Da robotterne kom til Tvis

Uddannelse af medarbejdere, spontane indfald og et blik mod det højere mål har været afgørende på en ikke altid lige nem automatiserings- og digitaliseringsrejse i virksomheden BM Silo.

“Vil man udvikle, må man også afsætte ressourcer. Det kommer ikke til at ske ellers,” mener Dorte Martinsen, adm. direktør i BM Silo.
“Vil man udvikle, må man også afsætte ressourcer. Det kommer ikke til at ske ellers,” mener Dorte Martinsen, adm. direktør i BM Silo.Foto: Hans Christian Jacobsen
Anders Rostgaard Birkmann

Der var nærmest lidt Olsenbanden over de første små skridt mod automatisering og digitalisering i den lille familieejede silovirksomhed BM Silo i Tvis lidt uden for Holstebro.

Det var i 2009, og efterdønningerne fra finanskrisen havde tyndet ud i ordrebøgerne.

“Der skete ikke noget nogen steder. Heller ikke her. Jeg brugte bl.a. tiden til at kigge i skufferne for at se, hvad der lå af forskellige sager og projekter,” siger adm. direktør Dorte Martinsen.

Hun havde kort tid forinden overtaget direktørposten fra sin mand.

Og gravearbejdet i skufferne gav pludselig pote. Hun fandt en tegning af et fuldautomatisk, robotdrevet produktionsanlæg.

På tegningen var automatiseringen i fabrikken gennemført fra ende til anden. Kantbukkere, stansemaskiner og svejsestationer var koblet direkte op til it-systemet, så når en kunde afleverede sin specialkonfigurerede ordre, ville anlægget selv kunne hente materialerne ude på råvarelageret, samle elementerne og til slut gøre siloen klar til afsendelse.

BM Silo

I 1965 grundlægger Bent Martinsen BM Silofabrik i Tvis ved Holstebro.

Fabrikken er blandt andet kendt for den såkaldte Modulsilo, der blev lanceret i 1970’erne og udbredt i landbruget.

BM Silo har eksporteret sine produkter siden 1972, og 80 procent af omsætningen kommer i dag fra eksportmarkederne.

Ud over arbejdet med automatisering og digitalisering har BM Silo også arbejdet intenst med LEAN-principperne for at sikre en fleksibel produktion.

BM Silo har i dag cirka 35 ansatte.

En revolution på daværende tidspunkt for en fabrik, hvor det meste – med undtagelse af nogle få CNC-maskiner til enkelte opgaver – foregik manuelt.

Tegningen var udfærdiget ved årtusindeskiftet. Det var hendes mand, der nu var blevet eksportchef, som i tidernes morgen havde tænkt tankerne.

“Ligesom sin far, der har skabt fabrikken, kan min mand også godt få nogle rigtigt gode idéer. Det er også derfor, at vi er her den dag i dag,” siger hun.

Tegningerne til det nye anlæg var imidlertid havnet i skufferne.

“Teknologien var ikke til det omkring årtusindeskiftet. Det kostede spidsen af en jetjager bare at tænke på noget, der overhovedet mindede om det dengang,” siger hun.

Robotter løfter bundlinjen

Siden fundet af tegningerne i gemmerne har BM Silo været på en omfattende automatiseringsrejse, som på mange måder er hele eksistensgrundlaget for forretningen i Danmark i dag.

I seneste regnskabsår kom BM Silo ud med en ikke oplyst rekordomsætning og et resultat før skat på 2 mio. kr.

“Det gode resultat sidste år skyldes robotanlæg. Havde vi ikke haft dem, så havde det ikke set sådan ud,” siger hun.

Gevinsten i automatiseringen kan også ses direkte på produktiviteten. I 2008 var der 38 ansatte. I dag er der 35 ansatte til at løfte en markant større omsætning.

LÆS OGSÅ: Ny analyse: Automatisering kan give årlig gevinst på 66 milliarder

Automatiseringsrejsen hos BM Silo har primært været drevet af Dorte Martinsen. Eller rettere: Hendes rolle har mest været at bane vejen og være indpisker. For selve udviklingen af automatiseringen er sket i tæt samarbejde med fabrikkens ansatte.

Medarbejdere hos BM Silo betjener en af virksomhedens robotter (Foto: Uffe Neesgaard)

For eksempel fik nogle af de ansatte en dag en robot stillet foran sig, hvorefter Dorte Martinsen gav dem den lakoniske besked: “Prøv at lege med den.” Senere kom de tilbage med en robot, der faktisk virkede.

At inddrage medarbejderne har været vigtigt for Dorte Martinsen. 

