"Brugerne skal have mere kontrol over deres data og mulighed for at sige fra”

Med EU’s nye persondatalov går Europa fra en fase, hvor der var fri leg på internettet, til en fase med mere politisk regulering. Og det er på høje tid, mener Morten Helveg Petersen, der som radikalt medlem af Europa-Parlamentet har deltaget i udformningen af persondataforordningen.

MM Special: Slut med det digitale Wild West

”Hvis vi om nogle år ser tilbage på de første årtier med internettet, tror jeg, at mange vil undre sig over, at vi har været så skødesløse med, hvordan vores data er blevet brugt. Folk har dybest set været ret ligeglade.”

Det siger Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet for Det Radikale Venstre, forud for lanceringen af EU’s persondataforordning, GDRP, der træder i kraft 25. maj.

Med forordningen markeres det, at beskyttelsen af borgernes personfølsomme data inden for EU’s grænser fremover vil blive taget langt mere alvorligt.

”Med GDPR går vi fra, at data er noget, der groft sagt flyder frit rundt uden retningslinjer og krav og kriterier, til en langt højere opmærksomhed på, hvordan data indsamles, og hvad det bruges til. Vi går fra det vilde vesten og ind i en ny fase, hvor nettet ikke længere kan være fri for regulering, som det har været de første ca. 20 år," siger Morten Helveg Petersen, der blev valgt til Europa-Parlamentet i 2014.

"Det vil være en ny tid, hvor politik og regulering vil fylde mere på nettet – alt andet skulle bare mangle. Det, lovgiverne forsøger med GDPR, er at skærpe brugernes opmærksomhed på, at indsamling og anvendelse af data har mange konsekvenser, og at det kan blive brugt og misbrugt. Brugerne skal have mere kontrol over deres data og større indsigt og mulighed for at sige fra,” siger han. Se figur 1.

Morten Helveg Petersen sidder blandt andet i Europa-Parlamentets ’erhvervsudvalg’, ITRE-udvalget, som har med industri, forskning og energi at gøre. Samtidig har han også plads i udvalget for borgerrettigheder, som har udarbejdet og formuleret Parlamentets holdning til GDPR, og han har undervejs i processen haft et tæt samarbejde med sin hollandske kollega Sophie in 't Veld, der er valgt for det socialliberale parti Democraten 66. Hun var ordfører for den liberale gruppe i Parlamentet i selve forhandlingerne med rådet og EU-Kommissionen. 

Civilt har Morten Helveg bl.a. arbejdet med dataområdet som vicedirektør i brancheorganisationen Danske Medier fra 2012, og frem til han blev valgt ind i Parlamentet. Og inden da var han fra 2009 til 2012 adm. direktør for Foreningen af Danske Interaktive Medier, FDIM. 

”Det er en branche, der ikke har været reguleret særlig hårdt hidtil. Hele håndhævelsen og sanktioner over for misbrug har været stort set fraværende på dataområdet. Det ændrer sig drastisk nu, hvor der indføres bødestørrelser, som siger spar to. Det giver et kæmpe tryk på virksomhederne om at disciplinere sig,” siger Morten Helveg Petersen, der i øvrigt var meget kritisk over for EU-Kommissionens oprindelige udspil til persondataforordningen.

Regulering afhænger af øjnene, der ser

Det udspil kom i 2012, mens Helveg Petersen stadig var adm. direktør for Foreningen af Danske Interaktive Medier. I den rolle advarede han dengang om, at for stram regulering ville skade virksomhederne og innovationen, og at man risikerede, at digitale virksomheder ville flytte ud af Europa.

”Hvis de nye databeskyttelsesregler i EU og Danmark skaber ulige konkurrencevilkår mellem det europæiske marked og resten af verden, er der overvejende risiko for, at flere danske onlinevirksomheder flytter uden for EU. Sker det, vil det være et stort problem for det europæiske og danske marked, som blandt andet kommer til at vinke farvel til en række arbejdspladser,” sagde Morten Helveg således i januar 2012. 

Morten Helveg Petersen, en stor del af de tjenester, som opsamler data, har ikke hjemsted i Europa. Hvilken rolle spiller GDPR, hvis jeg f.eks. bruger Facebook til at chatte med venner i Asien?

