Bunden af fjerde division

Væksten i Danmark er gået i stå, og selv om politikerne er travlt optaget af de aktuelle flygtningeproblemer, burde de i lige så høj grad fokusere på, hvordan der via massiv forskning og udvikling skabes nye nicher i det globale marked til dansk eksport.

Vi taler meget om det. Vækst og udvikling i Danmark. Der bliver udgivet rapporter på stribe og talt om vækstinitiativer på alle leder og kanter – og udkanter, fristes man til at sige.

Senest har Erhvervs- og Vækstministeriet udgivet en 132 siders rapport om Danmarks vækst og konkurrenceevne, som i sidste uge var baggrund for, at ministeren selv, Troels Lund Poulsen (V), lancerede en ambitiøs målsætning om at skabe 32 nye virksomheder i Danmark med hver over 1.000 ansatte inden 2020. Det er godt nok en velvoksen ambition, som man må tage hatten af for, taget i betragtning at der ikke er etableret en eneste ny virksomhed i Danmark med over 1.000 ansatte siden 1996. Hvordan det skal realiseres, må vi vente med at vurdere, til ministeren lancerer en ny plan for det. Udfordringen er stor.

Fakta er, som vi beskriver det i Mandag Morgen i dag, at den danske vækst er bundskraber i EU på linje med Frankrig og Italien. Siden midten af 1990’erne har produktiviteten i Danmark udviklet sig meget svagt i forhold til de andre OECD-lande, og erhvervsinvesteringerne er faldet kraftigt særligt efter krisen i 2008. Vi har svært ved at holde på de danske iværksættervirksomheder, der har potentialet til at vokse sig store og agere nye trækdyr i dansk erhvervsliv. De bliver hurtigt solgt til udlandet undervejs, og de udenlandske investeringer flyder ikke rigtigt den modsatte vej.

Det er de store gamle danske industrivirksomheder og enkelte nyere store servicevirksomheder med over 1.000 ansatte, der står for 15 pct. af den samlede erhvervsbeskæftigelse og hele 50 pct. af den samlede eksport. Det er også disse 168 virksomheder, der er markant mere produktive og internationalt orienterede end det øvrige erhvervsliv, viser en dugfrisk rapport fra Erhvervsstyrelsen om de store virksomheders betydning for dansk vækst. Kun 13 af de 168 store virksomheder med mere end 1.000 ansatte er etableret efter 1980, og heraf er kun 7 egentlige nyetableringer. Og de små iværksættervirksomheder forbliver alt for ofte små. Kun 40 pct. af virksomhederne overlever efter fem år, og kun knap tre promille af nyetablerede virksomheder opfylder efter fem år kriterierne for at blive kaldt vækstiværksættere. Det vil sige, at de har mindst 10 ansatte inden for de første to år og en gennemsnitlig vækst på mindst 10 pct. i antallet af ansatte over de efterfølgende tre år.

Hvorfor hænger Danmark fast i lavvækst, og hvorfor har vi så få virksomheder i mellemstørrelsen med høj vækst – de såkaldte scaleups – med potentiale til at blive de næste store vækstlokomotiver? Det er en af Danmarks største udfordringer. Mandag Morgen har tidligere beskrevet i en analyse af de globale tendenser, hvordan andre lande har et stigende fokus på netop scaleup-kategorien og på at udvikle og understøtte potentialet i dem gennem regionale samarbejder mellem det offentlige, uddannelsesinstitutioner, risikovillige investorer, rådgivere og virksomheder. Der har vi noget at indhente.

Regeringens svar på udfordringen er en erhvervsskattereform til efteråret, mere digitalisering og støtte til iværksætteri, et ændret handelsmæssigt fokus ude i verden og lettelser af erhvervslivets byrder herhjemme for 3 milliarder kr. frem mod 2020. Men der skal mere til at skubbe væksten i gang i Danmark og til at realisere Troels Lund Poulsens spændende drøm om 32 nye store virksomheder i Danmark inden 2020.

Mens politikerne lige nu kun har flygtningeproblemets økonomiske og praktiske konsekvenser i hovedet, så burde de i lige så høj grad fokusere på, hvordan vi får danske scaleup-virksomheder hjulpet på vej investeringsmæssigt og udviklingsmæssigt. Der skal fokus på, hvordan Danmark via massiv forskning og udvikling i tæt samarbejde med virksomhederne får skabt nye nicher i det globale marked til dansk eksport, på samme måde som det i sin tid lykkedes på området for grøn energi og bæredygtige produkter at få en politisk strategi og en erhvervsmæssig vækst til at hænge sammen.

Alle lande kæmper nu om at blive verdens nye viden- og teknologicentre. Hvor skal Danmarks indsats ligge, hvad angår nye forretningsmodeller, nye teknologier og nye globale markeder, og hvor er de nye store danske virksomheder, som skal drive præcis den udvikling? Her savnes visioner for Danmark på et helt andet niveau end hidtil set. Ellers hænger vi uhjælpeligt fast i lavvæksten også efter 2020.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu