Chefen for den lille virksomhed: Vi kan lave en vindersag ud af det her

For Jacob Himmelstrup, direktør for Nærenergi Danmark A/S og medlem af regeringens digitale vækstpanel, handler Industri 4.0 om at effektivisere produktionen og binde leverandører og storkunder tættere sammen.
Bjarke Wiegand
Fakta

I næste måned kommer regeringens panel for digital vækst med sine anbefalinger. Læs også artiklen "Digitalt Vækstpanel: Industri 4.0 vedrører os alle". Mandag Morgen har talt med tre centrale medlemmer af panelet, der i sidste uge mødtes for sidste gang. I denne artikel:

Jacob Himmelstrup, direktør for Nærenergi Danmark A/S, der beskæftiger seks ansatte og fungerer som projektafdeling for sit norske moderselskab, der bygger biogasanlæg. Indtil september sidste år var han salgsdirektør og partner i zinkstøberiet Linimatic, der har 35 ansatte.

Læs også interviews med:

Peder Holk Nielsen, koncernchef, Novozymes

Claus Jensen, formand for fagforeningen Dansk Metal

Hvad forbinder du med industri 4.0?

”Den grundæggende definition af industri 4.0 er lang og kompliceret, men egentlig går det jo blot ud på at fortsætte ned ad det spor, hvor man effektiviserer en produktion og binder en leverandør tættere sammen med en stor kunde. Tidligere havde det en klang af, at det var noget, nogen nede i Tyskland syntes var en god ide, og det var da også sådan, vi så på det i det første produktionspanel. I sidste ende kan kunden f.eks. nærmest selv disponere over leverandørens produktionsapparat. Industri 4.0 er derfor noget, man bliver nødt til at forholde sig til.”

Hvad betyder industri 4.0 for mindre virksomheder?

”At det f.eks. er vigtigt at være omstillingsparat. Det har måske ikke meget med it at gøre, men det er lidt den dna, der ligger i mindre virksomheder; de skal være klar til at rykke i den retning, kunden beder om. Så hvis en kunde kommer og siger: ’Vi vil gerne integrere på den her måde rent it-mæssigt’, så skal vi være klar til at gøre det. Min konklusion efter at have deltaget i paneldiskussionen er, at industri 4.0 skal tages alvorligt. Du må ikke sidde på hænderne. Får man fat i den rigtige ende af det her, kommer man til gengæld til at stå stærkt som mindre dansk virksomhed.”

Hvor omfattende er den omstilling, Danmark står over for?

”Tingene smelter sammen. Det med at sige industri for sig, service for sig, det offentlige for sig, det duer ikke længere. I min bog er det det samme, vi står over for, og det er det samme, vi skal igennem. Alle taler om disruption, og Uber kommer op som eksempel hver eneste gang.

Der er selvfølgeligt nogle rammebetingelser, der er vidt forskellige mellem det private og det offentlige, men når man kigger ind i maskinrummet og på, hvordan det kan drives og smøres, så kan vi lære rigtig meget af hinanden. Udfordringen generelt er bare, at vi ikke rigtig ved, hvad det er, vi får brug for. I en virksomhed i min virksomheds størrelse kan vi sidde og forsøge at kigge tre år ind i fremtiden. Men vi aner ikke rigtig, hvad det er, der møder os på det her område.”

Hvordan skal Danmark som samfund italesætte og forberede sig på industri 4.0?

”Når man kigger på vores rammebetingelser og på, hvor langt Danmark er med digitalisering, så tror jeg faktisk ikke, der er så langt igen, for at vi kan få succes. Der er nogle rigtig positive trends i det danske samfund. Hele vores tillidssamfund er et godt fundament til at lave nogle af de ting, vi skal for at komme videre. Så jeg tror, at vi kan lave en vindersag ud af det her. Grundlæggende er det en forudsætning for at kunne drive forretning, at man har de ressourcer og mennesker, man skal bruge. Her skal vi sætte ind. Vi skal begynde at kigge på, at ting skal automatiseres, og at vi skal have nogle dygtige, unge mennesker, der kan programmere og lave de løsninger, vi får brug for i fremtiden. Det er et stort fokusområde for panelet, og her er der udvisket nogle grænser i de anbefalinger, der vil komme ud. Hvor Produktionspanelets anbefalinger i første omgang var meget skarpt rettet mod industrien, vil man opleve, at de anbefalinger, der kommer ud nu, bliver rettet mere generelt mod samfundet og vil falde direkte ind i den vækstdebat, der nu kører. Vi har set på, hvilke ting du skal kunne som ungt menneske eller kandidat, hvad enten du arbejder i industrien eller alle mulige andre steder. Når vi får f.eks. programmering på skoleskemaet i folkeskolen, gavner det jo ikke kun industrien, men hele vejen rundt. Her stiller vi nogle krav og fortæller, hvorfor det er vigtigt, hvorfor de krav er stillet, og hvorfor vi skal gå den vej.”


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu