11-doblet i løbet af det seneste år – ikke mindst næret af, at nogle af de etablerede spillere har gjort det muligt at handle med bitcoins på linje med andre værdipapirer.

Dertil kommer også den lille krølle på historien, at bitcoin, ligesom guld, er en begrænset ressource. Vil man for alvor tjene på udvindingen, er det altså nu, man skal drage mod bitcoin-klondyke.

For som med al minedrift – også den virtuelle – bliver det kun sværere og dermed mere energikrævende at udvinde nye bitcoins.

LÆS OGSÅ: Ny fundraising-metode volder myndighederne kvaler