"Brugerne skal have mere kontrol over deres data og mulighed for at sige fra”

Med EU’s nye persondatalov går Europa fra en fase, hvor der var fri leg på internettet, til en fase med mere politisk regulering. Og det er på høje tid, mener Morten Helveg Petersen, der som radikalt medlem af Europa-Parlamentet har deltaget i udformningen af persondataforordningen.

MM Special: Slut med det digitale Wild West

”Hvis vi om nogle år ser tilbage på de første årtier med internettet, tror jeg, at mange vil undre sig over, at vi har været så skødesløse med, hvordan vores data er blevet brugt. Folk har dybest set været ret ligeglade.”

Det siger Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet for Det Radikale Venstre, forud for lanceringen af EU’s persondataforordning, GDRP, der træder i kraft 25. maj.

Med forordningen markeres det, at beskyttelsen af borgernes personfølsomme data inden for EU’s grænser fremover vil blive taget langt mere alvorligt.

”Med GDPR går vi fra, at data er noget, der groft sagt flyder frit rundt uden retningslinjer og krav og kriterier, til en langt højere opmærksomhed på, hvordan data indsamles, og hvad det bruges til. Vi går fra det vilde vesten og ind i en ny fase, hvor nettet ikke længere kan være fri for regulering, som det har været de første ca. 20 år," siger Morten Helveg Petersen, der blev valgt til Europa-Parlamentet i 2014.

"Det vil være en ny tid, hvor politik og regulering vil fylde mere på nettet – alt andet skulle bare mangle. Det, lovgiverne forsøger med GDPR, er at skærpe brugernes opmærksomhed på, at indsamling og anvendelse af data har mange konsekvenser, og at det kan blive brugt og misbrugt. Brugerne skal have mere kontrol over deres data og større indsigt og mulighed for at sige fra,” siger han. Se figur 1.

Morten Helveg Petersen sidder blandt andet i Europa-Parlamentets ’erhvervsudvalg’, ITRE-udvalget, som har med industri, forskning og energi at gøre. Samtidig har han også plads i udvalget for borgerrettigheder, som har udarbejdet og formuleret Parlamentets holdning til GDPR, og han har undervejs i processen haft et tæt samarbejde med sin hollandske kollega Sophie in 't Veld, der er valgt for det socialliberale parti Democraten 66. Hun var ordfører for den liberale gruppe i Parlamentet i selve forhandlingerne med rådet og EU-Kommissionen. 

Civilt har Morten Helveg bl.a. arbejdet med dataområdet som vicedirektør i brancheorganisationen Danske Medier fra 2012, og frem til han blev valgt ind i Parlamentet. Og inden da var han fra 2009 til 2012 adm. direktør for Foreningen af Danske Interaktive Medier, FDIM. 

”Det er en branche, der ikke har været reguleret særlig hårdt hidtil. Hele håndhævelsen og sanktioner over for misbrug har været stort set fraværende på dataområdet. Det ændrer sig drastisk nu, hvor der indføres bødestørrelser, som siger spar to. Det giver et kæmpe tryk på virksomhederne om at disciplinere sig,” siger Morten Helveg Petersen, der i øvrigt var meget kritisk over for EU-Kommissionens oprindelige udspil til persondataforordningen.

Regulering afhænger af øjnene, der ser

Det udspil kom i 2012, mens Helveg Petersen stadig var adm. direktør for Foreningen af Danske Interaktive Medier. I den rolle advarede han dengang om, at for stram regulering ville skade virksomhederne og innovationen, og at man risikerede, at digitale virksomheder ville flytte ud af Europa.

”Hvis de nye databeskyttelsesregler i EU og Danmark skaber ulige konkurrencevilkår mellem det europæiske marked og resten af verden, er der overvejende risiko for, at flere danske onlinevirksomheder flytter uden for EU. Sker det, vil det være et stort problem for det europæiske og danske marked, som blandt andet kommer til at vinke farvel til en række arbejdspladser,” sagde Morten Helveg således i januar 2012. 

Morten Helveg Petersen, en stor del af de tjenester, som opsamler data, har ikke hjemsted i Europa. Hvilken rolle spiller GDPR, hvis jeg f.eks. bruger Facebook til at chatte med venner i Asien?

”Hvis du sidder i Europa, er det juridiske regime som udgangspunkt GDPR. Du skal give samtykke til vilkårene for indsamlingen, og reglerne for beskrivelsen af processen og kravene til opbevaring og anvendelse af informationer om dig reguleres efter de europæiske regler – herunder bødestørrelsen,” siger Morten Helveg og fortsætter:

”USA slår sig i tøjret over, at de skal indordne sig under de europæiske regler, hvis de retter sig mod europæiske brugere. Det skal amerikanerne lige vænne sig til, for derovre har de dårligt nok en persondatalovgivning sammenlignet med Europa. De bryder sig ikke om det, og mange i Silicon Valley synes, at al regulering er dårlig regulering. I Bruxelles og omegn håber mange, at GDPR bliver en global standard. Den grundlæggende respekt for, at folk gerne vil vide, hvad deres data bliver brugt til, og at de får en større grad af indsigelse i forhold til det, tror jeg, vil vinde udbredelse andre steder. Vi ser de samme dilemmaer i relationen mellem brugere og tjenester og virksomheder overalt.”

Frustration over amerikansk dominans

Der er en stigende bekymring for, at de amerikanske tech-giganter sluger hele markedet for internettjenester. Er det en del af den problemstilling, at vi nu ser et GDPR med en ret skrap regulering af brugen af data?

”Helt klart! GDPR er også udtryk for europæisk frustration over, at vi ikke er lykkedes med at skabe ret mange store globale tjenester. Den europæiske it-industri er karakteriseret ved at være inden for business-to-business, mens amerikanerne er fantastiske til at udvikle lækre og funktionelle brugerrettede tjenester. Der er en stor bekymring i Europa over, at vi står på sidelinjen og ser på de amerikanske giganters succes med at erobre hele verden. GDPR gør ikke de europæiske svar bedre, og det udvikler ikke et europæisk Google eller Facebook. Men hidtil er de grundlæggende vilkår for brugen af data blevet besluttet uden for Europa. Nu får vi indflydelse på, hvordan de bliver anvendt,” siger Morten Helveg Petersen.

GDPR forlanger, at virksomheder klart skal beskrive, hvilke data de indsamler, og hvad de vil bruge dem til, og så skal brugerne give deres samtykke. Men er det overhovedet realistisk? Som brugere har vi ikke tid til at tage stilling til hver eneste tjeneste, vi benytter?

”GDPR kræver, at virksomhederne integrerer beskyttelsen af privatlivet, når de tilrettelægger tjenester, og det tvinger dem til at være mere forståelige i deres beskrivelse af, hvad der sker med dine data. Vi går fra en black box til noget, der i det mindste bliver kastet noget lys over.

Om man så læser samtlige 47 sider igennem, er op til brugerne. Jeg læser heller ikke selv alle betingelserne, inden jeg logger på eller giver mit samtykke. Det er brugernes valg, om de vil bruge en tjeneste med de konsekvenser, der ligger i det. Men det er politikernes opgave, at det foregår på et så kvalificeret grundlag som muligt,” siger Morten Helveg Petersen.

Forrige artikel Politiets data-vagthund: Politiets data-vagthund: "Det dur ikke, hvis man råber op om bøder og dunker folk i hovedet" Næste artikel Rådgivere spinder guld på persondatalov Rådgivere spinder guld på persondatalov
22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?