Brug medarbejdernes innovationsevner

De gode ideer, som vi i fremtiden skal leve af, udspringer ofte fra medarbejdere, der har de daglige udfordringer helt inde under huden. Deres bidrag er en forudsætning for at give innovationsindsatsen den nødvendige saltvandsindsprøjtning.

Krisen har sat dybe spor mange steder i det danske samfund. Eksporten er stadig klemt, produktiviteten er lav i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med, og den offentlige sektor skal spænde livremmen ind. ”Suk” vil nogen sige. Andre vil sige ”kom ind i kampen!”

Men hvordan skaber vi fundamentet for ny vækst i Danmark?

For mig står det klart, at Danmark skal klare sig på viden og nye ideer for at sikre sig en plads i vækstkapløbet. Vi skal derfor satse på uddannelse, forskning og innovation. Det er afgørende, at alle tre områder får et løft, og at innovationsindsatsen får en saltvandsindsprøjtning. Målet bør være, at der på de danske arbejdspladser er en innovationskultur, hvor medarbejdere og brugere systematisk inddrages og dermed bidrager til udviklingen af nye produkter, processer og ydelser.

Der er eksempelvis behov for tilskud til innovationsprojekter, der inddrager medarbejderne. Desuden er der behov for et samlet nationalt videncenter for innovation, der kan opsamle og udbrede de gode innovationsmetoder, for at få skabt den nødvendige nye vækst.

Der bør desuden skabes bedre rammevilkår for offentlig-privat innovationsarbejde. I dag udvikles f.eks. ny velfærdsteknologi i et tæt samspil mellem sygehuse og private firmaer, og undervisere udvikler i samarbejde med producenter nyt undervisningsmateriale. Denne styrkeposition skal vi dyrke yderligere ved at skabe mere fleksible rammer for, at medarbejderne på offentlige og private arbejdspladser kan indgå i fælles udviklingsprojekter, som både kan have en velfærdsmæssig og en kommerciel værdi.

Jeg bliver glad i låget, når jeg eksempelvis hører folk som Kjeld Lisby, innovationschef på Idéklinikken på Aalborg Sygehus, fortælle om ”iltsutten”. Sygeplejerske Signe Bjørn oplevede, at små børn, der vågner op fra narkose efter en operation, var tilbøjelige til at rive de slanger, som fører ilt op til næsen, ud.

Hun kom derfor på den idé at udforme en sut, der fører to slanger med ilt op til barnets næsebor. Sammen med Idéklinikken, og med støtte på 2,1 millioner kr. fra Erhvervsstyrelsens Fornyelsesfond, har hun medudviklet iltsutten, som skal produceres i Danmark, og den kommer på markedet til næste år.

Ovenstående er et glimrende eksempel på, hvordan et problem finder en løsning ved målrettet at arbejde med en aktuel udfordring.

Jeg bliver også glad, når man hos Haldor Topsøe lader medarbejderne bruge en del af deres arbejdstid på fri forskning og ideudvikling. Det er risikovillighed og en stor erkendelse af, at ideer ikke kun kommer fra toppen. En stærk innovationsstrategi kan løfte opgaven på nationalt niveau og understøtte den medarbejderdrevne innovation ved at skabe gode rammebetingelser. Men opgaven handler også om en kulturændring, hvor nysgerrighed og risikovillighed skal være de bærende kræfter.

Læs flere af Bente Sorgenfreys indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Så giv dog de børn en iPad Næste artikel Kooperativer: en gammel model for fremtiden
Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Store digitale selskaber skal reguleres ud fra værdier om frihed, miljø og social retfærdighed, siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Hun mener, at EU skal finde sin egen vej mellem amerikansk angst for staten og Kinas krænkelse af individer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea er verdens måske mest gennemdigitaliserede land, men efter en række skandaler om misbrug af data og overvågninger arbejder man nu på at indføre regler for databeskyttelse, der minder meget om EU’s GDPR-regelsæt.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Mulighederne for at skabe vækst og udvikling ved hjælp af internet of things-initiativer (IoT) er kommet på den politiske dagsorden i Brasilien. Det er en udvikling, som dansk forskning og virksomheder i Danmark kan være en del af.