Erhvervslivet: Der er dømt nøl, Brian Mikkelsen

Regeringens forenkling af erhvervsfremmesystemet trækker ud i en sådan grad, at såvel virksomheder som erhvervsfremmeaktører nu dømmer nøl. Region Sjælland, KL og Danmarks store erhvervsorganisationer opfordrer erhvervsministeren til at melde en klar proces ud.

Hvad er det, der går og går, men ingen vegne kommer?

Ethvert barn ved, at automatsvaret på denne gåde er ”et ur”, men svarer du ”debatten om et nyt, forenklet erhvervsfremmesystem”, er det heller ikke skudt helt ved siden af.

I hvert fald er der endnu ikke rykket et komma i forhold til den varslede forenkling af Danmarks erhvervsfremmesystem, som allerede blev meldt ud i regeringsgrundlaget for V-regeringen i sommeren 2015 og siden gentaget ved etableringen af VLAK-regeringen i november 2016.

Det giver nu anledning til en skarp kritik fra både erhvervsfremmeaktører i regioner og kommuner samt fra erhvervslivet selv, der oplever, at systemet er blevet lammet.

”Vi sidder som virksomheder og ryster på hovedet,” siger Vibeke Svendsen, der er adm. direktør i den lille Vojens-virksomhed Envotherm, der producerer vandbehandlingssystemer. Hun er samtidig medlem af regeringens disruptionsråd, som i dag mødes for anden gang for at diskutere fremtidens arbejdsmarked, og hun undrer sig over, at forenklingen trækker sådan ud. ”Man har tilladt, at systemet er blevet spredt på alt for mange aktører. Der sidder nogle, der har svært ved at forstå vores hverdag, og systemet er i dag ikke indrettet efter vores behov,” siger Vibeke Svendsen.

Også internt i systemet er der dømt nøl.

”Jeg synes, det er en trist og pinlig proces,” siger formand i Region Sjælland, Jens Stenbæk (V). Han har som tidligere næstformand i paraplyorganisationen Danske Regioner og nuværende formand for Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde i samme organisation et tæt kendskab til erhvervsfremmesystemet og hele forløbet omkring sine Christiansborg-partifællers analyse og debat om en erhvervsfremmereform. Og han forstår ikke, hvorfor de ikke for længst har trykket på knappen til at igangsætte reformarbejdet.

”Jeg forstår ikke, hvorfor forenklingen af erhvervsfremmesystemet trækker ud. Der ligger et grundlag til at handle på. Jeg har svært ved at se, hvilken ny viden man kan opfinde,” siger Jens Stenbæk.

Det grundlag, Jens Stenbæk refererer til, består bl.a. af en knap 180 sider lang kortlægning og analyse af det eksisterende erhvervsfremmesystem, som afslører, at systemet har udviklet sig til en omkostningstung jungle af ukoordinerede, overlappende erhvervsfremmetilbud, som virksomhederne har svært ved at finde rundt i, og som årligt koster staten 4,7 mia. kroner. Se tekstboks.

For 4,7 mia. kroner erhvervsfremme-jungle

Konsulenthusene McKinsey og Damvad Analytics’ analyse ’Eftersyn af Erhvervsfremmeindsatsen’ fra 2016 afslører, at erhvervsfremmeindsatsen i Danmark har udviklet sig til en jungle af ukoordinerede, overlappende erhvervsfremmetilbud på tværs af ministerier, regioner og kommuner, som mangler fokus. I analysen konstateres det bl.a., at ”uklare snitflader” og ”overlap mellem erhvervsfremmeydelser” fører til ”spredning af relevante kompetencer, suboptimalt ressourceforbrug og lavere gennemsigtighed for virksomhederne”.

Sidstnævnte bekræfter en kortlægning blandt DI’s medlemmer fra foråret, der viser, at halvdelen af alle DI’s medlemsvirksomheder slet ikke, eller kun i lav grad, kan gennemskue tilbuddene.

Ifølge McKinsey/Damvad-analysen er ansvaret for erhvervsfremmeindsatsen i dag fordelt på hele tre ministerier: Erhvervs- og Vækstministeriet, Udenrigsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Og på landsplan er over 250 offentlige erhvervsfremmeaktører, som beskæftiger mere end 1.900 årsværk, involveret.

I enhver af Danmarks fem regioner skal virksomhederne forholde sig til minimum 80 aktører på tværs af den lokale, regionale og nationale erhvervsfremmesatsning. En virksomhed i Region Syddanmark møder således hele 94 forskellige lokale, regionale og nationale erhvervsfremmeoperatører.

McKinsey/Damvad-analysen afslører, at der på tværs af aktørerne bliver brugt milliarder af kroner, men at der ikke er styr på, hvad der går op i overlap og bureaukrati. Erhvervsfremmeindsatsen omfattede i 2016 således bruttoudgifter for ca. 4,7 mia. kr.: 2,9 mia. kr. på nationalt niveau, 1,1 mia. kr. på regionalt niveau og 0,6 mia. kr. på kommunalt niveau.

Analysen, der er udarbejdet af konsulenthusene McKinsey og Damvad Analytics, lå allerede klar i april 2016, men regeringen offentliggjorde den først i november 2016, kort før etableringen af VLAK-regeringen. Ved den lejlighed erklærede daværende erhvervsminister Troels Lund Poulsen (V), at regeringen ville præsentere en plan for en forenkling af systemet i foråret 2017.

Den deadline er for længst overskredet, og VLAK-regeringens nye erhvervsminister, Brian Mikkelsen (K), erklærer nu i en e-mail til Mandag Morgen, at regeringen først vil komme med et udspil til en erhvervsfremmereform til næste år.

”Regeringen er i øjeblikket i gang med at forberede en ambitiøs reform af erhvervsfremmesystemet, som vil kunne blive præsenteret i 2018,” skriver Brian Mikkelsen, der ikke ønsker at uddybe, hvad forberedelserne helt konkret består i, og hvorfor de trækker ud. Han sender i stedet følgende besked til kritikerne af det langtrukne forløb:

”Til de, der venter utålmodigt, kan jeg sige, at regeringen nok skal komme med en udmelding, så snart vi er parate til det, og at vi fortsat lægger stor vægt på at få skabt en mere enkel og effektiv erhvervsfremmeindsats.”

Som at slå i en dyne

”Det er jo som at slå i en dyne,” erklærer adm. direktør i Nærenergi Danmark, Jacob Himmelstrup. Han har deltaget i både forrige regerings ’Produktionspanel 4.0’ og den nuværendes ’Digitalt Vækstpanel’, hvor en forenkling af erhvervsfremmesystemet også har været diskuteret, og han synes ikke, regeringen tager udfordringen med det stærkt ineffektive system seriøst. ”Det er for dårligt, at der ikke er blevet gjort noget ved det endnu. Når man taler om effektivisering af det offentlige system og mere vækst ude i virksomhederne, har det her jo en dobbelt effekt til gavn for både samfund og virksomheder. Det, det gælder om, er, at vi nu får forenklet og effektiviseret erhvervsfremmesystemet, så pengene ikke bliver brændt af på overlap og unødigt bureaukrati, men kommer ud og arbejder blandt virksomhederne,” siger Jacob Himmelstrup.

Han erklærer, at han i dag ikke selv bruger systemet, fordi det er for uoverskueligt og ikke er tilrettelagt efter hans behov som virksomhedsleder, men efter hvad erhvervsfremmeaktørerne har på hylden.

”Min erfaring er, at der er meget arbejde forbundet med at finde rundt i systemet og lede efter, hvilke programmer der passer til mit behov. Det er en jungle, og jeg er blevet skuffet, hver gang jeg har prøvet. Så jeg må indrømme, at jeg er blevet lidt træt af at forsøge,” siger Jacob Himmelstrup, der efterspørger et mere efterspørgselsorienteret system.

