’China Inc.’ investerer aggressivt i selvforsyning og dødssynder

Med sin masterplan ’Made in China 2025’ har Kinas præsident, Xi Jinping, sat ambitiøse mål for Kina som iværksætter- og produktionsnation. Nu investerer kineserne aggressivt, hvilket en dansk iværksætter i Shanghai kan skrive under på.

Kinesiske investorer halter stadig noget efter deres internationale konkurrenter i forhold til smart money og på evnen til at gøre virksomheder globale.

Men på det kinesiske marked er de til gengæld risikovillige, og de har deres helt egne investeringsprincipper. Det har den danske iværksætter, Rubin Quach, mærket på egen krop.

Fra sin base i Shanghai har han lanceret en app til det kinesiske marked, og for nylig fik han en kinesisk investor om bord. Hvordan Rubin har oplevet det forløb, vender vi tilbage til.

Først et par ord om ’China Inc.’ og den kinesiske stats investeringer i Kinas fremtid.

Kina har fået en CEO

Ideen om China Inc. er ikke ny. Den blev lanceret af Ted Fishman i bogen af samme navn for mere end 10 år siden. Men i starten af 2010’erne blev begrebet faktisk ikke benyttet særlig ofte af Kina-analytikerne.

Det skyldtes nok, at Kina i kraft af sin størrelse og kompleksitet udviklede sig i mange forskellige retninger og ikke i udpræget grad lignede en veldrevet virksomhed med én fælles strategi og én magtfuld CEO i toppen af organisationen.

Det har ændret sig. I 2018 er alle klar over, at nummer et i Kina hedder Xi Jinping, og at han er i stand til at få ting gennemført.

Ligeledes er det gået op for omverdenen, at Xi er ambitiøs på Kinas vegne, og at han – i hvert fald udadtil – kan samle Kina omkring en fælles vision, der kan sikre den fremgang, han har lovet den kinesiske befolkning. Derfor er det igen aktuelt at tale om China inc.

En moderne fabrikshal i 2025

Xi’s masterplan hedder Made in China 2025 og blev lanceret helt tilbage i 2015. Men i takt med at ambitionerne er blevet omsat til budgetter og egentlige projekter, har planen fået mere og mere opmærksomhed, også internationalt.

Made in China 2025 spiller klogt på den rolle, som vi gennem mange år har vænnet os til, at Kina udfylder: verdens fabrikshal.

Men i modsætning til den udvikling, som har præget europæisk og amerikansk industri, sigter planen ikke mod at udflytte produktionen. Kina skal stadig være verdens fabrikshal. En moderne fabrikshal, hvor virksomhederne har bevæget sig opad i værdikæden, og hvor både kvalitet, effektivitet og bæredygtighed er i højsædet.

Dette skal gøres med fokus på en række industrier, som styret i Beijing har udpeget som afgørende for den fremtidige vækst og Kinas konkurrenceevne, f.eks. bioteknologi, automatisering, chips til at drive kunstig intelligens, luftfart og elektriske biler. I alt er ti sektorer inkluderet i planen.

Med Xi i spidsen for China Inc. er man ikke bange for at udvælge ’the winners’ og give nogle virksomheder særstatus eller specielt gunstige forhold, hvis de forventes at spille en afgørende rolle i Kinas udvikling frem mod 2025.

Vil være selvforsynende

Inden for nogle af de udvalgte sektorer er målet at være 70 pct. selvforsynende. Det vil få dramatiske konsekvenser for de lande, der har eksporteret teknologi til Kina gennem de seneste tre årtier.

Derfor stiller flere lande sig kritisk over for 2025-planen og specielt de værktøjer, som den kinesiske regering tager i brug for at komme i mål – eksempelvis subsidier og tvungen teknologioverførsel som modydelse for at få adgang til det kinesiske marked.

USA fører ikke overraskende an i koret af kritikere – senest med en artikel fra Council on Foreign Relations med den sigende titel ’Why does everyone hate Made in China 2025?’.

Nogle kommentatorer har bemærket, at 2025-planens dna er tæt forbundet med Kinas styreform. Kinas kommunistiske parti arbejder med en planlægningshorisont, som langt overstiger det, vi er vant til i vestlige, liberale demokratier.

Samtidig har partiet vist sig exceptionelt dygtigt til at kanalisere midler over i prestigeprojekter som 2025-planen. En amerikansk kommentator har sågar i New York Times argumenteret for, at USA skal tage ved lære af det kinesiske system, for sammenlignet med Beijing ”står Washington stille”.

Det danske perspektiv på 2025-planen er imidlertid langt mindre dystert. Danske virksomheder og uddannelsesinstitutioner er internationalt førende inden for flere af de områder, som planen fokuserer på.

Det åbner op for strategiske partnerskaber mellem danske og kinesiske aktører, som sammen kan få adgang til nogle af de store offentlige budgetter, der er fulgt med planen.

En dansk iværksætter i Shanghai

Apropos det danske perspektiv, er det ikke alle kinesiske investorer, der har samme tidshorisont som kommunistpartiet. Det bringer os tilbage til Rubin Quach.

Hans app ’17HI’ henvender sig til unge kinesere og giver dem en social platform til at udforske vestlig ungdomskultur og nye måder at gå i byen på.

Appen blev lanceret i januar 2017, og allerede i april opnåede den et positivt cashflow. I dag har appen 30.000 brugere fordelt på flere af Kinas største byer, og inden længe er den også at finde i Hongkongs natteliv.

I 2017 fik 17HI også sin første kinesiske kapitalindsprøjtning, som primært bliver brugt til at finansiere arbejdet med at etablere appen i endnu flere kinesiske storbyer.

Arbejdet med de kinesiske investorer har, med Rubins egne ord, været øjenåbnende for ham i forhold til deres investeringsprincipper. Et par ting gør specielt indtryk:

For det første forventer de at få deres penge (mindst) 50 gange igen inden for 2-3 år. For at det kan lykkes, kræver de skruppelløshed, præcision og fart. Egenskaber, som de generelt ikke mener, at udenlandske opstartsvirksomheder har tilstrækkeligt af – i hvert fald ikke til at klare sig i Kina.   

For det andet trækker Rubins investor på de syv dødssynder, når han vurderer potentialet i en opstartsvirksomhed. Som han siger: ”Der er penge i dødssynderne”.

Med det mener han, at dovenskab oversættes til ydelser, der leverer bekvemmelighed; stolthed er ydelser, der giver brugerne mulighed for at prale; grådighed er ydelser, der giver adgang til billige produkter, og så videre.

Flere danske startups til Kina, tak!

Måske med undtagelse af dødssynderne kan man uden tvivl høre mere eller mindre det samme fra investorerne i verdens øvrige storbyer.

På det kinesiske marked er det dog alligevel, som om behovet for succes og angsten for ikke at få del i væksten lægger et ekstra pres på opstartsvirksomhederne.

Men samtidig er markedet, som Rubin siger, gigantisk, og så er det ekstra pres værd at tage med. Derfor opfordrer Rubin også danske startups til at overveje Kina, når de kigger mod udlandet.

Opfordringen er hermed givet videre.

(Bonusinformation: Du kan høre mere om Rubin og innovation i Shanghai i 'Kina Snak' på Radio 24/7 – som i øvrigt også inkluderer et interview med ICDK Shanghais direktør, Morten Brandtoft.) 

Forrige artikel Farvel til det asociale netværk Farvel til det asociale netværk Næste artikel Hemmeligheden bag Israels kommercialiseringsmagi Hemmeligheden bag Israels kommercialiseringsmagi
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data sammen fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe en smart city. Det sker i tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?