Byggeriet vil have flere bæredygtige lovkrav, men regeringen siger nej

Der er brug for næste bølge af lovkrav, hvis Danmark skal følge med verdenseliten inden for bæredygtigt byggeri, lyder det fra byggebranchen. Regeringen er hoppet i den modsatte grøft og afviser mere regulering. ”Det er for uambitiøst,” siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri.

”Vi skal se bæredygtighed som en mulighed for at skabe bedre bygninger og som en driver for en ny måde at lave forretning på. Derfor vil vi gerne have nye bygningsreglementer for 2025 og 2030, som kigger på eksempelvis krav om sundhed og genanvendelse i byggeriet. Lovkrav er med til at sikre, at vi er proaktive, og at branchen opretholder en høj innovationsgrad og positiv udvikling.”

Den utvetydige opfordring til politikerne kommer fra byggeriets egen erhvervsorganisation, Dansk Byggeri. Og direktør Michael H. Nielsens budskab får medvind fra flere steder i erhvervslivet og fra førende eksperter. Blandt andet fra Vibeke Grupe Larsen, der er områdechef for bæredygtighed i NCC. Ifølge hende er lovgivning ”noget, der får byggebranchen til at rykke sig, og hver gang regeringen har lovet, at der vil komme stramninger, har branchen udviklet sig”.

Spørger man de to ministre, som deler byggeriet som ressortområde – klima-, energi- og forsyningsminister Lars Christian Lilleholt og transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt – er byggebranchens ønske om mere regulering og skrappere krav ikke et frø, der vil blive sået i regeringens nyttehave. Her tror man ikke på, at skrappere krav er vejen til succes for branchen – tværtimod.

”Vi er ikke tilhængere af overregulering og at påføre danske virksomheder dårligere vilkår. Jeg tror mere på gulerod frem for at pådutte nogen noget. Jeg tror på, at vi skal informere folk om fordelene, eksempelvis ved en renovering, frem for at påtvinge nogen at gøre noget bestemt,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Christian Lilleholt.

Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt er helt på linje med kollega Lilleholt:

”Regeringens fokus er, at det skal være lettere at være byggevirksomhed i Danmark, at byggeriets virksomheder ikke skal drukne i administrativt bøvl, unødvendige regler og danske særkrav, og at rammerne for det offentlige byggeri er hensigtsmæssige og effektive,” skriver ministeren i en e-mail.

Regeringen vender dermed det døve øre til branchens egne ønsker til, hvad der fra politisk hold er brug for, hvis vi også i fremtiden skal have en stærk byggebranche.

Regulering har (be)vist sig som driver

Regeringens udmelding står i skarp kontrast til de seneste årtiers danske energipolitik, som blev kickstartet af 1970’ernes oliekriser, hvor der for alvor blev sat gang i en bølge af lovkrav målrettet løbende energieffektivisering og -besparelser for at imødegå de stigende oliepriser. I 1979 indførte man blandt andet energimærkning af bygninger og strammede energiafgifterne på privatforbrug af energi i husholdninger markant, og man brugte en del af provenuet til at lave en tilskudsordning til renovering. Hermed lykkedes det på fire år at reducere varmeforbruget med 25 pct. i alle danske bygninger.

Den energipolitiske linje – som blev indledt i 1970’erne og siden har ført til en række skærpelser af energikravene, blandt andet i forbindelse med energiforliget i 2008 og bygningsreglementerne for 2010, 2015 og 2020 – har ifølge en række eksperter og virksomheder inden for bæredygtigt byggeri været helt afgørende for, at Danmark i dag har energioptimering som en helt afgørende styrkeposition globalt inden for bæredygtigt byggeri. Og at der i dag er en række virksomheder, som er globalt førende inden for energiområdet. Se figur 1 og tekstboks.

Lovgivning mindsker energiforbrug

Figur 1 | Forstør   Luk

Den løbende udvikling i Bygningsreglementet – senest i 2015 – har skabt massive reduktioner i energiforbruget i danske bygninger.

Kilde: Bygningsreglementet 2015.

”Den ambitiøse og intelligente energiregulering har gjort, at vi i mange år har været et af de mest succesfulde lande, når det kommer til energi. Ved at have en ambitiøs energipolitik har vi sikret et nationalt træk – et hjemmemarked, som virksomhederne har kunnet øve sig på. Og hjemmemarkedet er tilgivende. Den mulighed har givet virksomhederne et godt ståsted i forhold til at bevæge sig ud på eksportmarkederne,” siger Søren Dyck-Madsen fra Det Økologiske Råd, som har mange års erfaring med energioptimering, energieffektive bygninger og bygningsrenovering.

