Kinesiske investorer halter stadig noget efter deres internationale konkurrenter i forhold til smart money og på evnen til at gøre virksomheder globale.

Men på det kinesiske marked er de til gengæld risikovillige, og de har deres helt egne investeringsprincipper. Det har den danske iværksætter, Rubin Quach, mærket på egen krop.

Fra sin base i Shanghai har han lanceret en app til det kinesiske marked, og for nylig fik han en kinesisk investor om bord. Hvordan Rubin har oplevet det forløb, vender vi tilbage til.

Først et par ord om ’China Inc.’ og den kinesiske stats investeringer i Kinas fremtid.

Kina har fået en CEO

Ideen om China Inc. er ikke ny. Den blev lanceret af Ted Fishman i bogen af samme navn for mere end 10 år siden. Men i starten af 2010’erne blev begrebet faktisk ikke benyttet særlig ofte af Kina-analytikerne.

Det skyldtes nok, at Kina i kraft af sin størrelse og kompleksitet udviklede sig i mange forskellige retninger og ikke i udpræget grad lignede en veldrevet virksomhed med én fælles strategi og én magtfuld CEO i toppen af organisationen.

Det har ændret sig. I 2018 er alle klar over, at nummer et i Kina hedder Xi Jinping, og at han er i stand til at få ting gennemført.

Ligeledes er det gået op for omverdenen, at Xi er ambitiøs på Kinas vegne, og at han – i hvert fald udadtil – kan samle Kina omkring en fælles vision, der kan sikre den fremgang, han har lovet den kinesiske befolkning. Derfor er det igen aktuelt at tale om China inc.

En moderne fabrikshal i 2025

Xi’s masterplan hedder Made in China 2025 og blev lanceret helt tilbage i 2015. Men i takt med at ambitionerne er blevet omsat til budgetter og egentlige projekter, har planen fået mere og mere opmærksomhed, også internationalt.

Made in China 2025 spiller klogt på den rolle, som vi gennem mange år har vænnet os til, at Kina udfylder: verdens fabrikshal.

Men i modsætning til den udvikling, som har præget europæisk og amerikansk industri, sigter planen ikke mod at udflytte produktionen. Kina skal stadig være verdens fabrikshal. En moderne fabrikshal, hvor virksomhederne har bevæget sig opad i værdikæden, og hvor både kvalitet, effektivitet og bæredygtighed er i højsædet.

Dette skal gøres med fokus på en række industrier, som styret i Beijing har udpeget som afgørende for den fremtidige vækst og Kinas konkurrenceevne, f.eks. bioteknologi, automatisering, chips til at drive kunstig intelligens, luftfart og elektriske biler. I alt er ti sektorer inkluderet i planen.

Med Xi i spidsen for China Inc. er man ikke bange for at udvælge ’the winners’ og give nogle virksomheder særstatus eller specielt gunstige forhold, hvis de forventes at spille en afgørende rolle i Kinas udvikling frem mod 2025.

Vil være selvforsynende

Inden for nogle af de udvalgte sektorer er målet at være 70 pct. selvforsynende. Det vil få dramatiske konsekvenser for de lande, der har eksporteret teknologi til Kina gennem de seneste tre årtier.

Derfor stiller flere lande sig kritisk over for 2025-planen og specielt de værktøjer, som den kinesiske regering tager i brug for at komme i mål – eksempelvis subsidier og tvungen teknologioverførsel som modydelse for at få adgang til det kinesiske marked.

USA fører ikke overraskende an i koret af kritikere – senest med en artikel fra Council on Foreign Relations med den sigende titel ’Why does everyone hate Made in China 2025?’.

Nogle kommentatorer har bemærket, at 2025-planens dna er tæt forbundet med Kinas styreform. Kinas kommunistiske parti arbejder med en planlægningshorisont, som langt overstiger det, vi er vant til i vestlige, liberale demokratier.

Samtidig har partiet vist sig exceptionelt dygtigt til at kanalisere midler over i prestigeprojekter som 2025-planen. En amerikansk kommentator har sågar i New York Times argumenteret for, at USA skal tage ved lære af det kinesiske system, for sammenlignet med Beijing ”står Washington stille”.

Det danske perspektiv på 2025-planen er imidlertid langt mindre dystert. Danske virksomheder og uddannelsesinstitutioner er internationalt førende inden for flere af de områder, som planen fokuserer på.

Det åbner op for strategiske partnerskaber mellem danske og kinesiske aktører, som sammen kan få adgang til nogle af de store offentlige budgetter, der er fulgt med planen.

En dansk iværksætter i Shanghai

Apropos det danske perspektiv, er det ikke alle kinesiske investorer, der har samme tidshorisont som kommunistpartiet. Det bringer os tilbage til Rubin Quach.

Hans app ’17HI’ henvender sig til unge kinesere og giver dem en social platform til at udforske vestlig ungdomskultur og nye måder at gå i byen på.

Appen blev lanceret i januar 2017, og allerede i april opnåede den et positivt cashflow. I dag har appen 30.000 brugere fordelt på flere af Kinas største byer, og inden længe er den også at finde i Hongkongs natteliv.

I 2017 fik 17HI også sin første kinesiske kapitalindsprøjtning, som primært bliver brugt til at finansiere arbejdet med at etablere appen i endnu flere kinesiske storbyer.

Arbejdet med de kinesiske investorer har, med Rubins egne ord, været øjenåbnende for ham i forhold til deres investeringsprincipper. Et par ting gør specielt indtryk:

For det første forventer de at få deres penge (mindst) 50 gange igen inden for 2-3 år. For at det kan lykkes, kræver de skruppelløshed, præcision og fart. Egenskaber, som de generelt ikke mener, at udenlandske opstartsvirksomheder har tilstrækkeligt af – i hvert fald ikke til at klare sig i Kina.   

For det andet trækker Rubins investor på de syv dødssynder, når han vurderer potentialet i en opstartsvirksomhed. Som han siger: ”Der er penge i dødssynderne”.

Med det mener han, at dovenskab oversættes til ydelser, der leverer bekvemmelighed; stolthed er ydelser, der giver brugerne mulighed for at prale; grådighed er ydelser, der giver adgang til billige produkter, og så videre.

Flere danske startups til Kina, tak!

Måske med undtagelse af dødssynderne kan man uden tvivl høre mere eller mindre det samme fra investorerne i verdens øvrige storbyer.

På det kinesiske marked er det dog alligevel, som om behovet for succes og angsten for ikke at få del i væksten lægger et ekstra pres på opstartsvirksomhederne.

Men samtidig er markedet, som Rubin siger, gigantisk, og så er det ekstra pres værd at tage med. Derfor opfordrer Rubin også danske startups til at overveje Kina, når de kigger mod udlandet.

Opfordringen er hermed givet videre.

(Bonusinformation: Du kan høre mere om Rubin og innovation i Shanghai i 'Kina Snak' på Radio 24/7 – som i øvrigt også inkluderer et interview med ICDK Shanghais direktør, Morten Brandtoft.)