Businessguruer fortjener gudestatus

Nok var dyrkelsen af de såkaldte businessguruer kvalmende før finanskrisen brød løs, men ny britisk liste over de største businesstænkere viser, at nøglen til at løse de aktuelle udfordringer meget vel kan ligge i deres hænder.

Filmstjernerne har deres Oscar, musikerne deres Grammy og de klassiske, akademiske discipliner deres Nobel, naturligvis. Men hvad med de personer, der inspirerer til at skabe vækst og innovation i erhvervslivet og dermed indirekte er ansvarlige for millioner af arbejdspladser på global plan?

I mange år har ledelsestænkerne og deres udøvere partnere – forretningsfolket – stået uden for det bedre akademiske borgerskab. I de høje haller har man haft mere end svært ved at anerkende den casenære tradition, der typisk kendetegner forskning i erhvervslivet. Også selv om det modsatte – erhvervsforskning uden virksomheder – giver cirka lige så meget mening som matematik uden tal.

Heldigvis er der nye tider på vej. Mandag aften var jeg med, da det britiske initiativ Thinkers50 offentliggjorde deres liste over verdens 50 største businesstænkere ved en storstilet ceremoni på et af Londons fornemste hoteller.

Det er femte gang, at Thinkers50 er på banen. Men da en begivenhed af den slags først for alvor kan betragtes som etableret, når den er blevet gentaget flere gange og helst med voksende succes, skulle vi ind i år 2011, før erhvervslivet endelig fik sit svar på en Oscar.

Indrømmet: Dyrkelsen af de såkaldte businessguruer, der toppede kvalmestadiet i årene op til finanskrisen, får mig stadig til at slå korsets tegn, inden jeg fordyber mig i et interview med en ledelsesekspert eller topleder. Også selv om den globale, økonomiske krise langt hen ad vejen har skilt fårene for bukkene.

Alligevel er der rigtig god grund til at tage godt imod Thinkers50-initiativet. Kaster man et blik ned over listens navne, står det nemlig klart, at en stor del af indsatsen for at finde svaret på de enorme vækstøkonomiske og samfundsmæssige udfordringer, der tårner sig op i den globale horisont, skal komme fra tænkere som dem på Thinkers50’s tætpakkede liste.

De er forskellige, men med det til fælles, at de leverer centrale byggeklodser til den udvikling, der skal erstatte industrisamfundets etablerede model for udvikling og vækst. En model, der for længst har overskredet sin sidste salgsdato, men som vi i manglen på et klart alternativ alligevel har meget svært ved at slippe.

Tag bare navnene i top fem nævnt med vinderen først:

Clayton Christensen har med sin teori om disruptive innovation lagt grunden til en helt ny forretningsforståelse, som virksomheder som f.eks. Apple har benyttet med stor succes. Kim og Mauborgne rejser i dag verden rundt og rådgiver regeringer i at bruge deres blue ocean-strategi til at opnå helt nye konkurrencefordele. Vijay Govindarajan har med sit initiativ om 300$ Housing sat gang i en bevægelse, der bygger bro mellem socialt entreprenørskab og etablerede virksomheder. Jim Collin har med sin forskning løst gåden om, hvorfor nogle virksomheder klarer sig bedre end andre, mens Michael Porters arsenal af anderkendte teorier har sat deres fede aftryk i et utal af virksomhedsstrategier.

I en tid, hvor de politiske beslutningstagere herhjemme som internationalt er handlingslammede som følge af en økonomisk og politisk nedsmeltning, og etablerede erhvervsledere kæmper med at holde snuden i sporet uden plads til at tænke de store tanker, står det klart, at vi er afhængige af personer som Clayton og de andre 49 på listen til at skabe en ny og bæredygtig model for fremtidens vækst.

Derfor bør vi gøre alt for at hylde dem og sikre, at så mange som muligt lader sig inspirere af deres tænkning og idéer.  Det kan godt være, at de hverken er guruer eller guder. Men hvis det er den anerkendelse, der skal til for at få dem til at føle sig værdsat og avle flere, så går det nok.

Læs hele analysen af Thinkers50-listen og de bagvedliggende trends i Mandag Morgens kommende temanummer om ledelse, der udkommer 28. november 2011.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Forbedring af konkurrenceevnen er eneste udvej Næste artikel Social innovation er også en god investering
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?