Danmark og den forsømte innovation

En sen aftentime i sidste uge – med vanlig sans for medietiming – indgik regeringen og Venstre rammeaftalen om Vækstpakke 2014. Erhvervslederne fik dermed endnu en af mange små vækstgaver af den slags, de havde ønsket sig, endda serveret midt i aftenkaffen.

[quote align="right" author=""]Det er altid muligt at forholde sig til, om Danmark har overskud på betalingsbalancen. Men det er umuligt at have fingeren på pulsen i forhold til Danmarks innovationsevne.[/quote]

Men efter vækstpakkerne i år og i fjor står et centralt spørgsmål tilbage: Er det vitterlig nok at skrue på disse makroøkonomiske knapper for at bringe dansk erhvervsliv i en førerposition i den hæsblæsende globale konkurrence? Eller er det, som det er med al anden nytænkning, sådan, at man ikke altid skal give folk, hvad de ønsker sig, men det, de virkelig har behov for. I historien er det vel bedst udtrykt af Henry Ford, der sagde: “Hvis jeg havde spurgt mine kunder, hvad de ville have, havde de sagt ”en hurtigere hest”.”

Dansk erhvervsliv burde med rette stile efter en langt større indsats fra regeringen i arbejdet med at bidrage til innovationer, der giver de udenlandske konkurrenter baghjul og danner grundlag for jobskabelse.

For her trykker skoen i Danmark. Alt peger i retning af, at Danmark har brug for et langt kraftigere fokus på at sikre, at virksomhederne ikke bare klarer sig godt, men også skaber nye job. Der er et tydeligt behov for at styrke innovationsindsatsen.
 

I DENNE UGES UGEBREV viser vi eksempelvis i artiklen “Efter krisen: Hver anden virksomhed har syltet innovationen” på side 6, at danske virksomheder er havnet i en innovationsfælde. Kun 30 pct. opsamler og bearbejder struktureret nye ideer. Kun 25 pct. måler på, om indsatsen overhovedet kaster innovation af sig. Godt hver fjerde topleder mener ikke, at virksomheden i synderlig grad evner at bringe nye forretningsidéer på markedet.

Undersøgelsen berører ganske vist kun 140 virksomheder, men erhvervsorganisationerne bekræfter, at der er tale om en bred udfordring i de små og mellemstore virksomheder. Billedet er med andre ord dystert. De små og mellemstore virksomheder, som er så afgørende for dansk samfundsøkonomi, får ganske enkelt ikke investeret i det, de skal leve af om 5-10 år.

Det er ikke kun nede i de enkelte virksomheder, at Danmark i stigende grad får blå mærker på innovationsmusklen. På ranglisten European Innovation Scoreboard fra 2014 ligger Danmark ganske vist i den øvre ende med en fin andenplads, men placeringen er truet. I hele EU steg innovationskraften i gennemsnit med 1,7 pct. fra 2013 til 2014, mens den i Danmark kun voksede med 0,9 pct. En række lande er i høj hast på vej frem i innovationskapløbet. I Estland voksede innovationskraften med 3,7 pct. efterfulgt af Cypern og Slovenien med 2,7 pct. og Østrig med 2,2 pct.

Disse signaler burde alene være nok til at bringe innovationen allerøverst på den politiske dagsorden. Ikke mindst hvis man kan sin danske erhvervshistorie. Dansk velstand bygger i høj grad på den særlige type af markedsskabende innovation, der også resulterer i massiv jobskabelse.

Eksemplerne er mange og tæller ikoner som Coloplasts stomipose, Ole Kirk Kristiansens LEGO-klodser og høreapparaterne fra Oticon. Succeserne handlede ikke bare om at skabe nye produkter, der kopierede og efterlignede konkurrenternes. Produkterne banede hver især vej for helt nye markeder for livsforbedrende produkter, kreativt legetøj og kvalitetslyd til hørehæmmede.

