’China Inc.’ investerer aggressivt i selvforsyning og dødssynder

Med sin masterplan ’Made in China 2025’ har Kinas præsident, Xi Jinping, sat ambitiøse mål for Kina som iværksætter- og produktionsnation. Nu investerer kineserne aggressivt, hvilket en dansk iværksætter i Shanghai kan skrive under på.

Kinesiske investorer halter stadig noget efter deres internationale konkurrenter i forhold til smart money og på evnen til at gøre virksomheder globale.

Men på det kinesiske marked er de til gengæld risikovillige, og de har deres helt egne investeringsprincipper. Det har den danske iværksætter, Rubin Quach, mærket på egen krop.

Fra sin base i Shanghai har han lanceret en app til det kinesiske marked, og for nylig fik han en kinesisk investor om bord. Hvordan Rubin har oplevet det forløb, vender vi tilbage til.

Først et par ord om ’China Inc.’ og den kinesiske stats investeringer i Kinas fremtid.

Kina har fået en CEO

Ideen om China Inc. er ikke ny. Den blev lanceret af Ted Fishman i bogen af samme navn for mere end 10 år siden. Men i starten af 2010’erne blev begrebet faktisk ikke benyttet særlig ofte af Kina-analytikerne.

Det skyldtes nok, at Kina i kraft af sin størrelse og kompleksitet udviklede sig i mange forskellige retninger og ikke i udpræget grad lignede en veldrevet virksomhed med én fælles strategi og én magtfuld CEO i toppen af organisationen.

Det har ændret sig. I 2018 er alle klar over, at nummer et i Kina hedder Xi Jinping, og at han er i stand til at få ting gennemført.

Ligeledes er det gået op for omverdenen, at Xi er ambitiøs på Kinas vegne, og at han – i hvert fald udadtil – kan samle Kina omkring en fælles vision, der kan sikre den fremgang, han har lovet den kinesiske befolkning. Derfor er det igen aktuelt at tale om China inc.

En moderne fabrikshal i 2025

Xi’s masterplan hedder Made in China 2025 og blev lanceret helt tilbage i 2015. Men i takt med at ambitionerne er blevet omsat til budgetter og egentlige projekter, har planen fået mere og mere opmærksomhed, også internationalt.

Made in China 2025 spiller klogt på den rolle, som vi gennem mange år har vænnet os til, at Kina udfylder: verdens fabrikshal.

Men i modsætning til den udvikling, som har præget europæisk og amerikansk industri, sigter planen ikke mod at udflytte produktionen. Kina skal stadig være verdens fabrikshal. En moderne fabrikshal, hvor virksomhederne har bevæget sig opad i værdikæden, og hvor både kvalitet, effektivitet og bæredygtighed er i højsædet.

Dette skal gøres med fokus på en række industrier, som styret i Beijing har udpeget som afgørende for den fremtidige vækst og Kinas konkurrenceevne, f.eks. bioteknologi, automatisering, chips til at drive kunstig intelligens, luftfart og elektriske biler. I alt er ti sektorer inkluderet i planen.

Med Xi i spidsen for China Inc. er man ikke bange for at udvælge ’the winners’ og give nogle virksomheder særstatus eller specielt gunstige forhold, hvis de forventes at spille en afgørende rolle i Kinas udvikling frem mod 2025.

Vil være selvforsynende

Inden for nogle af de udvalgte sektorer er målet at være 70 pct. selvforsynende. Det vil få dramatiske konsekvenser for de lande, der har eksporteret teknologi til Kina gennem de seneste tre årtier.

Derfor stiller flere lande sig kritisk over for 2025-planen og specielt de værktøjer, som den kinesiske regering tager i brug for at komme i mål – eksempelvis subsidier og tvungen teknologioverførsel som modydelse for at få adgang til det kinesiske marked.

USA fører ikke overraskende an i koret af kritikere – senest med en artikel fra Council on Foreign Relations med den sigende titel ’Why does everyone hate Made in China 2025?’.

Nogle kommentatorer har bemærket, at 2025-planens dna er tæt forbundet med Kinas styreform. Kinas kommunistiske parti arbejder med en planlægningshorisont, som langt overstiger det, vi er vant til i vestlige, liberale demokratier.

Samtidig har partiet vist sig exceptionelt dygtigt til at kanalisere midler over i prestigeprojekter som 2025-planen. En amerikansk kommentator har sågar i New York Times argumenteret for, at USA skal tage ved lære af det kinesiske system, for sammenlignet med Beijing ”står Washington stille”.

Det danske perspektiv på 2025-planen er imidlertid langt mindre dystert. Danske virksomheder og uddannelsesinstitutioner er internationalt førende inden for flere af de områder, som planen fokuserer på.

Det åbner op for strategiske partnerskaber mellem danske og kinesiske aktører, som sammen kan få adgang til nogle af de store offentlige budgetter, der er fulgt med planen.

En dansk iværksætter i Shanghai

Apropos det danske perspektiv, er det ikke alle kinesiske investorer, der har samme tidshorisont som kommunistpartiet. Det bringer os tilbage til Rubin Quach.

Hans app ’17HI’ henvender sig til unge kinesere og giver dem en social platform til at udforske vestlig ungdomskultur og nye måder at gå i byen på.

Appen blev lanceret i januar 2017, og allerede i april opnåede den et positivt cashflow. I dag har appen 30.000 brugere fordelt på flere af Kinas største byer, og inden længe er den også at finde i Hongkongs natteliv.

I 2017 fik 17HI også sin første kinesiske kapitalindsprøjtning, som primært bliver brugt til at finansiere arbejdet med at etablere appen i endnu flere kinesiske storbyer.

Arbejdet med de kinesiske investorer har, med Rubins egne ord, været øjenåbnende for ham i forhold til deres investeringsprincipper. Et par ting gør specielt indtryk:

For det første forventer de at få deres penge (mindst) 50 gange igen inden for 2-3 år. For at det kan lykkes, kræver de skruppelløshed, præcision og fart. Egenskaber, som de generelt ikke mener, at udenlandske opstartsvirksomheder har tilstrækkeligt af – i hvert fald ikke til at klare sig i Kina.   

For det andet trækker Rubins investor på de syv dødssynder, når han vurderer potentialet i en opstartsvirksomhed. Som han siger: ”Der er penge i dødssynderne”.

Med det mener han, at dovenskab oversættes til ydelser, der leverer bekvemmelighed; stolthed er ydelser, der giver brugerne mulighed for at prale; grådighed er ydelser, der giver adgang til billige produkter, og så videre.

Flere danske startups til Kina, tak!

Måske med undtagelse af dødssynderne kan man uden tvivl høre mere eller mindre det samme fra investorerne i verdens øvrige storbyer.

På det kinesiske marked er det dog alligevel, som om behovet for succes og angsten for ikke at få del i væksten lægger et ekstra pres på opstartsvirksomhederne.

Men samtidig er markedet, som Rubin siger, gigantisk, og så er det ekstra pres værd at tage med. Derfor opfordrer Rubin også danske startups til at overveje Kina, når de kigger mod udlandet.

Opfordringen er hermed givet videre.

(Bonusinformation: Du kan høre mere om Rubin og innovation i Shanghai i 'Kina Snak' på Radio 24/7 – som i øvrigt også inkluderer et interview med ICDK Shanghais direktør, Morten Brandtoft.) 

Forrige artikel Farvel til det asociale netværk Farvel til det asociale netværk Næste artikel Hemmeligheden bag Israels kommercialiseringsmagi Hemmeligheden bag Israels kommercialiseringsmagi
De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Den næste bølge af deletransport er på vej

Den næste bølge af deletransport er på vej

Der kommer masser af nye dele-cykler og dele-løbehjul til Danmark – men i andre byer bliver de smidt ud.
Virtual Reality kan give en enestående naturoplevelse, men det er ny form for natur.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Den danske kunstner Morten Rockford Ravn har skabt en fotoreportage fra computerspillet Grand Theft Auto.
Som enhver anden fotograf måtte han udsøge sig interessante steder og vente tålmodigt på at de rette situationer opstod. I den virtuelle verden er der dog noget videre rammer for, hvad man kan gøre for at fremkalde de helt rigtige fotogene situationer.

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Globalt set er det indiske Aadhaar projekt blandt de største og mest betydningsfulde IT-projekter – men meget få i vores del af verden har hørt om det. På under ti år er det lykkes at give 1.3 milliarder indere en digital identitet. 

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Nye teknologier vil i fremtiden kunne fremstille videoer, billeder og tekster, der ser så troværdige ud, at vi får endnu større problemer med misinformation. Det kan i sidste ende betyde, at demokratiet kommer i fare, advarer teknologiekspert, der forudså problemer med ‘fake news’ på internettet, før fænomenet eksploderede.

Sikke en voldsom trængsel

Sikke en voldsom trængsel

I dag planlægger danskerne deres transport ved hjælp af Rejseplanen og Rejsekortet. Men Uber, Google og mange andre er for længst gået ind i kampen om at være de selskaber, der koordinerer fremtidens mobilitet.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

What’s next – i 2019?

What’s next – i 2019?

Virksomheder skal tage forbrugernes værdier alvorligt – for det er blevet alvor med klimaet, miljøet og datasikkerheden.
Det er muligt at nyhederne er dårlige, men i gamle dage var de også kedelige.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Det måtte komme: En telefon, der skiller sig ud ved at have meget få funktioner. Light phone kaldes den, og som selskabet bag den lille telefon siger, så er den ”designet til at blive brugt så lidt som muligt”.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Højsæson for spåkoner

Højsæson for spåkoner

Bliver Tesla overtaget af Apple? Finder du det næste job gennem Google?
Og hvad kan danske hospitaler lære af deres israelske kolleger?

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Det er ved at være den tid på året, hvor tænketanke og andre kloge hoveder forsøger at komme med forudsigelser for næste år. Det første kuld af spådomme er ude.