’China Inc.’ investerer aggressivt i selvforsyning og dødssynder

Med sin masterplan ’Made in China 2025’ har Kinas præsident, Xi Jinping, sat ambitiøse mål for Kina som iværksætter- og produktionsnation. Nu investerer kineserne aggressivt, hvilket en dansk iværksætter i Shanghai kan skrive under på.

Kinesiske investorer halter stadig noget efter deres internationale konkurrenter i forhold til smart money og på evnen til at gøre virksomheder globale.

Men på det kinesiske marked er de til gengæld risikovillige, og de har deres helt egne investeringsprincipper. Det har den danske iværksætter, Rubin Quach, mærket på egen krop.

Fra sin base i Shanghai har han lanceret en app til det kinesiske marked, og for nylig fik han en kinesisk investor om bord. Hvordan Rubin har oplevet det forløb, vender vi tilbage til.

Først et par ord om ’China Inc.’ og den kinesiske stats investeringer i Kinas fremtid.

Kina har fået en CEO

Ideen om China Inc. er ikke ny. Den blev lanceret af Ted Fishman i bogen af samme navn for mere end 10 år siden. Men i starten af 2010’erne blev begrebet faktisk ikke benyttet særlig ofte af Kina-analytikerne.

Det skyldtes nok, at Kina i kraft af sin størrelse og kompleksitet udviklede sig i mange forskellige retninger og ikke i udpræget grad lignede en veldrevet virksomhed med én fælles strategi og én magtfuld CEO i toppen af organisationen.

Det har ændret sig. I 2018 er alle klar over, at nummer et i Kina hedder Xi Jinping, og at han er i stand til at få ting gennemført.

Ligeledes er det gået op for omverdenen, at Xi er ambitiøs på Kinas vegne, og at han – i hvert fald udadtil – kan samle Kina omkring en fælles vision, der kan sikre den fremgang, han har lovet den kinesiske befolkning. Derfor er det igen aktuelt at tale om China inc.

En moderne fabrikshal i 2025

Xi’s masterplan hedder Made in China 2025 og blev lanceret helt tilbage i 2015. Men i takt med at ambitionerne er blevet omsat til budgetter og egentlige projekter, har planen fået mere og mere opmærksomhed, også internationalt.

Made in China 2025 spiller klogt på den rolle, som vi gennem mange år har vænnet os til, at Kina udfylder: verdens fabrikshal.

Men i modsætning til den udvikling, som har præget europæisk og amerikansk industri, sigter planen ikke mod at udflytte produktionen. Kina skal stadig være verdens fabrikshal. En moderne fabrikshal, hvor virksomhederne har bevæget sig opad i værdikæden, og hvor både kvalitet, effektivitet og bæredygtighed er i højsædet.

Dette skal gøres med fokus på en række industrier, som styret i Beijing har udpeget som afgørende for den fremtidige vækst og Kinas konkurrenceevne, f.eks. bioteknologi, automatisering, chips til at drive kunstig intelligens, luftfart og elektriske biler. I alt er ti sektorer inkluderet i planen.

Med Xi i spidsen for China Inc. er man ikke bange for at udvælge ’the winners’ og give nogle virksomheder særstatus eller specielt gunstige forhold, hvis de forventes at spille en afgørende rolle i Kinas udvikling frem mod 2025.

Vil være selvforsynende

Inden for nogle af de udvalgte sektorer er målet at være 70 pct. selvforsynende. Det vil få dramatiske konsekvenser for de lande, der har eksporteret teknologi til Kina gennem de seneste tre årtier.

Derfor stiller flere lande sig kritisk over for 2025-planen og specielt de værktøjer, som den kinesiske regering tager i brug for at komme i mål – eksempelvis subsidier og tvungen teknologioverførsel som modydelse for at få adgang til det kinesiske marked.

USA fører ikke overraskende an i koret af kritikere – senest med en artikel fra Council on Foreign Relations med den sigende titel ’Why does everyone hate Made in China 2025?’.

Nogle kommentatorer har bemærket, at 2025-planens dna er tæt forbundet med Kinas styreform. Kinas kommunistiske parti arbejder med en planlægningshorisont, som langt overstiger det, vi er vant til i vestlige, liberale demokratier.

Samtidig har partiet vist sig exceptionelt dygtigt til at kanalisere midler over i prestigeprojekter som 2025-planen. En amerikansk kommentator har sågar i New York Times argumenteret for, at USA skal tage ved lære af det kinesiske system, for sammenlignet med Beijing ”står Washington stille”.

Det danske perspektiv på 2025-planen er imidlertid langt mindre dystert. Danske virksomheder og uddannelsesinstitutioner er internationalt førende inden for flere af de områder, som planen fokuserer på.

Det åbner op for strategiske partnerskaber mellem danske og kinesiske aktører, som sammen kan få adgang til nogle af de store offentlige budgetter, der er fulgt med planen.

En dansk iværksætter i Shanghai

Apropos det danske perspektiv, er det ikke alle kinesiske investorer, der har samme tidshorisont som kommunistpartiet. Det bringer os tilbage til Rubin Quach.

Hans app ’17HI’ henvender sig til unge kinesere og giver dem en social platform til at udforske vestlig ungdomskultur og nye måder at gå i byen på.

Appen blev lanceret i januar 2017, og allerede i april opnåede den et positivt cashflow. I dag har appen 30.000 brugere fordelt på flere af Kinas største byer, og inden længe er den også at finde i Hongkongs natteliv.

I 2017 fik 17HI også sin første kinesiske kapitalindsprøjtning, som primært bliver brugt til at finansiere arbejdet med at etablere appen i endnu flere kinesiske storbyer.

Arbejdet med de kinesiske investorer har, med Rubins egne ord, været øjenåbnende for ham i forhold til deres investeringsprincipper. Et par ting gør specielt indtryk:

For det første forventer de at få deres penge (mindst) 50 gange igen inden for 2-3 år. For at det kan lykkes, kræver de skruppelløshed, præcision og fart. Egenskaber, som de generelt ikke mener, at udenlandske opstartsvirksomheder har tilstrækkeligt af – i hvert fald ikke til at klare sig i Kina.   

For det andet trækker Rubins investor på de syv dødssynder, når han vurderer potentialet i en opstartsvirksomhed. Som han siger: ”Der er penge i dødssynderne”.

Med det mener han, at dovenskab oversættes til ydelser, der leverer bekvemmelighed; stolthed er ydelser, der giver brugerne mulighed for at prale; grådighed er ydelser, der giver adgang til billige produkter, og så videre.

Flere danske startups til Kina, tak!

Måske med undtagelse af dødssynderne kan man uden tvivl høre mere eller mindre det samme fra investorerne i verdens øvrige storbyer.

På det kinesiske marked er det dog alligevel, som om behovet for succes og angsten for ikke at få del i væksten lægger et ekstra pres på opstartsvirksomhederne.

Men samtidig er markedet, som Rubin siger, gigantisk, og så er det ekstra pres værd at tage med. Derfor opfordrer Rubin også danske startups til at overveje Kina, når de kigger mod udlandet.

Opfordringen er hermed givet videre.

(Bonusinformation: Du kan høre mere om Rubin og innovation i Shanghai i 'Kina Snak' på Radio 24/7 – som i øvrigt også inkluderer et interview med ICDK Shanghais direktør, Morten Brandtoft.) 

Forrige artikel Farvel til det asociale netværk Farvel til det asociale netværk Næste artikel Hemmeligheden bag Israels kommercialiseringsmagi Hemmeligheden bag Israels kommercialiseringsmagi
Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality er stadig en teknologi, der kæmper for at finde sin plads i dagligdagen.

Det er især tre anvendelser, der driver den professionelle brug af VR: Træning af medarbejdere, salg og demonstrationer af udstyr og brugen af VR-oplevelser som terapi.

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Robotterne der leder lederne

Robotterne der leder lederne

Flere virksomheder bruger kunstigt intelligente apps, der hjælper nye chefer med påmindelser og tip til at skabe velfungerende arbejdspladser.