Disse erhvervshistorier gemmer alle på den samme grundfortælling: Netop fordi deres innovationer ikke blot handlede om at komme op på siden af konkurrenterne, men om at skabe helt nye markeder, fulgte jobbene med i form af et omfattende produktionsapparat, nytænkning af salgsindsatsen og ikke mindst hele værdikæden omkring virksomhederne.
 

RADIKAL INNOVATION HANDLER OM AT GØRE NOGET, der er anderledes, og det er med andre ord den evne, som er på spil. Her kommer de seneste års mange vækstinitiativer fra regeringen ind i billedet, for de adresserer slet ikke den udfordring. Med risiko for at bruge et fortærsket billede i disse VM-uger: Med serien af vækstpakker har vi efterhånden skabt en jævn spillebane, så danske virksomheder ikke direkte forfordeles, men vi har overhovedet ikke investeret i at gøre spillerne på banen – de danske virksomheder – til ekvilibrister.

Det er ikke nyt, at innovation har trange kår på den nationale dagsorden. Og det har igennem tiden heller ikke skortet på projekter, der havde som et af sine hovedformål at få innovation på dagsordenen. Mandag Morgen har været involveret i flere af projekterne. Innovationen har været på dagsordenen i Globaliseringsrådet, Kompetencerådet og Innovationsrådet. Det har gang på gang været slået fast med syvtommersøm, at Danmark uden adgang til lukrative naturressourcer har én ting at slå på: Vores evne til at tænke nyt og forædle råvarer på nye og kreative måder.

Selvom alt tilsiger, at innovation er vigtig, er emnet forsvundet på den øverste politiske dagsorden. Vi taler rask væk om forholdsvis tørre og væsentlige emner som betalingsbalancen, lønniveauet og skattesatser. Men når det kommer til forudsætningen for at disse nøgletal er sunde – at vi rent faktisk får investeret i en sund betalingsbalance – forstummer debatten.
 

DERFOR ER DER BEHOV FOR EFTER BEDSTE EVNE at ligestille innovationsdebatten med den makroøkonomiske. Det kan gøres ved at måle innovationsindsatsen nøje og definere et innovationsnøgletal, som alle kan forholde sig til. Det skal naturligvis kobles direkte sammen med jobskabelsen. Dermed vil det blive politisk relevant og en vindersag.

Det overordnede problem er i dag, at innovation ikke på samme måde som betalingsbalancen er en målbar størrelse. Det er med andre ord altid muligt at forholde sig til, om Danmark har et overskud eller et underskud på betalingsbalancen. Men det er umuligt konstant at have fingeren på pulsen i forhold til Danmarks innovationsevne.

Vi har ganske vist en række internationale ranglister, vi kan støtte os til. Men de fortæller intet om de underliggende, særlige danske forudsætninger og selve rammebetingelserne for en sund innovationsindsats. Det skal vi blive klogere på, hvis vi vil handle nu i morgendagens interesse.

Der er derfor et evident behov for at få diskuteret innovationsindsatsen i Danmark. For det kniber. Et godt eksempel så vi for tre uger siden her i Mandag Morgen. Her kunne vi fortælle, at hjørnestenen i Danmarks nye innovationsstrategi – de nye samfundspartnerskaber – allerede inden startskuddet får kritik for manglende ambitioner. Bl.a. er tidshorisonten på 3-5 år alt for kort, hvilket bl.a. blev påpeget af tænketanken DEA og konsulenthuset Damvad. Al erfaring viser da også, at de innovationer, der skaber job, tager op mod 10 år at gennemføre. Det vurderer bl.a. professor og innovationsekspert ved Harvard Business School, Clayton M. Christensen.

Trods kritikken lød svaret: Vi må se tiden an. Problemet er blot, at vi med det innovationspres, vi ser komme fra andre lande, ikke blot kan vente og se tiden an. For så vil det være disse landes virksomheder, der skaber morgendagens succesfulde markeder og får jobvæksten.

