Bitcoin-teknologi kan bruges i kampen mod hvidvask

Teknologien bag den virtuelle valuta bitcoin kan blive et vigtigt våben i kampen mod hvidvask, spår flere eksperter. I finansverdenen, hvor dokumentationskravet stiger og besværliggør kundernes hverdag, samtidig med at nye skandaler dukker op, tøver man dog med at kaste sig over teknologien.

Vi mærker allesammen en lille snert af den globale, men ofte forgæves kamp mod hvidvask. Hver gang vi indgår en relation med en bank eller en advokat, bliver vi bedt om at fremsende dokumentation for, at vi vitterligt er den person, vi udgiver os for at være. Det er besværligt. Og det virker som at skyde gråspurve med kanoner.

Men fremtidens krig mod hvidvask kan byde på et præcisionsvåben, som ikke bare vil lette bureaukratiet, men også gøre livet surt for kriminelle.

Paradoksalt nok – vil nogen nok sige – er der tale om den selvsamme teknologi, blockchain, der gemmer sig bag kryptovalutaen bitcoin, som blandt andet er udskældt for netop at blive brugt af kriminelle.

"Mange af de ting, som lige nu kræver hård regulering, kan løses på en teknologisk elegant måde med blockchain," siger professor Jan Damsgaard fra CBS.

Dansk hvidvask for 21 mia. kr. om året

Og den vurdering er han ikke ene om. Flere eksperter spår teknologien et kæmpe potentiale i kampen mod hvidvask af penge. Således er blockchain allerede på dagsordenen, når EU diskuterer nye såkaldte AML-direktiver for at imødegå hvidvask, ligesom den internationale organisation, der bekæmper hvidvask, Financial Action Task Force (FATF), kigger på teknologien.

Follow the money

Hele idéen er nemlig besnærende. Med blockchain kan man følge og spore pengestrømmenes rejse.

Når man bruger kryptovalutaer er der billedligt tale om, at der til hver enkelt digital mønt er knyttet en lille logbog om dens pengestrømsrejse. Og denne logbog er ikke kun gemt i én banks centrale computersystem, men distribueret rundt omkring på servere på nettet.

Det lyder altså med efterforskningsbriller lovende. Alligevel står bankerne ikke ligefrem på spring for at indføre teknologien.

Kritiske tunger hævder, at en af forklaringerne på den tøven er, at blockchain vil tage en del af brødet fra bankerne, der i dag har den betroede opgave netop at være værnet mod hvidvask, når banken tjekker kundens identitet. Men det er en forkert opfattelse, mener Kenneth Joensen, juridisk direktør i pengeinstitutternes organisation Finans Danmark.

"Traditionelt har bankerne været gode til at gå forrest, når det handler om at anvende ny teknologi, og vi følger også denne udvikling tæt, for det er spændende, og der kan være interessante perspektiver for bankerne,” siger han.

Den uendelige kamp

Den diskussion kommer vi tilbage til. Men først en tur omkring et samfundsproblem i milliardstørrelsen, som endnu en gang er blevet højaktuelt, efter at Danske Banks filial i Estland har vist sig at være omdrejningspunktet i en række opsigtsvækkende sager om hvidvask for milliarder, oprullet af Berlingske Business.

En kæde af transaktioner

Figur 1 | Forstør   Luk

Kilde: The Economist og Mandag Morgen.

Her er store bankkunder tilsyneladende med bankens kendskab blevet underlagt anonymitet. Endvidere er der indikationer på, at ledelsen faktisk var blevet advaret om de ulovlige forhold i Estland, men at den ikke reagerede.

Sagen i Danske Bank vidner om, at der på trods af et stigende antal regler stadig findes huller i systemerne – og at de bliver udnyttet.

Der er altså grunde nok til, at der jages mere effektive våben. Og selv om en ny banebrydende teknologi som blockchain kan vise sig at være en af løsningerne, er det på nogle måder også den selvsamme teknologiske udvikling, der har fremkaldt en del af udfordringerne.

Over årene har teknologien udviklet sig på en måde, så bankernes arbejde med at være garanter for kundernes identiteter er blevet vanskeligere, vurderer Christian Visti, stifter og CEO i fintech-virksomheden NewBanking.

"I gamle dage gik du ned i banken og oprettede en bankkonto hos din faste rådgiver og skrev under på aftalerne i banken. Der var en naturlig identifikation af dig som kunde. Men i dag er det hele digitaliseret. Du kan oprette en konto online, via mobiler, og du har selskabsstrukturer i hele verden," siger han og uddyber:

"Teknologien har altså udviklet sig, men bankernes systemer er ikke fulgt med. Det har skabt nye muligheder for hvidvask, som man forsøger at dæmme op for på forskellige måder," siger han. 

Bankernes rolle bliver mindre

Med en større distance til kunden bliver der brug for andre midler. Og det er netop derfor, at muligheden for – som det sker med kryptovalutaer – at knytte informationer til pengesedlerne i en blockchain er tiltalende for mange. For hvis pengene selv ’sladrer’ om deres rejse, er det også muligt at få en indikation af, om de har været i hænderne på kriminelle.

"Der er en hel masse, der med blockchain bliver bygget ind i teknologien. I dag har vi tredjeparter, der eksisterer i kraft af behovet for, at der er en tillidserklæring mellem f.eks. kunden og banken. Men den tillidserklæring kan vi på denne måde flytte ud på nettet," siger Bo Hembæk Svensson, der er blockchain business development manager hos Nets.