“Jeg har altid godt kunnet tænke mig at se, hvad der sker med en virksomhed, hvis man opkvalificerer medarbejderne, før man går videre med automatisering og digitalisering. Hvad sker der, hvis folk ikke føler, at der er nogen, der tager deres arbejde, men føler, at de er herre over udviklingen,” siger hun. 

En brugt robot fra England

En bestemt dag på automatiseringsrejsen er mejslet ind i Dorte Martinsens hukommelse.

Det var i 2012. Årene forinden havde medarbejderne været på kurser i robotter, it og automatisering. En del ufaglærte medarbejdere blev samtidig udlært som faglærte.

Fundamentet for yderligere automatisering var altså på plads, vurderede Dorte Martinsen sammen med sin mand, Claus Martinsen. 

På en rejse i England fandt han en brugt ABB-robot, der havde producereret bildele. Han havde også købt monstrummet. Og en dag parkerede han robotten på fabriksgulvet med den kortfattede besked til Dorte Martinsen – og hun husker den, som var det i går: “Nu kan du gøre med den, hvad du vil.”

“Jeg sendte nogle af vores unge mennesker på robotkursus og forestillede mig, at de ville blive grebet af den feber. Men ud af seks var det kun to, der fandt det var sjovt. De andre syntes, det var kompliceret og så svært ud,” siger Dorte Martinsen. 

De to medarbejdere begyndte at lege med robotten. Den var “vældig dum og sjov”, som hun udtrykker det, men efter et års tid endte det faktisk med, at den bidrog til produktionen.

Den blev koblet op til en kantbukker, som medarbejderne i forvejen var trygge ved at arbejde med. Hun hyrede også en freelanceingeniør, som blev en slags mentor. 

Trods møje og besvær med denne ene robot havde Dorte Martinsen fået blod på tanden.

“Nu ville vi gerne prøve at gå all in. Det viste sig dog at være voldsomt svært,” siger hun.

På jagt i hele verden

ABB-robotten blev solgt. Nu skulle den store forkromede løsning strikkes sammen.

“Jeg sendte min mand ud i verden i et halvt år, hvor han rejste rundt i hele Europa og kiggede på robotanlæg, kantbukkere, stansemaskiner og it-systemer. Og når der var noget interessant, tog jeg med og kiggede på det sammen med et par medarbejdere,” siger hun.

De fik samlet et hav af informationer og fik også det hele snævret ind til mulige løsninger.

“Men jeg kunne godt se på det hele, at det ville blive en stor mundfuld. Vi endte med to leverandører, der måske kunne levere. Men jeg kunne også godt se på det hele, at vi ikke kunne betale os fra det,” siger hun.

Det halve år havde givet ny viden, men ikke et gennembrud.

“Vi skulle også tilbage til arbejdet. Min mand måtte ud at hente ordrer hjem, mens jeg arbejdede videre herhjemme. Jeg var kommet til den erkendelse, at vi ikke kunne gøre det hele på én gang,” siger hun.

Så de vendte tilbage til de små skridt.

Dorte Martinsen besluttede, at hun ville bruge de gamle maskiner i fabrikshallen og koble robotdelen på dem frem for at investere i en helt ny fuldautomatisk produktionslinje.

Hun fandt en leverandør af robotter i Nordjylland, og to medarbejdere fra BM Silo blev taget ud af produktionen og sendt til Nordjylland for at arbejde med projektet. De skulle også senere være med til at installere og programmere det hjemme i Tvis.

“Det var en meget mere overkommelig løsning. Vi fik implementeret ny teknologi sammen med den gamle, som vi kendte – selv om det også giver problemer, fordi systemerne ikke kender hinanden, når det ene system er produceret, før man lavede robotter,” siger hun.

Efter et omfattende research- og testarbejde fandt BM Silo de rigtige robotter for virksomheden. Det har løftet bundlinjen markant, mens antallet af medarbejdere er det samme. (Foto: Uffe Neesgaard)

Drift og udvikling en dårlig kombination

Rejsen har været indbringende, men ikke let. 

 “Det vanskeligste er at kombinere daglig drift og udviklingsprojekter. Det er og bliver bare en rigtig dårlig kombination. Du kan ikke både have en deadline på ordrer, der skal leveres, og så en deadline på et udviklingsprojekt. Det ene handler om effektivitet, det andet om at være kreativ og innovativ,” siger hun.

Derfor var det nødvendigt at holde fast i en klar rollefordeling. De to medarbejdere, der var udtaget til projektet, blev gjort til projektmedarbejdere i et år, for at det kunne lykkes at skabe den nye fuldautomatiske produktionslinje. 

“Og ja, det koster, at man har to ‘ekstra’ ansat, der ikke ‘laver’ noget. De udvikler. Det er omkostningerne, jeg har måttet tage,” siger hun. 