Det er for voldsomt at erklære den danske innovationsdebat for død. Men den er forsømt og mest af alt behandlet med en ildrager. Forklaringen kan være, at resultater af innovation ofte først ses efter 5-10 år, hvilket er længe set ud fra virksomhedernes fokus på at levere positive resultater fra år til år. Så meget desto mere er der grund til, at det ikke er de direkte aktører, men de danske politikere, der tør løfte ploven fra furen og skue ud over marken. Hvis de ellers tør tænke længere end de fireårige valgperioder.

Hvordan innovationen præcis skal måles – og hvordan nøgletallet skal se ud – det må eksperterne blive enige om. Men vil vi være med i det globale innovationskapløb og skabe fundamentet for jobskabelsen om 5-10 år, er der ikke længere nogen vej udenom.

Forrige artikel Lobbykrig om databeskyttelse: Lille ngo vandt over de store mastodonter Næste artikel Diplomater under sparekniven skal øge dansk eksport
Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

En bredside mod tech-giganterne

En bredside mod tech-giganterne

Forfatteren til bogen ”Verden fra forstanden”, den amerikanske journalist Franklin Foer, leverer i en samtale med Danmarks tech-ambassadør en solid bredside med tech-giganterne, som han mener har fået en alt for stor rolle i vores liv.

Kinas første robot-restaurant

Kinas første robot-restaurant

En af Kinas store restaurantkæder, Haidilao, har åbnet den første restaturant, hvor robotter i vidt omfang har erstattet både kokke og tjenere.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Kineserne overhaler

Kineserne overhaler

Det er skræmmende at se hvor hurtigt den kinesiske teknologiudvikling går sammenlignet tempoet i Danmark.
Kræftbehandlinger baseret på den enkelte patients gener plus Big Data tegner lovende.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Danske Bank kunne lære af Googles nye retningslinjer for fyring af skandaleramte chefer. I Brasilien er de vilde med Big Data – ikke mindst skattevæsenet.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

En rigtig øl i en virtuel pub

En rigtig øl i en virtuel pub

Da det irske bryggeri Old Irish lancerede deres øl på det georgiske marked brugte de virtual reality til markedsføringen – på en særdeles overraskende måde

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Det gamle supermarkedskoncept er presset af nethandel og nye indkøbsvaner hos forbrugerne. Konceptet skal genopfindes, hvis Coop skal overleve i en digital fremtid, mener virksomhedens nye teknologidirektør, Morten Holm Christiansen: "Coop er en startup med 550.000 kunder. Og det er jo helt unikt."

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

World Economic Forum har netop udpeget Tyskland til verdensmester i Innovation. Det skyldes især den hastige omstilling i retning af Industri 4.0, som i Tyskland ses som afgørende for at sikre fortsat konkurrencedygtighed, arbejdspladser og vækst.
Det er også en omstilling, der rummer muligheder for danske virksomheder og start-ups.

Angst for at blive Amazoned

Angst for at blive Amazoned

Lige om lidt kommer Amazon og rusker op i den danske detailhandel med en kombination af rå styrke og en ekstremt effektiv forretningsmodel. Og så bør danske produktionsvirksomheder overveje hvordan 3D kan bringe dem ind i den digitale økonomi.

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

I dansk detailhandel er Amazons lige ved og næsten-indtog i Norden det, alle taler om, fordi e-handelsgigantens buldrende vækst indgyder både respekt og frygt. På uforlignelig vis er det lykkedes Amazon at suge kunder til sig ved at udnytte teknologi, rabatter og ifølge kritikere ufine tricks.

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Amazons succes kan forklares på mange måder, men lad os zoome ind på de fire vigtigste komponenter: De lave varepriser, det tillokkende loyalitetskoncept, den gigantiske kundebase, samt muligheden for at køre med underskud og finansiere det med andre dele af forretningen.

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Kun én ud af 10 danske handels-og producentvirksomheder har undersøgt muligheden for at sælge varer og services via globale onlinemarkedspladser som Amazon, eBay og Alibaba. Nyt projekt skal lære virksomhederne om platformsalg for dermed at styrke dansk e-eksport.