Kigger man på energioptimering, er det også et af de områder inden for byggeriet, hvor vi står stærkest. Store globale spillere som Grundfos, Danfoss, VELUX og Rockwool agerer som centrale spillere på det globale marked for energireduktion i byggeriet. Set fra VELUX har de politiske ambitioner været en væsentlig motor for deres globale succes.

”Vi har haft fremsynede og ambitiøse politikere, som har været frontløbere, når det kommer til lovgivning inden for energi. Det har betydet meget for os og givet os et godt fundament i forhold til at få succes på det globale marked for energirigtige løsninger,” siger Ingrid Reumert, VP for Stakeholder Communications & Sustainability i VELUX, som i dag har 95 pct. af sin omsætning uden for Danmarks grænser.

Opfordring: Politikerne skal tage det næste ambitiøse skridt

Blandt andet i kraft af de tre bygningsreglementer er de politiske ambitioner for energioptimering, hvis man ser frem mod 2020, tæt på at være indfriet – vel at mærke i forhold til nybyggeri, som i dag nærmer sig et energiforbrug tæt på nul.

Men det betyder ikke, at de danske politikere kan læne sig tilbage og hvile på laurbærrene. Tværtimod er der ifølge Søren Dyck-Madsen brug for næste ambitiøse skridt, når det kommer til at anvende love og krav som driver til at få byggebranchen til at prioritere bæredygtighed i byggeriet højere og tænke det ind som en forudsætning i byggeprocessen.

”Vores succes med energioptimering har de seneste år været lidt af en sovepude. Vi har været for tilfredse med vores position og har derfor glemt at udvikle os. Der er brug for at tage næste ambitiøse skridt mod yderligere regulering af byggebranchen med kloge og langsigtede rammebetingelser, der understøtter den nødvendige omlægning,” siger Søren Dyck-Madsen.

Blandt andet peger han på, at det er en udfordring, at en stor del af reguleringen er fokuseret på nybyggeri og dermed overser de 98-99 pct., som i dag udgør den eksisterende bygningsmasse, og som derfor også er den helt store synder, når det kommer til energiforbrug:

”Vi mangler stadig klarere regler og krav til renoveringsområdet, som kan skubbe i en mere bæredygtig retning,” siger han.

Løbende stramninger har gjort Danmark til europæisk rollemodel

Der er i de seneste år introduceret en række nye tiltag, som på forskellig vis skal regulere byggebranchen og det byggede miljø i forhold til at forbedre energiforbruget. Energikravene til nye bygninger er løbende blevet strammet, så nye bygninger i dag bruger langt mindre energi end ældre bygninger. I energiforliget i 2008 blev der lagt en klar ramme for energinedgang for nybyggerier, som betyder, at der i det nuværende Bygningsreglement er en ambition om 3 gange 25-procents-reduktion i energiforbruget i nybyggeri – i henholdsvis 2010, 2015 og 2020. Det betyder, at nybyggeri i 2020 vil bruge 75 pct. mindre energi end i 2006.

Det vedvarende politiske fokus på energi er på globalt plan ikke gået ubemærket hen. Det har tværtimod været en væsentlig inspiration for flere andre landes udformning af energipolitikker – særligt for arbejdet med energioptimering og reduktion i EU-regi. Blandt andet da man under det danske formandskab i 2012 udformede det europæiske energieffektiviseringsdirektiv.

”EU har i sin udformning af den europæiske energipolitik og nye energidirektiver i flere omgange lænet sig op ad det arbejde, som Danmark har gennemført de sidste årtier. Blandt andet energieffektiviseringsdirektivet, som er voldsomt inspireret af Danmark,” siger Søren Dyck-Madsen, ekspert i blandt andet energieffektive bygninger hos Det Økologiske Råd.

Som eksempel kan nævnes, at energiselskaberne i Danmark er pålagt at realisere store energibesparelser hos forbrugerne, hvilket i dag også indgår i EU’s politik for energibesparelser, hvor alle medlemslande er forpligtede til at indføre tilsvarende ordninger.

Der efterlyses også yderligere regulering, der kan fremme en bredere tilgang til bæredygtighed end blot energioptimering – eksempelvis krav, der sætter fokus på materialer, og krav til bygningers sociale bæredygtighed, som de hidtidige bygningsreglementer kun indeholder meget vage formuleringer om.

