Crowdsourcing af sociale problemer går uden om Danmark

Over hele Europa tager borgere digitaliseringen til sig og udvikler digitale velfærdsløsninger. Men mens borgere i andre lande selv sætter gang i udvikling af digital velfærd under overskriften digital social innovation, så tøver danskerne. Det viser en ny opgørelse over digital social innovation i Europa. Ud af 911 initiativer finder langt over halvdelen sted i Storbritannien, mens Finland med sine 50 initiativer ligger i top i Norden. Danmark er kun noteret for 5 initiativer. “Det overrasker mig meget, at der ikke sker mere i Danmark. Vi ved, at danskerne er et af de mest it-parate folk i verden,” siger seniorforsker Peter Bæck fra den britiske tænketank Nesta, der har lavet opgørelsen.

Jens Reiermann

Danskerne bryster sig ofte af at være et af de mest it-parate folkefærd i verden, og når alle danskere fra og med sidste lørdag skal have en digital postkasse, så har regeringen placeret Danmark i digitaliseringens absolutte førerposition. Intet andet land kræver, at kommunikationen mellem borger og kommune, region eller stat skal ske digitalt. Men mens borgere i andre lande selv sætter gang i udvikling af digital velfærd under overskriften digital social innovation, så tøver danske borgere.

Digital social innovation går uden om Danmark" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/6a96c-jre_fig02-crowdsourcing-af-sociale-lo%cc%83sninger.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/3a957-jre_fig02-crowdsourcing-af-sociale-lo%cc%83sninger.png | Forstør   Luk

Crowdsourcing og digital social innovation finder sted inden for stort set alle offentlige områder.

Kilde: digitalsocial.eu [/graph]

Det viser en ny opgørelse over den digitale sociale innovation, borgerne sætter gang i rundt omkring i Europa. Indtil nu har 911 initiativer fundet vej til opgørelsen. Langt over halvdelen finder sted i Storbritannien, mens Finland med sine 50 initiativer er det højest placerede nordiske land. Danmark er noteret for i alt 5 initiativer. Se figur 1.

”Det overrasker mig meget, at der ikke sker mere i Danmark. Vi ved, at danskerne er et af de mest it-parate folk i verden, og derudover er der tradition for, at mange mennesker deltager i frivilligt arbejde. Der burde være et stort potentiale,” siger seniorforsker Peter Bæck fra den britiske tænketank Nesta, der står bag opgørelsen.

Digital social innovation spænder vidt. Der er – naturligvis – initiativer for de meget engagerede, it-nørderne, men også initiativer, hvor borgere hjælper forskere med at analysere kræft, og der er initiativer, der hjælper borgere med at sætte en politisk dagsorden. Se tekstboks nedenfor.

”Der er flere og flere grupper af mennesker, der mødes på nettet for at løse et socialt problem eller bruger nettet som en platform til nye typer af politiske diskussioner,” siger Peter Bæck.

Dermed er borgergrupper og i enkelte tilfælde også organisationer, som f.eks. det britiske Cancer Research UK, ved at udvikle den måde, sociale opgaver kan løses på. Det sker oftest uden for de etablerede institutioner og organisationer og i netværk.

”Ind til nu viser vores forskning, at crowdsourcing af sociale problemer også kan tiltrække andre mennesker end dem, der typisk har engageret sig i politiske partier eller organisationer. Det er mennesker, der kan se potentialet i digitale løsninger og bruge dem til at udvikle løsninger, hjælpe kronisk syge patienter, løse miljøproblemer eller noget helt tredje,” siger Peter Bæck. Se figur 2 længere nede.

Nestas projekt med at kortlægge den digitale sociale innovation i EU bliver udført for Europa-Kommissionen, der også finansierer arbejdet. Peter Bæck understreger, at opgørelsen er foreløbig, og at den, helt som de projekter, den beskriver, bygger på crowdsourcing.

Crowdsourcing af lovgivning

Borgerne kan også bruge nettet som en ny platform for politiske aktiviteter, sådan som det for eksempel sker i Finland. Siden 2012 har 50.000 borgere med deres underskrift kunnet kræve, at den finske rigsdag sætter et forslag til diskussion i udvalg og på et møde i plenum. Lige siden har organisationen Open Ministry, der er en online-platform for formulering, udvikling og kvalificering af forslag til den finske rigsdag, arbejdet med at kvalificere forslagene.

Digital Social Innovation

Den digitale sociale innovation på nettet vokser frem i en række europæiske lande. Den digitale sociale innovation er karakteriseret ved tre forhold:

  1. Nye netværk og nye communities.

Der er eksempler på, at mere etablerede organisationer er med til at crowdsource løsningen af sociale problemer, men i langt de fleste tilfælde tiltaler crowdsourcing af sociale problemer helt andre typer af borgere.

Digital social innovation handler ofte om innovation fra bunden og ikke fra toppen. Det er typisk borgere, der kan se potentialet ved at bruge nettet til at løse et problem.

  1. Crowdsourcing kræver nye kompetencer

Crowdsourcing kan forudsætte tilgang til nye data eller bygge på andre end mere ”nørdede” forudsætninger. Digital social innovation kræver andre og nyere kompetencer end andet socialt arbejde.

En udfordring for den sociale innovation er, at folk ikke altid ved, hvordan de f.eks. skal arbejde med data på nettet.

  1. Digital social innovation – udvikling på den lille skala

Crowdsourcing af sociale problemer er som musen, mens de traditionelle løsningsformer er som elefanten.

Potentialet i digital social innovation er bredt anerkendt, men lige nu sker det for det meste i meget lille skala.

 

Kilde – Seniorforsker Peter Bæck, Nesta.

”Der bliver stillet rigtig mange forslag, men vi inddrager jurister i arbejdet med at kvalificere forslagene, så de har samme kvalitet, som de andre forslag, politikerne tager stilling til,” siger Joonas Pekkanen, der har taget initiativ til Open Ministry.

Open Ministrys første to forslag, et forbud mod minkfarme og et ønske om tilladelse af homoægteskaber, er begge blevet afvist. I sidste uge afviste rigsdagen derudover et forslag til revision af den finske lov om copyright. Alligevel opfatter Joonas Pekkanen sit og organisationens arbejde som et bidrag til udviklingen af nye former for demokrati.

”Der er rigtig mange, som ikke gider politik i den traditionelle form. Vi kan jo se, at færre og færre er medlem af et politisk parti, men de vil gerne deltage i arbejdet med vores initiativer. Jeg arbejder med Open Ministry, fordi jeg tror på, vi kan udvikle et nyt og mere funktionelt system, hvor almindelige borgere kan komme til orde i den politiske debat,” siger han.

Ny energi i politiske diskussioner

Arbejdet med lovforslagene omfatter først en diskussion af et initiativ og derefter et egentligt lovforberedende arbejde. Når lovforslaget er udviklet færdigt, bliver det ifølge Joonas Pekkanen taget op af de traditionelle medier.

”Vi kan se, at internettet har vendt op og ned på medieverdenen, men det samme paradigmeskifte har ikke fundet sted inden for den måde, vi diskuterer og udvikler politik på,” siger han.

Ud over de første forslag arbejder Open Ministry med forslag om højere straf for spritkørsel, ændring af den måde, et energicertifikat opgør energiforbruget på i fritliggende huse, og om ophævelse af den tvungne svenskundervisning i skoler.

[graph title="Crowdsourcing af sociale løsninger" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: digitalsocial.eu. 

De finske borgeres mulighed for at støtte et lovforslag ligner de muligheder, som europæiske borgere har for at sætte forslag til diskussion i Europa. Som følge af Lissabontraktaten kan en million borgere fra mindst syv lande støtte et forslag, som Europa-Kommissionen så skal behandle.

Ind til nu har Europa-Kommissionen behandlet to forslag. Det ene om begrænsninger i stamcelleforskning blev afvist, mens det andet, om borgernes ret til drikkevand, delvist er blevet taget til følge.

”Det er tit meget svært at sætte gang i en diskussion i alle europæiske lande samtidig. Men vores underskriftsindsamling hjalp til at skabe et fælles fokus i mange lande på samme tid,” siger Pablo Sánchez Centellas, rådgiver i European Federation of Public Service Unions, der står bag drikkevandsinitiativet.

Der er stor forskel på, hvad indsamlingen er blevet brugt til.

”Vi har været med til at åbne en debat om drikkevand over hele Europa, og det er vi meget glade for,” siger Pablo Sánchez Centellas.

Borgere hjælper forskere i kampen mod kræft

I Storbritannien har organisationen Cancer Research UK, der kan sammenlignes med Kræftens Bekæmpelse i Danmark, allieret sig med almindelige borgere og bedt dem om hjælp med analysen af kræftdata.

På hjemmesiden Cell Slider instruerer en lille undervisningsvideo interesserede borgere om, hvordan de kan skelne mellem blodceller, vævsceller og kræftceller. Ind til nu er næsten 2,5 millioner billeder blevet analyseret.

”Erfaringen er, at når mange borgere analyserer de samme billeder, så ender resultatet med at blive lige så godt som forskernes egne analyser. Og på den måde kan borgerne donere deres tid og hjælpe forskerne til at gennemføre hurtigere analyser af deres data,” siger Peter Bæck.

Cancer Research UK har opgjort, at borgerne på tre måneder har sparet forskerteamet 18 måneder. Organisationen vurderer selv, at borgernes ”tidsdonationer” frigiver tid til tungere forskningsopgaver.

”Erfaringerne med Cell Slider er ret gode, men det er et af de få eksempler, hvor vi har viden om effekten og kan se, at crowdsourcing af sociale problemer kan skabe resultater,” siger Peter Bæck.

Huller i vejen – huller i plejen

Helt lige som den digitale postkasse herhjemme erstatter den fysiske postkasse, så digitaliserer offentlige myndigheder arbejdsopgaver, der før krævede en skriftlig henvendelse eller en telefonsamtale. Derfor kan borgere f.eks. skrive deres barn op til en daginstitution eller en skole på en kommunal hjemmeside. Kun på enkelte områder sker der en kobling mellem de digitale muligheder og sociale innovation i bredere forstand.

”Teknik- og miljøforvaltningerne har i de fleste kommuner en app, så borgerne kan give besked og komme med løsninger, når der er huller i vejen. Men der er slet ikke de samme redskaber, hvis der er huller i plejen. Her er der store udviklingsperspektiver,” siger John René Keller Lauritzen, konsulent i Teknologisk Institut og forfatter til bogen ”Sammen om Velfærd”.

Digital social innovation giver ikke bare muligheder, men også udfordringer i et gennemorganiseret samfund som det danske, hvor de fleste, i al fald ind til nu, har opfattet velfærd som en offentlig opgave.

”De fleste ved godt, at kommunerne er pressede og har svært ved at løfte velfærdsopgaverne på samme måde som før. Det kan betyde, at flere og flere selv forsøger at bidrage med løsninger, og her rummer digitale platforme unikke muligheder. Den slags løsninger findes også herhjemme, men der mangler et gennembrud,” siger han.

John René Keller Lauritzen peger på, at megen social innovation drives af ildsjæle.

”Man kan ikke skabe en ildsjæl, men man kan gøre det mere attraktivt at være social innovatør,” siger han.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu