“Karrieremulighederne er klart vigtige for, hvor lang tid jeg vælger at blive i Danmark, og hvor jeg tager hen herfra.” Sådan siger 25-årige Randa Tawil fra Washington, USA. Det sidste halvandet år har hun forlagt residensen til København, hvor hun arbejder for konsulenthuset ReD Associates, der rådgiver om innovation og forretningsstrategi. Tidligere har hun studeret i både USA, Danmark og Mexico. Hun er ærkeeksemplet på den slags internationale videnarbejdere, som Danmark og andre lande strides om for at få bedst muligt fodfæste i den globale økonomi.

Men Randa Tawils fremtid i Danmark – og dermed hendes bidrag til Danmarks internationalisering, produktivitet og ikke mindst statskasse – er stærkt usikker.

For selv om hun er glad for sit arbejde og ikke har aktuelle planer om at skifte, er hun ikke typen, der slår rødder på én arbejdsplads. Og hun har ingen planer om at slå sig ned i Danmark permanent. Derfor betyder karrieremulighederne meget for, hvor længe hun vil blive i Danmark. “Jeg regner med at være her endnu et år – måske mere. Det afhænger af, hvad der viser sig af jobmuligheder,”  siger hun til Mandag Morgen.

Det er en udfordring for Danmarks position i den tiltagende internationale talentkamp. For det er en kamp,  som vi i forvejen er bagud i, viser en ny kortlægning af højtuddannede udlændinge i hovedstadsregionen. Den kommer netop som Dansk Folkeparti har brugt sit sommerstævne til at genoplive debatten om, at indvandrere koster dyrt for det danske samfund og kræve grænsebommen sænket for flere udlændinge.

Kortlægningen, som er udarbejdet af tænketanken Copenhagen Economics og konsulenthuset Living Institute for den regionale udviklingsorganisation Reglab, konstaterer, at “hovedstadsregionen halter efter andre europæiske vækstbyer, når det drejer sig om at tiltrække højtuddannet udenlandsk arbejdskraft”. Blandt europæiske vækstregioner ligger København i den næstdårligste gruppe ud af fire målt på andelen af udenlandske videnarbejdere. Og når det gælder årlig vækst i antallet af udenlandske videnarbejdere, har København de sidste 10 år ligget i den absolut dårligste gruppe. Se figur 1.

Konsekvensen er, at København og Danmark går glip af en stadig vigtigere arbejdsressource, som både bidrager positivt til samfundsøkonomien, virksomhedernes produktivitet og vores internationale konkurrenceevne. Se tekstboks.

Lyt til karrierenomaderne

Randa Tawils situation afspejler på godt og ondt Københavns og Danmarks udfordringer i den globale talentkamp. Jobmulighederne for højtuddannede udlændinge, der ikke taler dansk og i øvrigt ikke har tænkt sig at “blive danskere”, hænger ikke ligefrem på træerne. Randa Tawil synes også, det er svært at etablere et solidt netværk, der kan hjælpe en udlænding “på gennemrejse” til at etablere sig og finde arbejde. “Bare det at finde en lejlighed i København afhænger så meget af, hvem man kender,” siger Randa Tawil. Oprindelig blev hendes vej til et dansk job banet af en god bekendt fra studietiden på DIS (Danish Institute for Study Abroad) i København. Men som hun siger: “Så mange danske venner har jeg heller ikke endnu. Og jeg kan kun forestille mig, hvor svært det vil være at finde et job i København, hvis ikke man har netværket til det.”

At Randa Tawils eksempel ikke er enestående, bekræftes af den nye kortlægning, der hviler på statistiske data og omfattende interviewrunder med virksomheder, herboende videnarbejdere og deres ægtefæller. Den viser, at flertallet af udenlandske viden-arbejdere i hovedstadsregionen kan kategoriseres som “karrierenomader”. Ligesom Randa Tawil er de her i en begrænset periode og har absolut ingen intentioner om at blive danskere.

Den erkendelse er, ifølge Bjarne E. Jensen, sekretariatschef i REG LAB, afgørende for Danmarks fremtidige succes med at tiltrække udenlandske videnarbejdere. “I Danmark vil vi meget gerne have, at udlændinge integreres og tager del i samfundet. Men sådan ser karrierenomaderne ikke på det. Når de kommer hertil, er det ikke med en ambition om at blive her for evigt – Danmark er bare ét stop på karrierevejen. De er her, så længe det giver mening. Og støder de på alt for mange barrierer, bliver det kun kortvarigt – eller også kommer de slet ikke,” siger han.

Den fortolkning bekræfter chefkonsulent Dennis Nørmark fra Living Institute, der i forbindelse med undersøgelsen har gennemført en lang række fokusgruppeinterviews med videnarbejdere og deres ægtefæller.

“En vigtig pointe er, at de fleste ikke er kommet hertil, fordi de er tiltrukket af Danmark som sådan eller muligheden for at blive en del af vores velfærdsstat. De er her på grund af en specifik karrieremulighed. Og typisk er det også af samme grund, de forlader landet igen,” siger han.

I den forbindelse fremhæver han det som en særlig udfordring, at der ikke er særlig mange udlændinge i toppen af dansk erhvervsliv. “Det er et signal om, at der er et karriereloft – at man må søge til udlandet, hvis man vil drive det videre end til mellem-lederstadiet,” siger Nørmark.

Randa Tawils oplevelse af et bolig- og jobmarked, hvor det er svært at klare sig uden et stærkt netværk, er ifølge Dennis Nørmark, en anden hyppig årsag til, at udenlandske viden,arbejdere søger uden om Danmark – eller afkorter deres ophold.

“Mange føler, at det kan være vanskeligt at opbygge sociale netværk. Og de rammer panden mod muren, fordi de ikke selv kan gennemskue det danske lejemarked og jobmarked. Eller ganske enkelt fordi ægtefællerne begynder at kede sig og har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet,” siger Dennis Nørmark.

Utilfredshed med sagsbehandling

En anden barriere, som interviewene har blotlagt, er, at mange oplever mødet med de offentlige myndigheder som negativt og ekstraordinært langsommeligt. Især det, der tidligere hed Udlændingeservice og nu er Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, får hårde ord med på vejen. “Det er, som om de tror, at vi ikke har andet at lave end at stå i kø,” siger ph.d. i computervidenskab Ender Yuksel fra Tyrkiet.

Ender Yuksel er i dag ansat som forsker på DTU i Lyngby. Han er irriteret over det langsommelige bureaukrati, han oplever i sin obligatoriske kontakt med styrelsen. “Der er altid mange unødvendige forsinkelser. Sidst jeg var der, ventede jeg 5 timer på en ubetydelig detalje, der burde være klaret på 5 minutter,” siger han.

Ender Yuksel understreger, at han grundlæggende ikke er interesseret i at blive “integreret” i det danske samfund. Som de øvrige karrierenomader har han et globalt udsyn og lader sin færden styre af de karrieremuligheder, der viser sig. I hans tilfælde er næste skridt at få et professorat på et internationalt anerkendt universitet inden for sit speciale i informationssikkerhed. “Det kan godt være i Danmark, men jeg søger globalt,” siger Yuksel, der har en ambition om at blive professor inden for 2 år.

Men også fra udenlandske videnarbejdere, der rent faktisk har et ønske om at blive danske statsborgere, får udlændingemyndighederne et negativt skudsmål. “Sagsbehandling er utroligt langsommelig, og det er i det hele taget vanskeligt at komme til at tale med en relevant medarbejder,” siger australske Jonathon Casey. Han er uddannet maskiningeniør og har de sidste fire et halvt år arbejdet som udviklingsingeniør for konsulentvirksomheden Demeco i Søborg.

Det er han i dag blevet så glad for, at han ønsker at bosætte sig permanent i Danmark. Men han har oplevet det som vanskeligt at kvalificere sig til at søge om dansk statsborgerskab gennem det såkaldte pointsystem. Og han har haft svært ved at få forlænget sin arbejdsopholdstilladelse ud over de 4 år, han havde fået tildelt. “Jeg har nu endeligt point nok til at søge permanent opholdstilladelse, men nu er beskeden så, at svartiden på min ansøgning er 7-8 måneder. Og jeg frygter ærlig talt, at kravene bliver skærpet yderligere, inden min sag er behandlet,” siger han.

Efterslæb for 1 milliard kr.

Vrangvilligheden hos de ansvarlige myndigheder kan dog ikke alene forklare Københavns efterslæb i forhold til andre europæiske storbyregioner. Den nye undersøgelse peger bl.a. på, at også forhold som f.eks. Danmarks høje skattetryk er en væsentlig barriere. Men ifølge REG LAB skal forklaringerne ikke kun findes i rammebetingelser. Det handler også om, at danskerne, erhvervsorganisationerne samt de små og mellemstore virksomheder skal være mere åbne over for omverdenen. “Ellers får vi ikke lukket hullet til de andre europæiske vækstregioner,” siger Bjarne E. Jensen.

Præcist hvor stort hullet er, har Copenhagen Economics forsøgt at regne sig frem til i et benchmarkstudie, hvor hovedstadsregionen sammenlignes med de europæiske regioner, der på fire demografiske parametre ligner København mest. Se figur 2. I denne sammenligning halter København bemærkelsesværdigt efter. “Ud fra regionens score på disse grundvilkår, burde der være et potentiale for at øge antallet af højtuddannede udlændinge med 5-10 pct.,” vurderer seniorøkonom i Copenhagen Economics, Claus Frelle-Petersen: “Det er endda ikke noget ambitiøst mål, men et løft, der bringer os op på niveauet for de regioner, der har samme grundvilkår som København,” fastslår han.

I faktiske tal drejer det sig om op til 2.300 ekstra udenlandske videnarbejdere, i forhold til de 23.000, der i øjeblikket befinder sig i regionen. Og på baggrund af tidligere analyser af højtuddannede udlændinges bidrag til samfundsøkonomien vurderer Copenhagen Economics, at det vil kunne øge regionens BNP med op mod 1 milliard kr.

Præcist hvordan Danmark og hovedstadsregionen kan indfri dette potentiale, giver rapporten ikke noget definitivt svar på. Men fokusgruppeinterviewene munder ud i en række anbefalinger til indsatsområder, der kan gøre Danmark mere interessant for højtuddannede udlændinge og lette dagligdagen for de udenlandske videnarbejdere, der allerede er her. Se tekstboks på side 12.

Frank Jensen vil lukke hullet

I Københavns Kommune kommer undersøgelsens konklusioner ikke som en overraskelse. “Vi ved, at når vi sammenligner med byer som Stockholm, så klarer de sig bedre,” siger overborgmester Frank Jensen: “Så vi skal helt enkelt blive bedre,” erkender han.

Frank Jensen erklærer, at “vækst og job” står øverst på hans dagsorden, og at “videnarbejdere er vigtige for væksten”. Derfor vil han nu målrettet gå efter at indfri det potentiale, som rapporten påpeger. “Vi vil arbejde for at hæve andelen af højtuddannede udlændinge med 5-10 pct.,” fastslår han.

Ifølge Frank Jensen er en vigtig årsag til hovedstadsregionens efterslæb, at der er mange små og mellemstore virksomheder, som har svært ved at finde ressourcer til at hyre internationalt og bruge engelsk som arbejdssprog. “Og så er vi måske ikke lige så åbne over for de nye udenlandske kolleger, som vi tror,” erkender han.

Som modtræk vil han arbejde for at skabe en “servicekultur”, der hjælper udlændinge og virksomheder med at finde hinanden, frem for en “myndighedskultur”, der blot kontrollerer, godkender og afviser. Han vil bl.a. suge inspiration i udlandet mht. hvordan myndigheder og organisationer går sammen og bistår virksomhederne med rekruttering og indkøring af udenlandske medarbejdere. “Det skal vi lære af i København,” fastslår han.

Overborgmesterens løsningspalet omfatter også et øget pres på staten for at åbne for internationale grundskoleforløb og reducere mindstelønskravet for forskerskatteordningen.

Den gode nyhed for Randa Tawil, Ender Yuksel og andre karrierenomader er, at deres råb om hurtig inklusion frem for langsommelig integration tilsyneladende er blevet hørt. “Udenlandske videnarbejdere er ofte ‘nomader’, som er her kortvarigt. Her er det helt afgørende, at det er enkelt at blive københavner,” siger Frank Jensen.