Dorte Martinsen medgiver, at det er vanskeligt, når ordrebøgerne pludselig bugner, og der har også været tider, hvor den ordning har været sat på pause.

“Der har også været perioder, hvor vi måtte sige: Nu brænder det sammen i produktionen. Nu må I lade projektet ligge og gå over i produktion,” siger hun. ‘ 

Men grundlæggende mener hun, at det er vigtigt med en sund indstilling til, at udvikling er vigtigt, og at det koster.

“Vil man udvikle, må man også afsætte ressourcer. Det kommer ikke til at ske ellers,” siger hun.

Projektet kom som bekendt på skinner for BM Silo. I dag kører det fuldautomatiske anlæg for fuldt tryk. De kundespecifikke ordrer kommer ind i den ene ende, og ud af den anden kommer den færdige silo. 

Der bliver hele tiden optimeret med nye serier og nye linjer. Medarbejderne skal også oplæres i højere grad.

Vil undgå en ny krise

Som ledestjerne har Dorte Martinsen haft en meget klar motivation. Først og fremmest har den handlet om skabe en bæredygtig forretning, der kan eksistere og vokse i Danmark.

“For mig har det handlet om at skabe en virksomhed, der ikke havner i en finanskrise igen. Det ville være alternativet, for lige pludselig risikerer vi at få for dyre produkter. Vi har været nødt til at finde en bedre måde at producere på,” siger hun. 

“Hvis vi vil eksistere i Danmark, så skal vi udvikle forretningen i nedgangstider. Vi kan ikke gøre det i opgangstider, for så bliver det svært. Man kan ikke vælge mellem projekter og daglig drift, så skal man altid vælge daglig drift,” siger hun.

Fem råd til automatisering
  • Uddan medarbejderne først, og lad dem eksperimentere med den nye teknologi.
  • Afsæt ressourcer til udvikling. Udviklingsarbejdet kan ikke bare foregå som en sidebeskæftigelse ved siden af den daglige produktion.
  • Del det store projekt op i mindre bidder, og brug evt. så vidt muligt de gamle og kendte teknologier, hvis det er muligt.
  • Hyr en ingeniør til at hjælpe med processen.
  • Styrk motivationen ved hele tiden at have et blik for et større mål med udviklingsarbejdet.

Undervejs, når det har været svært, har hun også været motiveret af nogle af sidegevinsterne.

“Det er jo stål, vi arbejder med – faktisk 2.000 ton stål om året. Jeg har også gerne villet finde en produktionsmetode, der ikke nedslider medarbejdere på samme måde,” siger hun. 

Derudover peger hun også på en gevinst, når det gælder om at tiltrække ny, ung og attraktiv arbejdskraft.

“Fremtiden byder på mindre årgange. Når vi skal tiltrække arbejdskraft, skal vi være en spændende virksomhed med automatisering, digitalisering, innovation og udvikling,” siger hun. 

De nye automatiserede processer har også gjort det lettere at få bestemte certificeringer, der gør, at man kan sælge tingene på en anden måde.

På vej med cloud-platform

Fremtidssikringen af BM Silo er langtfra ovre. Lige for tiden arbejder Dorte Martinsen og hendes medarbejdere med især it-delen og metoder til at få data ud til medarbejdere og kunder på en enkel, simpel og letafkodelig måde.

Derudover er almindelig produktudvikling sammen med kunderne en vigtig faktor. I den forbindelse arbejder BM Silo også med tankerne om at skabe en cloud-baseret platform, hvor forhandlere kan sidde ude i verden sammen med kunderne og konfigurere siloerne med en 3D-konfigurator. 

Men det er ikke alt, der ruller lige stærkt.

“Nogle gange er teknologien og pengene der ikke. Og nogle gange er der ingen medarbejdere, der lige brænder for det. Og det er vigtigt, for at det går godt,” siger hun.

Men sommetider skal det også bare skubbes i gang. Og tiden med pludselige og spontane Olsenbanden-lignende indfald er ikke ovre. I 2015 købte Dorte Martinsen f.eks. et par robotter fra Universal Robots, som er nemme at arbejde med, og det har gjort udviklingen af nye og mindre opgaver lettere.

Lige nu står en af hendes lærlinge f.eks. i spidsen for et projekt, mens han er på skole.

“Jeg fandt et gammelt projekt i skuffen om fuldautomatiske kantbukkere til ham. Det er ikke sikkert, at han bruger det – han har fået frie hænder til at lave en projektplan og vælge, hvem der deltager,” siger hun.

Men nu ruller bolden – som så mange andre gange i BM Silos historie. Og mon ikke initiativet, som det så mange gange før er sket, ender med et vigtigt nybrud.

LÆS OGSÅ: Ny analyse: Automatisering kan give årlig gevinst på 66 milliarder


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu