Danmark i stærk position til udvikling af kunstig intelligens

Digitale assistenter og chatbots med kunstig intelligens bliver inden længe et massefænomen i danskernes hverdag. Det forudser Peter B. Lange, executive IT-architect i IBM, som vurderer, at Danmark har potentiale til at sætte standarden globalt, fordi troværdige data bliver et konkurrenceparameter.
Jens Jørgen Madsen

De kan afsløre sammenhænge bedre end noget menneske. De kan tilmed også gennemtrawle ny viden og konkludere langt hurtigere. Når først den nye generation af supercomputere er koblet på skyen og fodret med alverdens data, kan robothjernerne hjælpe menneskeheden med alt fra diagnosticering af kræft, over advokatbistand, til styring af indeklima, banklån og digitaliseret diabetesbehandling.

Men det sker ikke af sig selv. Den kunstige intelligens kommer ikke ud af det blå. Eller som Peter B. Lange, executive IT-architect i IBM, påpeger:

”Vi er stadig nødt til at oplære Watson og andre computere med kunstig intelligens. De er nødt til at blive fodret med så mange spørgsmål-svar-sæt, som man overhovedet kan finde på, inden man går i gang med at træne dem.”

Gennembrud for digitale assistenter

2017 bliver året, hvor digitale assistenter for alvor får deres gennembrud. Apples Siri, Google Home og den nye Bixby fra Samsung har efterhånden nået et udviklingsniveau, hvor det giver mening at benytte dem. Det betyder, at vi i stigende grad skal vænne os til at få hjælp fra maskiner, der er proppet med kunstig intelligens. Og med nye maskiner som Amazon Echo og Microsoft Cortana rykker de digitale assistenter fysisk ind i vores hjem. Her vil de stå til rådighed 24/7 med svar på alle vores spørgsmål.

Indtil for nylig var nytteværdien af de digitale assistenter ikke synderlig stor i vores dagligdag. Men i takt med at den kunstige intelligens vinder frem og bliver et massefænomen, vil vi begynde at efterspørge en kvalitetssikring af den computerbaserede rådgivning. Derfor vil troværdighed blive et konkurrenceparameter, vurderer Peter B. Lange, der de seneste fire år har rejst verden rundt og talt om IBM Watsons fortræffeligheder.

”Vi begynder at forstå, at kunderne gerne vil vide mere om, hvem der står bag de enkelte chatbots og digitale assistenter. Folk vil vide, hvilke data den enkelte robothjerne er oplært på. Derfor vil der opstå en konkurrence om at bygge de mest troværdige chatbots og digitale rådgivere i hele verden. Og der mener jeg, at vi i Danmark har en fordel, fordi vi er skolet til at være kildekritiske,” siger han.

Peter B. Lange peger på, at der er ”utroligt meget crap derude”, men samtidig findes der ikke en enkelt Watson, som har svaret på det hele.

”Så vi har brug for forskellige neurale netværk til forskellige opgaver. Og det er måske der, hvor danskerne kan komme i spil. Vi har en hel generation, som har lært om tekst- og billedanalyse. Noget, som man ikke gør i andre lande. Så jeg tror, vi kan bruge det til at bygge de her robotter, som andre steder i verden vil blive opfattet som stærke brands. Altså for fanden, jeg kan allerede nu sidde i Afrika og have diabetes, og så kan jeg blive rådgivet af en Novo Nordisk-chatbot. Det giver værdi.”

Chatbots viser vejen

Peter B. Lange sammenligner situationen med, hvordan danskerne blev førende i udviklingen af vindmølleteknologi og mobiltelefoner i Pandrup i Nordjylland.

”Chatbots bliver det første store område, hvor vi vil se et gennembrud i brugen af kunstig intelligens. Det er nok en af de store 2017-2018-ting. De begynder at blive så gode, at de kan levere nuancerede svar. Det er stadig meget generisk, men inden for de næste 12-18 måneder vil vi se, at det slår igennem i forhold til kundeservice. Og derefter bliver det på et mere avanceret plan.”

Allerede nu anvendes Watson-teknologier af vidensarbejdere i en række meget forskellige erhverv, hvor robotterne leverer input til de afgørende beslutninger. Peter B. Lange gør samtidig opmærksom på, at den yngre generation er langt mere åben over for kunstig intelligens og rådgivning fra digitale assistenter:

”Der kommer en generation nu, som opfatter et digitalt råd som værende bedre end personlig rådgivning. Mens de ældre godt kan lide at tale med et menneske om f.eks. banklån og investeringer, så vil de unge hellere have svar fra en digital assistent, hvor de ved, at svaret er baseret på data, analyser og sociale medier,” siger han.

IBM forventer, at computerne inden for fem år vil kunne levere kunstig intelligens, der er 100 gange hurtigere end i dag.

