Brasiliansk ’Landbrug 4.0’ skal være med til at redde verden

Ifølge FN vil jordens befolkning vokse til 9,7 mia. i 2050, og det betyder, at den globale fødevareproduktion skal øges med 70 pct. Som en af verdens største fødevareproducenter er Brasilien central for at nå målsætningen, og digitale teknologier og bedre anvendelse af data er vejen til bæredygtig intensivering af fødevareproduktionen.

Det sidste års tid har et lille hold systemingeniører fra verdens største leverandør af komponenter til bilindustrien, tyske Bosch, været på feltarbejde blandt landmændene i det sydlige Brasilien.

Hvorfor? For at lære deres nye kunder bedre at kende: dvs. hvordan de arbejder, hvilke problemer de har, og hvilke digitale løsninger der kunne være svaret.

I løbet af de seneste 40 år er den brasilianske fødevareproduktion seksdoblet, og eksporten af landbrugsvarer udgjorde i 2016 ca. 513 mia. kr. Siden 1975 er produktiviteten i landbruget steget med 3 pct. om året, og Brasilien er i dag verdens største eksportør af sukker, kaffe, appelsinjuice, soja og fjerkræ, den næststørste eksportør af oksekød og den fjerdestørste af svinekød.

Landbrugssektoren i Brasilien står for 20 pct. af alle job i landet, 25 pct. af BNP og 46 pct. af eksporten.

Bosch har en årlig omsætning på omtrent 9 mia. kr. i Brasilien, primært takket været deres digitale løsninger til den store, brasilianske bilindustri. I dag er Brasilien med en positiv vækst i 2017 tilsyneladende ude af den økonomiske krise og har gode prognoser for 2018. Men mens bilindustrien havde et par svære år og først nu synes at vise positive takter, så viste landbruget selv i de værste kriseår, fra 2015 til 2016, tocifrede vækstrater.

Bosch forventer, at det globale marked for digitalt landbrug vil vokse fra ca. 26 mia. kr. i dag til små 45 mia. kr. de kommende år, og en del af den vækst vil være i Brasilien. Derfor ser virksomheden et kæmpe potentiale i at overføre deres teknologi og ekspertise – f.eks. om anvendelsen af sensorer – fra biler til landbrug. Og Bosch er ikke alene om at have fået øjnene op for potentialet.

Verdensførende brasilianske startups

En række brasilianske virksomheder har allerede etableret sig på markedet med nye digitale løsninger og serviceydelser til landbrugssektoren.

Uller har slået sig op som landbrugets svar på Uber. Ved at anvende appen kan landmænd leje eller lease maskiner og udstyr fra andre landmænd, hvilket medfører en bedre udnyttelse, og samtidig undgår nogle landmænd de dyre investeringer i udstyr.

BovControl, som i 2017 var på Forbes’ liste over verdens mest innovative agrotech-startups, giver kvægproducenter mulighed for at indsamle og analysere data fra deres kvæg ved brug af en app, som kommunikerer med kvægets ørechips. Det giver producenterne et bedre beslutningsgrundlag og mulighed for at øge produktiviteten.

Strider, etableret i 2013 og endnu en brasiliansk startup fra Forbes’ liste, har allerede hentet 30 mio. kr. fra eksterne investorer og kan se deres kundekreds i Brasilien vokse med 18 pct. – om måneden.

Striders dataplatform gør brug af satellitter og sensorer i produktionen af afgrøder for at optimere indsatsfaktorerne. Målet er at reducere omkostninger og forøge produktiviteten.

Præcisionslandbrug med potentiale

Landmænd verden over anvender i stigende grad digitale teknologier til at monitorere, indsamle og analysere data fra marken. Data indsamles via satellitbilleder, markoverflyvninger med droner eller via sensorer i jorden, på maskiner eller traktorer.

Kunsten er at kombinere og anvende data på en smart måde, sådan at landmanden får et bedre grundlag for at træffe beslutninger og dermed mulighed for at skabe et større udbytte med reduceret miljøpåvirkning, f.eks. ved at fokusere kvælstoftilførslen eller vandingen de steder, hvor afgrøden mangler kvælstof eller vand.

Danske forskere på besøg hos Raízen, en af Brasiliens største producenter af sukkerrør og ætanol, hvor de fik en smagsprøve på virksomhedens brug af droner i marken.

Denne form for dataanvendelse i landbruget omtaler man ofte som ’præcisionslandbrug’, men målet om et Landbrug 4.0 er endnu mere vidtgående.

I Danmark er forskere på Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi og Institut for Ingeniørvidenskab førende inden for udvikling af feltet, og her arbejder man med en målsætning om at nå et ’Landbrug 4.0’ som – på linje med ’Industri 4.0’ – integrerer intelligente data og cyber-fysiske systemer ved hjælp af mobil og cloud computing, lokalitetsbaseret overvågning og styring, IoT, Big Data mv.

Det handler altså mere om at opnå en intelligent udnyttelse af de nye teknologier end blot om at udbrede eller skalere teknologianvendelsen.

Dansk delegation på visit

Brasilien er meget stærk inden for landbrugsforskning, og i oktober 2017 var en dansk delegation af forskere fra bl.a. Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Teknologisk Institut i São Paulo for at diskutere udviklingen af præcisionslandbrug med brasilianske kolleger.

Lektor René Gislum, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi, var efterfølgende meget på linje med Bosch i sin vurdering af muligheder i Brasilien:

”Brasilien og dets store landbrug har rigtig gode perspektiver inden for præcisionslandbrug og har samtidig landbrugsvirksomheder, som er interesserede i at anvende det. Det er de store virksomheder, der skal drive udviklingen frem i Brasilien – som sukkerrørsfabrikken Raízen, der med sine 800.000 hektar har store potentialer for implementering af de nye teknologier. Her er anvendelsen af f.eks. controlled traffic ved høst og brug af droner til at bestemme, om der er sat tilstrækkeligt med sukkerrørsplanter ved etableringen, oplagte cases for virksomheden,” siger lektor René Gislum.

Gode muligheder for danske virksomheder

I de kommende år forventes nye digitale løsninger at bidrage til yderligere vækst i produktiviteten i brasiliansk landbrug og dermed også til fortsat vækst i erhvervet generelt.

Det er gode nyheder for danske virksomheder, der leverer tekniske løsninger til landbrugssektoren som f.eks. maskiner og udstyr til mejerierhvervet og til slagterier, men selvfølgelig også for det stadig voksende segment, der leverer teknologi og løsninger, som opsamler og analyserer data i landbruget.

Det er et spirende erhverv, både i Danmark og Brasilien, men der er gode muligheder også for f.eks. mindre softwarevirksomheder, dronevirksomheder og virksomheder, som integrerer software og droner.

Forrige artikel Cyberangreb vil blive ved med at koste kassen Cyberangreb vil blive ved med at koste kassen Næste artikel Skal vi outsource vores liv til Silicon Valley? Skal vi outsource vores liv til Silicon Valley?
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?