Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Mulighederne for at skabe vækst og udvikling ved hjælp af internet of things-initiativer (IoT) er kommet på den politiske dagsorden i Brasilien. Det er en udvikling, som dansk forskning og virksomheder i Danmark kan være en del af.

Af Tina Gottlieb, innovationsattaché, Innovation Centre Denmark, São Paolo

Brasilien med over 200 millioner indbyggere spredt over enorme områder fokuserer på at udvikle internet of things (IoT), inden for fire strategiske områder: landbrug, industri, sundhed og byudvikling.

Valget af landbrug som indsatsområde skyldes, at Brasilien allerede nu er én af verdens største producenter og eksportører af landbrugsprodukter. Men landet er samtidig presset på det internationale marked på grund af faldende priser.

Det er forventningen, at IoT kan forbedre produktiviteten inden for landbruget og samtidig forbedre kvaliteten af produktionen og gøre den mere bæredygtig.

Et muligt udviklingsprojekt er online-insektfælder, som kan bruges til skadedyrsbekæmpelse. Når et insekt er gået i fælden, fotograferes det, og information sendes til et kontrolcenter. Her kan man vurdere risikoen for skadedyrsangreb, og hvordan det kan forhindres på baggrund af information fra fælderne.

I sidste ende er et af målene med IoT-initiativer inden for landbrug at gøre Brasilien til den største eksportør af IoT specialiseret inden for tropisk landbrug.

Industrien er også i fokus. I øjeblikket står industrien over for udfordringer i forbindelse med globaliseringen, som udsætter sektoren for større international konkurrence end tidligere.

Ligesom inden for landbruget er målet her at forbedre produktiviteten ved hjælp af bedre og mere fleksible arbejdsprocesser, bedre integration af produktionen og udvikling af forretningsmodeller, som ligger højere oppe i værdikæden.

Et spændende projektudkast er inden for minedrift. Her er idéen en fjernstyret automatiseret mine, hvor maskiner styret fra overfladen kan stå for det ellers ofte farlige og sundhedsskadelige arbejde, som hidtil er udført af minearbejdere under jorden.

I forhold til byudvikling kæmper storbyer som for eksempel Rio de Janeiro, São Paulo og Salvador med problemer inden for ressourcehåndtering, trafik, infrastruktur og fysisk sikkerhed.

Alle disse problemer har en negativ indvirkning på befolkningens livskvalitet, og IoT-projekterne har til formål at forbedre forholdene og gøre byerne mere bæredygtige.

I Fortaleza i det nordlige Brasilien har man etableret live GPS-tracking af bybusserne, så passagererne ved, hvornår de kommer, og skabt en delebilsordning med elektriske køretøjer. Det har allerede ført til en stigning i hastigheden på over 50 procent og et fald i rejsetiden på næsten 40 procent på byens hovedfærdselsårer.

Inden for sundhedsområdet gælder det, at dele af befolkningen har dårlig adgang til sundhedsydelser på grund af fattigdom og store geografiske afstande.

Her er målet, at IoT kan rette op på noget af dette ved at gøre det nemmere at decentralisere dele af sundhedssystemet, integrere patientdata på tværs af enheder og systemer – og forbedre effektiviteten i sundhedssektoren.

Men IoT-aktiviteterne foregår også på et mere jordnært plan. På Albert Einstein Hospitalet i São Paulo er man for eksempel begyndt at holde styr på bårer, kørestole osv. ved hjælp af IoT-teknologi. Også nyfødte børns ”rejse” gennem hospitalet bliver sporet ved hjælp af IoT.

National IoT-plan

En analyse fra den brasilianske nationalbank og ministeriet for videnskab og teknologi vurderede i 2018, at en større udbredelse af IoT i 2025 kan generere en omsætning på 200 milliarder reais – cirka 350 milliarder kroner – og skabe op til 2,5 millioner nye job.

For at skubbe initiativerne i gang har Nationalbanken etableret et program, der hjælper med op til 50 procent af financieringen af IoT-relaterede projekter inden for byudvikling, landbrug og sundhed.

Universiteterne i blandt andet São Paulo, Campinas, Fortaleza og Brasilia har også meldt sig i kampen om at få udbredt IoT.

For eksempel har São Paulos Universitet, der regnes for et af de bedste i Latinamerika, åbnet et nyt laboratorium, som udelukkende arbejder med forskning og udvikling inden for IoT. Laboratoriet er åbent for egen videnskabelig forskning, startups og for udefrakommende forskning og private initiativer relateret til innovation.

Dansk kig til Brasilien

Satsningen på IoT i Brasilien er også spændende i en dansk optik. Danmark kan byde ind på flere af de udpegede områder, og det kan åbne for adgang til nye udviklingssamarbejder og kommercielle muligheder.

Timingen er god i forhold til at opnå signifikante danske first mover-effekter, og derfor tager Innovationscentret i São Paulo handsken op. I events med fokus på IoT inden for primært sundhed og landbrug bringer vi danske og brasilianske forskere og IoT-virksomheder sammen i 2019.

På tegnebrættet er et event på IoT Week i Aarhus, der finder sted i midten af juni. Her vil der være fokus på Brasilien som IoT-land.

Senere på året inviterer vi danske virksomheder og forskere til IoT Innovation Camp i Brasilien.

Forrige artikel Indiens landbrug skal digitaliseres Indiens landbrug skal digitaliseres Næste artikel Forår blandt startups i Tysklands forsikrings- og finanssektor Forår blandt startups i Tysklands forsikrings- og finanssektor
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data sammen fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe en smart city. Det sker i tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den? 

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.