Brasiliansk ’Landbrug 4.0’ skal være med til at redde verden

Ifølge FN vil jordens befolkning vokse til 9,7 mia. i 2050, og det betyder, at den globale fødevareproduktion skal øges med 70 pct. Som en af verdens største fødevareproducenter er Brasilien central for at nå målsætningen, og digitale teknologier og bedre anvendelse af data er vejen til bæredygtig intensivering af fødevareproduktionen.

Det sidste års tid har et lille hold systemingeniører fra verdens største leverandør af komponenter til bilindustrien, tyske Bosch, været på feltarbejde blandt landmændene i det sydlige Brasilien.

Hvorfor? For at lære deres nye kunder bedre at kende: dvs. hvordan de arbejder, hvilke problemer de har, og hvilke digitale løsninger der kunne være svaret.

I løbet af de seneste 40 år er den brasilianske fødevareproduktion seksdoblet, og eksporten af landbrugsvarer udgjorde i 2016 ca. 513 mia. kr. Siden 1975 er produktiviteten i landbruget steget med 3 pct. om året, og Brasilien er i dag verdens største eksportør af sukker, kaffe, appelsinjuice, soja og fjerkræ, den næststørste eksportør af oksekød og den fjerdestørste af svinekød.

Landbrugssektoren i Brasilien står for 20 pct. af alle job i landet, 25 pct. af BNP og 46 pct. af eksporten.

Bosch har en årlig omsætning på omtrent 9 mia. kr. i Brasilien, primært takket været deres digitale løsninger til den store, brasilianske bilindustri. I dag er Brasilien med en positiv vækst i 2017 tilsyneladende ude af den økonomiske krise og har gode prognoser for 2018. Men mens bilindustrien havde et par svære år og først nu synes at vise positive takter, så viste landbruget selv i de værste kriseår, fra 2015 til 2016, tocifrede vækstrater.

Bosch forventer, at det globale marked for digitalt landbrug vil vokse fra ca. 26 mia. kr. i dag til små 45 mia. kr. de kommende år, og en del af den vækst vil være i Brasilien. Derfor ser virksomheden et kæmpe potentiale i at overføre deres teknologi og ekspertise – f.eks. om anvendelsen af sensorer – fra biler til landbrug. Og Bosch er ikke alene om at have fået øjnene op for potentialet.

Verdensførende brasilianske startups

En række brasilianske virksomheder har allerede etableret sig på markedet med nye digitale løsninger og serviceydelser til landbrugssektoren.

Uller har slået sig op som landbrugets svar på Uber. Ved at anvende appen kan landmænd leje eller lease maskiner og udstyr fra andre landmænd, hvilket medfører en bedre udnyttelse, og samtidig undgår nogle landmænd de dyre investeringer i udstyr.

BovControl, som i 2017 var på Forbes’ liste over verdens mest innovative agrotech-startups, giver kvægproducenter mulighed for at indsamle og analysere data fra deres kvæg ved brug af en app, som kommunikerer med kvægets ørechips. Det giver producenterne et bedre beslutningsgrundlag og mulighed for at øge produktiviteten.

Strider, etableret i 2013 og endnu en brasiliansk startup fra Forbes’ liste, har allerede hentet 30 mio. kr. fra eksterne investorer og kan se deres kundekreds i Brasilien vokse med 18 pct. – om måneden.

Striders dataplatform gør brug af satellitter og sensorer i produktionen af afgrøder for at optimere indsatsfaktorerne. Målet er at reducere omkostninger og forøge produktiviteten.

Præcisionslandbrug med potentiale

Landmænd verden over anvender i stigende grad digitale teknologier til at monitorere, indsamle og analysere data fra marken. Data indsamles via satellitbilleder, markoverflyvninger med droner eller via sensorer i jorden, på maskiner eller traktorer.

Kunsten er at kombinere og anvende data på en smart måde, sådan at landmanden får et bedre grundlag for at træffe beslutninger og dermed mulighed for at skabe et større udbytte med reduceret miljøpåvirkning, f.eks. ved at fokusere kvælstoftilførslen eller vandingen de steder, hvor afgrøden mangler kvælstof eller vand.

Danske forskere på besøg hos Raízen, en af Brasiliens største producenter af sukkerrør og ætanol, hvor de fik en smagsprøve på virksomhedens brug af droner i marken.

Denne form for dataanvendelse i landbruget omtaler man ofte som ’præcisionslandbrug’, men målet om et Landbrug 4.0 er endnu mere vidtgående.

I Danmark er forskere på Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi og Institut for Ingeniørvidenskab førende inden for udvikling af feltet, og her arbejder man med en målsætning om at nå et ’Landbrug 4.0’ som – på linje med ’Industri 4.0’ – integrerer intelligente data og cyber-fysiske systemer ved hjælp af mobil og cloud computing, lokalitetsbaseret overvågning og styring, IoT, Big Data mv.

