Cyberaktivister i stormløb på EU’s data

En voksende bevægelse af aktivister kæmper for borgernes ret til at vide, hvad der foregår i EU’s lukkede lovmaskine. Bevæbnet med bærbare computere og åbne data skaber de orden i de myriader af data, som EU’s institutioner producerer. Takket være dem, kan man se, at Poul Nyrup og Britta Thomsen er de EU-parlamentarikere, der oftest retter i deres stemmer – efter at de er afgivet. Vi prøver at få de demokratiske institutioner i EU til at ånde lettere, siger den tyske datajournalist Friedrich Lindenberg til Mandag Morgen. Datademokratiet i Europa er under opbygning. 

Andreas Baumann

Imens tilliden til EU rammer nye lavpunkter, åbner en skare af demokratisk engagerede hackere for systemets mere skjulte sider. Lobbyisme, stemmeafgivelse og de milliardstore støtteordninger i EU er under stigende digital granskning.

En håndfuld tyske programmører og datajournalister har på websiden LobbyPlag.eu udstillet lækkede dokumenter fra Amazon, Facebook, eBay og over 30 andre organisationer, der har lobbyet kraftigt for at påvirke den ombruste reform af EU-lovgivningen om databeskyttelse. Websiden viser, hvordan EU-parlamentarikere som danske Jens Rohde (V) har kopieret tekststykker direkte fra virksomhedernes dokumenter ind i egne ændringsforslag. Ét forslag har store ligheder med Amazons, et andet med eBays.

Og for en måned siden kunne en svensk programmør fremvise et nyudviklet register over antallet af rettede stemmeafgivelser i Europa-Parlamentet – en praksis som har været ret ukendt i offentligheden, men som indebærer, at politikerne kan rette i deres egne stemmeafgivelser efter afstemningerne. Oversigten viser, at de danske socialdemokrater Britta Thomsen, Dan Jørgensen og Poul Nyrup har brugt retteblækket mere end nogen andre i parlamentet siden 2007.

Historierne kommer frem takket være det stigende antal dataprojekter udviklet af teknologikyndige borgere og journalister, som vil have mere gennemsigtighed i de politiske systemer. I kampen for mere digital åbenhed er en bevægelse af disse datademokrater bevæbnet med bærbare computere bid for bid i gang med at udfordre det politiske system ved skabe orden i det kaos af data, som de politiske processer skaber.

”De her data er vigtige for, at vi i civilsamfundet kan vide, hvordan EU-systemet fungerer: 

Hvad går EU’s penge til, hvem mødes med lobbyisterne, og hvem stemmer lovene igennem,” siger Ronny Patz fra ngo’en Transparency International.

Hjemmelavede databaser, dataanalyser og grafiske fremstillinger skal give et dybere indblik i de indviklede politiske processer i EU-systemet, så organisationer som Transparency International kan holde bedre øje med den politiske elite, som der ikke længere er meget folkelig tillid til.

[quote align="right" author="Stefan, ungarsk hacker"]Jeg er optaget af lovgivningsdata for at opveje den informations- og ressourceskævhed, der gør vores politiske repræsentanter mere loyale over for industriinteresser end over for de borgere, som har stemt på dem.[/quote]

En ungarsk hacker, der kalder sig Stefan, har sagt ja til at fortælle hvorfor. Han nægter at lade sig interviewe over telefonen, men har foreslået i stedet at bruge et krypteret chatforum, så man undgår myndighedernes snagen. Han er tilknyttet foreningen Hungarian Autonomous Center for Knowledge (H.A.C.K.) og har sine klare idealistiske grunde til at arbejde for at åbne data for offentligheden.

”Jeg er mest optaget af lovgivningsdata, fordi de giver os bedre mulighed for at opveje den informations- og ressourceskævhed, der gør vores politiske repræsentanter mere loyale over for industriinteresser end over for de borgere, som har stemt på dem,” skriver han i det krypterede chat-interview.

Han arbejder med databasen Parltrack, der sammenkører data om EU’s lovgivningsprocesser fra flere forskellige kilder, så det bliver lettere at følge en bestemt politisk sag på tværs af institutioner. Og så videregiver han data til journalister og ngo’er, som bruger dem i andre åbenhedsprojekter.

”Mit bidrag er at levere brugbare data til civilsamfundet, så asymmetrien for viden i det mindste reduceres en smule,” skriver han.

Hackathon samler datanørder

Med ansigterne oplyst af det blege skær fra computerskærme brugte Stefan og omkring 40 af hans ligesindede den sidste weekend i januar på at programmere og analysere data i fællesskab. Den brogede skare af grafikere, hackere, journalister og aktivister af 14 forskellige nationaliteter var samlet i Europa-Parlamentet til arrangementet Europarl Hackathon i et forsøg på at få mere mening ud af de mange dokumenter og data, som hver dag offentliggøres fra EU’s institutioner.