”Som kunde kunne jeg selvfølgelig godt tænke mig, at det var mere behovsorienteret, så vi bliver spurgt om, hvor vores største udfordringer ligger, og at erhvervsfremmetilbud så bliver sat ind der,” fastslår han.

Tilsvarende betragtninger går igen hos Vibeke Svendsen. ”I dag skal vi, som lille virksomhed med 15 ansatte, bruge måske 14 dage på at finde ud af, hvilket af de mange tilbud vi kan få lidt hjælp fra, og så skal vi bagefter bruge tid på at tilrettelægge vores projekt, så det passer ind i den kasse. Vi har brug for, at det er den anden vej rundt,” siger Vibeke Svendsen og understreger: ”Vi er et lille samfund med mange mindre virksomheder. Hvis vi skal have udviklet nye teknologier, som vi kan eksportere, så skal der være noget støtte. Men det skal være den rigtige form for støtte, efterspurgt og formuleret af de mennesker, der har behov for den.”

Hemmelig ekspertgruppe

Såvel Jacob Himmelstrup som Vibeke Svendsen har givet udtryk for deres holdninger i regeringsnedsatte råd og paneler som disruptionsrådet og Digitalt Vækstpanel. Sidstnævnte har endda for nylig indleveret sine anbefalinger til førstnævnte, men Mandag Morgen erfarer imidlertid, at forenklingen af erhvervsfremmesystemet nu skal sendes over i et helt tredje, endnu ikke nedsat udvalg.

I hvert fald er såvel Danske Regioner og KL som de store erhvervsorganisationer DI og Dansk Erhverv blevet orienteret om, at Erhvervsministeriet arbejder på at nedsætte en såkaldt ekspertgruppe, som skal komme med anbefalinger til, hvordan systemet kan forenkles.

Hvem der skal sidde i gruppen, hvad kommissoriet for den bliver, og hvornår den skal lande sine anbefalinger, er der imidlertid ingen, der ved.

”Det eneste, vi ved, er, at ekspertgruppen har en horisont til starten af 2018, hvor regeringen forventer at komme med et udspil,” siger underdirektør i Dansk Erhverv, Niels Milling.

Selv om han betragter Dansk Erhverv som eksperter på erhvervsfremmeområdet, eftersom organisationen repræsenterer brugerne af systemet, tvivler han på, at organisationen kommer med i gruppen. ”Vi har ikke nogen viden om, hvem der bliver inviteret med i gruppen,” siger Niels Milling. Det samme gælder Danmarks største erhvervsorganisation, DI.

”Her i talende stund er der ikke kommet nogen opfordring til, at DI skal deltage i en ekspertgruppe. Men vi er klar til at bidrage,” siger vicedirektør i DI, Kent Damsgaard, der mener, at det er vigtigt, at både erhvervsorganisationerne som repræsentanter for brugerne af systemet, Danske Regioner, KL og staten selv bliver engageret i arbejdet.

”Vi ser meget gerne, at organisationerne på en eller måde får en rolle, så vi kan sikre, at en ny model for erhvervsfremme bliver effektfuldt eksekveret og implementeret, når den engang er tegnet,” siger Kent Damsgaard.

Han understreger, at der snart skal til at ske noget, hvis horisonten med starten af 2018 skal holde stik: ”Vi er bekymret for, om planen med at lande noget i starten af 2018 holder.

"Fra man nedsætter det udvalg, der skal komme med modellen til et nyt erhvervsfremmesystem, til systemet rent faktisk er der, går der sandsynligvis en rum tid. Derfor håber jeg virkelig – og opfordrer til – at man snart nedsætter udvalget. Helst inden sommer. Hvis vi når hen til, hvor vi skal flytte havemøblerne ind igen, så er der for alvor dømt nøl,” siger Kent Damsgaard.

