Brasiliansk ’Landbrug 4.0’ skal være med til at redde verden

Ifølge FN vil jordens befolkning vokse til 9,7 mia. i 2050, og det betyder, at den globale fødevareproduktion skal øges med 70 pct. Som en af verdens største fødevareproducenter er Brasilien central for at nå målsætningen, og digitale teknologier og bedre anvendelse af data er vejen til bæredygtig intensivering af fødevareproduktionen.

Det sidste års tid har et lille hold systemingeniører fra verdens største leverandør af komponenter til bilindustrien, tyske Bosch, været på feltarbejde blandt landmændene i det sydlige Brasilien.

Hvorfor? For at lære deres nye kunder bedre at kende: dvs. hvordan de arbejder, hvilke problemer de har, og hvilke digitale løsninger der kunne være svaret.

I løbet af de seneste 40 år er den brasilianske fødevareproduktion seksdoblet, og eksporten af landbrugsvarer udgjorde i 2016 ca. 513 mia. kr. Siden 1975 er produktiviteten i landbruget steget med 3 pct. om året, og Brasilien er i dag verdens største eksportør af sukker, kaffe, appelsinjuice, soja og fjerkræ, den næststørste eksportør af oksekød og den fjerdestørste af svinekød.

Landbrugssektoren i Brasilien står for 20 pct. af alle job i landet, 25 pct. af BNP og 46 pct. af eksporten.

Bosch har en årlig omsætning på omtrent 9 mia. kr. i Brasilien, primært takket været deres digitale løsninger til den store, brasilianske bilindustri. I dag er Brasilien med en positiv vækst i 2017 tilsyneladende ude af den økonomiske krise og har gode prognoser for 2018. Men mens bilindustrien havde et par svære år og først nu synes at vise positive takter, så viste landbruget selv i de værste kriseår, fra 2015 til 2016, tocifrede vækstrater.

Bosch forventer, at det globale marked for digitalt landbrug vil vokse fra ca. 26 mia. kr. i dag til små 45 mia. kr. de kommende år, og en del af den vækst vil være i Brasilien. Derfor ser virksomheden et kæmpe potentiale i at overføre deres teknologi og ekspertise – f.eks. om anvendelsen af sensorer – fra biler til landbrug. Og Bosch er ikke alene om at have fået øjnene op for potentialet.

Verdensførende brasilianske startups

En række brasilianske virksomheder har allerede etableret sig på markedet med nye digitale løsninger og serviceydelser til landbrugssektoren.

Uller har slået sig op som landbrugets svar på Uber. Ved at anvende appen kan landmænd leje eller lease maskiner og udstyr fra andre landmænd, hvilket medfører en bedre udnyttelse, og samtidig undgår nogle landmænd de dyre investeringer i udstyr.

BovControl, som i 2017 var på Forbes’ liste over verdens mest innovative agrotech-startups, giver kvægproducenter mulighed for at indsamle og analysere data fra deres kvæg ved brug af en app, som kommunikerer med kvægets ørechips. Det giver producenterne et bedre beslutningsgrundlag og mulighed for at øge produktiviteten.

Strider, etableret i 2013 og endnu en brasiliansk startup fra Forbes’ liste, har allerede hentet 30 mio. kr. fra eksterne investorer og kan se deres kundekreds i Brasilien vokse med 18 pct. – om måneden.

Striders dataplatform gør brug af satellitter og sensorer i produktionen af afgrøder for at optimere indsatsfaktorerne. Målet er at reducere omkostninger og forøge produktiviteten.

Præcisionslandbrug med potentiale

Landmænd verden over anvender i stigende grad digitale teknologier til at monitorere, indsamle og analysere data fra marken. Data indsamles via satellitbilleder, markoverflyvninger med droner eller via sensorer i jorden, på maskiner eller traktorer.

Kunsten er at kombinere og anvende data på en smart måde, sådan at landmanden får et bedre grundlag for at træffe beslutninger og dermed mulighed for at skabe et større udbytte med reduceret miljøpåvirkning, f.eks. ved at fokusere kvælstoftilførslen eller vandingen de steder, hvor afgrøden mangler kvælstof eller vand.

Danske forskere på besøg hos Raízen, en af Brasiliens største producenter af sukkerrør og ætanol, hvor de fik en smagsprøve på virksomhedens brug af droner i marken.

Denne form for dataanvendelse i landbruget omtaler man ofte som ’præcisionslandbrug’, men målet om et Landbrug 4.0 er endnu mere vidtgående.

I Danmark er forskere på Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi og Institut for Ingeniørvidenskab førende inden for udvikling af feltet, og her arbejder man med en målsætning om at nå et ’Landbrug 4.0’ som – på linje med ’Industri 4.0’ – integrerer intelligente data og cyber-fysiske systemer ved hjælp af mobil og cloud computing, lokalitetsbaseret overvågning og styring, IoT, Big Data mv.

Det handler altså mere om at opnå en intelligent udnyttelse af de nye teknologier end blot om at udbrede eller skalere teknologianvendelsen.

Dansk delegation på visit

Brasilien er meget stærk inden for landbrugsforskning, og i oktober 2017 var en dansk delegation af forskere fra bl.a. Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Teknologisk Institut i São Paulo for at diskutere udviklingen af præcisionslandbrug med brasilianske kolleger.

Lektor René Gislum, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi, var efterfølgende meget på linje med Bosch i sin vurdering af muligheder i Brasilien:

”Brasilien og dets store landbrug har rigtig gode perspektiver inden for præcisionslandbrug og har samtidig landbrugsvirksomheder, som er interesserede i at anvende det. Det er de store virksomheder, der skal drive udviklingen frem i Brasilien – som sukkerrørsfabrikken Raízen, der med sine 800.000 hektar har store potentialer for implementering af de nye teknologier. Her er anvendelsen af f.eks. controlled traffic ved høst og brug af droner til at bestemme, om der er sat tilstrækkeligt med sukkerrørsplanter ved etableringen, oplagte cases for virksomheden,” siger lektor René Gislum.

Gode muligheder for danske virksomheder

I de kommende år forventes nye digitale løsninger at bidrage til yderligere vækst i produktiviteten i brasiliansk landbrug og dermed også til fortsat vækst i erhvervet generelt.

Det er gode nyheder for danske virksomheder, der leverer tekniske løsninger til landbrugssektoren som f.eks. maskiner og udstyr til mejerierhvervet og til slagterier, men selvfølgelig også for det stadig voksende segment, der leverer teknologi og løsninger, som opsamler og analyserer data i landbruget.

Det er et spirende erhverv, både i Danmark og Brasilien, men der er gode muligheder også for f.eks. mindre softwarevirksomheder, dronevirksomheder og virksomheder, som integrerer software og droner.

Forrige artikel Cyberangreb vil blive ved med at koste kassen Cyberangreb vil blive ved med at koste kassen Næste artikel Skal vi outsource vores liv til Silicon Valley? Skal vi outsource vores liv til Silicon Valley?
Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality er stadig en teknologi, der kæmper for at finde sin plads i dagligdagen.

Det er især tre anvendelser, der driver den professionelle brug af VR: Træning af medarbejdere, salg og demonstrationer af udstyr og brugen af VR-oplevelser som terapi.

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Robotterne der leder lederne

Robotterne der leder lederne

Flere virksomheder bruger kunstigt intelligente apps, der hjælper nye chefer med påmindelser og tip til at skabe velfungerende arbejdspladser.

Danske startups skal turde at drømme stort

Danske startups skal turde at drømme stort

I 2019 kommer vi til at se nogle af de største børstnoteringer i Silicon Valleys historie –  ikke mindst Uber og Airbnb.  Tech startups byder stadig på et stort vækstpotentiale, og det potentiale skal også danske startups turde at gå efter.  Det er hårdt arbejde, men gevinsten kan være enorm. 

Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

Det er svært at finde bedre eksempler på radikal omstilling af en stor virksomhed end den, der på ti år forvandlede Dong fra et nationalt dansk energiselskab baseret på olie, gas og kul til Ørsted, en international kæmpe inden for vedvarende energi. Strategisk chef i Ørsted, Jakob Askou Bøss, fortæller i dette interview om vejen dertil.