EU og dokumenterne

  • Der uploades dagligt hundredvis af filer fra EU’s institutioner. Over 200.000 dokumenter ligger åbent fremme på EU-Kommissionens dokumentportal. Og i Europa-Parlamentet drejer det sig om over 500.000 dokumenter.
     
  • Men ofte er det i formater som Word og pdf eller indscannede dokumenter, som man ikke kan søge i. Tal opgøres på så forskellig vis, at sammenligninger bliver umulige.
     
  • Der uploades også håndskrevne ark eller fotografier af f.eks. afstemningsresultater, som ikke kan indgå i computeranalyser.
     
  • Manglende åbenhed i EU er det hyppigste emne, borgerne klager over hos den europæiske ombudsmand Emily O’Reilly.
     
  • Ombudsmanden præsenterer derfor snart en ny database, der i det mindste skal give lettere adgang til dokumenter fra de sager, hun behandler. Transparency International vurderer, at databasen giver den mest vidtgående åbenhed hidtil i EU’s institutioner.

”Vi er unge mennesker, som prøver på at få de demokratiske institutioner i EU til at ånde lettere,” siger en anden deltager, Friedrich Lindenberg, som er programmør og datajournalist fra Berlin og bl.a. har arbejdet for onlineversionen af det tyske magasin Der Spiegel.

”Det handler om at holde politikerne ansvarlige, og hvis der er nogen, der fucker op rigtig slemt, så vil vi selvfølgelig råbe ad dem,” siger han.

Han var taget til Bruxelles for at få sparring og input fra ligesindede datanørder. Selv arbejder han på at færdiggøre databasen Openinterest.eu, der skal vise sammenfaldende oplysninger om EU-politikere, deres erhvervsinteresser og uddelingen af støttemidler. Det kan i bedste fald være med til at afsløre korruption og blotlægge falske græsrodsorganisationer. Men det vil i hvert fald give et bedre indblik i, hvad der foregår i EU’s politiske system, forklarer han.

”Jeg synes især, EU-systemet er svært at forstå, så det er derfor, vi prøver at få indblik i, hvordan de politiske beslutninger bliver til. Det er en nødvendig betingelse, hvis man vil have borgere til at deltage mere aktivt i de her processer,” siger Friedrich Lindenberg og tilføjer begejstret:

”Det føles, som om vi er i gang med at starte en ny bevægelse, fordi vi er så mange mennesker med så megen teknisk ekspertise, og som er optaget af det her.”

Dårlige data er ikke åbenhed

Problemerne med åbenhed i EU er ikke så meget adgangen til officielle dokumenter og rapporter. Der uploades dagligt hundredvis af filer fra EU’s institutioner. Over 200.000 dokumenter ligger åbent fremme på EU-Kommissionens dokumentportal. Og i Europa-Parlamentet drejer det sig om over 500.000 dokumenter. Men ofte er det i formater som Word og pdf eller indscannede dokumenter, som man ikke kan søge i – eller tal opgøres på så forskellig vis, at sammenligninger bliver umulige. Og det sker også, at der uploades håndskrevne ark eller ligefrem fotografier af afstemningsresultater, hvilke slet ikke kan indgå i computeranalyser.

[quote align="right" author="Friedrich Lindenberg, tysk cyberaktivist og stifter af databasen Openinterest.eu."]Det handler om at holde politikerne ansvarlige, og hvis der er nogen, der fucker op rigtig slemt, så vil vi selvfølgelig råbe ad dem.[/quote]

”Vi bruger i forvejen dagevis bare på at samle data i forskellige formater fra forskellige websider. Og det er også virkelig tidskrævende at gøre disse data sammenlignelige til analyser. Det er ærgerligt, at de ikke alle bare bliver offentliggjort i åbne dataformater,” siger Ronny Patz.

Den svenske programmør Joel Purra siger det samme. Han peger på, at åbne data skal være læselige for computere, så man ikke skal indtaste alt på ny for at kunne analysere dem.

”Det er en billig udvej for EU-institutionerne, at de producerer data i så dårlig kvalitet, og jeg synes, vi skal stille spørgsmålstegn ved, om det virkelig er åbenhed bare at uploade dokumenter på en hjemmeside,” siger Joel Purra.

Den danske journalist Nils Mulvad, som i mange år har beskæftiget sig med datajournalistik og undervist studerende og kollegaer, siger, at der er lang vej endnu for egentlig digital åbenhed i EU. Han fremhæver landbrugsstøtten, som han selv har forsøgt at skabe overblik over i dataprojektet farmsubsidy.org. Det er nærmest en umulig opgave.

”Kommissionen forlanger, at hvert enkelt land selv skal offentliggøre sine tal for modtaget landbrugsstøtte, i stedet for at Kommissionen gør det samlet. Det betyder, at vi får data i så forskellige opsætninger, at det er svært at sammenligne. Det samme gælder mange af de andre områder. Det er et gedemarked,” siger han.

Nye regler giver bedre data

Fremskridt er der dog sket. De nye regler for EU’s strukturfonde, der udgør de milliarder euro, der hvert år bruges på infrastruktur og sociale projekter i hele Europa, indeholder nu også krav om, at information skal offentliggøres i søgbare dataformater som XML eller CSV.

[quote align="left" author="Nils Mulvad, datajournalist og stifter af Kaas & Mulvad."]Vi får data i så forskellige opsætninger, at det er svært at sammenligne. Det er et gedemarked.[/quote]

Og i sidste uge trådte de nye stemmeregler i Europa-Parlamentet i kraft, som betyder, at de endelige afstemninger i parlamentets mange udvalg fremover skal ske elektronisk. Hidtil er disse afstemninger blevet afgjort med håndsoprækning eller simpelthen ikke registreret på individniveau, og det har gjort det svært efterfølgende at få overblik over, hvem der stemte hvad.

”Det er ikke alene vigtigt for offentligheden at se, hvad der stemmes om, men også hvem der stemmer hvad,” siger Doru Frantescu, grundlægger og chef i VoteWatch. Denne engelske ngo har siden 2009 indsamlet data om afstemninger i Europa-Parlamentet og Ministerrådet og lagt dem ud på internettet i overskuelig form.

Spørger man EU’s politikere og embedsmænd, lyder det, at der allerede er mere åbenhed i EU end nogensinde før.

“EU er ekstremt åbent – meget mere end de fleste andre organisationer eller nationale regeringer i verden. Vi har Åbenhedsportalen, Lobbyregisteret, interesseerklæringer og titusindvis af officielle dokumenter på vores hjemmesider,” siger Antonio Gravili, talsmand for EU-Kommissionens administration.

Det anerkender VoteWatch også.

”Åbenheden i EU er blevet forbedret gradvist og langsomt, og vi er også meget glade for de nye stemmeregler i Parlamentet, som giver bedre data til vores webside,” siger Doru Frantescu og tilføjer hurtigt, at adgangen til data dog stadig kan blive bedre.

”Vi må stadig lave en hel del copy-pasting i den information, som vi modtager, på grund af ulæselige formater. Så der er stadig meget manuelt arbejde,” siger Doru Frantescu.

Ombudsmand: Mistillid kræver mere åbenhed

Selv om EU-Kommissionen fremhæver EU-systemets voksende åbenhed, er klager over manglende åbenhed i EU stadig det hyppigste emne, der lander på den europæiske ombudsmands bord. Hvis beslutningstagerne for alvor vil rette op på borgernes dalende tillid, bliver de nødt til at acceptere øget åbenhed som ”den nye virkelighed”, lyder det fra den europæiske ombudsmand Emily O’Reilly.

”På grund af tillidskrisen til de politiske institutioner vil der være en enorm efterspørgsel efter åbenhed. Selvfølgelig kan man i en forhandling ikke altid vise sin hånd. Men jeg tror, at forhandlerne bliver nødt til at leve med den nye virkelighed, hvor der er en enormt forøget efterspørgsel efter åbenhed,” sagde hun i en debat med EU-Kommissionens præsident, José Manuel Barroso, og formanden for Europa-Parlamentet, Martin Schulz, for nylig.

[quote align="right" author="Emily O’Reilly, EU’s ombudsmand."]På grund af tillidskrisen til de politiske institutioner vil der være en enorm efterspørgsel efter åbenhed. Selvfølgelig kan man i en forhandling ikke altid vise sin hånd. Men jeg tror, at forhandlerne bliver nødt til at leve med den nye virkelighed.[/quote]

Om kort tid vil ombudsmanden gå foran med det gode eksempel og præsentere en ny database, der skal give lettere adgang til dokumenter fra de sager, hun behandler. Og den database er ifølge Transparency International, som har været med til at se den efter i sømmene, ”mere vidtgående med hensyn til at skabe åbenhed” end nogen andre EU-institutioners initiativer. Det kan måske sætte en ny standard for, hvordan der skabes digital åbenhed i det europæiske datademokrati.

I sidste ende kommer det dog an på den politiske vilje – og den hjælpes på vej af civilsamfundets pres for mere åbenhed. Begge dele kan meget vel dale, når valget til Europa-Parlamentet er overstået, påpeger den ungarske hacker Stefan.

”Det er valgår, lad os ikke glemme det. Derfor er der mange interesser i at promovere sagen for øjeblikket. Men lad os vente og se, hvordan det går efter valget,” skriver han.

Nils Mulvad er også forbeholden. Han ser godt nok en generel bevægelse mod mere åbenhed, i takt med at dataeksperter og journalister rejser sager, som myndighederne reagerer på. Men samtidig er der en modsat bevægelse, påpeger han.

”Nogle myndigheder arbejder koncentreret på at begrænse åbenheden, som vi f.eks. har set det i det danske justitsministerium. Det er en hård, hård kamp. Og det vil det være i mange år fremover,” siger han.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu