Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Mulighederne for at skabe vækst og udvikling ved hjælp af internet of things-initiativer (IoT) er kommet på den politiske dagsorden i Brasilien. Det er en udvikling, som dansk forskning og virksomheder i Danmark kan være en del af.

Af Tina Gottlieb, innovationsattaché, Innovation Centre Denmark, São Paolo

Brasilien med over 200 millioner indbyggere spredt over enorme områder fokuserer på at udvikle internet of things (IoT), inden for fire strategiske områder: landbrug, industri, sundhed og byudvikling.

Valget af landbrug som indsatsområde skyldes, at Brasilien allerede nu er én af verdens største producenter og eksportører af landbrugsprodukter. Men landet er samtidig presset på det internationale marked på grund af faldende priser.

Det er forventningen, at IoT kan forbedre produktiviteten inden for landbruget og samtidig forbedre kvaliteten af produktionen og gøre den mere bæredygtig.

Et muligt udviklingsprojekt er online-insektfælder, som kan bruges til skadedyrsbekæmpelse. Når et insekt er gået i fælden, fotograferes det, og information sendes til et kontrolcenter. Her kan man vurdere risikoen for skadedyrsangreb, og hvordan det kan forhindres på baggrund af information fra fælderne.

I sidste ende er et af målene med IoT-initiativer inden for landbrug at gøre Brasilien til den største eksportør af IoT specialiseret inden for tropisk landbrug.

Industrien er også i fokus. I øjeblikket står industrien over for udfordringer i forbindelse med globaliseringen, som udsætter sektoren for større international konkurrence end tidligere.

Ligesom inden for landbruget er målet her at forbedre produktiviteten ved hjælp af bedre og mere fleksible arbejdsprocesser, bedre integration af produktionen og udvikling af forretningsmodeller, som ligger højere oppe i værdikæden.

Et spændende projektudkast er inden for minedrift. Her er idéen en fjernstyret automatiseret mine, hvor maskiner styret fra overfladen kan stå for det ellers ofte farlige og sundhedsskadelige arbejde, som hidtil er udført af minearbejdere under jorden.

I forhold til byudvikling kæmper storbyer som for eksempel Rio de Janeiro, São Paulo og Salvador med problemer inden for ressourcehåndtering, trafik, infrastruktur og fysisk sikkerhed.

Alle disse problemer har en negativ indvirkning på befolkningens livskvalitet, og IoT-projekterne har til formål at forbedre forholdene og gøre byerne mere bæredygtige.

I Fortaleza i det nordlige Brasilien har man etableret live GPS-tracking af bybusserne, så passagererne ved, hvornår de kommer, og skabt en delebilsordning med elektriske køretøjer. Det har allerede ført til en stigning i hastigheden på over 50 procent og et fald i rejsetiden på næsten 40 procent på byens hovedfærdselsårer.

Inden for sundhedsområdet gælder det, at dele af befolkningen har dårlig adgang til sundhedsydelser på grund af fattigdom og store geografiske afstande.

Her er målet, at IoT kan rette op på noget af dette ved at gøre det nemmere at decentralisere dele af sundhedssystemet, integrere patientdata på tværs af enheder og systemer – og forbedre effektiviteten i sundhedssektoren.

Men IoT-aktiviteterne foregår også på et mere jordnært plan. På Albert Einstein Hospitalet i São Paulo er man for eksempel begyndt at holde styr på bårer, kørestole osv. ved hjælp af IoT-teknologi. Også nyfødte børns ”rejse” gennem hospitalet bliver sporet ved hjælp af IoT.

National IoT-plan

En analyse fra den brasilianske nationalbank og ministeriet for videnskab og teknologi vurderede i 2018, at en større udbredelse af IoT i 2025 kan generere en omsætning på 200 milliarder reais – cirka 350 milliarder kroner – og skabe op til 2,5 millioner nye job.

For at skubbe initiativerne i gang har Nationalbanken etableret et program, der hjælper med op til 50 procent af financieringen af IoT-relaterede projekter inden for byudvikling, landbrug og sundhed.

Universiteterne i blandt andet São Paulo, Campinas, Fortaleza og Brasilia har også meldt sig i kampen om at få udbredt IoT.

For eksempel har São Paulos Universitet, der regnes for et af de bedste i Latinamerika, åbnet et nyt laboratorium, som udelukkende arbejder med forskning og udvikling inden for IoT. Laboratoriet er åbent for egen videnskabelig forskning, startups og for udefrakommende forskning og private initiativer relateret til innovation.

Dansk kig til Brasilien

Satsningen på IoT i Brasilien er også spændende i en dansk optik. Danmark kan byde ind på flere af de udpegede områder, og det kan åbne for adgang til nye udviklingssamarbejder og kommercielle muligheder.

Timingen er god i forhold til at opnå signifikante danske first mover-effekter, og derfor tager Innovationscentret i São Paulo handsken op. I events med fokus på IoT inden for primært sundhed og landbrug bringer vi danske og brasilianske forskere og IoT-virksomheder sammen i 2019.

På tegnebrættet er et event på IoT Week i Aarhus, der finder sted i midten af juni. Her vil der være fokus på Brasilien som IoT-land.

Senere på året inviterer vi danske virksomheder og forskere til IoT Innovation Camp i Brasilien.

Forrige artikel Indiens landbrug skal digitaliseres Indiens landbrug skal digitaliseres Næste artikel Forår blandt startups i Tysklands forsikrings- og finanssektor Forår blandt startups i Tysklands forsikrings- og finanssektor
Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality er stadig en teknologi, der kæmper for at finde sin plads i dagligdagen.

Det er især tre anvendelser, der driver den professionelle brug af VR: Træning af medarbejdere, salg og demonstrationer af udstyr og brugen af VR-oplevelser som terapi.

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Robotterne der leder lederne

Robotterne der leder lederne

Flere virksomheder bruger kunstigt intelligente apps, der hjælper nye chefer med påmindelser og tip til at skabe velfungerende arbejdspladser.

Danske startups skal turde at drømme stort

Danske startups skal turde at drømme stort

I 2019 kommer vi til at se nogle af de største børstnoteringer i Silicon Valleys historie –  ikke mindst Uber og Airbnb.  Tech startups byder stadig på et stort vækstpotentiale, og det potentiale skal også danske startups turde at gå efter.  Det er hårdt arbejde, men gevinsten kan være enorm. 

Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

Det er svært at finde bedre eksempler på radikal omstilling af en stor virksomhed end den, der på ti år forvandlede Dong fra et nationalt dansk energiselskab baseret på olie, gas og kul til Ørsted, en international kæmpe inden for vedvarende energi. Strategisk chef i Ørsted, Jakob Askou Bøss, fortæller i dette interview om vejen dertil.

Snart kan du swipe dig til en bæredygtig pension

Snart kan du swipe dig til en bæredygtig pension

Den danske startup Matter Pension vil gøre det let for den enkelte at bruge pensionen til at påvirke verden i en mere bæredygtig retning. “Man skal kunne se på sin pension, hvor meget grøn energi, man har været med til at producere,” siger den unge stifter, Niels Fibæk Jensen.

I Japan brainstormer man ikke på møderne

I Japan brainstormer man ikke på møderne

KOMMENTAR: Mit firma blev for snart fem år siden opkøbt af japanske Canon. Vi er stadig en virksomhed dybt forankret i vores oprindelige skandinaviske værdier, men vi har lært meget. Og håbet er, at vi også kan lære japanerne noget.

"Jeg opsøger ikke kolbøtter. Det virker mere, som om de opsøger mig"

Historien om Erick Thürmer er ikke nødvendigvis en succeshistorie. Det er alt for tidligt at sige. Det er snarere historien om en perlerække af kolbøtter, som Thürmer har været igennem på sin mission for at revolutionere den danske fremstillingsindustri. I dag er han landet på benene, men der går næppe så længe, før han springer videre – igen.

Fire ting vi har lært som startup i Silicon Valley

Fire ting vi har lært som startup i Silicon Valley

Hvad er det, der trækker danskere med gode ideer til Californiens superinkubator i Silicon Valley? To danske iværksættere fortæller her, hvorfor de rejste fra Danmark, og hvad der skal til for at slå igennem i den amerikanske tech-dal. 

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Vi er ved at drukne i plastik, men lovgivningen og nye måder at bruge emballage på er så småt på vej.
I Silicon Valley holder Mozilla-fonden den etiske fane højt.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.