Brug medarbejdernes innovationsevner

De gode ideer, som vi i fremtiden skal leve af, udspringer ofte fra medarbejdere, der har de daglige udfordringer helt inde under huden. Deres bidrag er en forudsætning for at give innovationsindsatsen den nødvendige saltvandsindsprøjtning.

Krisen har sat dybe spor mange steder i det danske samfund. Eksporten er stadig klemt, produktiviteten er lav i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med, og den offentlige sektor skal spænde livremmen ind. ”Suk” vil nogen sige. Andre vil sige ”kom ind i kampen!”

Men hvordan skaber vi fundamentet for ny vækst i Danmark?

For mig står det klart, at Danmark skal klare sig på viden og nye ideer for at sikre sig en plads i vækstkapløbet. Vi skal derfor satse på uddannelse, forskning og innovation. Det er afgørende, at alle tre områder får et løft, og at innovationsindsatsen får en saltvandsindsprøjtning. Målet bør være, at der på de danske arbejdspladser er en innovationskultur, hvor medarbejdere og brugere systematisk inddrages og dermed bidrager til udviklingen af nye produkter, processer og ydelser.

Der er eksempelvis behov for tilskud til innovationsprojekter, der inddrager medarbejderne. Desuden er der behov for et samlet nationalt videncenter for innovation, der kan opsamle og udbrede de gode innovationsmetoder, for at få skabt den nødvendige nye vækst.

Der bør desuden skabes bedre rammevilkår for offentlig-privat innovationsarbejde. I dag udvikles f.eks. ny velfærdsteknologi i et tæt samspil mellem sygehuse og private firmaer, og undervisere udvikler i samarbejde med producenter nyt undervisningsmateriale. Denne styrkeposition skal vi dyrke yderligere ved at skabe mere fleksible rammer for, at medarbejderne på offentlige og private arbejdspladser kan indgå i fælles udviklingsprojekter, som både kan have en velfærdsmæssig og en kommerciel værdi.

Jeg bliver glad i låget, når jeg eksempelvis hører folk som Kjeld Lisby, innovationschef på Idéklinikken på Aalborg Sygehus, fortælle om ”iltsutten”. Sygeplejerske Signe Bjørn oplevede, at små børn, der vågner op fra narkose efter en operation, var tilbøjelige til at rive de slanger, som fører ilt op til næsen, ud.

Hun kom derfor på den idé at udforme en sut, der fører to slanger med ilt op til barnets næsebor. Sammen med Idéklinikken, og med støtte på 2,1 millioner kr. fra Erhvervsstyrelsens Fornyelsesfond, har hun medudviklet iltsutten, som skal produceres i Danmark, og den kommer på markedet til næste år.

Ovenstående er et glimrende eksempel på, hvordan et problem finder en løsning ved målrettet at arbejde med en aktuel udfordring.

Jeg bliver også glad, når man hos Haldor Topsøe lader medarbejderne bruge en del af deres arbejdstid på fri forskning og ideudvikling. Det er risikovillighed og en stor erkendelse af, at ideer ikke kun kommer fra toppen. En stærk innovationsstrategi kan løfte opgaven på nationalt niveau og understøtte den medarbejderdrevne innovation ved at skabe gode rammebetingelser. Men opgaven handler også om en kulturændring, hvor nysgerrighed og risikovillighed skal være de bærende kræfter.

Læs flere af Bente Sorgenfreys indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Så giv dog de børn en iPad Næste artikel Kooperativer: en gammel model for fremtiden
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data sammen fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe en smart city. Det sker i tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?