”På regelfronten mangler vi en række ting, som kan skubbe os videre i den bæredygtige retning. Vi har meget få krav til materialer, vi mangler viden om, hvordan de virker og påvirker, og vi mangler regler, som forstår bygningerne bredere end blot som miljø, og som har den sociale bæredygtighed tænkt ind,” siger Kasper Lynge Jensen, som er netværksleder for innovationsnetværket InnoBYG.

Det er også oplevelsen fra byggeriets egen brancheorganisation, hvor der også er et klart ønske om, at regulering de kommende år skal være en væsentlig faktor i at drive den bæredygtige omstilling videre.

”Jeg tror, at energi i fremtiden vil og skal fylde mindre i kravene. Vi skal have mere fokus på ting som materialer, produktion, genbrug og indeklima. Kan vi få det med, så tror jeg også, at Bygningsreglementet de kommende år kan blive en væsentlig driver for grøn omstilling og være med til at understøtte den brede innovation i branchen,” siger direktør for Dansk Byggeri Michael H. Nielsen.

Han understreger samtidig, at branchen ikke ønsker love og regler, der hastes igennem, men en langsigtet lovgivning som giver virksomhederne god mulighed for at omstille sig – ligesom man har gjort med bygningsreglementerne, hvor regler frem til 2020 har været kendt siden 2008.

Også fra Ingrid Reumert fra VELUX lyder en opfordring til yderligere regulering de kommende år.

”Vi ser et paradigmeskifte lige nu og en modenhed og interesse fra flere sider i forhold til at tage næste skridt. Men det kræver også politisk handling. Politikerne står i dag over for en opgave i forhold til at linke energifokus med et bredere fokus på indeklima og bæredygtighed i lovgivningen. Det er vigtigt, hvis Danmark fortsat skal være med som international frontløber inden for bæredygtigt byggeri,” siger Ingrid Reumert.

Det bliver et NEJ fra regeringen

Til trods for den klare opfordring fra både erhvervet selv og førende eksperter, er der ikke noget, der tyder på, at en skærpelse af regler, der kan fremme bæredygtigheden i byggeriet, venter rundt om hjørnet.

Hverken i forhold til regulering, der kan fremme sociale og miljømæssige aspekter af bæredygtighed, hvor regeringspartiet Venstre ikke har planer om at skærpe kravene yderligere via nye bygningsreglementer efter 2020, eller om at stille deciderede krav til bygherrer om at anvende bæredygtige materialer, når der bygges nyt eller renoveres. Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt skriver således i et svar til Mandag Morgen, at ”regeringen lægger vægt på, at der ikke skal stilles særlige danske krav til byggeriet, herunder f.eks. om bæredygtigt byggeri”.

Eller når det kommer til yderligere energioptimering, hvor Venstre mener, at man fra dansk side skal holde igen, frem for at gå forrest i forhold til andre lande:

”Man skal være forsigtig med at pådutte folk helt bestemte løsninger (…) Vi skal ikke lave national energilovgivning, som afviger væsentligt fra det, der er målsætningen i EU. Vi skal presse på for høje energikrav i EU, men ikke overregulere og dermed påføre erhvervet unødige omkostninger og gøre det sværere at konkurrere på tværs af landegrænser,” siger klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt.

Men Venstres argument om at holde igen på ambitionerne for ikke at fordyre yderligere harmonerer dårligt med opfattelsen af prisen på bæredygtigt byggeri hos erhvervet selv. En ny undersøgelse, som Green Building Council offentliggør i dag, hvor de har spurgt en række danske bygherrer om deres holdning til bæredygtigt byggeri, viser således, at ni ud af ti af de adspurgte mener, at ekstraudgifterne ved bæredygtigt byggeri tjener sig selv ind ved efterfølgende besparelser på drift og vedligehold. Se figur 2.

Hermed lægger regeringens politik på byggeområdet sig i slipstrømmen af den kursændring, som regeringen generelt er ved at lave i forhold til ambitioner for den grønne omstilling. Et eksempel er udmeldingen om, at den tidligere SR-regerings ambition om at reducere CO2-udslippet med 40 pct. i 2020 ikke er den nuværende regerings politik, og at man derfor ikke vil indføre flere CO2-reducerende tiltag. Et andet er den omdiskuterede landbrugspakke, som flere eksperter har advaret om tilgodeser landbruget frem for miljø og klima.