Menneskets teknologiske schweizerkniv

Nogle kan muligvis stadig huske, at der tilbage i 2011 var en vis supercomputer, der vandt over to daværende stormestre i den amerikanske udgave af quizprogrammet Jeopardy. Watson var navnet, og inden tv-showet var computeren blevet lagret med over 200 millioner siders data med generel viden.

Kunststykket er dog for intet at regne, imod hvad IBM Watson siden har udviklet sig til. I dag er der ikke længere tale om blot en enkelt computer – men derimod om mellem 50 og 100 Watson-teknologier, der tilsammen er i stand til at løse de mest komplicerede opgaver.

Konkret sker det ved at kombinere kunstig intelligens, maskinlæring, computerkraft forbundet i neurale netværk og online adgang til uendelig meget data i skyen. Dermed kan Watson – populært sagt – sammenholde al eksisterende viden på et udvalgt område, finde nye mønstre og sammenhænge i ustruktureret data og slutteligt fortolke ny viden langt hurtigere og grundigere end vi mennesker.

Det betyder, at man har kunnet skabe en stribe specialiserede varianter af Watson, der kan hjælpe så forskellige professioner som læger, advokater, bankfolk, skatterådgivere og andre i videnstunge brancher. Robothjernen har altså udviklet sig til lidt af en teknologisk schweizerkniv, hvor man afhængig af opgaven trækker på forskellige teknologier, netværk og data, som tilsammen gør Watson i stand til at assistere mennesker.

Her et mindre udvalg af områder, hvor Watson allerede er i brug:

Advokatbistand

Mere end ti advokatkontorer verden over gør i dag brug af IBM’s advokatudgave af Watson, som går under navnet Ross. Eksempelvis advokaterne BakerHostetler i New York, som lader Ross hjælpe med konkurssager. Robotten er fodret med al eksisterende lovgivning og er i stand til at gennemgå tidligere sager og sammenligne sagsforløb, undersøge svarmuligheder, fremsætte hypoteser og komme med bud på en domsafgørelse – naturligvis med referencer og citater til at understøtte konklusionerne. Ross bliver endda løbende klogere, og de foreløbige resultater har imponeret advokatstanden.

Diagnosticering

Kort før jul begyndte læger på det tyske universitetshospital i Gießen und Marburg at gøre brug af Watson. I afdelingen for såkaldt uopdagede og sjældne sygdomme, hvor man havde 6.000 patienter stående på venteliste, blev Watson fodret med journalerne fra 500 tidligere patienter samt al relevant viden om sjældne sygdomme. Målet var at speede processen med diagnosticering op, så der ikke længere skulle gå uger – men helst kun få sekunder, før diagnosen lå klar. Foreløbig har Watson overrasket positivt, og ved at udspørge patienter særdeles omhyggeligt har robotten eksempelvis i et tilfælde, hvor patienten led af den tropiske sygdom bilharziose, fundet frem til, at vedkommende havde fået sygdommen fra vandsneglene i hans hobbyakvarium hjemme i privaten. Lægerne håber, at Watson også kan afsløre sygdomme, som ikke tidligere er medicinsk beskrevet. Læg dertil, at den samlede medicinske viden i verden i øjeblikket vokser eksponentielt og frem mod 2020 ventes at blive fordoblet hver 73. dag.

Banker og investering

I december lancerede Royal Bank of Scotland online-chatbotten Luvo, der benytter sig af IBM Watson Conversation. Den nye bot vil til en start servicere 10 pct. af bankens kunder. Tanken er, at Luvo skal svare på kundernes mere simple spørgsmål online. Bliver det for kompliceret, stilles der om til en levende rådgiver, som modtager den forudgående digitale dialog. I fremtiden er det planen at udvide med Watson Alchemy Language, som er i stand til at forstå kundernes følelser – fra frustrationer og vrede til glæde og begejstring – så Luvo kan tilpasse holdning, tone og svar.

Australske ANZ Group er måske den bank i verden, som er længst fremme. Her har man siden 2013 gjort brug af Watson, og med Watson Engagement Advisor tilbyder man nu også finansiel rådgivning, såkaldt formueforvaltning. Robotten gennemgår kundeforløb og hjælper helt ned i detaljen med både investeringer og lån.

Kræftbehandling

På Rigshospitalets onkologiske klinik har man siden sommeren 2016 testet Watson på tre forskellige kræftformer: lungekræft, brystkræft og kræft i tyk- og endetarm. Robotlægen Watson blev fra start fodret med al relevant viden om de forskellige kræftsygdomme, resultater fra kliniske studier og tidligere patientjournaler. Ved at parre computerens samlede viden med oplysningerne om Rigshospitalets patienter fik lægerne anbefalinger til mulige behandlingsforløb. Uafhængigt af hinanden kom Watson og Rigshospitalets egne læger frem til samme anbefalinger blandt en tredjedel af de 30 patienter, som har medvirket. Afvigelserne blandt de øvrige patienter skyldes især, at Watson som udgangspunkt var programmeret til amerikanske hospitaler. Men for hver gang Riget har en patient igennem Watson, bliver den lidt dygtigere.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu