Danmark fulgte terroristernes opskrift

To drab og fem sårede. Det er nok til at forvandle et samfund, sætte det i chok og udløse en dyb national frygt. Det er terrorens enkle opskrift. De dramatiske begivenheder forrige weekend illustrerer terrorens uhyggelige effektivitet og samfundenes store skrøbelighed. Terror handler om at skabe frygt, og hvis det har været drabsmandens hensigt, har han til fulde opnået sit mål. Det er nemlig ikke antallet af dræbte, der tæller, men måden og omstændighederne, drabene udføres på. Det er især demonstreret af den islamiske stats offentlige halshugninger af udvalgte gidsler. Ét enkelt drab kan sende nationer i krig.

[quote align="right" author=""]Kampen mod terroren øger frygten og reducerer vores frihed. Frygtens pris er også frihedens pris. Jo mere et land optrapper indsatsen mod terroristerne, des mere begrunder de befolkningens frygt for terroren.[/quote]

Nu blev Danmark ramt og det er blevet et lærestykke i terrorens nye væsen, nemlig hvordan enkeltpersoner med få ofre kan kortslutte livet og hverdagen i selv de mest velfungerende samfund. Internationale opgørelser dokumenterer, at stadig flere terroraktioner udføres af enkeltpersoner og stadig færre af organiserede grupper. Men de opnår stor offentlig gennemslagskraft. Siden 2001 har terroren i Europa "kun" kostet 460 menneskeliv, hvilket er væsentligt færre end i andre verdensdele. Men drabene har alligevel formået at sætte terroren højt på alle politiske og sikkerhedspolitiske dagsordener og skabt frygtbølger på tværs af landegrænser – nu også i Danmark.

Og Danmark har reageret fuldt ud efter terroristernes formodede hensigt: at skabe maksimal frygt og utryghed og udfordre de grundlæggende demokratiske værdier, nemlig et frit og åbent samfund. Reaktionerne i den forløbne uge har været forståelige, men alligevel voldsomme, antallet af ofre taget i betragtning. En enkelt mands ugerning har næppe forhøjet terrortruslen mod Danmark og gjort os mere udsatte, end før skuddene faldt foran Krudttønden og synagogen. Alligevel har begivenheden udløst en alarmtilstand – sikkerhedspolitisk og mentalt. Vi har desværre vist, hvor lette ofre vi er for terrorens våben: frygten.

[graph title="" caption=" " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/7f442-forside_umm07_15_0.jpg" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/abc88-forside_umm07_15_0.jpg" text=""] [/graph]

Få øjeblikke efter det første drab var begået og tre personer var såret, blev Danmark forvandlet. TV, radio og alle medier ryddede alle flader og forstærkede igennem den intensive dækning fyldt med ekspertudtalelser, utallige spekulationer og konspirationsteorier et billede af en nation under belejring af terrorister. Blot et par timer senere indløb bekymrede hilsner fra udenlandske kontakter og bekendte, der ville forvisse sig om, at danskerne var i sikkerhed. Mediernes voldsomme eksponering af begivenheden blev akkompagneret af politiets og regeringens konstateringer af, at vi var blevet ofre for terrorhandlinger. På det tidspunkt vidste vi dog kun, at det antagelig var én mands værk, og kendte hverken motiv eller identitet.
 

BEKYMRINGERNE BLEV SELVSAGT FORSTÆRKET af drabet ved synagogen, men tilføjet lettelsen over at den formodede drabsmand var blevet skudt. Det aflivede dog ikke frygten. Det lykkedes at fastholde indtrykket af en stærkt forhøjet terrortrussel mod Danmark. Ugen igennem har medier, eksperter, politikere, religiøse ledere m.fl. næret overbevisningen om den forværrede terrortrussel. Og det kan vel næppe skyldes, at de forskellige interessenter har set fordele i at holde truslen i live?

De gennemgående synspunkter har været mere overvågning og mere politi. Det jødiske samfund har krævet politibevogtning ved alle jødiske institutioner døgnet rundt, og de politiske partier har konkurreret om at komme først med de mest restriktive indgreb. Og torsdag i sidste uge præsenterede regeringen så sit forslag til at bekæmpe terroren og aflive frygten. Initiativerne er klassiske, forudsigelige og alligevel bekymrende: mere politi og mere overvågning. Behovet for at styrke politiets muligheder for at foregribe terror kan have sin naturlige berettigelse, men at tillade efterretningstjenesterne at overvåge mistænkte uden dommerkendelse er et eklatant brud på de eksisterende retstilstande og er helt forståeligt blevet skarpt kritiseret af eksperter.

Men hermed rammer vi udfordringen og dilemmaet i terrorbekæmpelsen: at kampen mod terroren øger frygten og reducerer vores frihed. Frygtens pris er også frihedens pris. Jo mere et land optrapper indsatsen mod terroristerne, des mere begrunder de befolkningens frygt for terroren. Hvilket igen øger kravet om mere politi, mere overvågning og færre frihedsgrader. Med andre ord: en ond cirkel. De kommende uger og måneder – ja resten af valgkampen – risikerer at blive et overbud om, hvem der kan skabe størst tryghed ved at styrke det sikkerhedspolitiske beredskab mest.
 

HERMED STØTTER VI UFRIVILLIGT TERRORENS inderste mission og udstiller demokratiernes sårbarhed. I forsøget på at beskytte demokratiet, risikerer vi at underminere det med nye restriktioner. Risikoen er, at vi i sidste ende indsnævrer den bevægelses- og ytringsfrihed, der er grundstenen i alle demokratier. Dertil er vi måske ikke nået, men retningen tegner sig. Problemet er, at vi ikke kender fjenden, ikke kan give den et ansigt og forudsige dens metoder. Vi ved blot at den kan slå til hvor som helst og når som helst. I mindre grad sker det som en koordineret aktion og mere som nålestiksaktioner. Med henvisning til, at sammenlagt 460 mennesker er dræbt ved terror i Europa siden 2001, er det tankevækkende, hvor få personer der er i stand til at udbrede så megen frygt i så mange lande til så store befolkningsgrupper.

Indrømmet: Der er ingen lette løsninger på så kompleks en udfordring. Problemet blev i sidste uge illustreret af det internationale topmøde om terror, som den amerikanske præsident var vært for i Det Hvide Hus. Det var netop indkaldt for at finde effektive svar på en situation, de demokratiske samfund ikke er forberedte på, og hvor klassiske indgreb tilsyneladende ikke har den ønskede virkning. Dog var der tilsyneladende bred enighed om at begrænse risikoen gennem en ambitiøs og velkoordineret forebyggende social indsats. Men det bliver i høj grad op til nationale regeringer og myndigheder at finde de midler, der ud fra en individuel vurdering kan give de bedste resultater.
 

DER ER SAT STORE SPØRGSMÅLSTEGN ved den danske terrorpakke. Den skal ikke anmeldes på denne plads, men der skal udtrykkes tre bekymringer: at den skaber en falsk tryghed i en overdreven tro på mere politi, at den udfordrer retssikkerheden igennem ny overvågning samt undervurderer betydningen af den forebyggende sociale indsats. Indgrebet er hastet igennem i et misforstået forsøg på at demonstrere handlekraft og skabe tryghed. I stedet har vi udstillet vores afmagt.

Dermed bliver de politiske udspil endnu en brik i den mosaik, der beskriver, hvor uforberedte vi er på en ny terrortrussel, og hvor sårbare vi er som nation – og hvordan vi ufrivilligt kommer til at spille terrorristernes spil. I bagklogskabens lys burde regering og myndigheder fra starten have nedtonet trusler og frygt og ikke straks fremmanet den store terrortrussel, og medierne burde have udvist en tilsvarende ansvarsfølelse og skruet ned for retorikken og spekulationerne. Ofte giver den dybe tanke bedre resultater end den hurtige handlingForeløbig må vi konstatere, at frygten har aflejret sig i befolkningen. Ifølge en opinionsanalyse fra Megafon, offentliggjort i Politiken, forudser 63 pct. af danskerne ny terror. Under Muhammedkrisen i 2006 var det kun 39 pct.                     

Det er fint og forståeligt, at man mindes uskyldige ofre. Men den måde, vi har reageret på i den forløbne uge, forekommer uigennemtænkt og langt fra fremmende for bekæmpelsen af den frygt, der kan vise sig at blive demokratiernes helt store udfordring de kommende år. Rent bortset fra at vi sender et signal til alle potentielle terrorister om, hvor megen skade de er i stand til at anrette på et samfund med blot få skud. Vi har givet Omar og hans ligesindede god reklame.

Derfor er der flere grunde til aldrig at gentage en uge 8 fra 2015.

Forrige artikel Big data støtter velgørenhed Næste artikel Vise mænd i vildrede
Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

En bredside mod tech-giganterne

En bredside mod tech-giganterne

Forfatteren til bogen ”Verden fra forstanden”, den amerikanske journalist Franklin Foer, leverer i en samtale med Danmarks tech-ambassadør en solid bredside med tech-giganterne, som han mener har fået en alt for stor rolle i vores liv.

Kinas første robot-restaurant

Kinas første robot-restaurant

En af Kinas store restaurantkæder, Haidilao, har åbnet den første restaturant, hvor robotter i vidt omfang har erstattet både kokke og tjenere.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Kineserne overhaler

Kineserne overhaler

Det er skræmmende at se hvor hurtigt den kinesiske teknologiudvikling går sammenlignet tempoet i Danmark.
Kræftbehandlinger baseret på den enkelte patients gener plus Big Data tegner lovende.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Danske Bank kunne lære af Googles nye retningslinjer for fyring af skandaleramte chefer. I Brasilien er de vilde med Big Data – ikke mindst skattevæsenet.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

En rigtig øl i en virtuel pub

En rigtig øl i en virtuel pub

Da det irske bryggeri Old Irish lancerede deres øl på det georgiske marked brugte de virtual reality til markedsføringen – på en særdeles overraskende måde

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Det gamle supermarkedskoncept er presset af nethandel og nye indkøbsvaner hos forbrugerne. Konceptet skal genopfindes, hvis Coop skal overleve i en digital fremtid, mener virksomhedens nye teknologidirektør, Morten Holm Christiansen: "Coop er en startup med 550.000 kunder. Og det er jo helt unikt."

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

World Economic Forum har netop udpeget Tyskland til verdensmester i Innovation. Det skyldes især den hastige omstilling i retning af Industri 4.0, som i Tyskland ses som afgørende for at sikre fortsat konkurrencedygtighed, arbejdspladser og vækst.
Det er også en omstilling, der rummer muligheder for danske virksomheder og start-ups.

Angst for at blive Amazoned

Angst for at blive Amazoned

Lige om lidt kommer Amazon og rusker op i den danske detailhandel med en kombination af rå styrke og en ekstremt effektiv forretningsmodel. Og så bør danske produktionsvirksomheder overveje hvordan 3D kan bringe dem ind i den digitale økonomi.

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

I dansk detailhandel er Amazons lige ved og næsten-indtog i Norden det, alle taler om, fordi e-handelsgigantens buldrende vækst indgyder både respekt og frygt. På uforlignelig vis er det lykkedes Amazon at suge kunder til sig ved at udnytte teknologi, rabatter og ifølge kritikere ufine tricks.

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Amazons succes kan forklares på mange måder, men lad os zoome ind på de fire vigtigste komponenter: De lave varepriser, det tillokkende loyalitetskoncept, den gigantiske kundebase, samt muligheden for at køre med underskud og finansiere det med andre dele af forretningen.

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Kun én ud af 10 danske handels-og producentvirksomheder har undersøgt muligheden for at sælge varer og services via globale onlinemarkedspladser som Amazon, eBay og Alibaba. Nyt projekt skal lære virksomhederne om platformsalg for dermed at styrke dansk e-eksport.