Brasilien vil have dansk uddannelsesteknologi

Innovationscentret i São Paulo har beskæftiget sig med ’edtech’ i den brasilianske undervisningssektor igennem det seneste år. Et sammenfald af trends gør, at der lige nu er gode forretningsmuligheder for danske leverandører af undervisningsteknologi.

Brasilien er et ungt land med ca. 50 millioner elever i grundskolen, svarende til knap 25 pct. af befolkningen. Heraf er 18 pct. indmeldt i privatskoler, en andel, der vokser i takt med den økonomiske velstand.

Digitalisering tales der meget om, og enhver privatskole med respekt for sig selv, og en række af de heldigste folkeskoler, har deres eget makerspace.

Alle er imidlertid enige om, at både det offentlige og det private skolesystem har brug for et kraftigt løft, hvis de brasilianske skolebørn og studerende skal stå rustet til fremtidens udfordringer og måde at arbejde.

Der er behov for inspiration og teknologi udefra, og der kigges mod nord, hvilket åbner muligheder for danske udbydere af uddannelsesteknologi – i branchen kaldet edtech.

Den skandinaviske model trækker

På den private jesuitterskole São Luis i São Paulos centrum står en stor glasmontre i den overdækkede patio, hvor skolebørnene holder deres frikvarter.

Montren indeholder en model af skolens kommende bygninger. Her er der bordopsætninger i gruppeformat i lyse rum omgivet af masser af grønt – i stærk kontrast til den gamle, grå bygning, hvor skolens mørke lokaler har ligget de sidste 80 år.

På São Luis bygger de med deres egne ord nu ”fremtidens skole”, som skal stå færdig i 2020. Hermed melder den gamle skole sig i kampen om eleverne blandt byens privatskoler.

Med i slaget er også nye superskoler, som fx den tosprogede Avenues, der koster, hvad der svarer til over 20.000 kroner pr. elev om måneden. Avenues sælger billetter på at levere de allerbedste lærere med de nyeste (digitale) læringsmetoder, der vil højne podernes evne til kritisk tænkning og sikre dem adgang til verdens topuniversiteter.

Trods de tårnhøje gebyrer og ingen resultater fra tidligere årgange at fremvise melder Avenues alt optaget her forud for skolens opstart 1. august.

Selvom internettet for længst har vundet indtog i klasselokalerne, er det stadig gammeldags udenadslære, der præger det meste af undervisningen i Brasilien; også på privatskolerne.

Men nu rettes blikket mod nord, for de brasilianske skoleledere er vilde med den skandinaviske model, og det, den er kendt for: selvstændige elever, der samtidig er gode til gruppearbejde, kombineret med høje engelskkompetencer og digitale færdigheder.

Den skandinaviske goodwill får det til at dryppe på de danske edtech-virksomheder, særligt hvis deres teknologi er med til at understøtte nogle af de værdier og færdigheder, som de nordiske lande er kendt for i undervisningssektoren.

Markedsindgange for danske edtech-leverandører

At gå alene til det offentlige uddannelsessystem i Brasilien er tungt og en meget stor mundfuld for selv mellemstore teknologiudbydere.

Tre års krise har slidt på det offentlige system, og selv om uddannelse på papiret er et højt prioriteret område, har de slunkne kasser og dårlig administration sat sine spor i et i forvejen prækært system.

Kan man derimod blive del af et større projekt, der støttes finansielt af solide og ambitiøse fonde, kan det pludselig blive helt anderledes spiseligt.

Et eksempel på det er The Lemann Foundation, grundlagt af Jorge Paulo Lemann, Brasiliens rigeste investor. På Stanford University i Californien står fonden bag Lemann Center for Educational Entrepreneurship and Innovation in Brazil, der tæller topforskere som Paulo Blikstein.

Hjemme i Brasilien er Lemann-fonden gået forrest i et ambitiøst offentligt-privat partnerskab om at løfte den offentlige uddannelse. Det kan være inden for alt fra matematik, læsefærdigheder og kritisk tænkning til bedre forberedelse af lærerne. I løbet af andet halvår af 2018 vil Lemann Foundation og dets private og offentlige samarbejdspartnere screene for teknologi, der kan understøtte programmet, og i 2019 starter implementeringsfasen.

For danske edtechs kan projekter, a la det som Lemann-fonden er med til at drive, være springbrættet til det brasilianske marked. Men der bør også kigges på det store private marked med ca. ni millioner elever. Her er vejen ind mere umiddelbar og indsalgstiden kortere. Alene i São Paulo-by er der cirka 1.200 privatskoler med samlet 1,2 millioner elever.

Et godt udgangspunkt for den mindre edtech-leverandør kunne være at indkredse nogle af de mange tosprogede privatskoler, hvor en stor del af undervisningen foregår på engelsk, og forsøge at få testet sin teknologi i en brasiliansk kontekst.

Så kan man som dansk virksomhed få konkret markedsfeedback uden at skulle gå i gang med en stor versionering til portugisisk, før man ved, om der er en god business case.

Samtidig kan dialogen med privatskolerne også give gode ideer, hvad angår partneremner, der kan støtte op lokalt, når der skal skaleres.

En tredje vej ind er at holde øje med de besøgsprogrammer, der med jævne mellemrum arrangeres for brasilianske skoleledere til Danmark og resten af Skandinavien. Her kan edtechs fremvise deres teknologi, og er der et match, kan det være først vej ind til markedet.

Alt i alt opfordrer vi danske edtechs med appetit på det globale marked til at kigge nærmere på Brasilien, men også at overveje den rigtige forretningsmodel ind til det store land.

Forrige artikel Hemmeligheden bag Israels kommercialiseringsmagi Hemmeligheden bag Israels kommercialiseringsmagi Næste artikel Automatisering af arbejdsmarkedet i Indien - trussel eller mulighed? Automatisering af arbejdsmarkedet i Indien - trussel eller mulighed?
Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodi grandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange high-tech startups i små gyder og støvede computer-rum andet steds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.