Tilsvarende bekymring har Jens Stenbæk: ”Med et ekspertudvalg tegner der sig nu en proces, hvor vi først får et udspil fra regeringen i 2018. En ny model kan sandsynligvis først træde i kraft midt i 2018, og det kan meget vel blive 2019, inden den kommer i fuld drift,” siger Jens Stenbæk, der heller ikke ved, hvem der kommer til at sidde i udvalget, og om Danske Regioner kommer med.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen er blevet foreholdt bekymringerne, men har ikke ønsket at kommentere på dem, herunder be- eller afkræfte arbejdet med at nedsætte et ekspertudvalg.

Handlingslammet system

Uvisheden om forløbet efterlader, ifølge Mandag Morgens kilder, erhvervsfremmesystemet i et vakuum, mens aktørerne afventer en afklaring på deres skæbne i et fremtidigt ”forenklet” erhvervsfremmesystem.

”Hele systemet er lammet af den her proces; ingen tør give sig til kende med, hvad de vil, inden der kommer en afklaring på erhvervsfremmereformen. Vi kan se, at der er initiativer, der ikke bliver gennemført,” siger Jens Stenbæk.

Et eksempel på det er ifølge Jens Stenbæk regionernes mulighed for at stille risikovillig kapital til rådighed til udviklingsprojekter i smv’er, der ikke kan optage lån til udviklingsprojekter ad anden vej. Det har hidtil været muligt for regionerne at tilbyde udviklingskapital via EU’s socialfondsmidler. En fortsættelse af denne ordning er dog betinget af godkendelse fra et særligt overvågningsudvalg. ”Herfra er beskeden, at så længe der er et eftersyn af erhvervsfremmesystemet i gang, vil man ikke tage stilling til sagen. Dermed er sådan et erhvervssamarbejde sat i stå,” siger Jens Stenbæk.

Også i KL er erhvervsfremmedagsordenen sat på hold.

”Vi har sat den værktøjskasse til side, der hedder erhvervsfremme. Den dagsorden er kørt i pitstop, og vi beskæftiger os med noget andet lige nu, men vores synspunkt har ikke ændret sig. Det her er et af de få tilbageværende offentlige områder, hvor der virkelig er rum til forbedringer. Erhvervsfremme kan gøres både langt bedre og billigere, og vi er parat til at tage dialogen op, når regeringen er,” siger KL-formand Martin Damm.

Ifølge Kent Damsgaard mærkes erhvervsfremmeaktørernes rådvildhed i erhvervslivet.

”Med McKinseys eftersyn blev der allerede sidste år lagt op til forandringer. Det skaber uro i systemet, fordi alle er klar over, at det nu skal laves om. Det giver dog ikke en stærk drift i systemet, når man kaster boldene op i luften og lader dem hænge i luften alt for lang tid. Det har fået nogen til at holde op med at sætte nye ting i gang og andre til at skyndes sig at sætte en masse i gang for at stå stærkere i en kommende reform,” siger Kent Damsgaard. Eller som Niels Milling tørt konstaterer: ”Alle sidder og venter på, at der sker noget, mens tiden går.”

Fra Jacob Himmelstrup, som er potentiel ’kunde’ i systemet, lyder opfordringen: ”Der kunne man godt drømme om, at Brian Mikkelsen nu går mere på barrikaderne og siger enten ’ja, der sker noget’ eller ’der sker ikke noget, men vi har tænkt os at gøre det her ved det!’”

Ressortkampe og ministermagtspil

En af de store udfordringer for Brian Mikkelsen – og nok også den, som har forhalet arbejdet med erhvervsfremmereformen – bliver at koordinere indsatsen med sine ministerkolleger og ikke mindst på tværs af regioner og kommuner. Erhvervsfremmeindsatsen er nemlig i dag bygget sådan op, at den går på tværs af hele 5 ministerier, 5 regioner og 98 kommuner, og en erhvervsfremmereform, der tager udgangspunkt i virksomhedernes behov og ikke i, hvad de forskellige ministerier har på hylderne, kan hurtigt føre til ressortkampe og ministermagtspil.

