Brasilien vil have dansk uddannelsesteknologi

Innovationscentret i São Paulo har beskæftiget sig med ’edtech’ i den brasilianske undervisningssektor igennem det seneste år. Et sammenfald af trends gør, at der lige nu er gode forretningsmuligheder for danske leverandører af undervisningsteknologi.

Brasilien er et ungt land med ca. 50 millioner elever i grundskolen, svarende til knap 25 pct. af befolkningen. Heraf er 18 pct. indmeldt i privatskoler, en andel, der vokser i takt med den økonomiske velstand.

Digitalisering tales der meget om, og enhver privatskole med respekt for sig selv, og en række af de heldigste folkeskoler, har deres eget makerspace.

Alle er imidlertid enige om, at både det offentlige og det private skolesystem har brug for et kraftigt løft, hvis de brasilianske skolebørn og studerende skal stå rustet til fremtidens udfordringer og måde at arbejde.

Der er behov for inspiration og teknologi udefra, og der kigges mod nord, hvilket åbner muligheder for danske udbydere af uddannelsesteknologi – i branchen kaldet edtech.

Den skandinaviske model trækker

På den private jesuitterskole São Luis i São Paulos centrum står en stor glasmontre i den overdækkede patio, hvor skolebørnene holder deres frikvarter.

Montren indeholder en model af skolens kommende bygninger. Her er der bordopsætninger i gruppeformat i lyse rum omgivet af masser af grønt – i stærk kontrast til den gamle, grå bygning, hvor skolens mørke lokaler har ligget de sidste 80 år.

På São Luis bygger de med deres egne ord nu ”fremtidens skole”, som skal stå færdig i 2020. Hermed melder den gamle skole sig i kampen om eleverne blandt byens privatskoler.

Med i slaget er også nye superskoler, som fx den tosprogede Avenues, der koster, hvad der svarer til over 20.000 kroner pr. elev om måneden. Avenues sælger billetter på at levere de allerbedste lærere med de nyeste (digitale) læringsmetoder, der vil højne podernes evne til kritisk tænkning og sikre dem adgang til verdens topuniversiteter.

Trods de tårnhøje gebyrer og ingen resultater fra tidligere årgange at fremvise melder Avenues alt optaget her forud for skolens opstart 1. august.

Selvom internettet for længst har vundet indtog i klasselokalerne, er det stadig gammeldags udenadslære, der præger det meste af undervisningen i Brasilien; også på privatskolerne.

Men nu rettes blikket mod nord, for de brasilianske skoleledere er vilde med den skandinaviske model, og det, den er kendt for: selvstændige elever, der samtidig er gode til gruppearbejde, kombineret med høje engelskkompetencer og digitale færdigheder.

Den skandinaviske goodwill får det til at dryppe på de danske edtech-virksomheder, særligt hvis deres teknologi er med til at understøtte nogle af de værdier og færdigheder, som de nordiske lande er kendt for i undervisningssektoren.

Markedsindgange for danske edtech-leverandører

At gå alene til det offentlige uddannelsessystem i Brasilien er tungt og en meget stor mundfuld for selv mellemstore teknologiudbydere.

Tre års krise har slidt på det offentlige system, og selv om uddannelse på papiret er et højt prioriteret område, har de slunkne kasser og dårlig administration sat sine spor i et i forvejen prækært system.

Kan man derimod blive del af et større projekt, der støttes finansielt af solide og ambitiøse fonde, kan det pludselig blive helt anderledes spiseligt.

Et eksempel på det er The Lemann Foundation, grundlagt af Jorge Paulo Lemann, Brasiliens rigeste investor. På Stanford University i Californien står fonden bag Lemann Center for Educational Entrepreneurship and Innovation in Brazil, der tæller topforskere som Paulo Blikstein.

Hjemme i Brasilien er Lemann-fonden gået forrest i et ambitiøst offentligt-privat partnerskab om at løfte den offentlige uddannelse. Det kan være inden for alt fra matematik, læsefærdigheder og kritisk tænkning til bedre forberedelse af lærerne. I løbet af andet halvår af 2018 vil Lemann Foundation og dets private og offentlige samarbejdspartnere screene for teknologi, der kan understøtte programmet, og i 2019 starter implementeringsfasen.

For danske edtechs kan projekter, a la det som Lemann-fonden er med til at drive, være springbrættet til det brasilianske marked. Men der bør også kigges på det store private marked med ca. ni millioner elever. Her er vejen ind mere umiddelbar og indsalgstiden kortere. Alene i São Paulo-by er der cirka 1.200 privatskoler med samlet 1,2 millioner elever.

Et godt udgangspunkt for den mindre edtech-leverandør kunne være at indkredse nogle af de mange tosprogede privatskoler, hvor en stor del af undervisningen foregår på engelsk, og forsøge at få testet sin teknologi i en brasiliansk kontekst.

Så kan man som dansk virksomhed få konkret markedsfeedback uden at skulle gå i gang med en stor versionering til portugisisk, før man ved, om der er en god business case.

Samtidig kan dialogen med privatskolerne også give gode ideer, hvad angår partneremner, der kan støtte op lokalt, når der skal skaleres.

En tredje vej ind er at holde øje med de besøgsprogrammer, der med jævne mellemrum arrangeres for brasilianske skoleledere til Danmark og resten af Skandinavien. Her kan edtechs fremvise deres teknologi, og er der et match, kan det være først vej ind til markedet.

Alt i alt opfordrer vi danske edtechs med appetit på det globale marked til at kigge nærmere på Brasilien, men også at overveje den rigtige forretningsmodel ind til det store land.

Forrige artikel Hemmeligheden bag Israels kommercialiseringsmagi Hemmeligheden bag Israels kommercialiseringsmagi Næste artikel Automatisering af arbejdsmarkedet i Indien - trussel eller mulighed? Automatisering af arbejdsmarkedet i Indien - trussel eller mulighed?