”Hvis du sidder i Europa, er det juridiske regime som udgangspunkt GDPR. Du skal give samtykke til vilkårene for indsamlingen, og reglerne for beskrivelsen af processen og kravene til opbevaring og anvendelse af informationer om dig reguleres efter de europæiske regler – herunder bødestørrelsen,” siger Morten Helveg og fortsætter:

”USA slår sig i tøjret over, at de skal indordne sig under de europæiske regler, hvis de retter sig mod europæiske brugere. Det skal amerikanerne lige vænne sig til, for derovre har de dårligt nok en persondatalovgivning sammenlignet med Europa. De bryder sig ikke om det, og mange i Silicon Valley synes, at al regulering er dårlig regulering. I Bruxelles og omegn håber mange, at GDPR bliver en global standard. Den grundlæggende respekt for, at folk gerne vil vide, hvad deres data bliver brugt til, og at de får en større grad af indsigelse i forhold til det, tror jeg, vil vinde udbredelse andre steder. Vi ser de samme dilemmaer i relationen mellem brugere og tjenester og virksomheder overalt.”

Frustration over amerikansk dominans

Der er en stigende bekymring for, at de amerikanske tech-giganter sluger hele markedet for internettjenester. Er det en del af den problemstilling, at vi nu ser et GDPR med en ret skrap regulering af brugen af data?

”Helt klart! GDPR er også udtryk for europæisk frustration over, at vi ikke er lykkedes med at skabe ret mange store globale tjenester. Den europæiske it-industri er karakteriseret ved at være inden for business-to-business, mens amerikanerne er fantastiske til at udvikle lækre og funktionelle brugerrettede tjenester. Der er en stor bekymring i Europa over, at vi står på sidelinjen og ser på de amerikanske giganters succes med at erobre hele verden. GDPR gør ikke de europæiske svar bedre, og det udvikler ikke et europæisk Google eller Facebook. Men hidtil er de grundlæggende vilkår for brugen af data blevet besluttet uden for Europa. Nu får vi indflydelse på, hvordan de bliver anvendt,” siger Morten Helveg Petersen.

GDPR forlanger, at virksomheder klart skal beskrive, hvilke data de indsamler, og hvad de vil bruge dem til, og så skal brugerne give deres samtykke. Men er det overhovedet realistisk? Som brugere har vi ikke tid til at tage stilling til hver eneste tjeneste, vi benytter?

”GDPR kræver, at virksomhederne integrerer beskyttelsen af privatlivet, når de tilrettelægger tjenester, og det tvinger dem til at være mere forståelige i deres beskrivelse af, hvad der sker med dine data. Vi går fra en black box til noget, der i det mindste bliver kastet noget lys over.

Om man så læser samtlige 47 sider igennem, er op til brugerne. Jeg læser heller ikke selv alle betingelserne, inden jeg logger på eller giver mit samtykke. Det er brugernes valg, om de vil bruge en tjeneste med de konsekvenser, der ligger i det. Men det er politikernes opgave, at det foregår på et så kvalificeret grundlag som muligt,” siger Morten Helveg Petersen.

Forrige artikel Politiets data-vagthund: Politiets data-vagthund: "Det dur ikke, hvis man råber op om bøder og dunker folk i hovedet" Næste artikel Rådgivere spinder guld på persondatalov Rådgivere spinder guld på persondatalov
Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Overblik: Internettets to parallelle universer

Overblik: Internettets to parallelle universer

Der findes et andet internet, der er lige så stort og avanceret som det, der er domineret af Google, Facebook og Amazon. Det er kinesisk. I Silicon Valley vokser det frem med online-uddannelsesplatforme, der kan afhjælpe behovet for livslang læring.

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Det moderne arbejdsliv har generelt været opdelt i tre faser: først uddannelse, derefter arbejde og endelig pensionsalderen. Men den opdeling af livet passer efterhånden dårligt til en stadigt stigende forventet levealder og et hastigt skiftende arbejdsmarked.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodigrandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange hightech-startups i små gyder og støvede computerrum andetsteds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.