Grundlæggende er ansvaret for det eksisterende erhvervsfremmesystem, som McKinsey og Damvads analyse detaljeret kortlægger, fordelt mellem Erhvervs- og Vækstministeriet, Udenrigsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet for at favne både eksportservice, markedsbistand, innovationsydelser og samarbejde med universiteter. Men en vigtig del af erhvervsfremme er i øvrigt at afdække kompetence- og arbejdskraftbehov i virksomhederne, og her gnider Erhvervs- og Vækstministeriet skuldre med Undervisningsministeriet samt Beskæftigelsesministeriet. Det giver et virvar af koordineringsudfordringer og potentielle interessekonflikter.

Nogle af udfordringerne skal i dag diskuteres i disruptionsrådet, hvor anbefalingerne fra ekspertgruppen for voksen-, efter- og videreuddannelse (VEU), der i sidste uge landede sin slutrapport, er på dagsordenen.

Her skal formanden for VEU-ekspertgruppen, Stina Vrang Elias, der også er direktør for tænketanken DEA og medlem af disruptionsrådet, fremlægge ekspertgruppens anbefalinger.

”En bedre samkoordinering mellem ministerierne er utrolig vigtig på VEU-området,” understreger Stina Vrang Elias. ”Det, vi kan se, er, at der er en tæt sammenhæng mellem, om en virksomhed er engageret i efter- og videreuddannelse, og om dens medarbejdere kommer på efter- og videreuddannelse. En opsøgende indsats, hvor virksomhederne engageres i VEU-dagsordenen, er derfor afgørende, men det er vigtigt, at vi får en koordineret indsats, så virksomhederne ikke kontaktes af alle mulige konsulenter fra forskellige ministerielle satsninger,” fastslår hun.

Konkret foreslår VEU-ekspertgruppen, at der etableres stærke VEU-partnerskaber mellem aktørerne inden for voksen- og efteruddannelse og erhvervsfremme- og beskæftigelsesområdet, så virksomhederne oplever et fokuseret og sammenhængende system. For at undgå ressortkampe sættes partnerskaberne – med klare og målbare resultatmål for effekterne af indsatsen – i udbud, hvor en hovedudbyder kan vinde partnerskabet for en 4-årig periode.

Måske Brian Mikkelsen skulle overveje at kopiere den model til resten af erhvervsfremmeområdet for at luge ud i de mange overlappende tilbud på tværs af ministerier, regioner og kommuner.

Forrige artikel Platformsøkonomien vokser hurtigst Platformsøkonomien vokser hurtigst Næste artikel Ægte digitale helte giver fattige håbet tilbage Ægte digitale helte giver fattige håbet tilbage
  • Anmeld

    KennethPerkins

    Skandalen har rokket Danmark

    Skandalen har rokket Danmark, da mistanker voksede, at Danske var blevet et knudepunkt for russisk hvidvaskning af penge. Den iøjnefaldende figur, der blev udgivet i en betænkning onsdag af et advokatfirma ansat af bankens bestyrelse, kunne gøre sagen til et af de største hvidvaskningssager i historien.

    Denne rapport fra firmaet Bruun & Hjejle sagde, at banken ignorerede år med signaler om problematiske transaktioner i Estlands filial, herunder en advarsel i 2007 om "kriminel aktivitet i sin rene form", der involverer "milliarder rubler hver måned."
    https://domyhomeworkonline.net/do-my-statistics-homework.php

En bredside mod tech-giganterne

En bredside mod tech-giganterne

Forfatteren til bogen ”Verden fra forstanden”, den amerikanske journalist Franklin Foer, leverer i en samtale med Danmarks tech-ambassadør en solid bredside med tech-giganterne, som han mener har fået en alt for stor rolle i vores liv.