Bæredygtigt byggeri betaler sig

Figur 2 | Forstør   Luk

Fire ud af fem bygherrer vurderer, at ekstraomkostninger ved at bygge bæredygtigt hentes ind ved besparelser på drift og vedligehold.

Kilde: Green Building Market Survey, Green Building Council, 2016.

Uforstående byggebranche

I Dansk Byggeri er man komplet uforstående over for den politiske linje udstukket af regeringen:

”Jeg synes, man er for uambitiøs, og at det er ærgerligt, at man vil bryde med en tradition for at tænke ambitiøst og langsigtet i regulering af byggeriet. Det kan godt være, at man fra politisk hold tror, at man handler i en god sags tjeneste, men de misforstår, hvad vi gerne vil. Vi vil gerne have klare langsigtede pejlemærker. Vi har brug for fælles mål, ellers vil det skade eksporten. Vi kan ikke bare lade det være op til de enkelte bygherrer at sætte standarderne,” siger Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri.

Han peger i forlængelse heraf på, at byggebranchen den 25. maj på eget initiativ mødes for at diskutere rammerne for indholdet i bygningsreglementerne for 2025 og 2030:

”Vi tager skeen i den anden hånd. Hele værdikæden mødes for at diskutere bygningsreglement for 2025 og 2030, fordi vi ser det at have fælles mål som en forudsætning for innovation og udvikling af branchen,” siger Michael H. Nielsen.

Søren Dyck-Madsen mener, at regeringens udmeldinger er et standardsvar, som ikke vil holde vand, når byggebranchen banker på døren med en konkret ønskeliste til langsigtet og ambitiøs regulering:

”Jeg tror, at regeringen lige nu afspiller deres politiske mantra, som er, at vi ikke skal overregulere. Jeg tror dog, at tingene ser anderledes ud, når de sidder med branchen om bordet og skal diskutere, hvordan man kan regulere branchen mere intelligent og ud fra et formål. Vi skal selvfølgelig ikke have krav for kravenes egen skyld, men intelligent regulering, der kan være med til at give de ambitiøse i branchen en hjælpende hånd. Det tænker jeg godt, at politikere og branchen kan mødes om,” siger Søren Dyck-Madsen.

Men ja fra andre partier

I andre partier i Folketingssalen er man dog opmærksomme på, at der er brug for nye krav og målsætninger, hvis den danske byggebranche skal bevare en stærk international position inden for bæredygtighed. Blandt andet mener Socialdemokraterne, at reglerne skal strammes yderligere de kommende år.

”Området er et godt eksempel på at skrappe krav fører til innovation og nye løsninger (…) Vi skal fortsat være i front med løbende opstramning af kravene til både komfort, energistandarder, bæredygtige materialer og funktionalitet,” siger Jens Joel, energi- og klimaordfører (S).

Det flugter med den linje, som partiet havde, da de var i regering, hvor de blandt andet kom med den såkaldte ”Bæredygtighedspakke” i april sidste år, som indeholdt en række konkrete tiltag for at fremme bæredygtigt byggeri som en styrkeposition i den danske byggebranche.

Også hos en af regeringens støttepartier – de konservative – er der lighedstegn mellem flere krav og en styrkelse af byggebranchen:

”Vi anerkender, at en fremsynet lovgivning kan bidrage til at skabe både et marked og en udvikling, som peger i en mere bæredygtig og økonomisk ansvarlig retning. Det er det store fokus på energioptimering i byggeriet, som allerede blev sat i 1970’erne, et bevis på. Det har bidraget til at sikre, at den danske bygge- og anlægsbranche har store konkurrencefordele, fordi de gennem en årrække har indtænkt miljø- og energihensyn i deres byggeri,” siger miljø-, klima- og energiordfører Mette Abildgaard (K).

Hun peger desuden på, at kommende lovgivning på området skal være langsigtet:

”Vi skal holde os for øje, at indførelsen af nye krav, hvad enten de er miljømæssige, sociale eller økonomiske, skal foregå i et tempo og med en tidshorisont, så virksomhederne har mulighed for at tilpasse deres produktion og processer herefter. Bæredygtigt byggeri er således en udvikling, man kan påvirke på længere sigt via god lovgivning, men bliver det straks-lovgivning uden dialog med virksomhederne, kan det derimod have den modsatte effekt,” siger Mette Abildgaard.

 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu