Cognitive computing skalerer vores intelligens

Ved at kombinere fire af de vigtigste teknologiske tendenser vil cognitive computing ændre måden, vi bruger computere på. Fremtidens computer har ikke en kunstig, men en komplementær intelligens.

Det tog evolutionen godt 5 millioner år at udvikle menneskets intelligens, mens forskere siden 1950’erne har forsøgt at skabe intelligente computersystemer, der kan matche den måde menneskets hjerne fungerer på. Man har længe talt om og arbejdet med kunstig intelligens, men nu flytter en helt ny gren inden for computerteknologien igen barren for de teknologiske muligheder. Fænomenet hedder cognitive computing.

Cognitive computing er baseret på fire elementer: big data, mobil forbundenhed, sociale netværk og internet of things, dvs. et netværk, hvor alle elektroniske apparater og maskiner er koblet op og kan tale sammen. Det kan f.eks. være vores køleskabe, der automatisk bestiller nye varer hjem, når der er brug for det, eller radiatorer, som vi automatisk kan styre via vores mobiltelefon, så der er varmt, når vi kommer hjem.

De fire elementer rummer store muligheder for vækst, og det er svært at forestille sig, hvor eller hvornår det ender. Da vi stadig befinder os i et tidligt teknologisk stadie, mangler vi nye former for teknologi til at håndtere kompleksiteten og mængderne af data.

Denne eksplosion i mængden af data danner grundlag for meget mere viden, end menneskets hjerne kan nå at indtage og rumme. Men ved at koble big data, mobil forbundenhed, sociale netværk og internet of things, kan cognitive computing faktisk forstærke vores kognitive formåen ved at levere information, der gør, at vi kan tage bedre beslutninger.

Det er ikke kunstig, men komplementær intelligens, som kan bidrage til en dybere forståelse af de problemer og udfordringer, som vi står over for. Fordelen ved cognitive computing er, at systemerne går på tværs af data og kan lære.

Teknologien har længe overgået vores menneskelige evner til at lave beregninger og til at lagre data og søge informationer. Men selve koden har været uintelligent, for outputtet – det, der sker, når koden ”afspilles” – afhænger af den udvikler, som har skrevet koden og opbygget algoritmerne, der gør, at vi som brugere får noget at se i den anden ende.

Følg Natasha Friis Saxberg

Stormesteren Watson

Det output, vi oplever i den nuværende generation af computere, er typisk lineært og struktureret, modsat vores hjerner, der opererer parallelt, ustruktureret og dynamisk. Men cognitive computing nedbryder dette skel.

IBM har med deres supercomputer, Watson, sat en milepæl for mere intelligente computere. Watson danner sit output ved at sammensætte elementerne i cognitive computing, hvilket sikrede computeren en stormestertitel i Jeopardy i konkurrence med USA’s to bedste menneskelige Jeopardy-deltagere.

Forskellen på Watson og andre computere er, at den er i stand til at tyde talesprog, herunder ordspil, synonymer, slang og homonymer, hvilket indtil nu har været vanskeligt for computere at forstå. Under Jeopardy havde Watson ikke adgang til internettet, men trak på data, som den gennem årene har lært ved at interagere med store mængder ustruktureret viden, hvilket kan minde om den måde, menneskets hjerne fungerer på. Gennem maskinlæring, statistiske analyser og natural language processing kunne Watson forstå ledetrådene i de spørgsmål, der blev stillet, og ud fra en rangliste udvælge det bedste svar, baseret på en række forskelligartede datakilder.

[quote align="right" author=""]Den første æra af teknologi har handlet om at automatisere menneskets opgaver, men den næste store æra kommer til at handle om at skalere og forstærke vores formåen.[/quote]

I praksis bruges Watson allerede i dag til at hjælpe læger med at stille mere præcise diagnoser. Computeren modtager den seneste nye information om mulige behandlinger, bivirkninger og alle de andre data, der styrker lægens beslutningsgrundlag. Derved forbedres behandlingen, og patienterne bliver hurtigere raske.

Ny teknologisk æra

Et andet potentiale er at forbedre kundeservice. Hvem har ikke oplevet frustrationen ved lange svartider og besværlige procedurer, før man kunne få løst sit problem? Der har været mange forsøg med robotter, der forsøger at hjælpe os automatisk ved at søge i en database efter et svar, som matcher de nøgleord, vi har angivet. Men i praksis har det indtil nu været meget svært at udvikle robotter, der kan matche servicen fra et andet menneske.

Med cognitive computing vil virksomheder kunne samle flere informationer på tværs af systemer, og ikke mindst tage udgangspunkt i kunden og de produkter vedkommende har købt. Et eksempel kan være, at man registrerer kundens reaktion på sociale netværk og sørger for at hjælpen er på vej, allerede inden kunden begynder at søge den.

Den første æra af teknologi har handlet om at automatisere menneskets opgaver, men den næste store æra kommer til at handle om at skalere og forstærke vores formåen. Selv om udviklingen går hurtigt, må vi nok væbne os med tålmodighed, før forskerne skaber noget, der kan erstatte menneskets kognitive evner.

Som brugere kan vi derimod glæde os over, at vi ikke bliver erstattet af computere, men i stigende grad kan løse vores opgaver og leve vores liv langt mere effektivt, ikke mindst med udbredelsen af cognitive computing.

Forrige artikel Programmering er fremtidens globale sprog Næste artikel iBeacon vinder slaget om fremtidens markedsføring
22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?