Brasilien vil have dansk uddannelsesteknologi

Innovationscentret i São Paulo har beskæftiget sig med ’edtech’ i den brasilianske undervisningssektor igennem det seneste år. Et sammenfald af trends gør, at der lige nu er gode forretningsmuligheder for danske leverandører af undervisningsteknologi.

Brasilien er et ungt land med ca. 50 millioner elever i grundskolen, svarende til knap 25 pct. af befolkningen. Heraf er 18 pct. indmeldt i privatskoler, en andel, der vokser i takt med den økonomiske velstand.

Digitalisering tales der meget om, og enhver privatskole med respekt for sig selv, og en række af de heldigste folkeskoler, har deres eget makerspace.

Alle er imidlertid enige om, at både det offentlige og det private skolesystem har brug for et kraftigt løft, hvis de brasilianske skolebørn og studerende skal stå rustet til fremtidens udfordringer og måde at arbejde.

Der er behov for inspiration og teknologi udefra, og der kigges mod nord, hvilket åbner muligheder for danske udbydere af uddannelsesteknologi – i branchen kaldet edtech.

Den skandinaviske model trækker

På den private jesuitterskole São Luis i São Paulos centrum står en stor glasmontre i den overdækkede patio, hvor skolebørnene holder deres frikvarter.

Montren indeholder en model af skolens kommende bygninger. Her er der bordopsætninger i gruppeformat i lyse rum omgivet af masser af grønt – i stærk kontrast til den gamle, grå bygning, hvor skolens mørke lokaler har ligget de sidste 80 år.

På São Luis bygger de med deres egne ord nu ”fremtidens skole”, som skal stå færdig i 2020. Hermed melder den gamle skole sig i kampen om eleverne blandt byens privatskoler.

Med i slaget er også nye superskoler, som fx den tosprogede Avenues, der koster, hvad der svarer til over 20.000 kroner pr. elev om måneden. Avenues sælger billetter på at levere de allerbedste lærere med de nyeste (digitale) læringsmetoder, der vil højne podernes evne til kritisk tænkning og sikre dem adgang til verdens topuniversiteter.

Trods de tårnhøje gebyrer og ingen resultater fra tidligere årgange at fremvise melder Avenues alt optaget her forud for skolens opstart 1. august.

Selvom internettet for længst har vundet indtog i klasselokalerne, er det stadig gammeldags udenadslære, der præger det meste af undervisningen i Brasilien; også på privatskolerne.

Men nu rettes blikket mod nord, for de brasilianske skoleledere er vilde med den skandinaviske model, og det, den er kendt for: selvstændige elever, der samtidig er gode til gruppearbejde, kombineret med høje engelskkompetencer og digitale færdigheder.

Den skandinaviske goodwill får det til at dryppe på de danske edtech-virksomheder, særligt hvis deres teknologi er med til at understøtte nogle af de værdier og færdigheder, som de nordiske lande er kendt for i undervisningssektoren.

Markedsindgange for danske edtech-leverandører

At gå alene til det offentlige uddannelsessystem i Brasilien er tungt og en meget stor mundfuld for selv mellemstore teknologiudbydere.

Tre års krise har slidt på det offentlige system, og selv om uddannelse på papiret er et højt prioriteret område, har de slunkne kasser og dårlig administration sat sine spor i et i forvejen prækært system.

Kan man derimod blive del af et større projekt, der støttes finansielt af solide og ambitiøse fonde, kan det pludselig blive helt anderledes spiseligt.

Et eksempel på det er The Lemann Foundation, grundlagt af Jorge Paulo Lemann, Brasiliens rigeste investor. På Stanford University i Californien står fonden bag Lemann Center for Educational Entrepreneurship and Innovation in Brazil, der tæller topforskere som Paulo Blikstein.

Hjemme i Brasilien er Lemann-fonden gået forrest i et ambitiøst offentligt-privat partnerskab om at løfte den offentlige uddannelse. Det kan være inden for alt fra matematik, læsefærdigheder og kritisk tænkning til bedre forberedelse af lærerne. I løbet af andet halvår af 2018 vil Lemann Foundation og dets private og offentlige samarbejdspartnere screene for teknologi, der kan understøtte programmet, og i 2019 starter implementeringsfasen.

For danske edtechs kan projekter, a la det som Lemann-fonden er med til at drive, være springbrættet til det brasilianske marked. Men der bør også kigges på det store private marked med ca. ni millioner elever. Her er vejen ind mere umiddelbar og indsalgstiden kortere. Alene i São Paulo-by er der cirka 1.200 privatskoler med samlet 1,2 millioner elever.

Et godt udgangspunkt for den mindre edtech-leverandør kunne være at indkredse nogle af de mange tosprogede privatskoler, hvor en stor del af undervisningen foregår på engelsk, og forsøge at få testet sin teknologi i en brasiliansk kontekst.

Så kan man som dansk virksomhed få konkret markedsfeedback uden at skulle gå i gang med en stor versionering til portugisisk, før man ved, om der er en god business case.

Samtidig kan dialogen med privatskolerne også give gode ideer, hvad angår partneremner, der kan støtte op lokalt, når der skal skaleres.

En tredje vej ind er at holde øje med de besøgsprogrammer, der med jævne mellemrum arrangeres for brasilianske skoleledere til Danmark og resten af Skandinavien. Her kan edtechs fremvise deres teknologi, og er der et match, kan det være først vej ind til markedet.

Alt i alt opfordrer vi danske edtechs med appetit på det globale marked til at kigge nærmere på Brasilien, men også at overveje den rigtige forretningsmodel ind til det store land.

Forrige artikel Hemmeligheden bag Israels kommercialiseringsmagi Hemmeligheden bag Israels kommercialiseringsmagi Næste artikel Automatisering af arbejdsmarkedet i Indien - trussel eller mulighed? Automatisering af arbejdsmarkedet i Indien - trussel eller mulighed?
Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality er stadig en teknologi, der kæmper for at finde sin plads i dagligdagen.

Det er især tre anvendelser, der driver den professionelle brug af VR: Træning af medarbejdere, salg og demonstrationer af udstyr og brugen af VR-oplevelser som terapi.

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Robotterne der leder lederne

Robotterne der leder lederne

Flere virksomheder bruger kunstigt intelligente apps, der hjælper nye chefer med påmindelser og tip til at skabe velfungerende arbejdspladser.