For ikke så mange år siden, da 3G-teknologien var under udvikling, og Nokia var verdens suverænt største fabrikant af mobiltelefoner, var Danmark blandt de førende lande inden for udviklingen af mobil kommunikation.

Det var dengang.

”Realiteten er, at Danmark ikke længere har en førerposition på mobilområdet,” siger Jakob Willer, direktør i brancheorganisationen Teleindustrien.

”Vi bliver ikke de første til at få 5G-net   ̶  men vi kunne godt blive de bedste til at bruge det,” siger han.

Spørgsmålet er, hvordan man fuldt ud kan udnytte 5G-teknologien. På langt sigt er der ingen tvivl om, at der vil være et behov for langt større båndbredde og for et net, der kan forbinde et enormt antal devices med stor stabilitet.

På kort sigt, er det imidlertid svært at finde eksempler på konkrete anvendelser, der kan retfærdiggøre investeringerne i den nye infrastruktur.

”Der er endnu ingen, der kan se de forretningsmodeller, der kan finansiere 5G-nettet,” siger Jakob Willer fra Teleindustrien. 

 ”Vi mangler at udvikle de anvendelser, der virkelig kan skabe værdi inden for landbrug, sundhed, transport, fremstillingsindustrien osv.”

Jakob Willer så gerne, at en del af de penge, som staten får ind, når frekvenserne til 5G-nettet bliver solgt på auktion, øremærkes til at støtte udvikling af applikationer, der kan løfte danske virksomheders brug af 5G’s muligheder.

Dansk handlingsplan for 5G er på vej

TDC arbejder på at etablere et pilot-projekt i København med et antal 5G-områder, som ventes i drift i løbet af første kvartal næste år. I 2020 fortsætter TDC så udbygningen i de større danske byer.

Forventningen hos TDC er, at brugen af 5G i Danmark vil vokse markant fra om 4-5 år, og at den vil overhale brugen af 4G i 2024. 

Aktuelt er Energistyrelsen, som står for reguleringen af telekommunikation i Danmark, i færd med at udarbejde en handlingsplan for udrulningen af 5G, der skal være færdig ved årets udgang.

I et nyoprettet brancheforum skal repræsentanter for telebranchen drøfte, hvad der kan gøres for, at udrulningen kan blive så hurtig og smidig som mulig.

Brancheforummet skal diskutere konkrete problemstillinger, såsom frigørelse af spektrum, tilladelser og betaling for at opstille nye antenner, og hvilke krav der skal stilles til dækningen af udkantsområder. Men nok så vigtigt skal brancheforummet også forsøge at identificere anvendelser og forretningsmodeller, der kan drive udviklingen.

”Vi er interesseret i at forstå, hvilke anvendelser der virkelig kan rykke, hvis vi skal have mere ud af 5G end, at det ’bare’ går hurtigere,” fortæller Trine Heidemann Jansen, kontorchef i Energistyrelsens kontor for tele.

Håbet er, at man kan skabe partnerskaber på tværs af det offentlige, private selskaber og universiteter for at udvikle og teste lovende områder.

Kineserne vil være totalt førende

Den danske situation skal ses i lyset af det globale kapløb, hvor der bliver investeret enorme summer i udbygningen af 5G-netværk.

Det sker særligt i Asien, hvor man allerede er langt fremme. Sydkorea viste 5G-teknologi i brug under De Olympiske Lege i vinter, og i Japan er olympiaden i 2020 en deadline for at fremvise en omfattende 5G-infrastruktur.

Det er dog først og fremmest Kina, der investerer i 5G. Ifølge den nuværende kinesiske femårsplan, som løber frem til 2020, skal der investeres 400 milliarder dollar – 2600 milliarder kroner – i at udbygge 5G-infrastrukturen i Kina.

Et af de førende kinesiske selskaber Huawei investerer i år 600 millioner dollar på udvikling af 5G – knap 4 milliarder kroner - og selskabets produktudvikling dækker hele kæden af udstyr, fra antenner til mobiltelefoner.

I Huaweis udviklingscenter i udkanten af Shanghai sidder 10.000 ingeniører i en 600 meter lang topmoderne bygning. Her siger en talsmand til Mandag Morgen, at ”med 3G-teknologien var vi copycats, med 4G-teknologien var vi på omgangshøjde, og med 5G er vi totalt førende”.

Nokia og Ericsson er Europas førende 5G-udviklere

I Europa er svenske Ericsson og finske Nokia de førende udviklere af 5G-teknologi.
Efter kollapset af mobiltelefon-forretningen er Nokia ved at være tilbage blandt giganterne i teleindustrien, men denne gang er det på basis af det bagvedliggende netværksudstyr.

For to år siden købte Nokia det fransk/amerikanske Alcatel Lucent, og blev dermed bl.a. ejer af de legendarisk Bell Labs i New Jersey, hvor transistoren i sin tid blev opfundet.

I juli i år fik Nokia en ordre på 3,5 milliarder dollar – 22,5 milliarder kroner - til at opstille 5G-teknologi for T-mobile i USA. I august sikrede Nokia et lån fra Den Europæiske Investeringsbank på 500 millioner euro, der skal bruge til udvikling af 5G-teknologi. Tidligere i år fik Ericsson et tilsvarende lån på 250 millioner euro. 

USA udelukker kinesiske selskaber

I USA ledes udviklingen af selskabet Qualcomm. I foråret var Qualcomm tæt på at blive overtaget af chip-producenten Broadcom, der er baseret i Singapore, men som har stærke kinesiske forbindelser. 

Trump-administrationen nedlagde imidlertid forbud mod salget, fordi man frygtede, at det ville bringe kinesiske interesser for tæt på et selskab, der udvikler kritisk infrastruktur. Forbuddet ligger i forlængelse af en tidligere afgørelse om, at amerikanske offentlige institutioner ikke må anvende visse former for udstyr og tjenester fra Huawei.

Også i Australien er man mistænksom over for kineserne. For et par uger siden blev både Huawei og et andet førende kinesisk selskab udelukket fra at levere udstyr til australske 5G-netværk.

Den infrastruktur, der forbinder og koordinerer stort set alt, er naturligvis ekstremt følsom, men det er svært at skelne, om det er sikkerhedspolitiske eller industripolitiske hensyn, der ligger bag.

I Danmark har TDC ikke vurderet, at Huawei er en sikkerhedsrisiko. Huawei er TDC’s hovedleverandør af netværksudstyr og har i den forbindelse 200 ansatte i Danmark.