Allerede i dag findes der virksomheder, der arbejder med digital sporing af kryptovalutaernes vej. En af dem er Chainalysis, der har hovedsæde i New York, men også har et stort udviklingskontor i Danmark.

"Vi er den bedste telefonbog på blockchain," som CEO og medstifter Michael Grønager udtrykker det.

"Vores teknologi kan bruges til at lave anti-hvidvask. Vi kan se, om transaktionerne, der kommer til en børs, er kommet fra eksempelvis salg af stoffer eller terrorfinansiering. Dermed kan vi hejse et flag," siger han.

Chainalysis har også arbejdet sammen med bl.a. FBI og Europol og andre i jagten på at udrede kryptovalutaernes strømme i arbejdet med at opklare forbrydelser.

I kampen mod hvidvask er potentialet i blockchain-teknologien imidlertid langt større end blot at se på sporing af pengestrømme. Virksomheden NewBanking arbejder eksempelvis på at tilbyde kunder en identifikationsplatform baseret på blockchain, hvor man som kunde ejer sine verificerede data.

"Frem for at sende en kopi af sit pas og al mulig anden information til en bank, når man ønsker at være kunde, tilbyder vi en løsning, hvor vi samler verificerede digitale data for kunden," siger Christian Visti.

"Hvis du vil være kunde i Nordea, kan du registrere dig i vores system, og så kan vi tilbyde Nordea, at de får en digitalt verificeret kunde. Og når du senere vil skifte bank, kan du tage din identitet med. Som kunde ejer du selv dine data," siger han.

Disruption i bankerne

På den måde forsøger en række virksomheder i det efterhånden sprudlende fintech-miljø, der arbejder med at skabe nye finansielle teknologier, at finde nye løsninger, der på mange måder hjælper bankerne og letter nogle administrative byrder. Men samtidig tager de også at tage en del af brødet fra bankerne.

Og det kan være en udfordring for udviklingen, fordi bankerne formentlig vil stritte imod, vurderer CBS-professor Jan Damsgaard, der også er medlem af regeringens Disruptionråd:

"Ligesom jeg ikke kunne forestille mig, at postvæsenet ville få en større forretning af, at vi sender flere e-mails, kan jeg heller ikke forestille mig, at bankernes forretning vokser som følge af de nye blockchain-teknologier," siger Jan Damsgaard og uddyber:

"Når bankerne tager penge for hver transaktion i dag, er der nok en tendens til at udsætte det hele og gøre det mere omstændeligt, end det er. Er det nu helt sikkert? Og er det ikke det, de kriminelle bruger? Jo mere bankerne formår at udsætte det uundgåelige, desto mere tjener de i den periode."

Juridisk direktør Kenneth Joensen fra Finans Danmark genkender ikke et billede af, at bankerne sidder på hænderne. Bankerne har traditionelt været gode til at tage nye teknogier til sig, mener han.

"En af de store udfordringer i hvidvasksammenhæng og anvendelse af kryptovalutaer er imidlertid, at der kan være anonyme personer bag disse valutaer, og det strider imod kravet til os om, at vi skal kende kunderne. Der er muligheder i den nye teknologi, men den kan også bruges med onde hensigter," siger han og påpeger, at det er problemstillinger og risici, man lige nu arbejder på at adressere internationalt.

Finans Danmark deltager derfor også aktivt i standardiseringsarbejde i forhold til blockchain.

"Vi ved fra andre teknologier, at standardisering er en vigtig aktivitet for at markedsmodne ny teknologi, " siger han.

Hos Nets erkender Bo Hembæk Svensson, at man som tredjepart vil blive udfordret af blockchain-baserede betalingssystemer. Men det er ikke lig med, at Nets ikke fremover fortsat vil være en tung spiller på markedet for betalinger. Netop derfor har Nets skabt en ny virksomhed, SmartPayments A/S, som kun beskæftiger sig med de nye teknologier som f.eks. blockchain.

"Og ja, det vil eliminere behovet for tredjepart på visse områder, men omvendt er der også nogen, der skal designe, udvikle og drive systemerne. Så på nogle områder er det en trussel, mens det på andre områder er en kæmpe mulighed," siger han.

Næsten uanset hvad, så blæser udviklingen derudad for fuld kraft. Det bliver formentlig ikke lige i morgen, at hvidvask er en saga blot – om nogensinde – men de nye teknologier kan blive nye våben i kampen med de nye muligheder for at spore og skabe digitale identiteter.

Og vi er kun i den spæde fase. Ifølge eksperter og iagttagere oplever vi lige nu inden for blockchain-teknologien, hvad vi oplevede i begyndelsen af 1990’erne med world wide web. Og der er som bekendt sket en hel del siden på den teknologiske front.

"Jo mere man kommer ind i designet, jo mere indser man, at det er næste lag på internettet. Lige nu har vi internet of information, fremover får vi internet of value. Det her er en meget stor ting og mindst ligeså stort som det internet, vi kender," siger Bo Hembæk Svensson fra Nets.

LÆS OGSÅ:

’Blockchain’ kan revolutionere den digitale økonomi

ITU-professor: København skal være centrum for ’blockchain’-revolutionen

Forrige artikel Fremtiden er eksponentiel – du må hellere få det lært Fremtiden er eksponentiel – du må hellere få det lært Næste artikel Google vil bygge og styre hele byer Google vil bygge og styre hele byer
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data sammen fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe en smart city. Det sker i tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den? 

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.