Det handler altså mere om at opnå en intelligent udnyttelse af de nye teknologier end blot om at udbrede eller skalere teknologianvendelsen.

Dansk delegation på visit

Brasilien er meget stærk inden for landbrugsforskning, og i oktober 2017 var en dansk delegation af forskere fra bl.a. Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Teknologisk Institut i São Paulo for at diskutere udviklingen af præcisionslandbrug med brasilianske kolleger.

Lektor René Gislum, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi, var efterfølgende meget på linje med Bosch i sin vurdering af muligheder i Brasilien:

”Brasilien og dets store landbrug har rigtig gode perspektiver inden for præcisionslandbrug og har samtidig landbrugsvirksomheder, som er interesserede i at anvende det. Det er de store virksomheder, der skal drive udviklingen frem i Brasilien – som sukkerrørsfabrikken Raízen, der med sine 800.000 hektar har store potentialer for implementering af de nye teknologier. Her er anvendelsen af f.eks. controlled traffic ved høst og brug af droner til at bestemme, om der er sat tilstrækkeligt med sukkerrørsplanter ved etableringen, oplagte cases for virksomheden,” siger lektor René Gislum.

Gode muligheder for danske virksomheder

I de kommende år forventes nye digitale løsninger at bidrage til yderligere vækst i produktiviteten i brasiliansk landbrug og dermed også til fortsat vækst i erhvervet generelt.

Det er gode nyheder for danske virksomheder, der leverer tekniske løsninger til landbrugssektoren som f.eks. maskiner og udstyr til mejerierhvervet og til slagterier, men selvfølgelig også for det stadig voksende segment, der leverer teknologi og løsninger, som opsamler og analyserer data i landbruget.

Det er et spirende erhverv, både i Danmark og Brasilien, men der er gode muligheder også for f.eks. mindre softwarevirksomheder, dronevirksomheder og virksomheder, som integrerer software og droner.

Forrige artikel Cyberangreb vil blive ved med at koste kassen Cyberangreb vil blive ved med at koste kassen Næste artikel Skal vi outsource vores liv til Silicon Valley? Skal vi outsource vores liv til Silicon Valley?
De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Den næste bølge af deletransport er på vej

Den næste bølge af deletransport er på vej

Der kommer masser af nye dele-cykler og dele-løbehjul til Danmark – men i andre byer bliver de smidt ud.
Virtual Reality kan give en enestående naturoplevelse, men det er ny form for natur.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Den danske kunstner Morten Rockford Ravn har skabt en fotoreportage fra computerspillet Grand Theft Auto.
Som enhver anden fotograf måtte han udsøge sig interessante steder og vente tålmodigt på at de rette situationer opstod. I den virtuelle verden er der dog noget videre rammer for, hvad man kan gøre for at fremkalde de helt rigtige fotogene situationer.

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Globalt set er det indiske Aadhaar projekt blandt de største og mest betydningsfulde IT-projekter – men meget få i vores del af verden har hørt om det. På under ti år er det lykkes at give 1.3 milliarder indere en digital identitet. 

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Nye teknologier vil i fremtiden kunne fremstille videoer, billeder og tekster, der ser så troværdige ud, at vi får endnu større problemer med misinformation. Det kan i sidste ende betyde, at demokratiet kommer i fare, advarer teknologiekspert, der forudså problemer med ‘fake news’ på internettet, før fænomenet eksploderede.

Sikke en voldsom trængsel

Sikke en voldsom trængsel

I dag planlægger danskerne deres transport ved hjælp af Rejseplanen og Rejsekortet. Men Uber, Google og mange andre er for længst gået ind i kampen om at være de selskaber, der koordinerer fremtidens mobilitet.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

What’s next – i 2019?

What’s next – i 2019?

Virksomheder skal tage forbrugernes værdier alvorligt – for det er blevet alvor med klimaet, miljøet og datasikkerheden.
Det er muligt at nyhederne er dårlige, men i gamle dage var de også kedelige.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Det måtte komme: En telefon, der skiller sig ud ved at have meget få funktioner. Light phone kaldes den, og som selskabet bag den lille telefon siger, så er den ”designet til at blive brugt så lidt som muligt”.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Højsæson for spåkoner

Højsæson for spåkoner

Bliver Tesla overtaget af Apple? Finder du det næste job gennem Google?
Og hvad kan danske hospitaler lære af deres israelske kolleger?

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Det er ved at være den tid på året, hvor tænketanke og andre kloge hoveder forsøger at komme med forudsigelser for næste år. Det første kuld af spådomme er ude.