Kinas første robot-restaurant

Kinas første robot-restaurant

En af Kinas store restaurantkæder, Haidilao, har åbnet den første restaturant, hvor robotter i vidt omfang har erstattet både kokke og tjenere.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Kineserne overhaler

Kineserne overhaler

Det er skræmmende at se hvor hurtigt den kinesiske teknologiudvikling går sammenlignet tempoet i Danmark.
Kræftbehandlinger baseret på den enkelte patients gener plus Big Data tegner lovende.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Danske Bank kunne lære af Googles nye retningslinjer for fyring af skandaleramte chefer. I Brasilien er de vilde med Big Data – ikke mindst skattevæsenet.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

En rigtig øl i en virtuel pub

En rigtig øl i en virtuel pub

Da det irske bryggeri Old Irish lancerede deres øl på det georgiske marked brugte de virtual reality til markedsføringen – på en særdeles overraskende måde

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Det gamle supermarkedskoncept er presset af nethandel og nye indkøbsvaner hos forbrugerne. Konceptet skal genopfindes, hvis Coop skal overleve i en digital fremtid, mener virksomhedens nye teknologidirektør, Morten Holm Christiansen: "Coop er en startup med 550.000 kunder. Og det er jo helt unikt."

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

World Economic Forum har netop udpeget Tyskland til verdensmester i Innovation. Det skyldes især den hastige omstilling i retning af Industri 4.0, som i Tyskland ses som afgørende for at sikre fortsat konkurrencedygtighed, arbejdspladser og vækst.
Det er også en omstilling, der rummer muligheder for danske virksomheder og start-ups.

Angst for at blive Amazoned

Angst for at blive Amazoned

Lige om lidt kommer Amazon og rusker op i den danske detailhandel med en kombination af rå styrke og en ekstremt effektiv forretningsmodel. Og så bør danske produktionsvirksomheder overveje hvordan 3D kan bringe dem ind i den digitale økonomi.

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

I dansk detailhandel er Amazons lige ved og næsten-indtog i Norden det, alle taler om, fordi e-handelsgigantens buldrende vækst indgyder både respekt og frygt. På uforlignelig vis er det lykkedes Amazon at suge kunder til sig ved at udnytte teknologi, rabatter og ifølge kritikere ufine tricks.

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Amazons succes kan forklares på mange måder, men lad os zoome ind på de fire vigtigste komponenter: De lave varepriser, det tillokkende loyalitetskoncept, den gigantiske kundebase, samt muligheden for at køre med underskud og finansiere det med andre dele af forretningen.

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Kun én ud af 10 danske handels-og producentvirksomheder har undersøgt muligheden for at sælge varer og services via globale onlinemarkedspladser som Amazon, eBay og Alibaba. Nyt projekt skal lære virksomhederne om platformsalg for dermed at styrke dansk e-eksport.

3D print gør helt nye forretningsmodeller mulige

3D print gør helt nye forretningsmodeller mulige

3D print er ikke blot et nyt værktøj i produktion eller i udviklingsafdelingen. På sigt kan teknologien ændre hele den måde, virksomheder skaber værdi for kunderne. Men de muligheder skal defineres af ledelsen – ikke teknikken.

Da Jeff Bezos tog Amazon fra dødsdømt til dominerende

Da Jeff Bezos tog Amazon fra dødsdømt til dominerende

I 2001 stod Amazon ved en korsvej. Hvordan skulle selskabet skabe ny vækst? Stifter Jeff Bezos lod sig inspirere af forskellige ledelsestænkere, og det førte bl.a. til konceptet bag den selvforstærkende effekt, der siden har fået millioner af kunder i især USA til at klæbe sig til Amazons platform.

Hvordan skal vi regulere den digitale teknologi?

Hvordan skal vi regulere den digitale teknologi?

Det er ikke nemt at skabe globalt samarbejde og forståelse for hvordan man sikrer at den teknologiske udvikling kommer alle til gavn.
FN, World Economic Forum og den danske tech-ambassadør arbejder på problemet. Selv koreanerne er begyndt at stille spørgsmål ved udviklingen.