Brug medarbejdernes innovationsevner

De gode ideer, som vi i fremtiden skal leve af, udspringer ofte fra medarbejdere, der har de daglige udfordringer helt inde under huden. Deres bidrag er en forudsætning for at give innovationsindsatsen den nødvendige saltvandsindsprøjtning.

Krisen har sat dybe spor mange steder i det danske samfund. Eksporten er stadig klemt, produktiviteten er lav i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med, og den offentlige sektor skal spænde livremmen ind. ”Suk” vil nogen sige. Andre vil sige ”kom ind i kampen!”

Men hvordan skaber vi fundamentet for ny vækst i Danmark?

For mig står det klart, at Danmark skal klare sig på viden og nye ideer for at sikre sig en plads i vækstkapløbet. Vi skal derfor satse på uddannelse, forskning og innovation. Det er afgørende, at alle tre områder får et løft, og at innovationsindsatsen får en saltvandsindsprøjtning. Målet bør være, at der på de danske arbejdspladser er en innovationskultur, hvor medarbejdere og brugere systematisk inddrages og dermed bidrager til udviklingen af nye produkter, processer og ydelser.

Der er eksempelvis behov for tilskud til innovationsprojekter, der inddrager medarbejderne. Desuden er der behov for et samlet nationalt videncenter for innovation, der kan opsamle og udbrede de gode innovationsmetoder, for at få skabt den nødvendige nye vækst.

Der bør desuden skabes bedre rammevilkår for offentlig-privat innovationsarbejde. I dag udvikles f.eks. ny velfærdsteknologi i et tæt samspil mellem sygehuse og private firmaer, og undervisere udvikler i samarbejde med producenter nyt undervisningsmateriale. Denne styrkeposition skal vi dyrke yderligere ved at skabe mere fleksible rammer for, at medarbejderne på offentlige og private arbejdspladser kan indgå i fælles udviklingsprojekter, som både kan have en velfærdsmæssig og en kommerciel værdi.

Jeg bliver glad i låget, når jeg eksempelvis hører folk som Kjeld Lisby, innovationschef på Idéklinikken på Aalborg Sygehus, fortælle om ”iltsutten”. Sygeplejerske Signe Bjørn oplevede, at små børn, der vågner op fra narkose efter en operation, var tilbøjelige til at rive de slanger, som fører ilt op til næsen, ud.

Hun kom derfor på den idé at udforme en sut, der fører to slanger med ilt op til barnets næsebor. Sammen med Idéklinikken, og med støtte på 2,1 millioner kr. fra Erhvervsstyrelsens Fornyelsesfond, har hun medudviklet iltsutten, som skal produceres i Danmark, og den kommer på markedet til næste år.

Ovenstående er et glimrende eksempel på, hvordan et problem finder en løsning ved målrettet at arbejde med en aktuel udfordring.

Jeg bliver også glad, når man hos Haldor Topsøe lader medarbejderne bruge en del af deres arbejdstid på fri forskning og ideudvikling. Det er risikovillighed og en stor erkendelse af, at ideer ikke kun kommer fra toppen. En stærk innovationsstrategi kan løfte opgaven på nationalt niveau og understøtte den medarbejderdrevne innovation ved at skabe gode rammebetingelser. Men opgaven handler også om en kulturændring, hvor nysgerrighed og risikovillighed skal være de bærende kræfter.

Læs flere af Bente Sorgenfreys indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Så giv dog de børn en iPad Næste artikel Kooperativer: en gammel model for fremtiden
Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.