Brug medarbejdernes innovationsevner

De gode ideer, som vi i fremtiden skal leve af, udspringer ofte fra medarbejdere, der har de daglige udfordringer helt inde under huden. Deres bidrag er en forudsætning for at give innovationsindsatsen den nødvendige saltvandsindsprøjtning.

Krisen har sat dybe spor mange steder i det danske samfund. Eksporten er stadig klemt, produktiviteten er lav i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med, og den offentlige sektor skal spænde livremmen ind. ”Suk” vil nogen sige. Andre vil sige ”kom ind i kampen!”

Men hvordan skaber vi fundamentet for ny vækst i Danmark?

For mig står det klart, at Danmark skal klare sig på viden og nye ideer for at sikre sig en plads i vækstkapløbet. Vi skal derfor satse på uddannelse, forskning og innovation. Det er afgørende, at alle tre områder får et løft, og at innovationsindsatsen får en saltvandsindsprøjtning. Målet bør være, at der på de danske arbejdspladser er en innovationskultur, hvor medarbejdere og brugere systematisk inddrages og dermed bidrager til udviklingen af nye produkter, processer og ydelser.

Der er eksempelvis behov for tilskud til innovationsprojekter, der inddrager medarbejderne. Desuden er der behov for et samlet nationalt videncenter for innovation, der kan opsamle og udbrede de gode innovationsmetoder, for at få skabt den nødvendige nye vækst.

Der bør desuden skabes bedre rammevilkår for offentlig-privat innovationsarbejde. I dag udvikles f.eks. ny velfærdsteknologi i et tæt samspil mellem sygehuse og private firmaer, og undervisere udvikler i samarbejde med producenter nyt undervisningsmateriale. Denne styrkeposition skal vi dyrke yderligere ved at skabe mere fleksible rammer for, at medarbejderne på offentlige og private arbejdspladser kan indgå i fælles udviklingsprojekter, som både kan have en velfærdsmæssig og en kommerciel værdi.

Jeg bliver glad i låget, når jeg eksempelvis hører folk som Kjeld Lisby, innovationschef på Idéklinikken på Aalborg Sygehus, fortælle om ”iltsutten”. Sygeplejerske Signe Bjørn oplevede, at små børn, der vågner op fra narkose efter en operation, var tilbøjelige til at rive de slanger, som fører ilt op til næsen, ud.

Hun kom derfor på den idé at udforme en sut, der fører to slanger med ilt op til barnets næsebor. Sammen med Idéklinikken, og med støtte på 2,1 millioner kr. fra Erhvervsstyrelsens Fornyelsesfond, har hun medudviklet iltsutten, som skal produceres i Danmark, og den kommer på markedet til næste år.

Ovenstående er et glimrende eksempel på, hvordan et problem finder en løsning ved målrettet at arbejde med en aktuel udfordring.

Jeg bliver også glad, når man hos Haldor Topsøe lader medarbejderne bruge en del af deres arbejdstid på fri forskning og ideudvikling. Det er risikovillighed og en stor erkendelse af, at ideer ikke kun kommer fra toppen. En stærk innovationsstrategi kan løfte opgaven på nationalt niveau og understøtte den medarbejderdrevne innovation ved at skabe gode rammebetingelser. Men opgaven handler også om en kulturændring, hvor nysgerrighed og risikovillighed skal være de bærende kræfter.

Læs flere af Bente Sorgenfreys indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Så giv dog de børn en iPad Næste artikel Kooperativer: en gammel model for fremtiden