Brasilien vil have dansk uddannelsesteknologi

Innovationscentret i São Paulo har beskæftiget sig med ’edtech’ i den brasilianske undervisningssektor igennem det seneste år. Et sammenfald af trends gør, at der lige nu er gode forretningsmuligheder for danske leverandører af undervisningsteknologi.

Brasilien er et ungt land med ca. 50 millioner elever i grundskolen, svarende til knap 25 pct. af befolkningen. Heraf er 18 pct. indmeldt i privatskoler, en andel, der vokser i takt med den økonomiske velstand.

Digitalisering tales der meget om, og enhver privatskole med respekt for sig selv, og en række af de heldigste folkeskoler, har deres eget makerspace.

Alle er imidlertid enige om, at både det offentlige og det private skolesystem har brug for et kraftigt løft, hvis de brasilianske skolebørn og studerende skal stå rustet til fremtidens udfordringer og måde at arbejde.

Der er behov for inspiration og teknologi udefra, og der kigges mod nord, hvilket åbner muligheder for danske udbydere af uddannelsesteknologi – i branchen kaldet edtech.

Den skandinaviske model trækker

På den private jesuitterskole São Luis i São Paulos centrum står en stor glasmontre i den overdækkede patio, hvor skolebørnene holder deres frikvarter.

Montren indeholder en model af skolens kommende bygninger. Her er der bordopsætninger i gruppeformat i lyse rum omgivet af masser af grønt – i stærk kontrast til den gamle, grå bygning, hvor skolens mørke lokaler har ligget de sidste 80 år.

På São Luis bygger de med deres egne ord nu ”fremtidens skole”, som skal stå færdig i 2020. Hermed melder den gamle skole sig i kampen om eleverne blandt byens privatskoler.

Med i slaget er også nye superskoler, som fx den tosprogede Avenues, der koster, hvad der svarer til over 20.000 kroner pr. elev om måneden. Avenues sælger billetter på at levere de allerbedste lærere med de nyeste (digitale) læringsmetoder, der vil højne podernes evne til kritisk tænkning og sikre dem adgang til verdens topuniversiteter.

Trods de tårnhøje gebyrer og ingen resultater fra tidligere årgange at fremvise melder Avenues alt optaget her forud for skolens opstart 1. august.

Selvom internettet for længst har vundet indtog i klasselokalerne, er det stadig gammeldags udenadslære, der præger det meste af undervisningen i Brasilien; også på privatskolerne.

Men nu rettes blikket mod nord, for de brasilianske skoleledere er vilde med den skandinaviske model, og det, den er kendt for: selvstændige elever, der samtidig er gode til gruppearbejde, kombineret med høje engelskkompetencer og digitale færdigheder.

Den skandinaviske goodwill får det til at dryppe på de danske edtech-virksomheder, særligt hvis deres teknologi er med til at understøtte nogle af de værdier og færdigheder, som de nordiske lande er kendt for i undervisningssektoren.

Markedsindgange for danske edtech-leverandører

At gå alene til det offentlige uddannelsessystem i Brasilien er tungt og en meget stor mundfuld for selv mellemstore teknologiudbydere.

Tre års krise har slidt på det offentlige system, og selv om uddannelse på papiret er et højt prioriteret område, har de slunkne kasser og dårlig administration sat sine spor i et i forvejen prækært system.

Kan man derimod blive del af et større projekt, der støttes finansielt af solide og ambitiøse fonde, kan det pludselig blive helt anderledes spiseligt.

Et eksempel på det er The Lemann Foundation, grundlagt af Jorge Paulo Lemann, Brasiliens rigeste investor. På Stanford University i Californien står fonden bag Lemann Center for Educational Entrepreneurship and Innovation in Brazil, der tæller topforskere som Paulo Blikstein.

Hjemme i Brasilien er Lemann-fonden gået forrest i et ambitiøst offentligt-privat partnerskab om at løfte den offentlige uddannelse. Det kan være inden for alt fra matematik, læsefærdigheder og kritisk tænkning til bedre forberedelse af lærerne. I løbet af andet halvår af 2018 vil Lemann Foundation og dets private og offentlige samarbejdspartnere screene for teknologi, der kan understøtte programmet, og i 2019 starter implementeringsfasen.

For danske edtechs kan projekter, a la det som Lemann-fonden er med til at drive, være springbrættet til det brasilianske marked. Men der bør også kigges på det store private marked med ca. ni millioner elever. Her er vejen ind mere umiddelbar og indsalgstiden kortere. Alene i São Paulo-by er der cirka 1.200 privatskoler med samlet 1,2 millioner elever.

Et godt udgangspunkt for den mindre edtech-leverandør kunne være at indkredse nogle af de mange tosprogede privatskoler, hvor en stor del af undervisningen foregår på engelsk, og forsøge at få testet sin teknologi i en brasiliansk kontekst.

Så kan man som dansk virksomhed få konkret markedsfeedback uden at skulle gå i gang med en stor versionering til portugisisk, før man ved, om der er en god business case.

Samtidig kan dialogen med privatskolerne også give gode ideer, hvad angår partneremner, der kan støtte op lokalt, når der skal skaleres.

En tredje vej ind er at holde øje med de besøgsprogrammer, der med jævne mellemrum arrangeres for brasilianske skoleledere til Danmark og resten af Skandinavien. Her kan edtechs fremvise deres teknologi, og er der et match, kan det være først vej ind til markedet.

Alt i alt opfordrer vi danske edtechs med appetit på det globale marked til at kigge nærmere på Brasilien, men også at overveje den rigtige forretningsmodel ind til det store land.

Forrige artikel Hemmeligheden bag Israels kommercialiseringsmagi Hemmeligheden bag Israels kommercialiseringsmagi Næste artikel Automatisering af arbejdsmarkedet i Indien - trussel eller mulighed? Automatisering af arbejdsmarkedet i Indien - trussel eller mulighed?
22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?